Realkreditlån - Find billigste realkreditlån online

Realkreditlån

Realkreditlånet er i bund og grund relevant for mange på et eller andet tidspunkt i livet, fordi det er de færreste, der har råd til at investere i en ny bolig uden at optage et boliglån. 

Realkreditlånet udgør i langt de fleste tilfælde en del af de samlede lån, som vi har i vores bolig, og derfor er det også vigtigt, at vi ved, hvordan vi vurderer, hvilke realkreditlån der er fordelagtige for os, og hvilke der ikke er. 

Men desværre er der for mange kommende og nuværende boligejere, som ikke er klar over, hvad de præcist siger ja til, når de underskriver en lånekontrakt ved deres realkreditinstitut eller deres bank. Grunden til det er muligvis, fordi låneprocessen føles lang og uoverskuelig. 

Mange ved ikke rigtigt, hvor de skal starte, når de giver sig i kast med realkreditlån, og nogle støder måske endda på en masse økonomiske ord og begreber, som de aldrig har hørt om før. 

Vær kritisk

Derudover er der en del låntagere, som stoler på, at deres rådgiver tilbyder dem det billigste og bedste lån, men her er det nødvendigt at forstå, at banken og realkreditinstituttet driver en forretning, og derfor er de naturligvis også interesserede i, at du siger ja til et realkreditlån, som også er gunstigt for dem.

Derfor skal man ikke nødvendigvis tage sin rådgivers ord for gode varer. Det kan faktisk betale sig for dig, hvis du sætter dig godt og grundigt ind i, hvilke lånevilkår der findes på markedet, samt hvilke lånemuligheder du har. 

På den måde ender du ikke med at ødsle dine penge væk på et realkreditlån, som i virkeligheden kunne have været et billigere lån for dig. 

Derfor har vi udformet en fyldestgørende guide til dig nedenfor, så du er bedre rustet i låneprocessen, og så du bedre kan vurdere, hvilke lånevilkår der er fordelagtige for dig og din private økonomi.

Hvad er et realkreditlån?

Et realkreditlån er et obligationslån og egner sig til dig, som ikke har råd til at finansiere en ny bolig via egen udbetaling. Realkreditlånet får generelt stor opmærksomhed, og det er ikke uden grund. 

Hvis du ønsker at investere i en helårsbolig, har du nemlig mulighed for at låne helt op til 80 % af boligens samlede værdi hos en bank eller et realkreditinstitut. Hvis du ønsker at investere i en fritidsbolig i stedet for, for eksempel et sommerhus, kan du hos mange institutter låne op til 75 % af ejendommens totale værdi, såfremt huset har en god beliggenhed og er i god stand. 

Uanset hvad har du mulighed for at finansiere en stor del af dit boligkøb med et realkreditlån, og derfor er det en fordel, at realkreditlånet er en af de typer lån, som er de billigste på markedet. Renten er som regel forholdsvis lav, for eksempel sammenlignet med et banklån og et forbrugslån, og derudover løber et realkreditlån over mange år, så du har mulighed for at tilpasse dit månedlige afdrag til din økonomiske situation.

Du kan enten opsøge din bank eller dit realkreditinstitut, hvis du gerne vil optage et realkreditlån. Hvis du har mulighed for at dække de sidste 20 % med din egen kontante udbetaling, anbefaler vi, at du dækker finansieringen af din bolig på denne måde, da det er billigere for dig på længere sigt. 

Hvis realkreditlånet og din egen kontante udbetaling dog ikke rækker til finansieringen af din drømmebolig, er du nødt til at supplere med et banklån, som du af gode grunde kun kan låne i en bank. Det er dog op til dig selv, om du vil låne pengene af din egen bank, eller om du ønsker at opsøge et andet institut. Hos langt de fleste boligejere udgør banklånet cirka 15 % af boligens samlede værdi, og de sidste 5 % hiver boligejerne op af egen lomme.

Forskellige former for finansiering

Som vi før nævnte, er banklån og forbrugslån ikke nær så billige som realkreditlån, men derfor er det stadig en god ide at vælge banklånet fremfor forbrugslånet, hvis du har brug for yderligere finansiering af din nye bolig. 

