Bank - Sammenlign banker online

Bank - Din vej til lån, opsparing, investeringer og meget andet

Der kan være mange årsager til, at du har brug for at henvende dig til en bank. Det kan for eksempel være, at du ønsker at låne en god portion penge, så du kan købe drømmehuset til dig selv og din familie. 

Det kan også være, at du er på vej på pension og derfor har brug for rådgivning fra din bank, så du kan skabe dig et overblik over samtlige opsparinger, og så du ligeledes kan sikre dig, at dine udbetalinger bliver tilpasset dine behov. 

Det er også muligt, at du tør vove pelsen og bevæge dig ud på aktiemarkedet i håbet om at tjene gode penge. Uanset hvad dit behov er, er der altid god grund til at sætte sig ind i, hvilke muligheder du har, og hvad bankerne egentlig tilbyder af produkter til deres kunder.

Værd at vide om lån i banken

I denne guide starter vi ud med at gøre dig klogere på lån i banken, fordi det typisk er et emne, der optager mange. Det er dog samtidig også det emne, som mange har sværest ved at overskue og finde hoved og hale i.

Hvis du ønsker at låne penge i banken, har du en række forskellige muligheder. De fleste låntagere opsøger deres bank for at optage et banklån, typisk i forbindelse med et huskøb.

Et banklån er nemlig en god økonomisk løsning for dig, når du vil investere i en ny bolig, men ikke er i stand til at finansiere investeringen via egen udbetaling - hvilket de færreste faktisk er. 

Mange boligkøbere vælger nemlig at optage et banklån som supplement til deres realkreditlån, da realkreditlånet højst dækker 80 % af huskøbet. Derfor dækker banklånet typisk 15 til 20 % % af den øvrige finansiering, og 5 % af købet kommer typisk fra købers egen lomme. 

Banklånet er dog ikke blot henvendt til boligkøbere, men kan også bruges som en god økonomisk løsning i forbindelse med andre mellemstore investeringer, både for private kunder og erhvervskunder.

Lånebeløb

Som udgangspunkt findes der ikke noget specifikt maksimum for det beløb, som du kan låne i din bank. Det betyder naturligvis ikke, at du kan låne penge i ét væk eller låne lige så mange penge af banken, som du har lyst til. 

I stedet afhænger det endelige lånebeløb, som banken tilbyder dig, af, hvad du ønsker at låne penge til, hvor stærk din økonomi er, og hvor god bankens kreditvurdering af dig er. 

Der skal nemlig overordnet være overensstemmelse mellem din private økonomi og det beløb, som du ønsker at låne af banken. 

Forklaringen er ganske simpel: Hvis du låner flere penge, end din økonomi kan rumme, kan du stort set ikke undgå at ende i en grum gældsspiral, hvilket både betyder, at dit lån i banken æder din private økonomi op, og at banken ikke får de penge tilbage, som de har lånt ud til dig. 

Derfor har begge parter naturligvis interesse i, at det endelige lånebeløb stemmer overens med din private økonomiske situation, og derfor foretager banken en kreditvurdering af dig. 

Længere nede i guiden kan du læse mere om, hvad banken kigger på, når de foretager en kreditvurdering af dig.

Rentevilkår

Med et banklån på hånden har du på kort tid plads - og ikke mindst råd - til at udfolde dig og udleve dine drømme. Men et banklån er ikke bare en dans på roser, for der er trods alt en række lånevilkår, som du forpligter dig til, når du indgår en låneaftale med banken. 

Det er vigtigt at være opmærksom på disse vilkår, inden du underskriver en kontrakt, for når du først har sat din underskrift på papiret, så er der ingen vej tilbage. 

Vi er naturligvis ikke interesserede i at skræmme dig væk, for der er ingen tvivl om, at banklånet skaber mange muligheder, men det betyder ikke, at man bare skal tage imod det første og bedste tilbud fra banken. 

I stedet handler det om, at man ved, hvad man præcist siger ja til, da både økonomi og personligt behov har stor indflydelse på, hvordan dit banklån skal sammensættes.

En af de første og ikke mindst vigtigste vilkår, som du skal være opmærksom på i forbindelse med dit lån i banken, er dine rentevilkår. Selvom banken er et professionelt pengeinstitut, og som, ligesom enhver anden virksomhed, er dybt afhængig af deres kunder, er det altså ikke sikkert, at de tilbyder de låne- og rentevilkår, som er allermest fordelagtige for dig og dine behov. 

Bankerne løber altid en risiko, når de låner penge ud til deres kunder. Derfor vil de også sammensætte nogle banklån, som er fordelagtige for dem, men det er ikke sikkert, at det lån, som du får tilbudt af banken, er det mest attraktive for dig.

