- đ¶ PrivatlĂ„n
- đ¶ PrivatlĂ„n ansĂžgning
- đ¶ PrivatlĂ„n krav
- đ¶ PrivatlĂ„n eksempel
- đ¶ PrivatlĂ„n typer
- đ¶ PrivatlĂ„n vs. forbrugslĂ„n
- đ¶ PrivatlĂ„n - SĂ„dan gĂžr du
- đ¶ PrivatlĂ„n tilbud
- đ¶ Fordele ved privatlĂ„n
- đ¶ Ulemper ved privatlĂ„n
- đ¶ PrivatlĂ„n vs. realkreditlĂ„n
- đ¶ Vigtige begreber ved privatlĂ„n
- đ¶ PrivatlĂ„n og Ă OP
- đ¶ PrivatlĂ„n budget
- đ¶ PrivatlĂ„n godkendt af Finanstilsynet
đ¶ PrivatlĂ„n
Begrebet privatlÄn er meget bredt. PrivatlÄn dÊkker altsÄ bÄde over forbrugslÄn, realkreditlÄn samt diverse andre lÄnetyper. Derfor er der ogsÄ et stort spÊnd mellem, hvor stort et belÞb man Þnsker at lÄne, nÄr man optager et privatlÄn. Det kan altsÄ bÄde dreje sig om et mindre lÄn til for eksempel en rejse eller om et stÞrre lÄn til en bolig. AfhÊngig af hvilket lÄn man som lÄntager har brug for, findes der ogsÄ adskillige udbydere pÄ de mange lÄneomrÄder. Man kan altsÄ bÄde optage privatlÄn hos online udbydere, eller man kan vÊlge de mere traditionelle lÄneudbydere herunder banker og realkreditinstitutter. Selv under disse typer af lÄneudbydere, er der dog adskillige forskellige muligheder. Hvilken udbyder man sÄ skal vÊlge at optage sit privatlÄn hos kommer fuldstÊndig an pÄ den individuelle persons Þkonomiske situation. Der eksisterer altsÄ ikke en mulighed, som er den mest fornuftige for alle. Man bÞr derfor lave en grundig research af markedet samt ens egen Þkonomiske situation, inden man beslutter sig for, hvilken udbyder man vil benytte sig af.
đ¶ PrivatlĂ„n ansĂžgning
PÄ baggrund af at der findes sÄ mange udbydere, findes der altsÄ ogsÄ en meget bred vifte af ansÞgningsprocesser til disse privatlÄn. De forskellige ansÞgningsprocesser, man som lÄntager skal igennem for at optage et lÄn, varierer derfor ogsÄ meget. Ved nogle typer af online forbrugslÄn krÊver det for eksempel kun, at man udfylder nogle meget overfladiske lÄneformularer, som man sÄ kan sende afsted derefter. Derimod krÊver det ofte en del planlÊgning af budget og dokumentation pÄ forskellige forhold, hvis man Þnsker at optage et lÄn i en bank eller i et realkreditinstitut. Der findes derfor ikke en bestemt, standardiseret proces, der gÞr sig gÊldende for alle typer af privatlÄn. Ikke desto mindre hÊnger det som oftest sÄdan sammen: jo mere omfattende et privatlÄn er i stÞrrelse, jo mere omfattende er ansÞgningsprocessen for det.
