Privatlån

Privatlån

Begrebet privatlån er meget bredt. Privatlån dækker altså både over forbrugslån, realkreditlån samt diverse andre lånetyper. Derfor er der også et stort spænd mellem, hvor stort et beløb man ønsker at låne, når man optager et privatlån. Det kan altså både dreje sig om et mindre lån til for eksempel en rejse eller om et større lån til en bolig. Afhængig af hvilket lån man som låntager har brug for, findes der også adskillige udbydere på de mange låneområder. Man kan altså både optage privatlån hos online udbydere, eller man kan vælge de mere traditionelle låneudbydere herunder banker og realkreditinstitutter. Selv under disse typer af låneudbydere, er der dog adskillige forskellige muligheder. Hvilken udbyder man så skal vælge at optage sit privatlån hos kommer fuldstændig an på den individuelle persons økonomiske situation. Der eksisterer altså ikke en mulighed, som er den mest fornuftige for alle. Man bør derfor lave en grundig research af markedet samt ens egen økonomiske situation, inden man beslutter sig for, hvilken udbyder man vil benytte sig af.

Privatlån ansøgning

På baggrund af at der findes så mange udbydere, findes der altså også en meget bred vifte af ansøgningsprocesser til disse privatlån. De forskellige ansøgningsprocesser, man som låntager skal igennem for at optage et lån, varierer derfor også meget. Ved nogle typer af online forbrugslån kræver det for eksempel kun, at man udfylder nogle meget overfladiske låneformularer, som man så kan sende afsted derefter. Derimod kræver det ofte en del planlægning af budget og dokumentation på forskellige forhold, hvis man ønsker at optage et lån i en bank eller i et realkreditinstitut. Der findes derfor ikke en bestemt, standardiseret proces, der gør sig gældende for alle typer af privatlån. Ikke desto mindre hænger det som oftest sådan sammen: jo mere omfattende et privatlån er i størrelse, jo mere omfattende er ansøgningsprocessen for det.

Privatlån krav

I forbindelse med optagelse af privatlån vil der blive stillet en række krav til låntageren. Disse krav skyldes, at man skal lave en kreditvurdering af låntageren. En kreditvurdering er nødvendig, da långiveren kun ønsker at låne penge ud, hvis han kan være sikker på at få dem tilbage igen. Først og fremmest skal låntageren have en bestemt alder for at kunne optage et privatlån, men derfra stopper lighederne også. Den påkrævede alder er derfor heller ikke altid den samme. Man skal naturligvis være myndig, men i nogle tilfælde skal man altså også være en del ældre end 18 år. Dette varierer meget afhængig af udbyderen af det specifikke privatlån. Ved nogle onlinelån stilles der som sagt ikke nødvendigvis særlig store krav til låntageren. De eneste krav långiveren stiller her, er at låntageren overholder de aftalte deadlines for tilbagebetalingen af det valgte privatlån. Vedrørende privatlån i banken eller boliglån i realkreditinstitutter, vil långiveren ofte have krav, som for eksempel kan vedrøre månedlig indkomst, demografi, budget, rådighedsbeløb og lignende. Dette er for at sikre, at låntageren rent faktisk er betalingsdygtig i sidste ende. Hvis ikke låntageren er det, er det dårlig forretning, samtidig med at det er ressourcekrævende for långiveren. Derudover vil långiveren, hvis der er tale om et boligkøb, også kræve en del dokumentation vedrørende den bolig, som man ønsker at investere i. Da det som regel drejer sig om et relativt stort beløb, skal långiveren være helt sikker på, at der er styr alt, og at det er i tråd med den eksisterende lovgivning på området.


Grundet den store diversitet ved de forskellige lånetyper inden for privatlån, kan man altså ikke forklare emnet samlet. Man bliver nødt til at sætte sig ind i hver enkelt type af privatlån, før man kommer til at forstå det. Denne tekst indeholder derfor information om de mest almindelige og anvendte typer af privatlån hver for sig. På den måde kan man bedre danne sig et billede af det komplekse begreb ’privatlån’.

Privatlån eksempel

Et eksempel på et privatlån kan se ud som følger med en ÅOP på 9%:

Læs mere her omkring ÅOP.