Variabel vs. fast rente

Hvis du overvejer at optage et banklån, vil vi altså anbefale dig, at du grundigt overvejer, om rentevilkårene passer til dit økonomiske råderum. Sagen er nemlig, at når du siger ja til et banklån, siger du samtidig også ja til et variabelt renteniveau. 

En variabel rente er, som du nok har gættet, det modsatte af en fast rente. Den faste rente er kendetegnet ved en rentetype, hvor du altid kender rentesatsen, og derfor ved du også altid, hvad du skal betale af månedlige renteudgifter. 

Når du optager dit lån, bliver renten altså fastlast på det niveau, som renten på markedet ligger på den gældende dag - og her bliver renten altså liggende, indtil du har tilbagebetalt dit lån. Det er for eksempel muligt at vælge den faste rente, når man optager et realkreditlån. 

Dine valgmuligheder i forhold til rentetype er dog meget begrænset, når du optager et banklån, da det kun er muligt at vælge en variabel rente i forbindelse med denne type lån. Du er derfor ikke garanteret den helt samme form for rentesikkerhed, som du for eksempel er med et fastforrentet realkreditlån, da renten på et banklån kan svinge op og ned. 

Renten på dit banklån følger nemlig renten på markedet, og da der af gode grunde ikke er nogen, hverken økonomer eller andre eksperter, der kan forudsige renteniveauet i fremtiden, ved du derfor ikke, om dit lån vil blive dyrere eller billigere. 

Med et variabelt forrentet lån kender du altså kun dine renteudgifter i korte perioder af gangen, og derfor handler det i bund og grund om at have is i maven for at sikre billigste lån.

Løbetid

Hvis du optager et traditionelt lån i banken, er du sikret en høj grad af fleksibilitet på en lang række områder - det gælder også for afbetalingsperioden på dit banklån. Afbetalingsperioden er også bedre kendt som løbetiden på dit banklån. 

Kort sagt angiver løbetiden, hvor lang tid du skal afbetale på dit lån til banken, og hvor lang tid du helt præcist har til at gøre dig gældsfri.

Generelt har du mulighed for at vælge en løbetid på dit banklån, som passer til dine behov og forventninger. Du kan nemlig vælge en løbetid på helt op til 30 år, men hvis du hellere vil have en kortere løbetid på dit lån, kan du også vælge at afbetale på dit banklån over en kortere årrække, for eksempel 20 eller 15 år. 

Uanset hvilken løbetid du vælger på dit lån, er det vigtigt, at du tilpasser afbetalingsperioden til det beløb, som du har til rådighed hver måned. Du kan læse mere om, hvordan du udregner dit rådighedsbeløb længere nede under Skab et økonomisk overblik.

Hvis du ved, hvor mange penge du har til rådighed hver måned, ved du kort sagt også, hvor meget du har råd til at betale i månedligt afdrag på dit banklån. 

Dit rådighedsbeløb er på den måde en indikator for, hvor mange år du skal betale af på dit lån, for desto længere løbetid du vælger, desto mindre bliver din månedlige ydelse. 

Grunden til det er, at hvis du for eksempel vælger en løbetid på 30 år, bliver din gæld også fordelt ud på flere måneder, end hvis du havde valgt en løbetid på blot 20 år.

Øvrige lånevilkår i banken

Foruden de lånevilkår, som vi løbende har gennemgået, er der en række øvrige valg, som du står over for, når du skal sammensætte et banklån, der er det helt rigtige for dig. 

Grunden til, at vi har fremhævet rentevilkårene og banklånets løbetid for dig som det første i denne guide, er, at der gælder de samme lånevilkår hos alle udbydere. Til gengæld tilbyder den enkelte bank nogle specielle lånevilkår, som andre banker ikke gør, og derfor bør du overveje, om disse vilkår er attraktive for dig, inden du træffer den endelige beslutning. 

Disse øvrige lånevilkår har nemlig en stor indflydelse på, hvilken bank du bør og kan vælge som din låneudbyder.

Hos nogle banker, for eksempel Danske Bank, har du først og fremmest mulighed for at vælge afdragsfrihed. Afdragsfrihed er muligvis noget, du normalt forbinder med realkreditlån, men faktisk er en lang række låneudbydere begyndt at tilbyde det i forbindelse med andre låntyper, for eksempel forbrugslån og, naturligvis, banklån.

