PrivatlÄn - AnsÞg om privatlÄn online
Sammenlign privatlÄn uden sikkerhed. LÄn til hvad du Þnsker, ansÞg gratis og uforpligtende nedenfor.
LÄnebelÞb | Rente | |||
---|---|---|---|---|
![]() |
10.000 - 50.000 kr. | 11,9 - 24,9% |
|
|
LĂ„neeksempel: Eks.: 20.000 kr. over 84 mdr. Variabel aÌrlig debitorrente: 9,90%-19,56%. AÌOP: 12,66%-22,92%. Mdl. ydelse: 353-454 kr. Samlet tilbagebetaling: 29.629-38.134 kr. Samlede kreditomk.: 9.629-18.134 kr. Beregning er inkl. oprettelsesgebyr: 1.600 kr. og baseret paÌ betaling via HomeBanking. AnsĂžger skal vĂŠre min. 21 aÌr, opfylde kriterier for samlet kreditvurdering og maÌ ikke vĂŠre registreret i RKI.
|
||||
![]() ![]() |
10.000 - 500.000 kr. | 5,45 - 9,95% |
|
|
LĂ„neeksempel: Samlet kreditbelĂžb 50.000 kr. LĂžbetid: 84 mĂ„neder. Variabel debitorrente 5,00 - 9,95%. Ă
OP 5,21 - 10,18%. Etb. omk. 375 kr. MÄnedlig ydelse: 725 kr. - 861 kr. Samlet belÞb, der skal betales tilbage 60.941 - 72.312 kr.
|
||||
![]() |
10.000 - 500.000 kr. | Op til 7,45% |
|
|
LĂ„neeksempel: 100.000 kr. LĂžbetid: 60 mĂ„neder. Etabl.omk: 1.000 kr. Variabel debitorrente: 7 %. Ă
OP: 7,45 %. MÄnedlig ydelse: 1.990 kr. Samlede kredit omk: 18.381 kr. Samlet tilbagebetalt belÞb: 119.381 kr.
|
||||
![]() |
10.000 - 500.000 kr. | 3,4 - 18,2% |
|
|
LĂ„neeksempel: Beregningseksempel: Samlet kreditbelĂžb 125,000 kr. Ă
OP 4.37 %. Variabel debitorrente 3.55 %. Etb. omk 2,125 kr. Samlet tilbagebetaling 150,057 kr. Samlede kreditomkostninger 25,057 kr. RentespĂŠnd 3,49% - 18,20%.
|
||||
![]() |
25.000 - 500.000 kr. | 3,55 - 19,95% |
|
|
LĂ„neeksempel: Samlet kreditbelĂžb 250.000 kr. Variabel debitorrente 7 %. Ă
OP 7.27 %. Etb. omk. 2.500 kr. Samlet tilbagebetaling: 322.888 kr. Samlede kreditomkostninger: 72.888 kr.
|
||||
![]() |
20.000 - 500.000 kr. | 3,55 - 14,92% |
|
|
LĂ„neeksempel: Samlet kreditbelĂžb 50.000 kr. LĂžbetid: 84 mĂ„neder. Variabel debitorrente 5,00 - 9,95%. Ă
OP 5,21 - 10,18%. Etb. omk. 375 kr. MÄnedlig ydelse: 725 kr. - 861 kr. Samlet belÞb, der skal betales tilbage 60.941 - 72.312 kr.
|
||||
![]() |
10.000 - 200.000 kr. | 6,93 - 19,56% |
|
|
LĂ„neeksempel: Eks.: 20.000 kr. over 84 mdr. Variabel Ă„rlig debitorrente: 6,93%-19,56%. Ă
OP: 9,53%-22,92%. Mdl. ydelse: 324-454 kr. Samlet tilbagebetaling: 27.115-38.134 kr. Samlede kreditomk.: 7.115-18.134 kr. Beregning er inkl. oprettelsesgebyr: 1.600 kr. og baseret pÄ betaling via HomeBanking. AnsÞger skal vÊre min. 21 Är, opfylde kriterier for samlet kreditvurdering og mÄ ikke vÊre registreret i RKI.
|
||||
![]() |
10.000 - 500.000 kr. | 3,55 - 20,95% |
|
|
LĂ„neeksempel: Eksempel: Samlet kreditbelĂžb: 150.000 kr.LĂžbetid: 120 mĂ„neder Etabl.omk.1500 kr. Variabel debitorrente: 6.00 % Ă
OP: 6,22 % Max Ă
OP: 20,15 % MÄnedlig ydelse: 1682 kr. Samlede kredit omk.: 53.335 kr. Samlet tilbagebetalt belÞb: 203.335 kr.
