Privatlån

Hvad er privatlån?

Begrebet privatlån er meget bredt. Privatlån dækker altså både over forbrugslån, realkreditlån samt diverse andre lånetyper. Derfor er der også et stort spænd mellem, hvor stort et beløb man ønsker at låne, når man optager et privatlån. Det kan altså både dreje sig om et mindre lån til for eksempel en rejse eller om et større lån til en bolig. Afhængig af hvilket lån man som låntager har brug for, findes der også adskillige udbydere på de mange låneområder. Man kan altså både optage privatlån hos online udbydere, eller man kan vælge de mere traditionelle låneudbydere herunder banker og realkreditinstitutter. Selv under disse typer af låneudbydere, er der dog adskillige forskellige muligheder. Hvilken udbyder man så skal vælge at optage sit privatlån hos kommer fuldstændig an på den individuelle persons økonomiske situation. Der eksisterer altså ikke en mulighed, som er den mest fornuftige for alle. Man bør derfor lave en grundig research af markedet samt ens egen økonomiske situation, inden man beslutter sig for, hvilken udbyder man vil benytte sig af.

Ansøgningsprocessen ved privatlån

På baggrund af at der findes så mange udbydere, findes der altså også en meget bred vifte af ansøgningsprocesser til disse privatlån. De forskellige ansøgningsprocesser, man som låntager skal igennem for at optage et lån, varierer derfor også meget. Ved nogle typer af online forbrugslån kræver det for eksempel kun, at man udfylder nogle meget overfladiske låneformularer, som man så kan sende afsted derefter. Derimod kræver det ofte en del planlægning af budget og dokumentation på forskellige forhold, hvis man ønsker at optage et lån i en bank eller i et realkreditinstitut. Der findes derfor ikke en bestemt, standardiseret proces, der gør sig gældende for alle typer af privatlån. Ikke desto mindre hænger det som oftest sådan sammen: jo mere omfattende et privatlån er i størrelse, jo mere omfattende er ansøgningsprocessen for det.

Krav til låntagere af privatlån

I forbindelse med optagelse af privatlån vil der blive stillet en række krav til låntageren. Disse krav skyldes, at man skal lave en kreditvurdering af låntageren. En kreditvurdering er nødvendig, da långiveren kun ønsker at låne penge ud, hvis han kan være sikker på at få dem tilbage igen. Først og fremmest skal låntageren have en bestemt alder for at kunne optage et privatlån, men derfra stopper lighederne også. Den påkrævede alder er derfor heller ikke altid den samme. Man skal naturligvis være myndig, men i nogle tilfælde skal man altså også være en del ældre end 18 år. Dette varierer meget afhængig af udbyderen af det specifikke privatlån. Ved nogle onlinelån stilles der som sagt ikke nødvendigvis særlig store krav til låntageren. De eneste krav långiveren stiller her, er at låntageren overholder de aftalte deadlines for tilbagebetalingen af det valgte privatlån. Vedrørende privatlån i banken eller boliglån i realkreditinstitutter, vil långiveren ofte have krav, som for eksempel kan vedrøre månedlig indkomst, demografi, budget, rådighedsbeløb og lignende. Dette er for at sikre, at låntageren rent faktisk er betalingsdygtig i sidste ende. Hvis ikke låntageren er det, er det dårlig forretning, samtidig med at det er ressourcekrævende for långiveren. Derudover vil långiveren, hvis der er tale om et boligkøb, også kræve en del dokumentation vedrørende den bolig, som man ønsker at investere i. Da det som regel drejer sig om et relativt stort beløb, skal långiveren være helt sikker på, at der er styr alt, og at det er i tråd med den eksisterende lovgivning på området.

Grundet den store diversitet ved de forskellige lånetyper inden for privatlån, kan man altså ikke forklare emnet samlet. Man bliver nødt til at sætte sig ind i hver enkelt type af privatlån, før man kommer til at forstå det. Denne tekst indeholder derfor information om de mest almindelige og anvendte typer af privatlån hver for sig. På den måde kan man bedre danne sig et billede af det komplekse begreb ’privatlån’.

De forskellige typer af privatlån

Der findes en række forskellige former for privatlån. De følgende afsnit vil redegøre for de mest almindelige former for privatlån, så man kan få et overblik over de forskellige typer samt de fordele og ulemper, som de implicerer. De kommende afsnit vil indeholde information om forbrugslån, realkreditlån, og andelslån. Disse typer af privatlån er blevet udvalgt, fordi det er de tre mest overordnede og anvendte typer af privatlån. Under de tre afsnit får man også en forståelse for nogle af de overordnede låns underkategorier. Afsnittet om forbrugslån kan derfor også bruges til at forstå alle underkategorierne af forbrugslån. Afsnittet ’Realkreditlån’ dækker også over boliglån, samt en forklaring af obligationslån. Til sidst forklares ’Andelsboliglån’ for sig. Det skyldes, at den type privatlån ikke minder om nogen andre typer. Den kræver derfor sit eget afsnit.