Afdragsfrihed betyder, at du kan vælge en periode i forbindelse med dit banklån, hvor du ikke betaler afdrag. Denne periode løber hos alle udbydere over en periode på 10 år. Afdragsfrihed sikrer dig altså en lav månedlige ydelse i de første mange af, fordi du blot skal betale gebyrer og andre låneomkostninger.

Hvis den variable og risikable rente har fået dig til at tøve en smule i din eftersøgning på et lån i banken, behøver du dog ikke lade dig skræmme helt væk indtil nu. 

Bankerne befinder sig på et marked, der bliver mere og mere konkurrencepræget, og derfor er de naturligvis også interesserede i at skille sig ud fra de øvrige banker - og den bedste måde at gøre det på er, hvis de kan tilbyde de danske kunder nogle attraktive rentevilkår. 

Så selvom renten på dit banklån er variabel, uanset hvilken udbyder du opsøger, har du dog mulighed for at vælge rentesikkerhed hos nogle banker, blandt andet Danske Bank.

Rentesikkerhed betyder, at renten på dit lån er fastlåst i bestemte perioder. Det kan for eksempel være i et år ad gangen, men hos nogle banker kan du endda låse renten fast i hele fem eller 10 år ad gangen. 

Det betyder altså, at du kan regne dine renteudgifter ud i kroner og ører i en kortere eller længere periode af lånets løbetid, og du har derfor også bedre mulighed for at planlægge og overskue din private økonomi. 

Du skal dog være opmærksom på, at langt de fleste banker opkræver tillæg for at fastlåse renten på et banklån.

Andre lånemuligheder

Lånemarkedet herhjemme er efterhånden så konkurrencepræget, at det stort set altid er muligt at finde et lån, som passer til din økonomi og dine personlige behov. Derfor er det ”traditionelle” banklån heller ikke den eneste type lån, som bankerne udbyder. 

Du kan blandt andet også optage et andelsboliglån, et billån og endda et forbrugslån hos de traditionelle pengeinstitutter.

Andelsboliglån

Når boligmarkedet gløder, er mange boliginteresserede tilbøjelige til at være mere åbne over for forskellige muligheder i deres boligjagt, hvilket betyder, at de både har ejerboligkøb, lejelejlighed og andelsboligkøb i tankerne. 

Det endelige valg afhænger naturligvis af, om det rigtige tilbud dukker op, men det afhænger i høj grad også af, hvilke finansieringsmuligheder man har. 

Hvis du ønsker at købe andelsbolig, har du mulighed for at opsøge din bank for at optage et andelsboliglån. 

Et andelsboliglån er i princippet det samme som et traditionelt banklån, og derfor skal du blot tage udgangspunkt i de ovenstående låne- og rentevilkår, som vi gennemgik i forbindelse med banklånet længere oppe.

Billån

Hvis du går og drømmer om at købe bil, er der hjælp at hente i banken. En lang række banker tilbyder nemlig billån til deres kunder, hvilket betyder, at du ikke behøver at gruble særlig længe over, hvordan du får råd til en ny bil. 

Faktisk kan du i de fleste tilfælde optage et billån, hvis du også har lyst til at købe campingvogn, motorcykel og endda en brugt bil.

Når du ansøger om et billån, har du mulighed for både at vælge mellem en fast og variabel rente, og hvad angår de to rentetyper, er det stort set de samme fordele og ulemper, som du skal tage stilling til, som når du ansøger om enhver anden type lån. 

I forbindelse med et billån bliver den variable rente knap så risikabel, idet billån typisk er væsentligt mindre end for eksempel boliglån, og derfor vil din månedlige ydelse som udgangspunkt være forholdsvis lav. 

Af den grund skal der også forholdsvis store udsving i renten til, før du reelt mærker en stor forskel i din månedlige ydelse - det gælder naturligvis både, hvis renten stiger eller falder. 

Hvad er mest hensigtsmæssigt for dig?

Uanset hvad må du, ligesom med andre typer lån, grundigt overveje, hvilken type rente der er mest hensigtsmæssig for dig at vælge, og på den måde hvilken rentetype der passer bedst ind i din økonomi.

Som udgangspunkt har du mulighed for at vælge en lang løbetid på dit billån hos langt de fleste banker, men især i forbindelse med billån er det vigtigt, at du grundigt overvejer, hvor lang en afbetalingsperiode du skal vælge. 

Et bilkøb er typisk en langt billigere og mere kortsigtet investering sammenlignet med et huskøb, og derfor anbefaler vi, at løbetiden passer med det antal år, som du forventer at beholde bilen. 

Hvis du for eksempel vælger at sælge din bil eller blot udskifte den med en ny efter fem år eller 10 år, vil det umiddelbart være en dårlig idé at vælge en løbetid på dit lån i banken på 15 eller 20 år. 