|
Listen viser et bredt udsnit af lÄnemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstÄende lÄneudbydere og modtager provision herfra nÄr du bliver bevilliget et lÄn. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
PrivatlĂ„n sammenligning âïž AnsĂžg gratis og 100% uforpligtende âïž Nemt, hurtigt og sikkert âïž AnsĂžg med dit NemID
PrivatlÄn
Begrebet privatlÄn er meget bredt. PrivatlÄn dÊkker altsÄ bÄde over forbrugslÄn, realkreditlÄn samt diverse andre lÄnetyper. Derfor er der ogsÄ et stort spÊnd mellem, hvor stort et belÞb man Þnsker at lÄne, nÄr man optager et privatlÄn. Det kan altsÄ bÄde dreje sig om et mindre lÄn til for eksempel en rejse eller om et stÞrre lÄn til en bolig. AfhÊngig af hvilket lÄn man som lÄntager har brug for, findes der ogsÄ adskillige udbydere pÄ de mange lÄneomrÄder. Man kan altsÄ bÄde optage privatlÄn hos online udbydere, eller man kan vÊlge de mere traditionelle lÄneudbydere herunder banker og realkreditinstitutter. Selv under disse typer af lÄneudbydere, er der dog adskillige forskellige muligheder. Hvilken udbyder man sÄ skal vÊlge at optage sit privatlÄn hos kommer fuldstÊndig an pÄ den individuelle persons Þkonomiske situation. Der eksisterer altsÄ ikke en mulighed, som er den mest fornuftige for alle. Man bÞr derfor lave en grundig research af markedet samt ens egen Þkonomiske situation, inden man beslutter sig for, hvilken udbyder man vil benytte sig af.
PrivatlÄn ansÞgning
PÄ baggrund af at der findes sÄ mange udbydere, findes der altsÄ ogsÄ en meget bred vifte af ansÞgningsprocesser til disse privatlÄn. De forskellige ansÞgningsprocesser, man som lÄntager skal igennem for at optage et lÄn, varierer derfor ogsÄ meget. Ved nogle typer af online forbrugslÄn krÊver det for eksempel kun, at man udfylder nogle meget overfladiske lÄneformularer, som man sÄ kan sende afsted derefter. Derimod krÊver det ofte en del planlÊgning af budget og dokumentation pÄ forskellige forhold, hvis man Þnsker at optage et lÄn i en bank eller i et realkreditinstitut. Der findes derfor ikke en bestemt, standardiseret proces, der gÞr sig gÊldende for alle typer af privatlÄn. Ikke desto mindre hÊnger det som oftest sÄdan sammen: jo mere omfattende et privatlÄn er i stÞrrelse, jo mere omfattende er ansÞgningsprocessen for det.
PrivatlÄn krav
I forbindelse med optagelse af privatlĂ„n vil der blive stillet en rĂŠkke krav til lĂ„ntageren. Disse krav skyldes, at man skal lave en kreditvurdering af lĂ„ntageren. En kreditvurdering er nĂždvendig, da lĂ„ngiveren kun Ăžnsker at lĂ„ne penge ud, hvis han kan vĂŠre sikker pĂ„ at fĂ„ dem tilbage igen. FĂžrst og fremmest skal lĂ„ntageren have en bestemt alder for at kunne optage et privatlĂ„n, men derfra stopper lighederne ogsĂ„. Den pĂ„krĂŠvede alder er derfor heller ikke altid den samme. Man skal naturligvis vĂŠre myndig, men i nogle tilfĂŠlde skal man altsĂ„ ogsĂ„ vĂŠre en del ĂŠldre end 18 Ă„r. Dette varierer meget afhĂŠngig af udbyderen af det specifikke privatlĂ„n. Ved nogle onlinelĂ„n stilles der som sagt ikke nĂždvendigvis sĂŠrlig store krav til lĂ„ntageren.Â
De eneste krav lÄngiveren stiller her, er at lÄntageren overholder de aftalte deadlines for tilbagebetalingen af det valgte privatlÄn. VedrÞrende privatlÄn i banken eller boliglÄn i realkreditinstitutter, vil lÄngiveren ofte have krav, som for eksempel kan vedrÞre mÄnedlig indkomst, demografi, budget, rÄdighedsbelÞb og lignende. Dette er for at sikre, at lÄntageren rent faktisk er betalingsdygtig i sidste ende. Hvis ikke lÄntageren er det, er det dÄrlig forretning, samtidig med at det er ressourcekrÊvende for lÄngiveren. Derudover vil lÄngiveren, hvis der er tale om et boligkÞb, ogsÄ krÊve en del dokumentation vedrÞrende den bolig, som man Þnsker at investere i. Da det som regel drejer sig om et relativt stort belÞb, skal lÄngiveren vÊre helt sikker pÄ, at der er styr alt, og at det er i trÄd med den eksisterende lovgivning pÄ omrÄdet.