Forbrugslån som finansiering

Forbrugslånet egner sig nemlig bedst til kortsigtede løsninger og mindre køb, og derfor løber du en al for stor risiko ved at optage et forbrugslån for at kunne dække resten af udgifterne til dit boligkøb. Du kan læse mere om forbrugslån på MONEYBANKER.dks hjemmeside, så du kan blive klogere på, hvornår det kan være en god løsning for dig at ansøge om et forbrugslån.

Sælgerpantebrev som finansiering

Foruden et realkreditlån vælger nogle boligkøbere at finansiere huskøbet med et sælgerpantebrev i stedet for et banklån. Et pantebrev er et bevis på, at den, som låner dig penge til at dække de resterende udgifter til boligkøbet, har pant i din bolig. 

Når udlåner har pant i din bolig, betyder det, at vedkommende har ret til at overtage din bolig, hvis du ikke har råd til at betale pengene tilbage. De lånevilkår, der gør sig gældende for det enkelte sælgerpantebrev, aftales mellem debitor og kreditor, så medmindre andet står beskrevet i købsaftalen, har debitor ikke mulighed for at indfri lånet før tid, hvor kreditor til gengæld kan trække sig ud af købsaftalen, når som helst det ønskes. 

Oftest aftaler debitor og kreditor dog, at debitor kan indfri lånet, før det udløber, hvis økonomien i så fald tillader det. Selvom et sælgerpantebrev lyder som en fristende og nem vej til finansieringen af din nye bolig, er det også en risikabel vej at gå. 

Derfor bør du grundigt overveje, om det er den rette løsning for dig.

Variabelt forrentet eller fastforrentet realkreditlån?

En af de ting, som du blandt andet skal tage stilling til, når du vil optage et realkreditlån, er, om du ønsker et realkreditlån med en variabel eller fast rente. Uanset hvilken type rente du vælger, har dit valg stor betydning for, hvordan dine vilkår på dit realkreditlån kommer til at se ud. 

Derfor skal du være sikker på, at du takker ja til de rentevilkår, som passer bedst ind i din private økonomi. Renteudgifter er en ydelse, som du betaler hver måned til dit realkreditinstitut eller din bank, og derfor afhænger rentetypen af, hvor høj din ydelse bliver hver måned, når du betaler af på dit realkreditlån.

Variabel rente

Hvis du vælger et realkreditlån med en variabel rente, siger du ja til et boliglån, hvor renten varierer med bestemte intervaller. Det betyder, at renten på dit realkreditlån jævnligt bliver tilpasset af dit realkreditinstitut eller din bank. 

Derfor kender du sikkert også det variabelt forrentede realkreditlån under navnet rentetilpasningslån eller FlexLån. Det varierer fra realkreditlån til realkreditlån, hvor ofte din rente bliver tilpasset. Ved nogle realkreditlån bliver renten tilpasset enten med tre eller seks måneders interval, hvor renten på nogle andre realkreditlån bliver tilpasset med et, tre eller fem års mellemrum - de såkaldte F1-, F3- og F5-lån.

Det kan være forholdsvis risikabelt at vælge et realkreditlån med variabel rente, fordi der af gode grunde ikke er nogen, der kan forudsige renteniveauet i fremtiden. 

Derfor ved du heller ikke, om renten på markedet falder eller stiger, når du næste gang skal have tilpasset renten på dit realkreditlån. Det er naturligvis gode nyheder for dig, hvis renten falder, for så er dine renteudgifter forholdsvis lave, men hvis renten stiger, når dit realkreditlån skal refinansieres, så vil din månedlige ydelse derfor også stige. 

Kan du klare evt. renteudsving?

Et realkreditlån med variabel rente bør du kun overveje, hvis du har et økonomisk råderum, der kan rumme eventuelle renteudsving i fremtiden. For hvis du har et realkreditlån med variabel rente, og hvis renten stiger til et niveau, som din økonomi ikke kan klare, kan dit realkreditlån hurtigt blive en tung klods om benene. 

Derfor er det meget vigtigt, at du har et komplet overblik over din økonomi - både på kort og lang sigt - inden du vælger et variabelt forrentet realkreditlån, så du ved, om du har råd til at klare større månedlige udgifter, og i så fald hvor store disse udgifter på dit realkreditlån må være.

Det variabelt forrentede realkreditlån er, ikke overraskende, bedst egnet til de ejere, som har et fornuftigt økonomisk råderum hver måned. Derudover kræver det nok også, at man har is i maven, hvis man vælger det variabelt forrentede realkreditlån. 