Ulempen ved dette er, at du ender med at afbetale på en bil, som du ikke ejer længere, og derfor står du i bund og grund blot tilbage med en stor restgæld.

Gode råd før du handler

Der er et par gode råd, du bør følge, så du forhøjer dine chancer for at få tilbudt et fordelagtigt billån. 

Hvis du for eksempel vil sikre dig en lav rente på dit billån, vil vi anbefale dig, at du først ansøger om et lån i banken, når du har råd til at lægge 20 % af den samlede betaling via egen udbetaling. 

På den måde skal banken jo af gode grunde låne dig færre penge, hvilket derfor mindsker deres risiko for et økonomisk tab, og derfor vil de også tilbyde dig bedre lånevilkår.

Hvis du ikke har råd til at finansiere alle 20 % af det samlede køb, men for eksempel blot 18 % af bilens pris, kan du vælge at supplere dit billån med et forbrugslån, så du kan nå op på de 20 % samlet set. 

Forbrugslån er en forholdsvis dyr type lån på grund af den høje rente, og derfor anbefaler vi, at du kun vælger denne type finansiering i forbindelse med et bilkøb, hvis du ikke har andre muligheder. Derudover bør du sørge for, at lånebeløbet bliver så lavt som muligt, så du hurtigere har mulighed for at gøre dig gældsfri. 

Fordelen ved at vælge et forbrugslån i denne sammenhæng er netop, at selvom renten på dette lån er væsentlig højere end renten på dit billån, vil løbetiden på dit forbrugslån også være væsentlig kortere. 

Du bør generelt sørge for at få betalt dit dyreste lån ud først - hvilket i langt de fleste tilfælde vil være forbrugslånet. Hvis du har flere mindre forbrugslån eller andre lån, vil det være økonomisk fordelagtigt for dig at samle flest mulige lån i et billigere samlelån.

Forbrugslån

Nogle banker udbyder faktisk også forbrugslån - en låntype, som du måske også kender under navnene kviklån eller hurtig lån. Fælles for dem alle er, at de giver låntager en stor grad af fleksibilitet, fordi det er langt nemmere at blive godkendt til denne type lån sammenlignet med for eksempel et banklån eller et realkreditlån. 

Når du ansøger om et forbrugslån, kan du se frem til en hurtig, simpel og effektiv låneproces, både fordi du hurtigt får svar på din låneansøgning, og fordi du ligeledes kan se frem til en hurtig udbetaling af dit lånebeløb.

Det varierer meget fra bank til bank, hvor meget de låner ud til deres kunder, men overordnet set er det muligt at låne penge, der dækker ethvert behov - både hvis du har brug for at renovere køkkenet, eller hvis du blot mangler penge til at købe en ny computer.

Selvom forbrugslånet er en hurtig og nem adgang til penge, er det dog også en af de låntyper, som er de allerdyreste på markedet. Det skyldes ganske enkelt, at renten generelt er forholdsvis høj, og derfor må du også forvente, at du skal betale en forholdsvis høj ydelse.

Løbetiden på dit forbrugslån afhænger som regel af lånebeløbet, og derfor kan du både optage et lån, hvor du afbetaler i en periode over en længere årrække, men du kan også optage et forbrugslån, hvor afbetalingsperioden blot løber over nogle måneder.

Hvis et forbrugslån lyder som det rette lån for dig, kan du blandt andet undersøge, hvilke lånemuligheder du har her hos Danske Bank.

Skab et økonomisk overblik

Uanset hvilket ærinde du har i banken, er det yderst vigtigt, at du på forhånd har dannet dig et fuldt overblik over din private økonomi. 

Det er i princippet et godt råd, du bør følge, uanset om du har et møde med din bank eller ej, for når du har kigget din privatøkonomi godt efter i sømmene, har du også et fuldt overblik over dine indtægter og udgifter - og ikke mindst hvilken af disse to bevægelser, der fylder mest i budgettet. 

Hvis du frygter at skulle finkæmme din økonomi på den måde og i virkeligheden bare har lyst til at vende det blinde øje til, bør du nok allerede her opfatte den reaktion som et faresignal. 

For hvis du er bange for at se sandheden i øjnene, er der nok noget, der tyder på, at du i forvejen ved, at det står skidt til, og at du muligvis bruger flere penge, end du tjener. 

Der er desværre for mange, der vælger den udvej, når de i virkeligheden burde tage tyren ved hornene i stedet for og få styr på økonomien én gang for alle. 