Grundet den store diversitet ved de forskellige lĂ„netyper inden for privatlĂ„n, kan man altsĂ„ ikke forklare emnet samlet. Man bliver nĂždt til at sĂŠtte sig ind i hver enkelt type af privatlĂ„n, fĂžr man kommer til at forstĂ„ det. Denne tekst indeholder derfor information om de mest almindelige og anvendte typer af privatlĂ„n hver for sig. PĂ„ den mĂ„de kan man bedre danne sig et billede af det komplekse begreb âprivatlĂ„nâ.
PrivatlÄn eksempel
Et eksempel pÄ et privatlÄn kan se ud som fÞlger med en à OP pÄ 9%:
LĂŠs mere her omkring Ă OP
LÄnebelÞb | 75.000 kr. |
LĂžbetid | 48 mdr. |
MÄnedlig ydelse | 2.125 kr. |
Ă OP | 9% |
Samlede kreditomkostninger | 27.000 kr. |
Samlet pris | 102.000 kr. |
PrivatlÄn typer
Der findes en rĂŠkke forskellige former for privatlĂ„n. De fĂžlgende afsnit vil redegĂžre for de mest almindelige former for privatlĂ„n, sĂ„ man kan fĂ„ et overblik over de forskellige typer samt de fordele og ulemper, som de implicerer. De kommende afsnit vil indeholde information om forbrugslĂ„n, realkreditlĂ„n, og andelslĂ„n. Disse typer af privatlĂ„n er blevet udvalgt, fordi det er de tre mest overordnede og anvendte typer af privatlĂ„n. Under de tre afsnit fĂ„r man ogsĂ„ en forstĂ„else for nogle af de overordnede lĂ„ns underkategorier. Afsnittet om forbrugslĂ„n kan derfor ogsĂ„ bruges til at forstĂ„ alle underkategorierne af forbrugslĂ„n. Afsnittet âRealkreditlĂ„nâ dĂŠkker ogsĂ„ over boliglĂ„n, samt en forklaring af obligationslĂ„n. Til sidst forklares âAndelsboliglĂ„nâ for sig. Det skyldes, at den type privatlĂ„n ikke minder om nogen andre typer. Den krĂŠver derfor sit eget afsnit.
Overordnet set er der skattefradrag ved privatlÄn, men vi anbefaler dig, at du undersÞger dette nÊrmere, fÞr du medtager et eventuelt fradrag i dit budget.
PrivatlÄn vs. forbrugslÄn
ForbrugslĂ„n er efterhĂ„nden en meget anvendt og almindelig form for privatlĂ„n. ForbrugslĂ„n gĂ„r ogsĂ„ under adskillige andre navne afhĂŠngig af deres egenskaber. Herunder findes der kviklĂ„n, minilĂ„n, lynlĂ„n, mikrolĂ„n, SMS-lĂ„n og lignende. Derfor dĂŠkker hele afsnittet, som hedder âForbrugslĂ„nâ, de generelle trĂŠk ved forbrugslĂ„n. Dette skyldes, at de generelle karakteristika, som gĂŠlder forbrugslĂ„n, ogsĂ„ gĂŠlder de mindre forbrugslĂ„nskategorier. Al information om forbrugslĂ„n gĂžr sig derfor ogsĂ„ gĂŠldende for de fleste mindre kategorier. Begrebet âforbrugslĂ„nâ dĂŠkker over et privatlĂ„n, som man kan anvende til et personligt formĂ„l for eksempel en rejse eller lignende.Â
Man behÞver altsÄ ikke redegÞre for, hvad man Þnsker at bruge pengene pÄ, nÄr man optager et forbrugslÄn. Derfor omfatter forbrugslÄn som regel heller ikke meget store belÞb, da udlÄneren som oftest ikke Þnsker at lÄne flere millioner ud til et ukendt formÄl. Om ikke andet er det dog muligt at lÄne alt i mellem et par hundrede kroner og op til flere hundrede tusinde kroner. Hvor meget man helt specifikt kan lÄne afhÊnger af ens egen Þkonomiske situation, og selvfÞlgelig hvor store risici udbyderen af netop dét privatlÄn er villig til at lÞbe.