Privatlån typer

Der findes en række forskellige former for privatlån. De følgende afsnit vil redegøre for de mest almindelige former for privatlån, så man kan få et overblik over de forskellige typer samt de fordele og ulemper, som de implicerer. De kommende afsnit vil indeholde information om forbrugslån, realkreditlån, og andelslån. Disse typer af privatlån er blevet udvalgt, fordi det er de tre mest overordnede og anvendte typer af privatlån. Under de tre afsnit får man også en forståelse for nogle af de overordnede låns underkategorier. Afsnittet om forbrugslån kan derfor også bruges til at forstå alle underkategorierne af forbrugslån. Afsnittet ’Realkreditlån’ dækker også over boliglån, samt en forklaring af obligationslån. Til sidst forklares ’Andelsboliglån’ for sig. Det skyldes, at den type privatlån ikke minder om nogen andre typer. Den kræver derfor sit eget afsnit. Du kan også læse mere om de forskellige lånetyper hos Forbrugerrådet Tænk her.

Overordnet set er der skattefradrag ved privatlån, men vi anbefaler dig, at du undersøger dette nærmere, før du medtager et eventuelt fradrag i dit budget.

Privatlån vs. forbrugslån

Forbrugslån er efterhånden en meget anvendt og almindelig form for privatlån. Forbrugslån går også under adskillige andre navne afhængig af deres egenskaber. Herunder findes der kviklån, minilån, lynlån, mikrolån, SMS-lån og lignende. Derfor dækker hele afsnittet, som hedder ’Forbrugslån’, de generelle træk ved forbrugslån. Dette skyldes, at de generelle karakteristika, som gælder forbrugslån, også gælder de mindre forbrugslånskategorier. Al information om forbrugslån gør sig derfor også gældende for de fleste mindre kategorier. Begrebet ’forbrugslån’ dækker over et privatlån, som man kan anvende til et personligt formål for eksempel en rejse eller lignende. Man behøver altså ikke redegøre for, hvad man ønsker at bruge pengene på, når man optager et forbrugslån. Derfor omfatter forbrugslån som regel heller ikke meget store beløb, da udlåneren som oftest ikke ønsker at låne flere millioner ud til et ukendt formål. Om ikke andet er det dog muligt at låne alt i mellem et par hundrede kroner og op til flere hundrede tusinde kroner. Hvor meget man helt specifikt kan låne afhænger af ens egen økonomiske situation, og selvfølgelig hvor store risici udbyderen af netop dét privatlån er villig til at løbe.

Privatlån - Sådan gør du

Forbrugslån er en form for privatlån, som gør meget ud af, at der skal være en kort responstid på låneansøgningerne. Derfor er der et rigtig stort marked for online forbrugslån. Online udbydere af forbrugslån har etableret en platform, hvor det er både hurtigt og nemt for potentielle låntagere at anmode om lånetilbud. Samtidig er det nemt for långiveren at svare hurtigt på låneanmodningen via den digitale ansøgningsformular. Låneprocessen ved den slags privatlån er på den måde effektiviseret meget. Processen ved optagelse af et forbrugslån foregår således, at man finder udbyderen og udfylder et ansøgningsskema. Sådan foregår det ved de fleste privatlån. Det er som regel muligt at finde et online ansøgningsskema, da digitaliseringen af ansøgningsskemaer gør processen nemmere og hurtigere for de fleste låntagere såvel som långivere. Hvor omfattende ansøgningsskemaet er afhænger af den enkelte udbyder, som også fastsætter hvilke krav, man skal opfylde for at få mulighed for at låne penge. Derefter skal man vente på svaret på ansøgningen. Her skal man som regel ikke vente særlig længe. En del online forbrugslånsudbydere markedsfører sig på, at man får svar på sin låneansøgning efter 15 minutter. Det er dog ikke alle udbydere, der er så hurtige. Til gengæld svarer langt de fleste udbydere altså inden for et døgn. Så uanset hvad er det ikke længe, man skal vente på et svar. Udfaldet af svaret kan enten være et afslag eller et lånetilbud. Lånetilbuddet skal man så underskrive og sende retur til udbyderen. Her skal man selvfølgelig gøre op med sig selv, om man finder kravene ved lånetilbuddet rimelige, inden man godkender tilbuddet. Hvis man så godkender det og sender det retur, går der heller ikke lang tid, før man får udbetalt pengene. Der går som regel ikke længere end 1-2 bankdage, og så bliver pengene overført til ens konto. Det er derfor en meget tilgængelig form for privatlån.