Så selvom økonomi og budgetplanlægning måske ikke er det allersjoveste, man kan give sig til, så er det altså er alligevel værd at bruge tid på, så man kan foretage de rette valg og beslutninger.

Sådan fastlægger du et budget

Den mest enkle og nemme måde at få et overblik over sin private økonomi er at lægge et budget. Et budskab viser dig nemlig, hvor meget de forskellige økonomiske bevægelser fylder i din økonomi. 

Økonomiske bevægelser dækker i bund og grund over dine indtægter og udgifter. De indtægter, du skal danne dig et overblik over, er blandt andet din løn, børnepenge, renteindtægter og andre former for indtægter. I forhold til dine udgifter skelner man typisk mellem faste og variable udgifter. 

Faste udgifter i økonomien kan for eksempel være, hvis du har andre lån (kviklån, samlelån eller andre), som du betaler af på, men det dækker også over forsikringer, fagforeninger, daginstitution, internet- og telefonabonnement, benzin og andre lignende udgifter. 

De variable indtægter er for eksempel madindkøb, rejser, gaver og meget andet.

Hvis du synes, at det er svært overskue alle de indtægter og udgifter, eller hvis du er bekymret for, om du har overset eller glemt nogle, kan du roligt ånde lettet op, da der heldigvis er en del hjælp at hente. 

Med en enkelt søgning på internettet dukker der hurtigt et hav af forslag op til diverse budgetskabeloner - som du i øvrigt kan benytte dig af kvit og frit.

Kreditvurdering

Et fastlagt budget er ikke blot til gavn for dig selv, men i lige så høj grad for din bank, når de skal foretage en kreditvurdering af dig og din personlige økonomi. 

Faktisk er et budget så afgørende for bankens samlede kreditvurdering af dig, at det er en forudsætning, at du fremsender banken et komplet overblik over din private økonomi, før du kan komme i betragtning til et banklån. 

Foruden et budget vil du også opleve, at du skal have forskellige økonomiske dokumenter klar til dit første møde med din bankrådgiver. Det gælder blandt andet dine lønsedler, årsopgørelser og andre papirer, der kan være relevante for banken, når din skal vurdere din kreditværdighed.

En god kreditvurdering er nemlig alt afgørende for, om du kan låne penge i banken. Det kan muligvis være, at du undrer dig over, hvorfor det er nødvendigt, at bankerne bruger så megen tid og ressourcer på et foretage en kreditvurdering på dig. 

For når der er tale om et banklån, så er det jo underforstået, at det blot er nogle penge, som man låner, og at de derfor skal betales tilbage. Men selvom du måske har underskrevet en lånekontrakt, så er der i princippet ikke nogen garanti for, at du kan betale pengene tilbage - og hvis du ikke har pengene, jamen så har du dem jo bare ikke! 

Og hvis du ikke er i stand til at betale dine penge tilbage, så lider banken af gode grunde et økonomisk tab. Denne situation vil banken naturligvis gerne undgå, og derfor vil de gerne være sikre på, at de låner penge ud til kunder, som har en fornuftig og stabil økonomi - og dette er en god kreditvurdering mere eller mindre en garanti for. 

Hvis banken vurderer, at du som låneansøger har en sund økonomi, vil der altså være større chance for, at banken opfatter dig som en attraktiv kunde, og derfor vil du højst sandsynligt også blive tilbudt en banklån. 

Jo bedre din samlede kreditvurdering er, desto flere penge er banken som udgangspunkt også villig til at låne dig.

Rådighedsbeløb

Hvis man ikke lige er bankansat, kan det være svært at gennemskue, hvordan banken helt præcist foretager en kreditvurdering af deres kunder, for hvad er det lige helt præcist de kigger efter, når de tjekker en låneansøgers budget og lønsedler efter i sømmene? 

Der er naturligvis flere forskellige faktorer, der spiller ind i bankens samlede kreditvurdering af den enkelte kunde. En af de faktorer, som banken blandt andet er opmærksom på, når de foretager en kreditvurdering, er, hvor mange penge kunden har til rådighed hver måned. 

Dette beløb kaldes også for kundens rådighedsbeløb. Et rådighedsbeløb er i bund og grund det beløb, som du har til rådighed, når dine udgifter er trukket fra dine indtægter. 

Der skal naturligvis stå et plustegn foran det tal, hvis du skal gøre dig nogen forhåbninger om at optage et lån i banken.

Dårlige betalere kan ikke låne penge

Noget af det første, som en låneudbyder kigger på, når de foretager en kreditvurdering af dig, er, om du er registreret som dårlig betaler. Hvis en person er registreret som dårlig betaler, betyder det, at vedkommende ikke har betalt sine regninger eller overholdt sine juridiske aftaler med en virksomhed. 