Men der er alligevel håb forude for de kommende boligejere, som ikke nødvendigvis føler sig helt trygge ved den risiko, der er forbundet med det variabelt forrentede realkreditlån. Som ansøger af et realkreditlån har du nemlig mulighed for at vælge en boliglån med renteloft. 

Det vil sige, at renten på dit realkreditlån højst kan stige til et bestemt niveau, for eksempel 7 %, i en aftalt periode, selvom markedsrenten for eksempel bevæger sig op på 9 %.

Fast rente

Den faste rente er den type rente, som er den mest sikre. I modsætning til det variabelt forrentede realkreditlån fastlægges rentesatsen på det samme niveau under hele lånets løbetid, når du vælger et realkreditlån med fast rente. 

Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om, om renten stiger på markedet, da renten på dit eget realkreditlån ikke bliver påvirket af markedsrenten. Det fastforrentede realkreditlån er altså ideelt for dig, som har et økonomisk månedligt råderum, der ikke kan rumme renteudsving på markedet, og ligeledes ideelt for dig som ønsker en vis form for sikkerhed i løbet af dit realkreditlån.

Lang rente og kort rente

Når der er tale om realkreditlån, skelner man også mellem den lange og den korte rente. Hvilken af de to renter, du skal fokusere på, afhænger af, om du har et fastforrentet eller variabelt forrentet realkreditlån. 

Hvis du har et realkreditlån med en fast rente, er den lange rente mest relevant for dig, da det er denne rente, der bestemmer, renten på de fastforrentede realkreditlån. Den lange rente er derfor primært relevant for dig, der har et realkreditlån med en løbetid på over 10 år. 

Det er den internationale renteudvikling, der bestemmer renteniveauet på den lange rente, og her er det i høj grad den økonomiske udvikling og stabilitet i USA, der har den største påvirkning på den lange rente.

Hvis du har et realkreditlån med en variabel rente, bør du i stedet koncentrere dig om den korte rente, da den korte rente bestemmer renten på realkreditlån med en kort løbetid. Selvom løbetiden på dit realkreditlån med variabel rente for eksempel er på 30 år, skal du stadig huske på, at realkreditlånet skal refinansieres med jævne mellemrum, og hvor renten altså bliver tilpasset med bestemte intervaller, for eksempel hvert tredje år hvis du har F3-lånet.

Løbetiden på dit realkreditlån

For langt de fleste er et boligkøb den største investering, som de foretager i løbet af livet. Derfor er det nok heller ikke overraskende, at et realkreditlån ligeledes udgør et stort beløb og fylder meget i økonomien. 

Så når boligejerne optager et realkreditlån, er det derfor heller ikke ligefrem inden for den nærmeste fremtid, at de får betalt den gæld, som de har i deres bolig. 

Tværtimod. For langt de fleste boligejere, som har et realkreditlån, tager det en lang række år, før pengene er betalt tilbage til udlåner, altså banken eller realkreditinstituttet.

Derfor er det også vigtigt, at boligejere med et realkreditlån har mulighed for at vælge en afbetalingsperiode, også kendt som løbetid, der løber over mange år, så deres månedlige ydelse ikke æder deres private økonomi op. 

Forklaringen er enkel: Jo længere en løbetid du har på dit realkreditlån, desto lavere bliver din månedlige ydelse, fordi du har længere tid til at betale de lånte penge tilbage. Derfor afhænger løbetiden af, hvor meget du har råd til at betale af på dit realkreditlån hver måned. 

Så selvom det kan være fristende at vælge et kort løbetid på dit boliglån, så du på den måde hurtigere kan blive gældfri, er det altså ikke nødvendigvis sikkert, at det er den mest optimale løsning for dig og din økonomi.

Langt de fleste realkreditinstitutter og banker er forholdsvis fleksible, hvad angår afbetalingsperioden på dit realkreditlån. Typisk har du mulighed for at vælge mellem 10, 15, 20, 25 og 30 år, men hos nogle enkelte selskaber kan du vælge endnu længere afbetalingsperioder, og du har også mulighed for at vælge en løbetid på for eksempel 19 eller 27 år.

Afdragsfrihed

Når du tager stilling til løbetiden på dit lån, er det en mindst lige så god ide at tænke over, om du ønsker afdragsfrihed på dit realkreditlån eller ej. Ligesom med alle de andre valg, som du træffer, når du skal sammensætte dit eget realkreditlån, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i din private økonomi, før du træffer den endelige beslutning. Der er nemlig både fordele og ulemper ved at vælge - eller fravælge - afdragsfrihed.