đ¶ PrivatlĂ„n krav
I forbindelse med optagelse af privatlÄn vil der blive stillet en rÊkke krav til lÄntageren. Disse krav skyldes, at man skal lave en kreditvurdering af lÄntageren. En kreditvurdering er nÞdvendig, da lÄngiveren kun Þnsker at lÄne penge ud, hvis han kan vÊre sikker pÄ at fÄ dem tilbage igen. FÞrst og fremmest skal lÄntageren have en bestemt alder for at kunne optage et privatlÄn, men derfra stopper lighederne ogsÄ. Den pÄkrÊvede alder er derfor heller ikke altid den samme. Man skal naturligvis vÊre myndig, men i nogle tilfÊlde skal man altsÄ ogsÄ vÊre en del Êldre end 18 Är. Dette varierer meget afhÊngig af udbyderen af det specifikke privatlÄn. Ved nogle onlinelÄn stilles der som sagt ikke nÞdvendigvis sÊrlig store krav til lÄntageren. De eneste krav lÄngiveren stiller her, er at lÄntageren overholder de aftalte deadlines for tilbagebetalingen af det valgte privatlÄn. VedrÞrende privatlÄn i banken eller boliglÄn i realkreditinstitutter, vil lÄngiveren ofte have krav, som for eksempel kan vedrÞre mÄnedlig indkomst, demografi, budget, rÄdighedsbelÞb og lignende. Dette er for at sikre, at lÄntageren rent faktisk er betalingsdygtig i sidste ende. Hvis ikke lÄntageren er det, er det dÄrlig forretning, samtidig med at det er ressourcekrÊvende for lÄngiveren. Derudover vil lÄngiveren, hvis der er tale om et boligkÞb, ogsÄ krÊve en del dokumentation vedrÞrende den bolig, som man Þnsker at investere i. Da det som regel drejer sig om et relativt stort belÞb, skal lÄngiveren vÊre helt sikker pÄ, at der er styr alt, og at det er i trÄd med den eksisterende lovgivning pÄ omrÄdet.
Grundet den store diversitet ved de forskellige lĂ„netyper inden for privatlĂ„n, kan man altsĂ„ ikke forklare emnet samlet. Man bliver nĂždt til at sĂŠtte sig ind i hver enkelt type af privatlĂ„n, fĂžr man kommer til at forstĂ„ det. Denne tekst indeholder derfor information om de mest almindelige og anvendte typer af privatlĂ„n hver for sig. PĂ„ den mĂ„de kan man bedre danne sig et billede af det komplekse begreb âprivatlĂ„nâ.
đ¶ PrivatlĂ„n eksempel
Et eksempel pĂ„ et privatlĂ„n kan se ud som fĂžlger med en Ă
OP pÄ 9%:
LĂŠs mere her omkring Ă
OP.
| LĂ„nebelĂžb | 75.000 kr. |
| LĂžbetid | 48 mdr. |
| MĂ„nedlig ydelse | 2.125 kr. |
| Ă OP | 9% |
| Samlede kreditomkostninger | 27.000 kr. |
| Samlet pris | 102.000 kr. |
đ¶ PrivatlĂ„n typer
Der findes en rĂŠkke forskellige former for privatlĂ„n. De fĂžlgende afsnit vil redegĂžre for de mest almindelige former for privatlĂ„n, sĂ„ man kan fĂ„ et overblik over de forskellige typer samt de fordele og ulemper, som de implicerer. De kommende afsnit vil indeholde information om forbrugslĂ„n, realkreditlĂ„n, og andelslĂ„n. Disse typer af privatlĂ„n er blevet udvalgt, fordi det er de tre mest overordnede og anvendte typer af privatlĂ„n. Under de tre afsnit fĂ„r man ogsĂ„ en forstĂ„else for nogle af de overordnede lĂ„ns underkategorier. Afsnittet om forbrugslĂ„n kan derfor ogsĂ„ bruges til at forstĂ„ alle underkategorierne af forbrugslĂ„n. Afsnittet âRealkreditlĂ„nâ dĂŠkker ogsĂ„ over boliglĂ„n, samt en forklaring af obligationslĂ„n. Til sidst forklares âAndelsboliglĂ„nâ for sig. Det skyldes, at den type privatlĂ„n ikke minder om nogen andre typer. Den krĂŠver derfor sit eget afsnit. Du kan ogsĂ„ lĂŠse mere om de forskellige lĂ„netyper hos ForbrugerrĂ„det TĂŠnk her.
Overordnet set er der skattefradrag ved privatlÄn, men vi anbefaler dig, at du undersÞger dette nÊrmere, fÞr du medtager et eventuelt fradrag i dit budget.