Til sidst har debitor skyldt så mange penge væk, at virksomheden har meldt personen til enten RKI (tidligere kendt som Ribers Kredit Information) eller Debitor Registret. 

Disse registre er tilgængelige for alle danske virksomheder, og de kan derfor slå en persons CPR-nummer op og indhente informationer om vedkommende købs- og betalingshistorik. R

egistrene skal altså forhindre danske virksomheder i at indgå aftaler med kunder, som kan påføre dem økonomiske tab. 

Som dårlig betaler er det begrænset, hvilke muligheder man har for at indgå låne- og købsaftaler, og det betyder blandt andet, at man ikke har mulighed for at låne penge i banken.

Kend dine bankudgifter - både på dine indlån og udlån

Som vi tidligere har antydet, er bankerne af gode grunde interesserede i at tjene penge og holde deres forretning kørende - det er jo trods alt forudsætningen for enhver virksomheds overlevelse! 

Derfor opkræver bankerne også en række gebyrer og andre omkostninger, når du benytter dig af deres produkter, for eksempel et banklån eller en opsparingskonto.

Hvis du har et lån i banken, skal du først og fremmest kende dine renteudgifter, men du skal også være opmærksom på, at du skal betale forskellige gebyrer og andre låneomkostninger. 

Her skal du blandt andet holde øje med kurtage, tinglysningsafgift, stiftelsesgebyr, indfrielsesgebyr, ekspeditionsgebyr og mange andre omkostninger. Hvis du er i tvivl om, hvad de forskellige gebyrer dækker over, er der hjælp at hente i vores ordbog her på hjemmesiden.

Når du har en konto i en bank, skal du være indstillet på at skulle betale en bestemt fast pris for den kundepakke, du har - dette gebyr betaler du typisk kvartalsmæssigt. 

Du skal ligeledes betale et gebyr for hver konto, du har, og du skal også være opmærksom på, at du skal betale gebyrer for dine betalings- og kreditkort - og ekstra gebyrer hvis du mister dem. 

Det kan også koste dig gebyr at overføre penge.

ÅOP giver dig gennemsigtighed og overblik

Uanset om du kigger på udgifterne og gebyrerne på din indlån eller på dine udlån, synes du sikkert, at det hurtigt bliver uoverskueligt og svært at skulle regne de mange satser sammen, så du kan vurdere, hvor meget omkostningerne løber op i samlet set. 

Heldigvis slipper du for at skulle hive lommeregneren frem eller tage et kursus i Excel, fordi bankerne på forhånd faktisk har sørget for et lægge regnestykket sammen for dig. Bankerne - og alle andre låneudbydere - er nemlig forpligtede til at oplyse om det, der kaldes for ÅOP. 

ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procenter, og det er et vigtigt nøgletal for dig, fordi du hurtigt og enkelt kan gennemskue, hvad ”prisen” på et produkt i banken er.

Bankskifte

Et bankskifte kan virke som en uoverskuelig, bøvlet og ikke mindst dyr affære i manges øjne, fordi man for eksempel både skal indfri og optage nye lån, flytte pensionsopsparinger og meget andet. 

Derfor vælger langt de færreste bankkunder at sætte sig ind i, hvad andre banker på markedet kan tilbyde - til trods for at kunderne muligvis ikke er helt tilfredse med deres nuværende lånevilkår. 

Det skyldes ofte, at kunderne føler, at de har et godt og tillidsfuldt forhold til deres personlige bankrådgiver, eller at kunderne føler, at de svigter deres nuværende bank, hvis de skifter over til en anden. 

Generelt ved en lang række danske bankkunder slet ikke, at der er forskel på, hvad bankerne opkræver af gebyrer og andre omkostninger, og derfor lever kunderne i virkeligheden i lykkelig uvidenhed, fordi de slet ikke overvejer eller undersøger, om der findes andre bankalternativer på markedet. 

Men der er jo netop en grund til, at vi har taget dette emne med i vores guide, for sommetider kan det faktisk betale sig at sætte sig ind i, om andre banker kan tilbyde dig nogle bankvilkår, som er mere fordelagtige, og hvor priserne er mere attraktive end dem, som din nuværende bank kan tilbyde.

Sammenlign bankerne på markedet

Hvis du gerne vil finde ud af, om du kan spare penge ved at skifte over til en anden bank, er det først og fremmest vigtigt, at du giver dig god tid til at sætte dig ind i, hvad den enkelte bank kan tilbyde - især hvad angår de bankvilkår, som du er særligt interesseret i. 