Afdragsfriheden blev introduceret i de tidlige 00’er og blev hurtigt populær blandt danske boligejere. Som navnet indikerer, er det nemlig muligt for låntagere at vælge en afdragsfri periode, typisk 10 år, på deres realkreditlån. 

Det betyder, at de kun skal betale renter og gebyrer på deres lån de første 10 år af realkreditlånets løbetid. Afdragsfriheden er altså i høj grad med til at give et økonomisk pusterum og fleksibilitet i de første mange år, og derfor er det ikke så overraskende, at afdragsfriheden tiltaler mange boligejere. 

Ved nogle institutter har du endda mulighed for at vælge afdragsfrihed, der minder om et klippekort-princip. Det betyder, at du kan dele din afdragsfrihed op, så du løbende bruger ”klip”. 

Det kan for eksempel være, at du blot ønsker en afdragsfri periode i de første 7 år af lånets løbetid, så du på den måde har 3 år til gode, som du kan bruge på et senere tidspunkt, hvor økonomien pludselig ikke rækker så langt i en periode.

Afdragsfrihed udskyder gælden

Men selvom afdragsfriheden lyder attraktiv, skal du altså stadig nøje overveje, om det er ideelt for dig. Du skal ikke blot vælge afdragsfrihed på dit realkreditlån for fornøjelsens skyld, men fordi det rent økonomisk giver god mening for dig. 

Det er nemlig ikke udelukkende fordele, der er forbundet med det afdragsfrie realkreditlån. Hvis du vælger et boliglån med afdragsfrihed, betyder det, at du i bund og grund blot udskyder din gæld. 

Det lån, som du har optaget ved dit pengeinstitut, forbliver uændret, uanset om du vælger afdragsfriheden til eller fra, og derfor slipper du ikke uden om at skulle betale de lånte penge tilbage. Med et afdragsfrit lån har du til gengæld kortere tid til at betale din gæld, fordi afdragsperioden først begynder efter 10 år. 

Hvis du for eksempel har et realkreditlån med en løbetid på 30 år, har du i realiteten kun 20 år til at betale din gæld, hvis du samtidig har afdragsfrihed på dit lån.

Sammenlignet med realkreditlånet uden afdragsfrihed er det afdragsfrie lån desuden en dyrere løsning på længere sigt. Realkreditinstituttet eller banken løber en større risiko ved at udbyde afdragsfrie realkreditlån, og derfor er ”prisen” på afdragsfrie realkreditlån også tilsvarende dyrere. 

Derudover skal du være opmærksom på, at du betaler langt mere i renter og bidrag til dit institut, når du har et realkreditlån med afdragsfrihed, fordi din gæld forbliver uforandret i denne periode. Det betyder også, at du ikke sparer op i din bolig, så længe afdragsfriheden gælder.

Omlægning af dit realkreditlån

Selvom du sagde ja til en bestemt låntype eller til nogle bestemte rentevilkår, da du optog dit realkreditlån, betyder det ikke, at du ikke har mulighed for at ændre dine lånevilkår i løbet af afbetalingsperioden. 

Nogle boligejere oplever nemlig, at lånevilkårene og rentevilkårene ændrer sig så meget på markedet, at det vil være en fordel for dem at omlægge deres lån. Når du overvejer at omlægge dine lån, bør du også overveje, hvorvidt et samlelån kan være attraktivt for dig. 

Med et samlelån samler du alle dine lån og kreditter til ét lån, og det kan være fordelagtigt for dig, fordi det giver en lavere rente. Så har du nogle dyre lån, kan du med fordel omlægge dem til et samlelån.

Nedkonvertering

Nedkonvertering er muligvis den mest kendte form for låneomlægning. Mange af de boligejere, som vælger at omlægge deres lån, vælger nedkonverteringen, fordi det sænker renten på deres realkreditlån. 

Hvis renteniveauet falder tilpas meget på markedet, kan det i nogle tilfælde betale sig at lægge sit lån om, men det afhænger som udgangspunkt af hvor meget renten falder, i forhold til den rente som du betaler i forbindelse med dit nuværende realkreditlån. 