đ¶ PrivatlĂ„n vs. forbrugslĂ„n
ForbrugslĂ„n er efterhĂ„nden en meget anvendt og almindelig form for privatlĂ„n. ForbrugslĂ„n gĂ„r ogsĂ„ under adskillige andre navne afhĂŠngig af deres egenskaber. Herunder findes der kviklĂ„n, minilĂ„n, lynlĂ„n, mikrolĂ„n, SMS-lĂ„n og lignende. Derfor dĂŠkker hele afsnittet, som hedder âForbrugslĂ„nâ, de generelle trĂŠk ved forbrugslĂ„n. Dette skyldes, at de generelle karakteristika, som gĂŠlder forbrugslĂ„n, ogsĂ„ gĂŠlder de mindre forbrugslĂ„nskategorier. Al information om forbrugslĂ„n gĂžr sig derfor ogsĂ„ gĂŠldende for de fleste mindre kategorier. Begrebet âforbrugslĂ„nâ dĂŠkker over et privatlĂ„n, som man kan anvende til et personligt formĂ„l for eksempel en rejse eller lignende. Man behĂžver altsĂ„ ikke redegĂžre for, hvad man Ăžnsker at bruge pengene pĂ„, nĂ„r man optager et forbrugslĂ„n. Derfor omfatter forbrugslĂ„n som regel heller ikke meget store belĂžb, da udlĂ„neren som oftest ikke Ăžnsker at lĂ„ne flere millioner ud til et ukendt formĂ„l. Om ikke andet er det dog muligt at lĂ„ne alt i mellem et par hundrede kroner og op til flere hundrede tusinde kroner. Hvor meget man helt specifikt kan lĂ„ne afhĂŠnger af ens egen Ăžkonomiske situation, og selvfĂžlgelig hvor store risici udbyderen af netop dĂ©t privatlĂ„n er villig til at lĂžbe.
đ¶ PrivatlĂ„n - SĂ„dan gĂžr du
ForbrugslÄn er en form for privatlÄn, som gÞr meget ud af, at der skal vÊre en kort responstid pÄ lÄneansÞgningerne. Derfor er der et rigtig stort marked for online forbrugslÄn. Online udbydere af forbrugslÄn har etableret en platform, hvor det er bÄde hurtigt og nemt for potentielle lÄntagere at anmode om lÄnetilbud. Samtidig er det nemt for lÄngiveren at svare hurtigt pÄ lÄneanmodningen via den digitale ansÞgningsformular. LÄneprocessen ved den slags privatlÄn er pÄ den mÄde effektiviseret meget. Processen ved optagelse af et forbrugslÄn foregÄr sÄledes, at man finder udbyderen og udfylder et ansÞgningsskema. SÄdan foregÄr det ved de fleste privatlÄn. Det er som regel muligt at finde et online ansÞgningsskema, da digitaliseringen af ansÞgningsskemaer gÞr processen nemmere og hurtigere for de fleste lÄntagere sÄvel som lÄngivere. Hvor omfattende ansÞgningsskemaet er afhÊnger af den enkelte udbyder, som ogsÄ fastsÊtter hvilke krav, man skal opfylde for at fÄ mulighed for at lÄne penge. Derefter skal man vente pÄ svaret pÄ ansÞgningen. Her skal man som regel ikke vente sÊrlig lÊnge. En del online forbrugslÄnsudbydere markedsfÞrer sig pÄ, at man fÄr svar pÄ sin lÄneansÞgning efter 15 minutter. Det er dog ikke alle udbydere, der er sÄ hurtige. Til gengÊld svarer langt de fleste udbydere altsÄ inden for et dÞgn. SÄ uanset hvad er det ikke lÊnge, man skal vente pÄ et svar. Udfaldet af svaret kan enten vÊre et afslag eller et lÄnetilbud. LÄnetilbuddet skal man sÄ underskrive og sende retur til udbyderen. Her skal man selvfÞlgelig gÞre op med sig selv, om man finder kravene ved lÄnetilbuddet rimelige, inden man godkender tilbuddet. Hvis man sÄ godkender det og sender det retur, gÄr der heller ikke lang tid, fÞr man fÄr udbetalt pengene. Der gÄr som regel ikke lÊngere end 1-2 bankdage, og sÄ bliver pengene overfÞrt til ens konto. Det er derfor en meget tilgÊngelig form for privatlÄn.