Forbrugslån

Forbrugslån er efterhånden en meget anvendt og almindelig form for privatlån. Forbrugslån går også under adskillige andre navne afhængig af deres egenskaber. Herunder findes der kviklån, minilån, lynlån, mikrolån, SMS-lån og lignende. Derfor dækker hele afsnittet, som hedder ’Forbrugslån’, de generelle træk ved forbrugslån. Dette skyldes, at de generelle karakteristika, som gælder forbrugslån, også gælder de mindre forbrugslånskategorier. Al information om forbrugslån gør sig derfor også gældende for de fleste mindre kategorier. Begrebet ’forbrugslån’ dækker over et privatlån, som man kan anvende til et personligt formål for eksempel en rejse eller lignende. Man behøver altså ikke redegøre for, hvad man ønsker at bruge pengene på, når man optager et forbrugslån. Derfor omfatter forbrugslån som regel heller ikke meget store beløb, da udlåneren som oftest ikke ønsker at låne flere millioner ud til et ukendt formål. Om ikke andet er det dog muligt at låne alt i mellem et par hundrede kroner og op til flere hundrede tusinde kroner. Hvor meget man helt specifikt kan låne afhænger af ens egen økonomiske situation, og selvfølgelig hvor store risici udbyderen af netop dét privatlån er villig til at løbe.

Processen ved optagelse af et forbrugslån

Forbrugslån er en form for privatlån, som gør meget ud af, at der skal være en kort responstid på låneansøgningerne. Derfor er der et rigtig stort marked for online forbrugslån. Online udbydere af forbrugslån har etableret en platform, hvor det er både hurtigt og nemt for potentielle låntagere at anmode om lånetilbud. Samtidig er det nemt for långiveren at svare hurtigt på låneanmodningen via den digitale ansøgningsformular. Låneprocessen ved den slags privatlån er på den måde effektiviseret meget. Processen ved optagelse af et forbrugslån foregår således, at man finder udbyderen og udfylder et ansøgningsskema. Sådan foregår det ved de fleste privatlån. Det er som regel muligt at finde et online ansøgningsskema, da digitaliseringen af ansøgningsskemaer gør processen nemmere og hurtigere for de fleste låntagere såvel som långivere. Hvor omfattende ansøgningsskemaet er afhænger af den enkelte udbyder, som også fastsætter hvilke krav, man skal opfylde for at få mulighed for at låne penge. Derefter skal man vente på svaret på ansøgningen. Her skal man som regel ikke vente særlig længe. En del online forbrugslånsudbydere markedsfører sig på, at man får svar på sin låneansøgning efter 15 minutter. Det er dog ikke alle udbydere, der er så hurtige. Til gengæld svarer langt de fleste udbydere altså inden for et døgn. Så uanset hvad er det ikke længe, man skal vente på et svar. Udfaldet af svaret kan enten være et afslag eller et lånetilbud. Lånetilbuddet skal man så underskrive og sende retur til udbyderen. Her skal man selvfølgelig gøre op med sig selv, om man finder kravene ved lånetilbuddet rimelige, inden man godkender tilbuddet. Hvis man så godkender det og sender det retur, går der heller ikke lang tid, før man får udbetalt pengene. Der går som regel ikke længere end 1-2 bankdage, og så bliver pengene overført til ens konto. Det er derfor en meget tilgængelig form for privatlån.

Lånetilbuddet er ikke bindende

En vigtig detalje når man søger forbrugslån er, at det ikke er bindende at søge om et lånetilbud. Det er det heller ikke ved andre privatlån. Netop ved forbrugslån er der bare så mange udbydere, at lånene kan variere rigtig meget i pris. Derfor er det en god idé at få flere tilbud. Disse slags privatlån er først bindende, når man har godkendt og underskrevet lånetilbuddet og sendt det retur. Det kan derfor være en god idé at ansøge om lån fra en række forskellige udbydere. Når man så har gjort det, og man har modtaget svar fra dem alle sammen, kan man udvælge det bedste. Der er en del faktorer ved forbrugslån som for eksempel rente, løbetid, gebyrer osv. der varierer meget afhængig af udbyderen. Disse variabler er værd at sammenligne, når man har fået nogle forskellige lånetilbud, da de selvfølgelig er afgørende for, hvor dyrt lånet i sidste ende bliver.

Der er en række forskellige fordele og ulemper, når det kommer til forbrugslån. I de følgende to afsnit bliver overordnede fordele og ulemper introduceret.