Hvis du for eksempel snart ønsker at stifte familie og allerede nu har fokus på, at dine børn er godt økonomisk stillet, når de flytter fra reden, vil du sikkert også være særligt interesseret i at finde en bank, som kan tilbyde en opsparingskonto med høj indlånsrente.

Yderligere gør du også klogt i at overveje at samle din lån, hvis du har flere eksisterende lån. Ved at oprette et samlelån, opnår du fordele som bedre overskuelighed, ofte lavere renter og dermed flere penge til dig selv hver måned. 

Du kan se muligheder for at ansøge om et samlelån her.

Bankskifte behøver ikke være dyrt

Hvis du har haft en bankkonto i et givent pengeinstitut i mere end 12 måneder, kan du kvit og frit lukke for kontoen. Dog vil du opleve, at din nuværende bank vil opkræve gebyrer, hvis du for eksempel skal afvikle lån eller flytte penge over i din nye bank. 

Dog er der rigtig stor hjælp at hente hos din nye bank, da de meget ofte er villige til at betale de gebyrer, som der måtte være i forbindelse med et bankskifte - især hvis de opfatter dig som en attraktiv kunde. 

Du skal dog være opmærksom på, at din nye bank vil foretage en ny kreditvurdering af dig, hvis du ønsker at optage et nyt lån, og derfor skal du igen være indstillet på at have et udfyldt budgetskema, lønsedler og andre papirer klar til din nye bank.

Derudover kan din nye bank også hjælpe dig med at informere offentlige myndigheder om, at du har valgt at skifte bank. Sidst, men ikke mindst, er det også rigtig vigtigt, at du husker at tilmelde automatiske betalinger fra din nye bankkonto, hvis du er vant til at betale regninger og lignende via Betalingsservice.

Pensionsopsparing

I gennemsnit befinder vi os på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, og selvom man måske altid godt har kunnet lide at arbejde og haft en god arbejdsmoral, kan man alligevel nå til et punkt i livet, hvor man har lyst til at trække stikke ud, slå benene op og udleve de drømme, som man endnu ikke har haft tid til. 

Men selvom den søde tilværelse lokker, og selvom man har påbegyndt et kapitel i sit liv, hvor der er mulighed for at springe ud i nye og spændende eventyr, er det trods alt vigtigt, at man tager stilling til sine nye økonomiske situation. 

Det er altså nødvendigt at planlægge sin pension, så man kan finde ud af, hvor ofte og hvor meget man har mulighed for at være spontan i sin nye tilværelse som pensionist. 

Men samtidig kan det også være svær at vide, hvor man lige skal starte med planlægningen, især fordi de fleste har mere end én pensionsopsparing stående, og fordi det således kan være svært at vurdere, hvor stor den samlede pension er. 

Her kan du heldigvis søge hjælp i din egen bank, og du kan højst sandsynligt forvente, at du og din bankrådgiver kommer omkring de emner, som vi gennemgår nedenfor. På den måde har du også mulighed for at gøre dig nogle overvejelser og være bedre forberedt til dit første møde med banken.

Levetid

Egentlig er det ikke et særlig rart at skulle tage stilling til sin levetid, men om ikke andet er det et vigtigt emne at tænke over, når pensionen skal planlægges. Den gennemsnitlige levealder for danskerne bliver højere og højere, både for mænd og kvinder, og derfor mange af os pensionister i rigtig mange år. 

Hvis du føler dig sund og rask, når du går pension, er det ikke utænkeligt, at du stadig har mange, mange år tilbage, og derfor er det heller ikke usandsynligt, at din pensionsopsparing skal fordeles over en årrække på for eksempel 20-30 år. 

På den måde er der nemlig gode chancer for, at du er godt økonomisk sikret resten af dit liv.

Tag stilling til din nye tilværelse

Dernæst er det også vigtigt at tænke over, hvor meget du forventer, at dit liv vil forandre sig, når du bliver pensionist. 

Det er ikke nødvendigvis sikkert, at dine interesser ændrer sig særlig meget, selvom du forlader arbejdsmarkedet, men derfor kan det trods alt sagtens være, at du prioriterer dine interesser på en anden måde. 

Nu, hvor du lever en tilværelse, hvor du har mere tid til rådighed i hverdagen, kan det sagtens være, at du gerne vil gribe muligheden for at starte til for eksempel golf eller jagt, eller at du gerne vil bruge din nyvundne tid til at rejse mere ud i verden. 