đ¶ PrivatlĂ„n tilbud
En vigtig detalje nÄr man sÞger forbrugslÄn er, at det ikke er bindende at sÞge om et lÄnetilbud. Det er det heller ikke ved andre privatlÄn. Netop ved forbrugslÄn er der bare sÄ mange udbydere, at lÄnene kan variere rigtig meget i pris. Derfor er det en god idé at fÄ flere tilbud. Disse slags privatlÄn er fÞrst bindende, nÄr man har godkendt og underskrevet lÄnetilbuddet og sendt det retur. Det kan derfor vÊre en god idé at ansÞge om lÄn fra en rÊkke forskellige udbydere. NÄr man sÄ har gjort det, og man har modtaget svar fra dem alle sammen, kan man udvÊlge det bedste. Der er en del faktorer ved forbrugslÄn som for eksempel rente, lÞbetid, gebyrer osv. der varierer meget afhÊngig af udbyderen. Disse variabler er vÊrd at sammenligne, nÄr man har fÄet nogle forskellige lÄnetilbud, da de selvfÞlgelig er afgÞrende for, hvor dyrt lÄnet i sidste ende bliver.
Der er en rÊkke forskellige fordele og ulemper, nÄr det kommer til forbrugslÄn. I de fÞlgende to afsnit bliver overordnede fordele og ulemper introduceret.
đ¶ Fordele ved privatlĂ„n
đ¶ Ulemper ved privatlĂ„n
Konkluderende skal man altsÄ vÊre opmÊrksom pÄ en del faktorer, nÄr man optager forbrugslÄn. Ikke desto mindre implicerer de ogsÄ en lang rÊkke fordele, sÄ hvis man er ude efter et kortsigtet og lettilgÊngeligt privatlÄn, er det altsÄ ikke nÞdvendigvis nogen dÄrlig forretning pÄ trods af det lidt blakkede ry.
đ¶ PrivatlĂ„n vs. realkreditlĂ„n
Et realkreditlÄn er et obligationslÄn, som man kan optage, nÄr man skal kÞbe en bolig. Det er med et realkreditlÄn muligt at lÄne op til 80% af boligens vÊrdi. Dette kan ske hos en bank eller et realkreditinstitut. De 80% gÊlder dog kun, hvis der er tale om et helÄrshus. Hvis der derimod er tale om et lÄn til et sommerhus, kan man ikke lÄne sÄ stor en procentdel. Om ikke andet er det altsÄ en god idé at spare de resterende 20% af hvad man skal betale for en helÄrsbolig op pÄ egen hÄnd. Mange mennesker har en bÞrneopsparing eller sparer lidt op mens de studerer eller intensivt i en periode efter endt studie. NÄr den periode sÄ er overstÄet, og man har sparet de 20% op selv, kan man optage et realkreditlÄn og pÄ den mÄde finansiere en ny bolig. Hvis man ikke har tid til at spare de 20% op, er der ogsÄ mulighed for at optage et lÄn i banken ud over realkreditlÄnet, sÄ man kan fÄ finansieret sit boligkÞb. Det er dog sjÊldent, at man rent faktisk kan lÄne alle pengene. RealkreditlÄn og boliglÄn er den samme slags privatlÄn.