Det afhænger ligeledes af, om du har tænkt dig at blive boende i din bolig mange år endnu - hvis ikke det er tilfældet, er der højst sandsynligt ikke mange fordele for dig ved at nedkonvertere. 

Sidst, men ikke mindst, afhænger det også af, hvor stor en restgæld du har i din ejendom. Hvis du har tilbagebetalt en stor del af dit realkreditlån, kan det sandsynligvis heller ikke svare sig for dig, at du nedkonverterer dit lån.

Opkonvertering

Opkonvertering er i princippet det modsatte af nedkonvertering. Her omlægger du dit realkreditlån til et nyt lån, hvor du får en højere rente. Umiddelbart lyder det ikke særlig fordelagtigt, men i nogle tilfælde kan det faktisk svare sig. 

Hvis renten på markedet stiger, vil kursen falde, hvilket betyder, at dit realkreditlån bliver mindre værd. Derfor kan du vælge at omlægge dit lån til en højere rente, men hvor kursen samtidig også er højere. 

Et eksempel kunne være, at du har et realkreditlån, som du har optaget til kurs 100. På nuværende tidspunkt betaler du 5 % i rente, men hvis renten, for eksempel, stiger til 9 % på markedet, falder kursen til 85. Derfor kan du vælge at opkonvertere, sådan at du optager et nyt realkreditlån, hvor renten ligger på 9 %, men hvor kursen for eksempel ligger på 98.

Opkonvertering er også kendt som den spekulative konvertering, fordi udviklingen i renten skal forløbe på en ganske særlig måde, før du rent faktisk får en økonomisk gevinst ud af det. 

Ellers kan du i princippet bare se frem til større omkostninger og en højere månedlig ydelse. Det kan altså først og fremmest betale sig at opkonvertere, hvis renten efterfølgende falder så tilpas meget, at du kan nedkonvertere dit realkreditlån og dermed igen kan betale en lavere månedlige ydelse af på dit realkreditlån. 

Det er altså ikke helt risikofrit at vælge opkonverteringen, da det stort set er umuligt at sige, om renten vil stige eller falde. Derudover egner en opkonvertering sig bedst til de boligejere, som har planer om at sælge deres bolig inden for nær fremtid, fordi de på den måde kan skære ned i deres restgæld.

Skrå konvertering

Den sidste type konvertering, du kan vælge, er skrå konvertering. Når du foretager en skrå konvertering af dit realkreditlån, betyder det, at du vælger en helt ny type lån. 

Hvis du for eksempel har et fastforrentet realkreditlån, har du mulighed for at omlægge det til et lån med variabel rente. Det kan for eksempel være, at dit månedlige økonomiske råderum bliver større i løbet af lånets løbetid, og derfor kan der muligvis være fordele i at konvertere til et variabelt forrentet lån, da din økonomi nu kan klare eventuelle udsving i renten.

Så uanset hvilken type rente du har på dit realkreditlån, er du altså ikke nødvendigvis bundet til disse rentevilkår, indtil du er gældsfri, da låneomlægning nemlig gør det muligt for dig at tilpasse dit realkreditlån, så det er mest muligt fordelagtigt for dig. 

Men du skal dog stadig medregne de omkostninger, der er forbundet med en låneomlægning, før du endeligt kan afgøre, om en omlægning i sidste ende kan svare sig.

En låneomlægning betyder, at du i bund og grund ændrer de rentevilkår, som du har på dit realkreditlån. Derfor skal du være opmærksom på, at hvis du har et realkreditlån med en fast rente, kan du vælge alle tre former for konvertering, men hvis du har et variabelt forrentet realkreditlån kan du af gode grunde kun vælge den skrå konvertering.

Sådan får du overblik over din økonomi

Vi har flere steder i guiden forklaret, hvor vigtigt det er, at du har et overblik over din økonomi, så du præcist ved, hvordan vilkårene på dit realkreditlån bør og skal se ud. Derfor vil vi i dette afsnit uddybe, hvordan du helt præcist danner dig et komplet overblik over din økonomi, så du blandt andet bedre kan vurdere, hvor mange penge du har råd til at låne hos udbyderen.

For at kunne blive bevidst om din private økonomi er det vigtigt, at du bruger tid på at sætte dig ind i dine indtægter samt faste og variable udgifter. Indtægter dækker blandt andet over din lønindkomst, renteindtægter, børnepenge og lignende. 