Privatlån tilbud

En vigtig detalje når man søger forbrugslån er, at det ikke er bindende at søge om et lånetilbud. Det er det heller ikke ved andre privatlån. Netop ved forbrugslån er der bare så mange udbydere, at lånene kan variere rigtig meget i pris. Derfor er det en god idé at få flere tilbud. Disse slags privatlån er først bindende, når man har godkendt og underskrevet lånetilbuddet og sendt det retur. Det kan derfor være en god idé at ansøge om lån fra en række forskellige udbydere. Når man så har gjort det, og man har modtaget svar fra dem alle sammen, kan man udvælge det bedste. Der er en del faktorer ved forbrugslån som for eksempel rente, løbetid, gebyrer osv. der varierer meget afhængig af udbyderen. Disse variabler er værd at sammenligne, når man har fået nogle forskellige lånetilbud, da de selvfølgelig er afgørende for, hvor dyrt lånet i sidste ende bliver.


Der er en række forskellige fordele og ulemper, når det kommer til forbrugslån. I de følgende to afsnit bliver overordnede fordele og ulemper introduceret.

Fordele ved privatlån

Ulemper ved privatlån

Konkluderende skal man altså være opmærksom på en del faktorer, når man optager forbrugslån. Ikke desto mindre implicerer de også en lang række fordele, så hvis man er ude efter et kortsigtet og lettilgængeligt privatlån, er det altså ikke nødvendigvis nogen dårlig forretning på trods af det lidt blakkede ry.

Privatlån vs. realkreditlån

Et realkreditlån er et obligationslån, som man kan optage, når man skal købe en bolig. Det er med et realkreditlån muligt at låne op til 80% af boligens værdi. Dette kan ske hos en bank eller et realkreditinstitut. De 80% gælder dog kun, hvis der er tale om et helårshus. Hvis der derimod er tale om et lån til et sommerhus, kan man ikke låne så stor en procentdel. Om ikke andet er det altså en god idé at spare de resterende 20% af hvad man skal betale for en helårsbolig op på egen hånd. Mange mennesker har en børneopsparing eller sparer lidt op mens de studerer eller intensivt i en periode efter endt studie. Når den periode så er overstået, og man har sparet de 20% op selv, kan man optage et realkreditlån og på den måde finansiere en ny bolig. Hvis man ikke har tid til at spare de 20% op, er der også mulighed for at optage et lån i banken ud over realkreditlånet, så man kan få finansieret sit boligkøb. Det er dog sjældent, at man rent faktisk kan låne alle pengene. Realkreditlån og boliglån er den samme slags privatlån.

Vigtige begreber ved privatlån

Når man skal optage et privatlån, uanset om det drejer sig om et realkredit-, forbrugs- eller andelsboliglån, er der en række begreber, som er relevante at kende til. De begreber omfatter blandt andet ÅOP, kreditvurdering, budget og Finanstilsynet. At have styr på disse begreber, inden man bestemmer sig for et privatlån, kan være fordelagtigt. Disse begreber har samme værdi i forhold til alle typer privatlån. Derfor vil de følgende sektioner indeholde samlet og generel information om begreberne, som så kan benyttes til at forstå netop det privatlån, man selv overvejer.

Privatlån og ÅOP

Uanset hvilken type privatlån, man ønsker at optage, implicerer det, at man indgår en aftale med en långiver. Da långiveren som sådan yder en service ved at låne penge ud, skal han naturligvis også tjene på det. Ellers kan det ikke betale sig for ham. Det indebærer som sådan også en række risici for ham, i og med at han i princippet ikke ved, om han får sine penge tilbage i sidste ende. Som låntager kan nogle af de her lånekontrakter godt være en anelse uoverskuelige, hvis ikke man beskæftiger sig med privatlån (eller lignende) til daglig. Det kan nogle gange være svært at gennemskue, hvor dyrt et privatlån egentlig er i sidste ende. Samtidig er det vigtigt at have et overblik over, hvor meget man skal betale for lånet hvert eneste år. Her er den umiddelbart nemmeste måde at vurdere prisen på et privatlån ved at se på dets ÅOP. ÅOP står for ’årlige omkostninger i procent’. ÅOP kan fortælle, hvor dyrt et lån bliver per år inklusiv alle tænkelige omkostninger såsom afdrag, gebyr, renter og lignende. ÅOP står listet i alle låneaftaler, så uanset hvilken type privatlån man optager, kan man altså bruge denne indikator.