PrivatlÄn - SÄdan gÞr du
ForbrugslĂ„n er en form for privatlĂ„n, som gĂžr meget ud af, at der skal vĂŠre en kort responstid pĂ„ lĂ„neansĂžgningerne. Derfor er der et rigtig stort marked for online forbrugslĂ„n. Online udbydere af forbrugslĂ„n har etableret en platform, hvor det er bĂ„de hurtigt og nemt for potentielle lĂ„ntagere at anmode om lĂ„netilbud. Samtidig er det nemt for lĂ„ngiveren at svare hurtigt pĂ„ lĂ„neanmodningen via den digitale ansĂžgningsformular. LĂ„neprocessen ved den slags privatlĂ„n er pĂ„ den mĂ„de effektiviseret meget. Processen ved optagelse af et forbrugslĂ„n foregĂ„r sĂ„ledes, at man finder udbyderen og udfylder et ansĂžgningsskema. SĂ„dan foregĂ„r det ved de fleste privatlĂ„n. Det er som regel muligt at finde et online ansĂžgningsskema, da digitaliseringen af ansĂžgningsskemaer gĂžr processen nemmere og hurtigere for de fleste lĂ„ntagere sĂ„vel som lĂ„ngivere. Hvor omfattende ansĂžgningsskemaet er afhĂŠnger af den enkelte udbyder, som ogsĂ„ fastsĂŠtter hvilke krav, man skal opfylde for at fĂ„ mulighed for at lĂ„ne penge. Derefter skal man vente pĂ„ svaret pĂ„ ansĂžgningen.Â
Her skal man som regel ikke vente sÊrlig lÊnge. En del online forbrugslÄnsudbydere markedsfÞrer sig pÄ, at man fÄr svar pÄ sin lÄneansÞgning efter 15 minutter. Det er dog ikke alle udbydere, der er sÄ hurtige. Til gengÊld svarer langt de fleste udbydere altsÄ inden for et dÞgn. SÄ uanset hvad er det ikke lÊnge, man skal vente pÄ et svar. Udfaldet af svaret kan enten vÊre et afslag eller et lÄnetilbud. LÄnetilbuddet skal man sÄ underskrive og sende retur til udbyderen. Her skal man selvfÞlgelig gÞre op med sig selv, om man finder kravene ved lÄnetilbuddet rimelige, inden man godkender tilbuddet. Hvis man sÄ godkender det og sender det retur, gÄr der heller ikke lang tid, fÞr man fÄr udbetalt pengene. Der gÄr som regel ikke lÊngere end 1-2 bankdage, og sÄ bliver pengene overfÞrt til ens konto. Det er derfor en meget tilgÊngelig form for privatlÄn.
PrivatlÄn tilbud
En vigtig detalje nÄr man sÞger forbrugslÄn er, at det ikke er bindende at sÞge om et lÄnetilbud. Det er det heller ikke ved andre privatlÄn. Netop ved forbrugslÄn er der bare sÄ mange udbydere, at lÄnene kan variere rigtig meget i pris. Derfor er det en god idé at fÄ flere tilbud. Disse slags privatlÄn er fÞrst bindende, nÄr man har godkendt og underskrevet lÄnetilbuddet og sendt det retur. Det kan derfor vÊre en god idé at ansÞge om lÄn fra en rÊkke forskellige udbydere. NÄr man sÄ har gjort det, og man har modtaget svar fra dem alle sammen, kan man udvÊlge det bedste. Der er en del faktorer ved forbrugslÄn som for eksempel rente, lÞbetid, gebyrer osv. der varierer meget afhÊngig af udbyderen. Disse variabler er vÊrd at sammenligne, nÄr man har fÄet nogle forskellige lÄnetilbud, da de selvfÞlgelig er afgÞrende for, hvor dyrt lÄnet i sidste ende bliver.
Der er en rÊkke forskellige fordele og ulemper, nÄr det kommer til forbrugslÄn. I de fÞlgende to afsnit bliver overordnede fordele og ulemper introduceret.
Fordele ved privatlÄn
- Det er et lettilgĂŠngeligt privatlĂ„n. Dette skyldes, at forbrugslĂ„n er sĂ„ efterspurgte for tiden, sĂ„ der har etableret sig en bred vifte af udbydere, specielt online. Dette betyder, at der er et meget konkurrencedygtigt marked, nĂ„r det kommer til forbrugslĂ„n. Det er formentlig den type privatlĂ„n, der udbydes flest af pt. Det er rigtig fordelagtigt for forbrugerne, fordi hĂžj konkurrence betyder, at udbyderne skal konkurrere pĂ„ krav og priser for at kunne âsĂŠlgeâ deres lĂ„n.