Fordele ved forbrugslån

• Det er et lettilgængeligt privatlån. Dette skyldes, at forbrugslån er så efterspurgte for tiden, så der har etableret sig en bred vifte af udbydere, specielt online. Dette betyder, at der er et meget konkurrencedygtigt marked, når det kommer til forbrugslån. Det er formentlig den type privatlån, der udbydes flest af pt. Det er rigtig fordelagtigt for forbrugerne, fordi høj konkurrence betyder, at udbyderne skal konkurrere på krav og priser for at kunne ’sælge’ deres lån.
• Responstiden på ansøgninger på forbrugslån er meget kort. Det er derfor en oplagt løsning, hvis man akut står og mangler penge. På grund af den hurtige ansøgningsproces, som mange udbydere benytter sig af, og den korte tid der går, før pengene bliver overført til ens konto, er det en fordelagtig lånetype. Man vil derfor have en tendens til at vælge den slags privatlån, frem for andre privatlån med længere responstid.
• Der er ikke særlig høje krav til låntageren, som skal optage et forbrugslån. Ansøgningsformularerne til optagelse af et lån er som regel ikke særlig dybdeborende. Samtidig kræver det ikke, at man udarbejder et budget eller har dokumentation på det, man ønsker at bruge pengene på. Man behøver slet ikke at redegøre for, hvad man skal bruge pengene på. For at optage et lån skal man overordnet opfylde tre krav. Man skal ikke være registreret hos RKI, man skal kunne dokumentere sin månedlige indkomst og så skal man være myndig. Afhængig af låneudbyderen er det dog ikke altid nok at være 18 år. Nogle privatlån kræver, at man er for eksempel 21 eller 25 år, afhængig af hvor omfattende lånet er osv. Det kræver altså ikke forberedelse af for eksempel et budget eller lignende omfattende dokumentation, som andre typer af privatlån kræver.

Ulemper ved forbrugslån

• Forbrugslån har som regel en relativt høj rente. Dette skyldes, at forbrugslån primært bør forbeholdes folk, som har brug for en kortsigtet låneløsning. Forbrugslån kan altså vise sig at være ret dyre, når de løber over længere tid. Det er derfor ikke en løsning, man bør benytte sig af, hvis man ønsker at låne et stort beløb med en lang løbetid. Der er dog mange, som har brug for en mindre sum penge akut, som de så har mulighed for at betale tilbage den efterfølgende måned. I sådan et tilfælde kan et forbrugslån med en høj rente altså fungere helt fint, fordi det ikke når at blive særlig dyrt, når det er så kortsigtet.
• Nogle forbrugslån kan være svære at gennemskue for låntageren. Ikke alle udbydere af privatlån giver et særlig transparent overblik over deres lånetilbud. Det kan derfor være svært for låntageren at gennemskue, hvor dyrt lånet egentlig bliver i sidste ende. Samtidig kan det hurtigt gå hen at blive rigtig dyrt for vedkommende, hvis han ikke har forstået, hvornår han skal betale pengene tilbage, eller hvor meget det drejer sig om hver måned. Det bliver ofte rigtig dyrt for låntageren, hvis vedkommende ikke betaler til tiden. Når et privatlån er så lettilgængeligt, er der altså ofte en række faldgruber, man som forbruger godt kan risikere at blive fanget i. Det er også derfor, at nogle forbrugslån og udbydere har et dårligt ry. Det gælder som oftest de udbydere, som ikke tilbyder særlig transparente lån.

Konkluderende skal man altså være opmærksom på en del faktorer, når man optager forbrugslån. Ikke desto mindre implicerer de også en lang række fordele, så hvis man er ude efter et kortsigtet og lettilgængeligt privatlån, er det altså ikke nødvendigvis nogen dårlig forretning på trods af det lidt blakkede ry.

Realkreditlån

Et realkreditlån er et obligationslån, som man kan optage, når man skal købe en bolig. Det er med et realkreditlån muligt at låne op til 80% af boligens værdi. Dette kan ske hos en bank eller et realkreditinstitut. De 80% gælder dog kun, hvis der er tale om et helårshus. Hvis der derimod er tale om et lån til et sommerhus, kan man ikke låne så stor en procentdel. Om ikke andet er det altså en god idé at spare de resterende 20% af hvad man skal betale for en helårsbolig op på egen hånd. Mange mennesker har en børneopsparing eller sparer lidt op mens de studerer eller intensivt i en periode efter endt studie. Når den periode så er overstået, og man har sparet de 20% op selv, kan man optage et realkreditlån og på den måde finansiere en ny bolig. Hvis man ikke har tid til at spare de 20% op, er der også mulighed for at optage et lån i banken ud over realkreditlånet, så man kan få finansieret sit boligkøb. Det er dog sjældent, at man rent faktisk kan låne alle pengene. Realkreditlån og boliglån er den samme slags privatlån. Dette afsnit dækker derfor det samlede emne, blot under overskriften ’Realkreditlån’.