đ¶ Vigtige begreber ved privatlĂ„n
NÄr man skal optage et privatlÄn, uanset om det drejer sig om et realkredit-, forbrugs- eller andelsboliglÄn, er der en rÊkke begreber, som er relevante at kende til. De begreber omfatter blandt andet à OP, kreditvurdering, budget og Finanstilsynet. At have styr pÄ disse begreber, inden man bestemmer sig for et privatlÄn, kan vÊre fordelagtigt. Disse begreber har samme vÊrdi i forhold til alle typer privatlÄn. Derfor vil de fÞlgende sektioner indeholde samlet og generel information om begreberne, som sÄ kan benyttes til at forstÄ netop det privatlÄn, man selv overvejer.
đ¶ PrivatlĂ„n og Ă OP
Uanset hvilken type privatlĂ„n, man Ăžnsker at optage, implicerer det, at man indgĂ„r en aftale med en lĂ„ngiver. Da lĂ„ngiveren som sĂ„dan yder en service ved at lĂ„ne penge ud, skal han naturligvis ogsĂ„ tjene pĂ„ det. Ellers kan det ikke betale sig for ham. Det indebĂŠrer som sĂ„dan ogsĂ„ en rĂŠkke risici for ham, i og med at han i princippet ikke ved, om han fĂ„r sine penge tilbage i sidste ende. Som lĂ„ntager kan nogle af de her lĂ„nekontrakter godt vĂŠre en anelse uoverskuelige, hvis ikke man beskĂŠftiger sig med privatlĂ„n (eller lignende) til daglig. Det kan nogle gange vĂŠre svĂŠrt at gennemskue, hvor dyrt et privatlĂ„n egentlig er i sidste ende. Samtidig er det vigtigt at have et overblik over, hvor meget man skal betale for lĂ„net hvert eneste Ă„r. Her er den umiddelbart nemmeste mĂ„de at vurdere prisen pĂ„ et privatlĂ„n ved at se pĂ„ dets Ă OP. Ă OP stĂ„r for âĂ„rlige omkostninger i procentâ. Ă OP kan fortĂŠlle, hvor dyrt et lĂ„n bliver per Ă„r inklusiv alle tĂŠnkelige omkostninger sĂ„som afdrag, gebyr, renter og lignende. Ă OP stĂ„r listet i alle lĂ„neaftaler, sĂ„ uanset hvilken type privatlĂ„n man optager, kan man altsĂ„ bruge denne indikator.
Udover at Ă
OP kan tjene som en nem indikator til at vurdere den samlede pris Ă„rligt pĂ„ et privatlĂ„n, et det ogsĂ„ et vigtigt tal at se pĂ„, nĂ„r man skal vĂŠlge mellem lĂ„n. LĂ„neansĂžgninger til alle typer af privatlĂ„n er ikke forpligtende. Derfor kan man sagtens sĂžge hos en masse forskellige udbydere for derefter at se pĂ„, hvilket lĂ„n der er billigst. Det kan godt virke ret uoverskueligt at sammenligne de forskellige renter og gebyrer, nĂ„r man har fĂ„et mange forskellige lĂ„netilbud. Her kan Ă
OP igen vĂŠre behjĂŠlpelig. Fordi alle tĂŠnkelige omkostninger er medregnet ved udregningen af Ă
OP, kan man bruge det som sammenligningsgrundlag. Ă
OP kan altsÄ vise hvilket lÄn, der er billigst om Äret. PÄ den mÄde kan man spare en masse tid pÄ sammenligningen og derved vÊlge det billigste privatlÄn. Man skal blot vÊre opmÊrksom pÄ, at lÄneaftalen fÞrst er bindende, nÄr man har givet sin underskrift. Indtil da er det altsÄ en god idé at fÄ en del forskellige tilbud, da den samlede pris pÄ privatlÄn varierer meget. Derudover er mange lÄneaftaler ikke sÊrlig transparente i forhold til omkostninger, sÄ det er vigtigt at se pÄ, hvor dyrt det egentlig bliver samlet set.