- Responstiden pÄ ansÞgninger pÄ forbrugslÄn er meget kort. Det er derfor en oplagt lÞsning, hvis man akut stÄr og mangler penge. PÄ grund af den hurtige ansÞgningsproces, som mange udbydere benytter sig af, og den korte tid der gÄr, fÞr pengene bliver overfÞrt til ens konto, er det en fordelagtig lÄnetype. Man vil derfor have en tendens til at vÊlge den slags privatlÄn, frem for andre privatlÄn med lÊngere responstid.
- Der er ikke sÊrlig hÞje krav til lÄntageren, som skal optage et forbrugslÄn. AnsÞgningsformularerne til optagelse af et lÄn er som regel ikke sÊrlig dybdeborende. Samtidig krÊver det ikke, at man udarbejder et budget eller har dokumentation pÄ det, man Þnsker at bruge pengene pÄ. Man behÞver slet ikke at redegÞre for, hvad man skal bruge pengene pÄ. For at optage et lÄn skal man overordnet opfylde tre krav. Man skal ikke vÊre registreret hos RKI, man skal kunne dokumentere sin mÄnedlige indkomst og sÄ skal man vÊre myndig. AfhÊngig af lÄneudbyderen er det dog ikke altid nok at vÊre 18 Är. Nogle privatlÄn krÊver, at man er for eksempel 21 eller 25 Är, afhÊngig af hvor omfattende lÄnet er osv. Det krÊver altsÄ ikke forberedelse af for eksempel et budget eller lignende omfattende dokumentation, som andre typer af privatlÄn krÊver.
Ulemper ved privatlÄn
- ForbrugslÄn har som regel en relativt hÞj rente. Dette skyldes, at forbrugslÄn primÊrt bÞr forbeholdes folk, som har brug for en kortsigtet lÄnelÞsning. ForbrugslÄn kan altsÄ vise sig at vÊre ret dyre, nÄr de lÞber over lÊngere tid. Det er derfor ikke en lÞsning, man bÞr benytte sig af, hvis man Þnsker at lÄne et stort belÞb med en lang lÞbetid. Der er dog mange, som har brug for en mindre sum penge akut, som de sÄ har mulighed for at betale tilbage den efterfÞlgende mÄned. I sÄdan et tilfÊlde kan et forbrugslÄn med en hÞj rente altsÄ fungere helt fint, fordi det ikke nÄr at blive sÊrlig dyrt, nÄr det er sÄ kortsigtet.
- Nogle forbrugslÄn kan vÊre svÊre at gennemskue for lÄntageren. Ikke alle udbydere af privatlÄn giver et sÊrlig transparent overblik over deres lÄnetilbud. Det kan derfor vÊre svÊrt for lÄntageren at gennemskue, hvor dyrt lÄnet egentlig bliver i sidste ende. Samtidig kan det hurtigt gÄ hen at blive rigtig dyrt for vedkommende, hvis han ikke har forstÄet, hvornÄr han skal betale pengene tilbage, eller hvor meget det drejer sig om hver mÄned. Det bliver ofte rigtig dyrt for lÄntageren, hvis vedkommende ikke betaler til tiden. NÄr et privatlÄn er sÄ lettilgÊngeligt, er der altsÄ ofte en rÊkke faldgruber, man som forbruger godt kan risikere at blive fanget i. Det er ogsÄ derfor, at nogle forbrugslÄn og udbydere har et dÄrligt ry. Det gÊlder som oftest de udbydere, som ikke tilbyder sÊrlig transparente lÄn.
Konkluderende skal man altsÄ vÊre opmÊrksom pÄ en del faktorer, nÄr man optager forbrugslÄn. Ikke desto mindre implicerer de ogsÄ en lang rÊkke fordele, sÄ hvis man er ude efter et kortsigtet og lettilgÊngeligt privatlÄn, er det altsÄ ikke nÞdvendigvis nogen dÄrlig forretning pÄ trods af det lidt blakkede ry.