Processen ved optagelse af realkreditlån

Når man ønsker at optage et realkreditlån skal man udfylde en låneansøgning. Det dækker over en omfattende formular, som man tildeles af det valgte realkreditinstitut. Her skal man ofte vedlægge dokumentation såsom byggetilladelse, tingbogsoplysning, vurderingsattest og lignende på den bolig, man ønsker at optage et lån til. Derefter skal realkreditinstituttet lave en kreditvurdering af låntageren. Her skal de se på låntagerens lønsedler, årsopgørelser og lignende information om låntagerens økonomi. Derefter vil realkreditinstituttet vurdere den bolig, som låntageren ønsker at købe. Når både låntager og bolig er blevet vurderet og godkendt, vil realkreditinstituttet komme med et lånetilbud. Tilbuddet er gældende i seks måneder, hvor låntageren så må tage stilling til det. Det er også muligt at søge om forlængelse på tilbuddets gyldighed, hvis låntageren har brug for mere tid. Lånetilbuddet omfatter en låne- og pantsætningsaftale. Aftalen specificerer hvilken bolig lånet går på og hvilke regler og betingelser, der gælder for dette lån. Aftalen omfatter også en fuldmagt til oprettelse og tinglysning af et pantebrev, som skal lyses som garanti for lånet. Tinglysningen af pantebrevet kræver, at der betales offentlige afgifter. Dette omfatter en afgift på 1660 kroner samt en afgift på 1,5% af den oprindelige størrelse på den indstiftede gæld. Når låntageren har taget sig af den dokumentation, der er nødvendig for at optage sådan et privatlån, kan udbetalingen af pengesummen ske efter nogle dage. Når udbetalingsprocessen så bliver igangsat af realkreditinstituttet, vil kursen blive fastsat. Senere, hvis låntageren ikke længere ønsker at blive boende i boligen, kan en potentielt ny ejer overtage lånene. Hvis låntageren efter noget tid vælger at sælge huset, og køberen går med til at overtage realkreditlånene på huset, kan de ansøge om gældsovertagelse hos realkreditinstituttet. Det er her meget vigtigt, at gældsovertagelsen fuldføres og den oprindelige låntager får besked om dette, så vedkommende ikke hæfter for gælden i huset fremover. Den oprindelige låntager skal derfor være opmærksom på, at han decideret får at vide, at han er fri af det specifikke privatlån. Ellers skal han kontakte instituttet og sikre sig, at gældsovertagelsen er blevet fuldført.

Variabel eller fast rente ved realkreditlån?

Når man skal optage et realkreditlån, skal man beslutte sig for, om man ønsker en variabel eller en fast rente. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og man skal derfor sætte sig grundigt ind i sagen. Hvorvidt den ene eller den anden løsning er bedst for låntageren, afhænger igen af vedkommendes personlige økonomi. Det afhænger dog også af, hvor meget tryghed og forudsigelighed man har brug for som person i forhold til sin økonomi og sit privatlån. I de følgende to tekster, introduceres de generelle fordele og ulemper ved fast og variabel rente.

Fast rente

Denne løsning passer til en låntager, som godt kan lide at have en forudsigelig økonomi samt et forudsigeligt privatlån. Det er altså det sikre og mest stabile valg. Når lånet initieres ved låntageren præcis, hvad han skal betale resten af lånets løbetid. Der er altså ikke nogen chance for, at der kan opstå ubehagelige økonomiske overraskelser på den front. Vælger man den faste rente, betyder det altså, at man holder sig på den rente, som var gældende da lånet blev optaget. Den rente vil så gælde i resten af lånets løbetid. Det giver sikkerhed og ro i sindet for mange mennesker. Til gengæld får man så ikke glæde af det, hvis renten falder yderligere. Eftersom realkreditlån ofte løber over mange år, fordi det drejer sig om så mange penge, kan det altså være svært at beslutte sig for, hvilken vej man vil gå i forhold til valget af rente. Specielt derfor vælger mange et lån med en fast rente - fordi der kan nå at ske så meget på de år. Renten påvirkes af diverse mikro- og makroøkonomiske forhold, og det er sjældent til at forudsige, hvor den bevæger sig henad på lang sigt.