Udover at ÅOP kan tjene som en nem indikator til at vurdere den samlede pris årligt på et privatlån, et det også et vigtigt tal at se på, når man skal vælge mellem lån. Låneansøgninger til alle typer af privatlån er ikke forpligtende. Derfor kan man sagtens søge hos en masse forskellige udbydere for derefter at se på, hvilket lån der er billigst. Det kan godt virke ret uoverskueligt at sammenligne de forskellige renter og gebyrer, når man har fået mange forskellige lånetilbud. Her kan ÅOP igen være behjælpelig. Fordi alle tænkelige omkostninger er medregnet ved udregningen af ÅOP, kan man bruge det som sammenligningsgrundlag. ÅOP kan altså vise hvilket lån, der er billigst om året. På den måde kan man spare en masse tid på sammenligningen og derved vælge det billigste privatlån. Man skal blot være opmærksom på, at låneaftalen først er bindende, når man har givet sin underskrift. Indtil da er det altså en god idé at få en del forskellige tilbud, da den samlede pris på privatlån varierer meget. Derudover er mange låneaftaler ikke særlig transparente i forhold til omkostninger, så det er vigtigt at se på, hvor dyrt det egentlig bliver samlet set.

Dette begreb dækker over, at långiveren undersøger låntagerens økonomiske situation, inden han får lov til at optage et privatlån. Dette skyldes, at långiveren selvsagt ikke er interesseret i at låne penge ud, hvis han ikke får dem tilbage. Ved at lave en kreditvurdering af en potentiel låntager, har långiveren så mulighed for at afvise ham. Låneudbyderen vil her se på den potentielle låners betalingsevne. Her beder udbyderen om forskellige økonomiske dokumenter, som giver et overblik over vedkommendes økonomiske situation. Disse dokumenter kan for eksempel omfatte årsopgørelser, lønsedler og den slags. Derudover bliver det selvfølgelig også tjekket, om man er registreret i RKI. Hvis det så bliver vurderet, at man har en sund og stabil økonomi, bliver man formentlig godkendt til det specifikke privatlån. Selvfølgelig afhængig af hvor stort et beløb det drejer sig om. Ved en kreditvurdering kan et budget også være nødvendig dokumentation. Hvordan det fungerer, vil blive uddybet i sektionen ’budget’ længere nede.

I forbindelse med en kreditvurdering af en låntager, som ønsker at optage et privatlån, ser långiveren på vedkommendes gældsfaktor. En gældsfaktor fortæller, hvor meget vedkommende kan låne for baseret på hans økonomi. Økonomien omfatter den nuværende løn samt eksisterende gæld. Her gælder det naturligvis om at have en sund gældsfaktor. Hvis man skal vise det i et eksempel betyder det altså, at hvis man har en gældsfaktor på 2, kan man låne 2 gange højere end ens indkomst. Hvis man har en gældsfaktor på 2 er det altså sandsynligt, at man bliver godkendt til et privatlån, da det er en rimelig fornuftig gældsfaktor.

Inden man giver sig i kast med at optage et større privatlån, er det vigtigt at have styr på sin personlige økonomi. Her kan låneudbyderen godt finde på at kræve, at man har lagt et budget. Et budget kortlægger de indtægter og udgifter, man har. Det kan for eksempel inkludere madindkøb, opsparing, lønindtægter, investeringsindtægter, forsikringer osv. De fleste voksne mennesker har en hel del udgifter at forholde sig til årligt. Når det er kortlagt, er det altså nemmere at lægge sig fast på, hvor stort et beløb man kan låne, samt hvor længe det skal løbe. Hvis man for eksempel ikke har særlig mange penge i overskud hver måned, når alle udgifter er betalt, bør man nok vælge et privatlån med en lang løbetid for ikke at komme i klemme. Hvis man til gengæld har et stort rådighedsbeløb hver måned, kan det være fornuftigt at prioritere at afvikle gælden hurtigst muligt. På den måde slipper man for at betale dyre låneomkostninger særlig længe.