PrivatlÄn vs. realkreditlÄn
Et realkreditlÄn er et obligationslÄn, som man kan optage, nÄr man skal kÞbe en bolig. Det er med et realkreditlÄn muligt at lÄne op til 80% af boligens vÊrdi. Dette kan ske hos en bank eller et realkreditinstitut. De 80% gÊlder dog kun, hvis der er tale om et helÄrshus. Hvis der derimod er tale om et lÄn til et sommerhus, kan man ikke lÄne sÄ stor en procentdel. Om ikke andet er det altsÄ en god idé at spare de resterende 20% af hvad man skal betale for en helÄrsbolig op pÄ egen hÄnd. Mange mennesker har en bÞrneopsparing eller sparer lidt op mens de studerer eller intensivt i en periode efter endt studie. NÄr den periode sÄ er overstÄet, og man har sparet de 20% op selv, kan man optage et realkreditlÄn og pÄ den mÄde finansiere en ny bolig. Hvis man ikke har tid til at spare de 20% op, er der ogsÄ mulighed for at optage et lÄn i banken ud over realkreditlÄnet, sÄ man kan fÄ finansieret sit boligkÞb. Det er dog sjÊldent, at man rent faktisk kan lÄne alle pengene. RealkreditlÄn og boliglÄn er den samme slags privatlÄn.
Vigtige begreber ved privatlÄn
NÄr man skal optage et privatlÄn, uanset om det drejer sig om et realkredit-, forbrugs- eller andelsboliglÄn, er der en rÊkke begreber, som er relevante at kende til. De begreber omfatter blandt andet à OP, kreditvurdering, budget og Finanstilsynet. At have styr pÄ disse begreber, inden man bestemmer sig for et privatlÄn, kan vÊre fordelagtigt. Disse begreber har samme vÊrdi i forhold til alle typer privatlÄn. Derfor vil de fÞlgende sektioner indeholde samlet og generel information om begreberne, som sÄ kan benyttes til at forstÄ netop det privatlÄn, man selv overvejer.
PrivatlÄn og à OP
Uanset hvilken type privatlĂ„n, man Ăžnsker at optage, implicerer det, at man indgĂ„r en aftale med en lĂ„ngiver. Da lĂ„ngiveren som sĂ„dan yder en service ved at lĂ„ne penge ud, skal han naturligvis ogsĂ„ tjene pĂ„ det. Ellers kan det ikke betale sig for ham. Det indebĂŠrer som sĂ„dan ogsĂ„ en rĂŠkke risici for ham, i og med at han i princippet ikke ved, om han fĂ„r sine penge tilbage i sidste ende. Som lĂ„ntager kan nogle af de her lĂ„nekontrakter godt vĂŠre en anelse uoverskuelige, hvis ikke man beskĂŠftiger sig med privatlĂ„n (eller lignende) til daglig. Det kan nogle gange vĂŠre svĂŠrt at gennemskue, hvor dyrt et privatlĂ„n egentlig er i sidste ende.Â
Samtidig er det vigtigt at have et overblik over, hvor meget man skal betale for lĂ„net hvert eneste Ă„r. Her er den umiddelbart nemmeste mĂ„de at vurdere prisen pĂ„ et privatlĂ„n ved at se pĂ„ dets Ă OP. Ă OP stĂ„r for âĂ„rlige omkostninger i procentâ. Ă OP kan fortĂŠlle, hvor dyrt et lĂ„n bliver per Ă„r inklusiv alle tĂŠnkelige omkostninger sĂ„som afdrag, gebyr, renter og lignende. Ă OP stĂ„r listet i alle lĂ„neaftaler, sĂ„ uanset hvilken type privatlĂ„n man optager, kan man altsĂ„ bruge denne indikator.
Ă OP som sammenligningsgrundlag
Udover at à OP kan tjene som en nem indikator til at vurdere den samlede pris Ärligt pÄ et privatlÄn, et det ogsÄ et vigtigt tal at se pÄ, nÄr man skal vÊlge mellem lÄn. LÄneansÞgninger til alle typer af privatlÄn er ikke forpligtende. Derfor kan man sagtens sÞge hos en masse forskellige udbydere for derefter at se pÄ, hvilket lÄn der er billigst. Det kan godt virke ret uoverskueligt at sammenligne de forskellige renter og gebyrer, nÄr man har fÄet mange forskellige lÄnetilbud. Her kan à OP igen vÊre behjÊlpelig. Fordi alle tÊnkelige omkostninger er medregnet ved udregningen af à OP, kan man bruge det som sammenligningsgrundlag. à OP kan altsÄ vise hvilket lÄn, der er billigst om Äret. PÄ den mÄde kan man spare en masse tid pÄ sammenligningen og derved vÊlge det billigste privatlÄn. Man skal blot vÊre opmÊrksom pÄ, at lÄneaftalen fÞrst er bindende, nÄr man har givet sin underskrift. Indtil da er det altsÄ en god idé at fÄ en del forskellige tilbud, da den samlede pris pÄ privatlÄn varierer meget. Derudover er mange lÄneaftaler ikke sÊrlig transparente i forhold til omkostninger, sÄ det er vigtigt at se pÄ, hvor dyrt det egentlig bliver samlet set.