Dette begreb dĂŠkker over, at lĂ„ngiveren undersĂžger lĂ„ntagerens Ăžkonomiske situation, inden han fĂ„r lov til at optage et privatlĂ„n. Dette skyldes, at lĂ„ngiveren selvsagt ikke er interesseret i at lĂ„ne penge ud, hvis han ikke fĂ„r dem tilbage. Ved at lave en kreditvurdering af en potentiel lĂ„ntager, har lĂ„ngiveren sĂ„ mulighed for at afvise ham. LĂ„neudbyderen vil her se pĂ„ den potentielle lĂ„ners betalingsevne. Her beder udbyderen om forskellige Ăžkonomiske dokumenter, som giver et overblik over vedkommendes Ăžkonomiske situation. Disse dokumenter kan for eksempel omfatte Ă„rsopgĂžrelser, lĂžnsedler og den slags. Derudover bliver det selvfĂžlgelig ogsĂ„ tjekket, om man er registreret i RKI. Hvis det sĂ„ bliver vurderet, at man har en sund og stabil Ăžkonomi, bliver man formentlig godkendt til det specifikke privatlĂ„n. SelvfĂžlgelig afhĂŠngig af hvor stort et belĂžb det drejer sig om. Ved en kreditvurdering kan et budget ogsĂ„ vĂŠre nĂždvendig dokumentation. Hvordan det fungerer, vil blive uddybet i sektionen âbudgetâ lĂŠngere nede.
I forbindelse med en kreditvurdering af en lĂ„ntager, som Ăžnsker at optage et privatlĂ„n, ser lĂ„ngiveren pĂ„ vedkommendes gĂŠldsfaktor. En gĂŠldsfaktor fortĂŠller, hvor meget vedkommende kan lĂ„ne for baseret pĂ„ hans Ăžkonomi. Ăkonomien omfatter den nuvĂŠrende lĂžn samt eksisterende gĂŠld. Her gĂŠlder det naturligvis om at have en sund gĂŠldsfaktor. Hvis man skal vise det i et eksempel betyder det altsĂ„, at hvis man har en gĂŠldsfaktor pĂ„ 2, kan man lĂ„ne 2 gange hĂžjere end ens indkomst. Hvis man har en gĂŠldsfaktor pĂ„ 2 er det altsĂ„ sandsynligt, at man bliver godkendt til et privatlĂ„n, da det er en rimelig fornuftig gĂŠldsfaktor.
Inden man giver sig i kast med at optage et stÞrre privatlÄn, er det vigtigt at have styr pÄ sin personlige Þkonomi. Her kan lÄneudbyderen godt finde pÄ at krÊve, at man har lagt et budget. Et budget kortlÊgger de indtÊgter og udgifter, man har. Det kan for eksempel inkludere madindkÞb, opsparing, lÞnindtÊgter, investeringsindtÊgter, forsikringer osv. De fleste voksne mennesker har en hel del udgifter at forholde sig til Ärligt. NÄr det er kortlagt, er det altsÄ nemmere at lÊgge sig fast pÄ, hvor stort et belÞb man kan lÄne, samt hvor lÊnge det skal lÞbe. Hvis man for eksempel ikke har sÊrlig mange penge i overskud hver mÄned, nÄr alle udgifter er betalt, bÞr man nok vÊlge et privatlÄn med en lang lÞbetid for ikke at komme i klemme. Hvis man til gengÊld har et stort rÄdighedsbelÞb hver mÄned, kan det vÊre fornuftigt at prioritere at afvikle gÊlden hurtigst muligt. PÄ den mÄde slipper man for at betale dyre lÄneomkostninger sÊrlig lÊnge.
Et budget er med til at sikre, at du er i stand til at betale af pÄ din gÊld som tiltÊnkt, sÄledes du ikke ender i Þkonomisk ufÞre. Du kan hos den offentlige instans RÄd Til Penge lÊse yderligere om konsekvenserne ved, at du ikke betaler dine regninger.