Variabel rente

Denne løsning passer en låntager, som godt tør tage chancer med sit privatlån. Ved et lån med en variabel rente, vil renten på ens lån ændre sig ofte afhængig af markedets rente. Herunder findes der forskellige typer af lån med en variabel rente. Det kan for eksempel dreje sig om F1, F3, F5 eller noget tilsvarende. Ved denne type lån reguleres renten efter henholdsvis 1, 3 og 5 år. Man skal altså bestemme sig for, hvor ofte man ønsker en regulering, afhængig af hvor risikovillig man er. Man kan altså risikere at vinde en masse penge på det, hvis renten falder. Samtidig kan lånet også ende med at blive rigtig dyrt, hvis det modsatte er tilfældet. Derfor bør man optage denne type privatlån, hvis man har en formodning om, at renten vil falde på sigt. Når man vælger en variabel rente, skal man inden da sikre sig, at man kan klare det økonomisk, hvis renten stiger i en periode. Derfor skal man have en relativt stærk økonomi, da man skal være rustet til de tider. Selvom renten i en periode stiger fra den initierede rente, behøver det dog ikke nødvendigvis betyde, at man har gjort sig en dårlig forretning. Hvis renten falder tilstrækkeligt i den efterfølgende periode (eller hvis den var meget lav i perioden inden) kan det godt vise sig at være et billigere privatlån, end lånet med en fast rente-

Ikke desto mindre kan man godt risikere, at lånevilkårene og renten på markedet ændrer sig så meget, at man bliver nødt til at omlægge sit realkreditlån. Det koster dog som regel penge at omlægge et privatlån, men hvis markedet ændrer sig tilstrækkeligt, kan en omlægning godt ske at betale sig alligevel.

Sådan fungerer realkreditlån

Et realkreditlån er egentlig et obligationslån. Det betyder, at banken eller realkreditinstituttet udsteder obligationer på fondsbørsen. De obligationer bliver derefter købt af investorer. Lånet fungerer altså således, at det beløb, som investorerne køber obligationerne for, ryger retur til banken, som så giver det videre til låntageren som realkreditlån. Fordelen i obligationshandel ligger for investoren i, at vedkommende får et økonomisk udbytte af den rente, der er på obligationens værdi. Den rente bliver betalt af låntageren. På den måde tjener investoren på renten, mens låntageren, mod betaling af rente, får mulighed for at købe i sin drømmebolig. I denne handel fungerer banken eller realkreditinstituttet som mellemmanden, som tjener sine penge på diverse gebyrer og det praktiske i forhold til obligationshandelen. Derudover er det renten og kursen, der afgør, hvor dyrt et privatlån bliver. Jo højere renten er, jo dyrere er lånet. En høj rente betyder, at man skal betale mere af på lånet hver måned. Måden hvorpå kursen har betydning for lånets pris, uddybes i følgende sektion.

Kom tættest muligt på kurs 100

Hvis man som låntager skal have mest muligt ud af sit realkreditlån, handler det om at komme tættest muligt på kurs 100, når obligationerne handles. Kursen på obligationerne varierer afhængig af markedet. Da obligationerne handles på fondsbørsen, bliver deres kurs bestemt på baggrund af udbud og efterspørgsel. Grunden til at det handler om at nå en kurs tættest muligt på 100 er, at jo tættere kursen er på 100, jo mere får man som låntager ud af det. Det fungerer sådan, at hvis kursen ligger på 95, så får man 95 for hver 100 kr. man låner. Det vil altså sige, at hvis kursen er over 100, tjener låntageren rent faktisk penge. Det sker dog aldrig, da det naturligvis ikke kan betale sig for investorerne. Ikke desto mindre er det derfor, at det for låntageren handler om at komme tættest muligt på kurs 100.

Alt i alt er realkreditlån altså den mest fordelagtige type privatlån ved et boligkøb. Hvorvidt man så bør vælge fast eller variabel rente afhænger af, hvor højt et behov man har for kontrol og sikkerhed, samt ens forventninger til boligmarkedet fremover.

Andelsboliglån

Andelsboligforeninger er gået hen og blevet ret populære igen. I og med at det fænomen er blevet stort igen, særligt i storbyerne, er antallet af andelsboliglån også steget. Denne slags privatlån fungerer dog noget anderledes, end et realkreditlån for eksempel gør. Når man investerer i en andelsbolig, betyder det, at man køber anpart i en boligforening. Det er altså ikke køberen af anparten, som har ejerskab over boligen efter købet men stadig boligforeningen. Når man køber anparten i boligforeningen, får man et andelsboligbevis. Det indebærer, at man har brugsret over boligen. Til gengæld kan man ikke, som man kan ved et boligkøb, frit bestemme om boligen skal bygges om.

Processen ved optagelse af et andelsboliglån

Når man skal investere i en andelsbolig, virker det umiddelbart logisk at optage et realkreditlån. Det er imidlertid ikke muligt at optage realkreditlån til finansiering af en andelsbolig. Dette er naturligvis ærgerligt, da realkreditlån er nogle af de billigste privatlån, når man tænker på den lange løbetid. Det er dog muligt for selve boligforeningen at optage realkreditlån, hvis de ønsker at lave nogle investeringer i foreningen. I sådan et tilfælde stiller de ejendommen, som lånet drejer sig om, til sikkerhed for lånet. For at få penge til at betale for en andelsbolig, må låntageren derfor ty til en anden type privatlån. Det kan være et banklån, hvor man stiller den andelsbolig, man agter at købe, som sikkerhed ved optagelsen af lånet. Man skal betale andelsboliger kontant, så medmindre man ligger inde med en stor opsparing, er det altså nødvendigt at optage et lån.