Sådan nogle hobbyer eller interesser kræver ofte også, at man har en privat økonomi, der kan dække udgifterne hertil. Derfor skal du også tage stilling til, hvordan du forestiller dig, at du vil leve dit liv fremadrettet, når du planlægger udbetalingen af din pension.

For de fleste gælder det dog, at deres overordnede økonomiske behov og forbrug ikke ændrer sig ret meget, selvom de går på pension. En god hovedregel lyder, at du gerne skal have 80 % af din seneste løn til rådighed, når du bliver pensionist. 

De resterende 20 % gik nemlig førhen til pensionsopsparing, fagforening, arbejdsmarkedsbidrag og lignende, men disse udgifter skal du som pensionist af gode grunde ikke tage højde for længere.

Flytteplaner

Det er ikke nogen skam at indrømme, at man bliver i stand til at klare færre huslige pligter og lignende, når man bliver ældre - snarere tværtimod. 

Faktisk er det en befrielse for mange, hvis de kan slippe for at skulle gøre så meget rent, ordne have eller lignende, og det betyder derfor også, at mange vælger at flytte i noget nyt, hvor de har færre kvadratmeter at gøre godt med, for eksempel et rækkehus eller en lejlighed. 

Hvis du for eksempel flytter i en lejebolig eller ældrebolig, skal der betales en månedlig husleje. Det kræver, at du har et månedligt økonomisk råderum, der kan dække dine boligudgifter, og det bør du naturligvis tænke over, når du planlægger dine pensionsopsparing. 

Samtidig skal du også huske at medregne den indtægt - og muligvis fortjeneste - som du får ved et eventuelt hussalg.

Hjælp til det huslige

Der er som sagt mange ældre, der godt kunne bruge en hjælpende hånd til de huslige pligter, fordi de ikke altid kan klare det hele selv. Det kan både være rengøring, indkøb, havearbejde og lignende. 

Det er naturligvis også en udgift i budgettet, der skal medregnes i planlægningen af pensionen. Det er desuden en udgift, som mange glemmer at tage højde for, fordi langt de fleste pensionister er i stand til at klare sig selv i de første mange år. 

Derfor er det også vigtigt at tænke langsigtet, fordi det økonomiske råderum og økonomiske forbrug kan ændre sig løbende.

Pension og arv

Det giver mange ældre ro i sindet, hvis de ved, at deres børn og børnebørn er økonomisk sikret, når den ældre engang går bort. Derfor vælger mange pensionister at lægge en del af deres pensionsopsparing til side til deres pårørende, så de er sikret et bestemt beløb i arvepenge. 

Hvis du ønsker at gøre det samme, vil det af gode grunde gøre din samlede formue mindre. Derfor vil du også have færre penge til rådighed i løbet af dine år som pensionist, og det har naturligvis en indflydelse på, hvordan din pension løbende bør udbetales.

Når man ønsker at efterlade sig en arv, skal man af gode grunde tage højde for arveloven. Loven kan dog være ret kompleks at forstå, og derfor er det en god idé at opsøge hjælp, for eksempel en advokat. 

Her kan din bank også hjælpe dig, da de kan udpege professionelle folk, der kan yde juridisk bistand.

Aktiehandel

Hvis du er en af dem, der tør bevæge sig ud i aktiehandel, er din bank din forbindelse til aktiemarkedet. Du handler nemlig om aktier gennem din bank, hvilket også betyder, at du kan opsøge en bankrådgiver, hvis du mangler gode råd til, hvordan du kommer godt i gang med dine køb af aktier. 

Men selvom der er hjælp at hente hos din bankrådgiver, kan du også selv forberede dig godt, inden du for alvor bevæger dig ud på aktiemarkedet.

For det første er det er en god idé at have en langsigtet plan med dine aktier. Det nytter ikke noget at investere i nogle aktier, hvis du har et håb om, at de vil give dig nemme penge på kontoen hurtigt - det er et alt for risikabelt valg.

Derudover bør du foretage noget grundigt research af de aktieselskaber, som du ønsker at købe aktier i. På den måde kan du nemlig finde ud af, om det enkelte selskab driver en bæredygtig forretning, oplever vækst, og om selskabet på den måde er værd at købe aktier i. 

Nogle aktier er udbytte aktier, hvilket vil sige, at der årligt gives udbytte til aktionærene ud fra, hvor mange aktier de har i selskabet. Hvor mange penge der udloddes til udbytte vedtages af selskabet, og det kan derfor variere fra år til år.

Hvis du planlægger at bruge en stor sum penge på at købe aktier, bør du ligeledes sprede dine aktiekøb, gerne over flere virksomheder og sektorer, fordi du på den måde er mindre følsom over for svingende aktiekurser.