Dine faste udgifter er de penge, der blandt andet går til benzin, forsikringer, fritidsinteresser, børnenes daginstitution og måske endda andre lån. Sidst, men ikke mindst, skal du også tage højde for dine variable udgifter i dit budgetskema. 

Disse dækker blandt andet over madindkøb, penge til opsparing, tøj og rejser. Når du har styr på dine forskellige indtægter og udgifter, har du også en meget præcis ide om, hvor stort dit rådighedsbeløb er hver måned. Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når dine udgifter er trukket fra dine indtægter. 

Hvis det virker en smule uoverskueligt at lave et detaljeret budgetskema på egen hånd, er der heldigvis meget hjælp af hente, da du kan finde flere forskellige skabeloner på internettet, kvit og frit.

Lav et budget

Et budget kan spare dig en masse tid og kræfter i låneprocessen, fordi du kan indskrænke din søgning og behøver derfor blot fokusere på de realkreditlån, som din økonomi rent faktisk kan overkomme. 

Dit budget skal jo netop hjælpe dig med at give et realistisk og nøjagtigt bud på, hvor mange penge du kan låne af realkreditinstituttet, samt hvordan lånevilkårene generelt skal se ud. Det er jo netop dit budget, der blandt andet afgør for dig, om du bør vælge et realkreditlån med fast eller variabel rente. 

Derudover kan dit fastlagte budget også hjælpe dig med at vurdere, hvor lang en løbetid du skal have på dit realkreditlån. Hvis dit budget fortæller dig, at dit månedlige rådighedsbeløb ikke er særlig stort, er du nødt til at have en lang løbetid på dit realkreditlån, så dit månedlige afdrag på den måde er lavere.

Helt enkelt fortæller dit fastlagte budget dig også, om du overhovedet har råd til at investere i din drømmebolig nu, eller om du er nødt til at vente nogle år, hvor økonomien ser lidt mere fornuftig ud. På den måde slipper du også for at få en masse afslag fra institutterne.

Hold øje med omkostningerne på dit realkreditlån

Det er aldrig gratis at låne penge. Så enkelt kan det siges. Uanset om du ønsker at ansøge om et boliglån, banklån, billån eller et mindre kviklån, vil udbyderen opkræve gebyrer og bidrag i større eller mindre omfang.

Det er hverken omkostningsfrit eller risikofrit for selskabet at låne penge ud, og derfor vil selskaberne fastsætte en ”pris” på deres realkreditlån, som du skal betale for at kunne optage boliglånet.

Obligationer, kurs og renter

Som vi tidligere forklarede, er et realkreditlån et obligationslån, og når der er tale om obligationer, er der også tale om værdipapirer. Obligationer udstedes nemlig på fondsbørsen, og disse obligationer bliver opkøbt af investorer. 

Det beløb, som investorerne betaler for obligationerne, går til din bank eller dit realkreditinstitut og bliver givet videre til dig i form af et realkreditlån, så du kan købe en ejendom. Men der skal også være en fordel for investorerne ved at gøre sådan en handel, og derfor kan en obligation betragtes som et værdipapir, da værdipapiret sikrer investoren en gevinst via den rente, der er på obligationens pålydende værdi. Og det er dig som låner, der betaler denne rente.

Da obligationer som sagt bliver solgt og købt på fondsbørsen, er det derfor også udbud og efterspørgsel, der afgør kursen på dit realkreditlån. Investorerne vil normalt ikke gå med til at købe obligationer, hvor kursen ligger over 100, for så taber de penge. 

Derfor vil du i langt de fleste tilfælde opleve, at kursen ligger på eller under 100, og desto tættere kursen ligger på 100, desto færre penge taber du. Det vil sige, at hvis kursen ligger på 96, når du ansøger om et realkreditlån, vil du få udbetalt 96 kroner, for hver gang du låner 100 kroner.

Det er dog ikke blot kursen, der afgør, hvor meget det koster for dig at låne penge. Renten er ligeledes med til at bestemme prisen på dit realkreditlån. Jo højere renten er, desto dyrere er det for dig at låne, og desto mere skal du betale af på dit realkreditlån hver måned.

ÅOP

Den nemmeste måde, du kan vurdere prisen på dit realkreditlån, er ved at kigge på lånets ÅOP. ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procent, og det er et vigtigt nøgletal for dig i din låneproces, da den fortæller dig, hvor meget dit realkreditlån samlet set kommer til at koste dig hvert år. 