Kreditvurdering
Dette begreb dĂŠkker over, at lĂ„ngiveren undersĂžger lĂ„ntagerens Ăžkonomiske situation, inden han fĂ„r lov til at optage et privatlĂ„n. Dette skyldes, at lĂ„ngiveren selvsagt ikke er interesseret i at lĂ„ne penge ud, hvis han ikke fĂ„r dem tilbage. Ved at lave en kreditvurdering af en potentiel lĂ„ntager, har lĂ„ngiveren sĂ„ mulighed for at afvise ham. LĂ„neudbyderen vil her se pĂ„ den potentielle lĂ„ners betalingsevne. Her beder udbyderen om forskellige Ăžkonomiske dokumenter, som giver et overblik over vedkommendes Ăžkonomiske situation. Disse dokumenter kan for eksempel omfatte Ă„rsopgĂžrelser, lĂžnsedler og den slags. Derudover bliver det selvfĂžlgelig ogsĂ„ tjekket, om man er registreret i RKI. Hvis det sĂ„ bliver vurderet, at man har en sund og stabil Ăžkonomi, bliver man formentlig godkendt til det specifikke privatlĂ„n. SelvfĂžlgelig afhĂŠngig af hvor stort et belĂžb det drejer sig om. Ved en kreditvurdering kan et budget ogsĂ„ vĂŠre nĂždvendig dokumentation. Hvordan det fungerer, vil blive uddybet i sektionen âbudgetâ lĂŠngere nede.
GĂŠldsfaktor
I forbindelse med en kreditvurdering af en lĂ„ntager, som Ăžnsker at optage et privatlĂ„n, ser lĂ„ngiveren pĂ„ vedkommendes gĂŠldsfaktor. En gĂŠldsfaktor fortĂŠller, hvor meget vedkommende kan lĂ„ne for baseret pĂ„ hans Ăžkonomi. Ăkonomien omfatter den nuvĂŠrende lĂžn samt eksisterende gĂŠld. Her gĂŠlder det naturligvis om at have en sund gĂŠldsfaktor. Hvis man skal vise det i et eksempel betyder det altsĂ„, at hvis man har en gĂŠldsfaktor pĂ„ 2, kan man lĂ„ne 2 gange hĂžjere end ens indkomst. Hvis man har en gĂŠldsfaktor pĂ„ 2 er det altsĂ„ sandsynligt, at man bliver godkendt til et privatlĂ„n, da det er en rimelig fornuftig gĂŠldsfaktor.
Budget
Inden man giver sig i kast med at optage et stÞrre privatlÄn, er det vigtigt at have styr pÄ sin personlige Þkonomi. Her kan lÄneudbyderen godt finde pÄ at krÊve, at man har lagt et budget. Et budget kortlÊgger de indtÊgter og udgifter, man har. Det kan for eksempel inkludere madindkÞb, opsparing, lÞnindtÊgter, investeringsindtÊgter, forsikringer osv. De fleste voksne mennesker har en hel del udgifter at forholde sig til Ärligt. NÄr det er kortlagt, er det altsÄ nemmere at lÊgge sig fast pÄ, hvor stort et belÞb man kan lÄne, samt hvor lÊnge det skal lÞbe. Hvis man for eksempel ikke har sÊrlig mange penge i overskud hver mÄned, nÄr alle udgifter er betalt, bÞr man nok vÊlge et privatlÄn med en lang lÞbetid for ikke at komme i klemme. Hvis man til gengÊld har et stort rÄdighedsbelÞb hver mÄned, kan det vÊre fornuftigt at prioritere at afvikle gÊlden hurtigst muligt. PÄ den mÄde slipper man for at betale dyre lÄneomkostninger sÊrlig lÊnge.
Et budget er med til at sikre, at du er i stand til at betale af pÄ din gÊld som tiltÊnkt, sÄledes du ikke ender i Þkonomisk ufÞre. Du kan hos den offentlige instans RÄd Til Penge lÊse yderligere om konsekvenserne ved, at du ikke betaler dine regninger.