đ¶ PrivatlĂ„n budget
Hvor vidt lÄneudbyderen vil krÊve, at man har lavet et budget afhÊnger af hvilken type privatlÄn, det drejer sig om samt udlÄnerens generelle regler for lÄn. Hvis det for eksempel drejer sig om et mindre forbrugslÄn med en kort lÞbetid, er det formentlig ikke nÞdvendigt at forberede et budget. Det er til gengÊld nÞdvendigt, hvis det drejer sig om et realkreditlÄn. Det skyldes, at denne type privatlÄn ofte drejer sig om ret store belÞb med en lang lÞbetid. Derfor skal lÄntageren altsÄ have tÊnkt sig grundigt om i forhold til sin Þkonomi, inden han bliver godkendt.
đ¶ PrivatlĂ„n godkendt af Finanstilsynet
Finanstilsynets opgave er at fÞre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark. Herunder regnes for eksempel pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er relevante i forhold til privatlÄn. Finanstilsynet har ogsÄ til at opgave at fÞre tilsyn med en rÊkke andre finansielle virksomheder i Danmark, men disse er ikke relevante i forhold til denne teksts fokus pÄ privatlÄn. Ved at fÞre tilsyn med penge- og realkreditinstitutter sÞrger Finanstilsynet for, at alle gÊldende regler bliver overholdt. Finanstilsynet eksisterer altsÄ bÄde for lÄntagere og lÄngiveres skyld. FormÄlet er her, at begge parter sikres et transparent og stabilt lÄnemarked. Det er ogsÄ vigtigt, at alle udbydere af privatlÄn spiller efter de samme regler i forhold til at opretholde konkurrencedygtighed imellem sig. Derfor kommer Finanstilsynet jÊvnligt pÄ besÞg hos diverse finansielle virksomheder for at inspicere dem. Disse besÞg er med til at sikre, at lovgivningen overholdes og lÄntagere og investorer kan fÞle sig sikre pÄ det danske lÄnemarked. Finanstilsynet har altsÄ en rÊkke forskellige opgaver, men de kan overordnet deles ind i tre:
Tilsynet foregĂ„r, kort sagt via inspektion som sikrer at lovgivningen overholdes af virksomhederne. Finanstilsynets opgave i forhold til lovgivning er at udforme de love, som gĂŠlder pĂ„ det danske finansielle marked. Finanstilsynet bestemmer ikke selv lovene, men de formidler dem, nĂ„r de er blevet vedtaget. Samtidig stĂ„r Finanstilsynet sĂ„ ogsĂ„ nogle gange for at sikre sig, at disse love rent faktisk bliver overholdt. I forhold til punktet âinformationâ er Finanstilsynets opgave, at informere finansielle virksomheder om lovgivningen pĂ„ diverse omrĂ„der. Finansielle virksomheder kan altsĂ„ opsĂžge Finanstilsynet eller deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan de skal opfĂžre sig for at overholde gĂŠldende love. Samtidig kan de rĂ„dfĂžre sig med Finanstilsynet, hvis de har nogle problemer eller finder lovgivningen uklar. Finanstilsynets tre overordnede opgaver er altsĂ„ tĂŠt forbundet, og de vedrĂžrer hinanden i meget hĂžj grad.
Grundet Finanstilsynets omfattende opgave: at opretholde intern tillid pÄ det finansielle marked, har de en rÊkke vidtgÄende befÞjelser i forhold til de finansielle virksomheder. Herunder kan Finanstilsynet opkrÊve en masse information af de virksomheder, som er under tilsyn. Derudover har Finanstilsynet ogsÄ mulighed for at inddrage en lÄneudbyders tilladelse til at drive forretning, hvis de finder en Ärsag dertil. Finanstilsynet behÞver altsÄ ikke at sÞge om nogle sÊrlige tilladelser til at opkrÊve informationer af lÄneudbyderne eller fratage dem deres forretningstilladelse. Hvis man som finansiel virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet er blevet frakendt sine rettigheder eller lignende, har man mulighed for at gÄ til ErhvervsankenÊvnet eller domstolene. Her kan man altsÄ prÊsentere sin sag, hvis man fÞler sig uretfÊrdigt behandlet, og sagen kan sÄ blive efterprÞvet.