Andelsboliglån er altid med variabel rente

En ting der er vigtig at notere sig, når man investerer i en andelsbolig, er at den slags privatlån altid udbydes til en variabel rente. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Det afhænger naturligvis af, hvordan renten på markedet opfører sig i lånets løbetid. Ikke desto mindre anbefales privatlån med en variabel rente hovedsageligt til folk, som er villige til at løbe relativt store risici. Dette skyldes, at man kan gå en hård økonomisk tid i møde, hvis man skulle være så uheldig, at renten stiger. Det kræver derfor en solid og stabil økonomi at klare sig gennem den slags perioder. Samtidig skal man være forberedt på, at nogle mennesker påvirkes meget mentalt af at have en uforudsigelig økonomi. Låntageren skal derfor gøre op med sig selv, hvor højt forudsigelighed og økonomisk sikkerhed vægter hos ham.

Ud over den fordel og ulempe det kan være, at et andelsboliglån kommer med en variabel rente, findes der en række andre fordele og ulemper ved denne type privatlån. De største af disse vil blive uddybet i de følgende sektioner.

Fordele ved andelsboliglån

• Prisen på andelsboliger er ofte ikke så høj som på ejerboliger. Dette skyldes, at man som sagt køber en anpart i boligforeningen, men ikke ejerskab over lejligheden. Man har dog alle de fordele, som en boligejer har, bortset fra at man ikke kan bygge om, som man vil.
• Kvadratmeterprisen i en andelsbolig er som regel lavere end ved en ejerbolig. Dette betyder, at låntageren har råd til at investere i en større bolig, end hvis det var et almindeligt boligkøb. Den lave kvadratmeterpris vil naturligvis også være fordelagtig, hvis låntageren på sigt ønsker at sælge sin andel. Når man engang skal sælge den videre, vil det muligvis også være nemmere på grund af den attraktive kvadratmeterpris.
• Boligudgifterne ved at have en andelsbolig er som regel lavere end ved en ejerbolig. En af disse boligudgifter er boligskatten. Eftersom låntageren ikke decideret ejer boligen, er vedkommende altså heller ikke pålagt at skulle betale denne afgift. Der er altså en del penge at spare på de udgifter, som normalt følger med et boligkøb.

Ulemper ved andelsboliglån

• Man kan ikke optage et andelsboliglån ved et realkreditinstitut. Dette skyldes, at det er her man kan få den mest fordelagtige samlede pris på et privatlån med så lang en løbetid. Låntageren kommer altså til at betale en højere rente, end det ville være tilfældet ved et realkreditlån.
• Man ejer ikke boligen. Dette betyder, at man ikke får lige så meget ud af det, hvis ejendomspriserne stiger helt vildt i området, og man ønsker at sælge andelsboligen videre. Man kan nemlig ikke selv fastsætte salgsprisen ved et boligsalg. Det skyldes, at andelsboligforeningen grundet en række regler, har en maks. pris, som boligen må sælges for. Samtidig kan man jo, når man ikke er ejer, ikke ombygge og renovere, som man ellers normalt har mulighed for. Når der skal ombygges/renoveres kræver det altså, at bestyrelsen godkender de ændringer, man ønsker at lave.
• Andelsboliglån er altid tilknyttet variabel rente. Dette kan som sagt også vise sig at være en fordel, afhængig af hvordan renten udvikler sig. Uanset hvad er det dog en ulempe, at låntageren ikke selv kan vælge, hvad han er mest tryg ved. Derfor kræver det en sund og stabil økonomi som låntager af et andelsboliglån.
• Andelsboligforeningen kan ske at have en meget usund økonomi. Derfor skal låntageren på forhånd lave grundig research vedrørende andelsboligforeningen. Hvis det viser sig, at andelsforeningen har en stor gæld, kan det være rigtig skidt for køberen. Ved at købe en andel i en boligforening med en stor gæld, får man altså også selv del i denne gæld, når man køber sig ind i foreningen.

Et andelsboliglån er altså ikke en god investering, hvis det er noget, man ønsker at tjene mange penge på ved videresalg. Samtidig må man fralægge sig en række af de traditionelle fordele ved ’ejerskab’. Til gengæld får man en lav kvadratmeterpris samt fritagelse for en række udgifter, man har som boligejer. Man skal derfor overveje fordelene og ulemperne alt efter, hvad man vil have ud af boligen.