PrivatlÄn budget
Hvor vidt lÄneudbyderen vil krÊve, at man har lavet et budget afhÊnger af hvilken type privatlÄn, det drejer sig om samt udlÄnerens generelle regler for lÄn. Hvis det for eksempel drejer sig om et mindre forbrugslÄn med en kort lÞbetid, er det formentlig ikke nÞdvendigt at forberede et budget. Det er til gengÊld nÞdvendigt, hvis det drejer sig om et realkreditlÄn. Det skyldes, at denne type privatlÄn ofte drejer sig om ret store belÞb med en lang lÞbetid. Derfor skal lÄntageren altsÄ have tÊnkt sig grundigt om i forhold til sin Þkonomi, inden han bliver godkendt.
PrivatlÄn godkendt af Finanstilsynet
Finanstilsynets opgave er at fĂžre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark. Herunder regnes for eksempel pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er relevante i forhold til privatlĂ„n. Finanstilsynet har ogsĂ„ til at opgave at fĂžre tilsyn med en rĂŠkke andre finansielle virksomheder i Danmark, men disse er ikke relevante i forhold til denne teksts fokus pĂ„ privatlĂ„n. Ved at fĂžre tilsyn med penge- og realkreditinstitutter sĂžrger Finanstilsynet for, at alle gĂŠldende regler bliver overholdt. Finanstilsynet eksisterer altsĂ„ bĂ„de for lĂ„ntagere og lĂ„ngiveres skyld. FormĂ„let er her, at begge parter sikres et transparent og stabilt lĂ„nemarked.Â
Det er ogsÄ vigtigt, at alle udbydere af privatlÄn spiller efter de samme regler i forhold til at opretholde konkurrencedygtighed imellem sig. Derfor kommer Finanstilsynet jÊvnligt pÄ besÞg hos diverse finansielle virksomheder for at inspicere dem. Disse besÞg er med til at sikre, at lovgivningen overholdes og lÄntagere og investorer kan fÞle sig sikre pÄ det danske lÄnemarked. Finanstilsynet har altsÄ en rÊkke forskellige opgaver, men de kan overordnet deles ind i tre:
- Tilsyn
- Lovgivning
- Information
Tilsynet foregĂ„r, kort sagt via inspektion som sikrer at lovgivningen overholdes af virksomhederne. Finanstilsynets opgave i forhold til lovgivning er at udforme de love, som gĂŠlder pĂ„ det danske finansielle marked. Finanstilsynet bestemmer ikke selv lovene, men de formidler dem, nĂ„r de er blevet vedtaget. Samtidig stĂ„r Finanstilsynet sĂ„ ogsĂ„ nogle gange for at sikre sig, at disse love rent faktisk bliver overholdt. I forhold til punktet âinformationâ er Finanstilsynets opgave, at informere finansielle virksomheder om lovgivningen pĂ„ diverse omrĂ„der. Finansielle virksomheder kan altsĂ„ opsĂžge Finanstilsynet eller deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan de skal opfĂžre sig for at overholde gĂŠldende love. Samtidig kan de rĂ„dfĂžre sig med Finanstilsynet, hvis de har nogle problemer eller finder lovgivningen uklar. Finanstilsynets tre overordnede opgaver er altsĂ„ tĂŠt forbundet, og de vedrĂžrer hinanden i meget hĂžj grad.
Finanstilsynets magt
Grundet Finanstilsynets omfattende opgave: at opretholde intern tillid pĂ„ det finansielle marked, har de en rĂŠkke vidtgĂ„ende befĂžjelser i forhold til de finansielle virksomheder. Herunder kan Finanstilsynet opkrĂŠve en masse information af de virksomheder, som er under tilsyn. Derudover har Finanstilsynet ogsĂ„ mulighed for at inddrage en lĂ„neudbyders tilladelse til at drive forretning, hvis de finder en Ă„rsag dertil.Â
Finanstilsynet behÞver altsÄ ikke at sÞge om nogle sÊrlige tilladelser til at opkrÊve informationer af lÄneudbyderne eller fratage dem deres forretningstilladelse. Hvis man som finansiel virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet er blevet frakendt sine rettigheder eller lignende, har man mulighed for at gÄ til ErhvervsankenÊvnet eller domstolene. Her kan man altsÄ prÊsentere sin sag, hvis man fÞler sig uretfÊrdigt behandlet, og sagen kan sÄ blive efterprÞvet.
Vi finder det bedste lÄn til dig
Siden 2014 har MONEYBANKER hjulpet mere end 600.000 danskere med at sammenligne og vÊlge det bedste lÄn.
- Brugere hjulpet
- 614.330
- stÄr vi klar!
- 24/7
- FÞdselsÄr
- 2014