ÅOP medregner nemlig alle tænkelige omkostninger på dit lån, både oprettelsesgebyrer, renten og afdrag, og den tager ligeliges højde for, hvor lang en løbetid du har på dit realkreditlån, da løbetiden naturligvis har en indflydelse på, hvor høje dine årlige omkostninger er.

En anden fordel ved at fokusere på ÅOP, når du skal vurdere prisen på dit realkreditlån, er, at du ligeledes har mulighed for at sammenligne flere forskellige realkreditlån på markedet med hinanden. 

Det er nemlig rigtig vigtigt, at du ikke bare siger ja til det første og bedste realkreditlån, som du finder i låneprocessen, men at du i stedet forholder dig kritisk og gennemsøger markedet, så du er sikker på at finde frem til den udbyder, der kan give dig et realkreditlån til den lavest mulige pris. 

Ved at kigge på ÅOP’en kan du altså vurdere, hvilke realkreditlån der er de billigste løsninger for dig på markedet, da ÅOP gør det nemt for dig at sammenligne de forskellige realkreditlån med hinanden. Når du har fundet frem til alle de realkreditlån på markedet, som du finder attraktive, skal du som minimum udvælge de tre, der er mest fordelagtige for dig. 

Den generelle anbefaling lyder nemlig, at du ikke blot skal ansøge hos én udbyder, men gerne hos flere på én gang. Og det er helt risikofrit at sende flere ansøgninger afsted, for du er ikke forpligtet til noget, før du har sat din underskrift på papiret.

Fordelen ved at søge om flere forskellige realkreditlån på én gang er, at du forhøjer dine chancer for at få flere forskellige lånetilbud at vælge imellem. Hvis selskaberne godkender din anmodning om et realkreditlån, kan du frit vælge mellem lånetilbuddene, og på den måde er du også sikker på, at du kan indgå en lånekontrakt med det selskab, som kan tilbyde dig det billigste realkreditlån.

Kurtage

En af de omkostninger, som ÅOP’en medregner, er kurtage. Kurstage er et gebyr, som selskabet opkræver for at oprette dit realkreditlån. Typisk udgør kurtage 0,15 % af det beløb, der udgør dit realkreditlån.

Hvis du ønsker at omlægge dit realkreditlån på et tidspunkt, skal du være opmærksom på, at din kurtage bliver fordoblet, da selskabet både skal administrere opkøbet af dit gamle lån og ligeledes sætte nye obligationer til salg på fondsbørsen, så de kan tilbyde dig et nyt realkreditlån.

Kursskæring

Når det handler om realkreditlån, handler det også om obligationer. Som vi forklarede tidligere, udsteder selskaber nogle obligationer på fondsbørsen, når du ansøger om et realkreditlån hos din bank eller dit realkreditinstitut. Disse obligationer er der så nogle investorer, der køber, og de penge, som de betaler for disse obligationer, kan din bank eller dit realkreditinstitut så give til dig, så du har råd til at betale sælger for din nye bolig. 

Men der er naturligvis nogle omkostninger for instituttet, når de skal sælge obligationer, og derfor opkræver de et gebyr for at administrere denne handel. Denne omkostning er også kendt som kursskæring. Hvis du har et variabelt forrentet realkreditlån, skal du være opmærksom på, at du skal betale kursskæring, hver gang dit realkreditlån skal refinansieres, altså hver gang renten tilpasses.

Bidragssatser

Bidragssatsen er et gebyr, som du betaler til realkreditinstituttet eller banken for at låne penge. Udbyderne af realkreditlån bestemmer selv, hvor høje eller hvor lave deres bidragssatser er, så derfor vil du opleve, at denne type gebyr vil variere fra institut til institut.

Garantiprovision

Hvis du gerne vil optage et realkreditlån, er det formodentligt, fordi du har et ønske om at købe en ejendom. Derfor er det ikke kun dig og din bank eller dit realkreditinstitut, der bliver inddraget i boligfinansieringen, men i lige så høj grad også sælger af boligen. 

Ligesom instituttet gerne vil sikre sig, at du kan betale din gæld, vil sælger også sikre sig, at han eller hun får udbetalt de penge, som du skal betale for huset. Derfor skal du stille en garanti over for sælger, som er et bevis på, at sælger modtager penge for sit hussalg. Dette bevis kaldes også en garantiprovision, og udlåneren af realkreditlånet opkræver et gebyr fra dig for at stille denne garanti.