Vigtige begreber ved privatlån

Når man skal optage et privatlån, uanset om det drejer sig om et realkredit-, forbrugs- eller andelsboliglån, er der en række begreber, som er relevante at kende til. De begreber omfatter blandt andet ÅOP, kreditvurdering, budget og Finanstilsynet. At have styr på disse begreber, inden man bestemmer sig for et privatlån, kan være fordelagtigt. Disse begreber har samme værdi i forhold til alle typer privatlån. Derfor vil de følgende sektioner indeholde samlet og generel information om begreberne, som så kan benyttes til at forstå netop det privatlån, man selv overvejer.

Lånets årlige pris: ÅOP

Uanset hvilken type privatlån, man ønsker at optage, implicerer det, at man indgår en aftale med en långiver. Da långiveren som sådan yder en service ved at låne penge ud, skal han naturligvis også tjene på det. Ellers kan det ikke betale sig for ham. Det indebærer som sådan også en række risici for ham, i og med at han i princippet ikke ved, om han får sine penge tilbage i sidste ende. Som låntager kan nogle af de her lånekontrakter godt være en anelse uoverskuelige, hvis ikke man beskæftiger sig med privatlån (eller lignende) til daglig. Det kan nogle gange være svært at gennemskue, hvor dyrt et privatlån egentlig er i sidste ende. Samtidig er det vigtigt at have et overblik over, hvor meget man skal betale for lånet hvert eneste år. Her er den umiddelbart nemmeste måde at vurdere prisen på et privatlån ved at se på dets ÅOP. ÅOP står for ’årlige omkostninger i procent’. ÅOP kan fortælle, hvor dyrt et lån bliver per år inklusiv alle tænkelige omkostninger såsom afdrag, gebyr, renter og lignende. ÅOP står listet i alle låneaftaler, så uanset hvilken type privatlån man optager, kan man altså bruge denne indikator.

ÅOP som sammenligningsgrundlag

Udover at ÅOP kan tjene som en nem indikator til at vurdere den samlede pris årligt på et privatlån, et det også et vigtigt tal at se på, når man skal vælge mellem lån. Låneansøgninger til alle typer af privatlån er ikke forpligtende. Derfor kan man sagtens søge hos en masse forskellige udbydere for derefter at se på, hvilket lån der er billigst. Det kan godt virke ret uoverskueligt at sammenligne de forskellige renter og gebyrer, når man har fået mange forskellige lånetilbud. Her kan ÅOP igen være behjælpelig. Fordi alle tænkelige omkostninger er medregnet ved udregningen af ÅOP, kan man bruge det som sammenligningsgrundlag. ÅOP kan altså vise hvilket lån, der er billigst om året. På den måde kan man spare en masse tid på sammenligningen og derved vælge det billigste privatlån. Man skal blot være opmærksom på, at låneaftalen først er bindende, når man har givet sin underskrift. Indtil da er det altså en god idé at få en del forskellige tilbud, da den samlede pris på privatlån varierer meget. Derudover er mange låneaftaler ikke særlig transparente i forhold til omkostninger, så det er vigtigt at se på, hvor dyrt det egentlig bliver samlet set.

Kreditvurdering

Dette begreb dækker over, at långiveren undersøger låntagerens økonomiske situation, inden han får lov til at optage et privatlån. Dette skyldes, at långiveren selvsagt ikke er interesseret i at låne penge ud, hvis han ikke får dem tilbage. Ved at lave en kreditvurdering af en potentiel låntager, har långiveren så mulighed for at afvise ham. Låneudbyderen vil her se på den potentielle låners betalingsevne. Her beder udbyderen om forskellige økonomiske dokumenter, som giver et overblik over vedkommendes økonomiske situation. Disse dokumenter kan for eksempel omfatte årsopgørelser, lønsedler og den slags. Derudover bliver det selvfølgelig også tjekket, om man er registreret i RKI. Hvis det så bliver vurderet, at man har en sund og stabil økonomi, bliver man formentlig godkendt til det specifikke privatlån. Selvfølgelig afhængig af hvor stort et beløb det drejer sig om. Ved en kreditvurdering kan et budget også være nødvendig dokumentation. Hvordan det fungerer, vil blive uddybet i sektionen ’budget’ længere nede.

Gældsfaktor

I forbindelse med en kreditvurdering af en låntager, som ønsker at optage et privatlån, ser långiveren på vedkommendes gældsfaktor. En gældsfaktor fortæller, hvor meget vedkommende kan låne for baseret på hans økonomi. Økonomien omfatter den nuværende løn samt eksisterende gæld. Her gælder det naturligvis om at have en sund gældsfaktor. Hvis man skal vise det i et eksempel betyder det altså, at hvis man har en gældsfaktor på 2, kan man låne 2 gange højere end ens indkomst. Hvis man har en gældsfaktor på 2 er det altså sandsynligt, at man bliver godkendt til et privatlån, da det er en rimelig fornuftig gældsfaktor.