Et budget er med til at sikre, at du er i stand til at betale af på din gæld som tiltænkt, således du ikke ender i økonomisk uføre. Du kan hos den offentlige instans Råd Til Penge læse yderligere om konsekvenserne ved, at du ikke betaler dine regninger.

Privatlån budget

Hvor vidt låneudbyderen vil kræve, at man har lavet et budget afhænger af hvilken type privatlån, det drejer sig om samt udlånerens generelle regler for lån. Hvis det for eksempel drejer sig om et mindre forbrugslån med en kort løbetid, er det formentlig ikke nødvendigt at forberede et budget. Det er til gengæld nødvendigt, hvis det drejer sig om et realkreditlån. Det skyldes, at denne type privatlån ofte drejer sig om ret store beløb med en lang løbetid. Derfor skal låntageren altså have tænkt sig grundigt om i forhold til sin økonomi, inden han bliver godkendt.

Privatlån godkendt af Finanstilsynet

Finanstilsynets opgave er at føre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark. Herunder regnes for eksempel pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er relevante i forhold til privatlån. Finanstilsynet har også til at opgave at føre tilsyn med en række andre finansielle virksomheder i Danmark, men disse er ikke relevante i forhold til denne teksts fokus på privatlån. Ved at føre tilsyn med penge- og realkreditinstitutter sørger Finanstilsynet for, at alle gældende regler bliver overholdt. Finanstilsynet eksisterer altså både for låntagere og långiveres skyld. Formålet er her, at begge parter sikres et transparent og stabilt lånemarked. Det er også vigtigt, at alle udbydere af privatlån spiller efter de samme regler i forhold til at opretholde konkurrencedygtighed imellem sig. Derfor kommer Finanstilsynet jævnligt på besøg hos diverse finansielle virksomheder for at inspicere dem. Disse besøg er med til at sikre, at lovgivningen overholdes og låntagere og investorer kan føle sig sikre på det danske lånemarked. Finanstilsynet har altså en række forskellige opgaver, men de kan overordnet deles ind i tre:


Tilsynet foregår, kort sagt via inspektion som sikrer at lovgivningen overholdes af virksomhederne. Finanstilsynets opgave i forhold til lovgivning er at udforme de love, som gælder på det danske finansielle marked. Finanstilsynet bestemmer ikke selv lovene, men de formidler dem, når de er blevet vedtaget. Samtidig står Finanstilsynet så også nogle gange for at sikre sig, at disse love rent faktisk bliver overholdt. I forhold til punktet ’information’ er Finanstilsynets opgave, at informere finansielle virksomheder om lovgivningen på diverse områder. Finansielle virksomheder kan altså opsøge Finanstilsynet eller deres hjemmeside for at finde ud af, hvordan de skal opføre sig for at overholde gældende love. Samtidig kan de rådføre sig med Finanstilsynet, hvis de har nogle problemer eller finder lovgivningen uklar. Finanstilsynets tre overordnede opgaver er altså tæt forbundet, og de vedrører hinanden i meget høj grad.

Grundet Finanstilsynets omfattende opgave: at opretholde intern tillid på det finansielle marked, har de en række vidtgående beføjelser i forhold til de finansielle virksomheder. Herunder kan Finanstilsynet opkræve en masse information af de virksomheder, som er under tilsyn. Derudover har Finanstilsynet også mulighed for at inddrage en låneudbyders tilladelse til at drive forretning, hvis de finder en årsag dertil. Finanstilsynet behøver altså ikke at søge om nogle særlige tilladelser til at opkræve informationer af låneudbyderne eller fratage dem deres forretningstilladelse. Hvis man som finansiel virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet er blevet frakendt sine rettigheder eller lignende, har man mulighed for at gå til Erhvervsankenævnet eller domstolene. Her kan man altså præsentere sin sag, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet, og sagen kan så blive efterprøvet.