Budget

Inden man giver sig i kast med at optage et større privatlån, er det vigtigt at have styr på sin personlige økonomi. Her kan låneudbyderen godt finde på at kræve, at man har lagt et budget. Et budget kortlægger de indtægter og udgifter, man har. Det kan for eksempel inkludere madindkøb, opsparing, lønindtægter, investeringsindtægter, forsikringer osv. De fleste voksne mennesker har en hel del udgifter at forholde sig til årligt. Når det er kortlagt, er det altså nemmere at lægge sig fast på, hvor stort et beløb man kan låne, samt hvor længe det skal løbe. Hvis man for eksempel ikke har særlig mange penge i overskud hver måned, når alle udgifter er betalt, bør man nok vælge et privatlån med en lang løbetid for ikke at komme i klemme. Hvis man til gengæld har et stort rådighedsbeløb hver måned, kan det være fornuftigt at prioritere at afvikle gælden hurtigst muligt. På den måde slipper man for at betale dyre låneomkostninger særlig længe.

Hvornår har man brug for et budget?

Hvor vidt låneudbyderen vil kræve, at man har lavet et budget afhænger af hvilken type privatlån, det drejer sig om samt udlånerens generelle regler for lån. Hvis det for eksempel drejer sig om et mindre forbrugslån med en kort løbetid, er det formentlig ikke nødvendigt at forberede et budget. Det er til gengæld nødvendigt, hvis det drejer sig om et realkreditlån. Det skyldes, at denne type privatlån ofte drejer sig om ret store beløb med en lang løbetid. Derfor skal låntageren altså have tænkt sig grundigt om i forhold til sin økonomi, inden han bliver godkendt.

Finanstilsynet

Finanstilsynets opgave er at føre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark. Herunder regnes for eksempel pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er relevante i forhold til privatlån. Finanstilsynet har også til at opgave at føre tilsyn med en række andre finansielle virksomheder i Danmark, men disse er ikke relevante i forhold til denne teksts fokus på privatlån. Ved at føre tilsyn med penge- og realkreditinstitutter sørger Finanstilsynet for, at alle gældende regler bliver overholdt. Finanstilsynet eksisterer altså både for låntagere og långiveres skyld. Formålet er her, at begge parter sikres et transparent og stabilt lånemarked. Det er også vigtigt, at alle udbydere af privatlån spiller efter de samme regler i forhold til at opretholde konkurrencedygtighed imellem sig. Derfor kommer Finanstilsynet jævnligt på besøg hos diverse finansielle virksomheder for at inspicere dem. Disse besøg er med til at sikre, at lovgivningen overholdes og låntagere og investorer kan føle sig sikre på det danske lånemarked. Finanstilsynet har altså en række forskellige opgaver, men de kan overordnet deles ind i tre:

• Tilsyn
• Lovgivning
• Information

Tilsynet foregår, kort sagt via inspektion som sikrer at lovgivningen overholdes af virksomhederne. Finanstilsynets opgave i forhold til lovgivning er at udforme de love, som gælder på det danske finansielle marked. Finanstilsynet bestemmer ikke selv lovene, men de formidler dem, når de er blevet vedtaget. Samtidig står Finanstilsynet så også nogle gange for at sikre sig, at disse love rent faktisk bliver overholdt. I forhold til punktet ’information’ er Finanstilsynets opgave, at informere finansielle virksomheder om lovgivningen på diverse områder. Finansielle virksomheder kan altså opsøge Finanstilsynet eller deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan de skal opføre sig for at overholde gældende love. Samtidig kan de rådføre sig med Finanstilsynet, hvis de har nogle problemer eller finder lovgivningen uklar. Finanstilsynets tre overordnede opgaver er altså tæt forbundet, og de vedrører hinanden i meget høj grad.

Finanstilsynets magt

Grundet Finanstilsynets omfattende opgave: at opretholde intern tillid på det finansielle marked, har de en række vidtgående beføjelser i forhold til de finansielle virksomheder. Herunder kan Finanstilsynet opkræve en masse information af de virksomheder, som er under tilsyn. Derudover har Finanstilsynet også mulighed for at inddrage en låneudbyders tilladelse til at drive forretning, hvis de finder en årsag dertil. Finanstilsynet behøver altså ikke at søge om nogle særlige tilladelser til at opkræve informationer af låneudbyderne eller fratage dem deres forretningstilladelse. Hvis man som finansiel virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet er blevet frakendt sine rettigheder eller lignende, har man mulighed for at gå til Erhvervsankenævnet eller domstolene. Her kan man altså præsentere sin sag, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet, og sagen kan så blive efterprøvet.

Afslutning

Denne tekst indeholdt information om privatlån på generelt og specifikt plan. Her blev tre overordnede typer af privatlån uddybet grundigt for at give et indblik i de mest relevante lånetyper pt. Til sidst indeholdt teksten information om en række økonomiske begreber, som er relevante at kende til, når man står overfor at optage et privatlån.