Derfor skal du altså også tage højde for dette gebyr, når du optager et realkreditlån hos et institut.

Tinglysning

En tinglysning er en registrering, som er offentlig, og denne registrering viser, at du som privatperson har nogle rettigheder, i dette tilfælde, over en fast ejendom. Så snart der er tale om et huskøb, skal ejendommen registreres hos Tinglysningsretten, og derfor skal du betale et gebyr for denne registrering. Afgiften går til staten, og du skal både betale 1,5 % af det lånte beløb samt en fast afgift, som lyder på 1.660 kroner.

Du skal være opmærksom på, at hvis du har finansieret dit boligkøb med et sælgerpantebrev, skal dette også oplyses hos Tinglysningsretten, så det er synligt for fremtidige købere af huset, at der er gæld i ejendommen.

Kreditvurdering

Ordet ”kreditvurdering” vil du mere eller mindre støde på, uanset om du ansøger om et boliglån, banklån eller kviklån. Som udlåner løber man altid en risiko ved at låne penge ud til andre, fordi det naturligvis er usikkert, om udlåner får alle sine penge tilbage. Derfor vil udbyderne af realkreditlån af gode grunde gerne sikre sig mod at indgå risikable låneaftaler, og denne risiko mindsker de ved at vurdere den enkelte ansøgers økonomiske situation ud fra en såkaldt kreditvurdering. 

Når banken eller realkreditinstituttet foretager en kreditvurdering af potentielle eller nuværende kunder, kigger de i bund og grund på deres betalingsevne. Derfor vil du opleve, at selskabet beder om at se diverse økonomiske dokumenter, som kan give dem indsigt i din økonomiske situation. Det er dokumentere såsom lønsedler, årsopgørelser og lignende.

En kreditvurdering er altså i bund og grund en vurdering af, hvor attraktiv du er som kunde. Selvom din indkomst og din generelle økonomiske situation har en stor indflydelse på, om du kan optage et realkreditlån eller ej, kan du altså også selv have et par es i ærmet, så du kan forbedre dine chancer for at få tilbudt et realkreditlån. Det kræver blot, at du forbereder dig grundigt på nogle særlige områder.

Vær forberedt fra start

For det første skal du bruge dit fastlagte budget som et bevis på, at du er i stand til at låne penge. Budgettet skal naturligvis understøttes af dokumentation på din indkomst, årsopgørelser og så videre. 

Hvis du har disse papirer klar, inden det første møde med selskabet, viser du helt i starten af processen, at du er en seriøs og attraktiv kunde. Hvis du følger vores tidligere råd og bruger tid på at sætte dig ind i, hvilke lånetilbud der findes på det danske marked, stiller du dig også i en meget bedre position, fordi det gør dig i stand til at forhandle. 

Hvis du gør det klart for det enkelte selskab, at du overvejer andre låneudbydere, vil det pågældende selskab højst sandsynligt også gå med til at skræddersy et mere fordelagtigt realkreditlån for dig, så de kan fastholde din interesse. 

Markedet for realkreditlån er meget konkurrencepræget, og derfor er låneudbyderne også mere fleksible, end du måske lige går og regner med. Selvom din bankrådgiver sikkert gerne vil hjælpe dig så godt som muligt, er din rådgiver altså ikke uvildig, og derfor kan du sagtens tillade dig at være lidt kritisk, når I forhandler lånevilkår. Og jo mere attraktiv du er som kunde, desto bedre kan du slippe afsted med at være lidt kræsen.

Din gældsfaktor er også vigtig

Når låneudbyderne kreditvurderer dig, kigger de blandt også på din gældsfaktor. Din gældsfaktor siger noget om, i hvor høj grad du kan gældsætte dig selv. En hovedregel lyder, at hvis du har en gældsfaktor på omkring 3, så har du en sund gældsfaktor, og derfor forbedrer du dine chancer for at få tilbudt et realkreditlån. 

En gældsfaktor på 3 fortæller nemlig låneselskabet, at du er i stand til at have en gæld, der er tre gange højere end din indkomst. Låneselskaberne vurderer din gældsfaktor ud fra det, der står oplyst i dine økonomiske papirer, såsom lønsedler og så videre, samt hvor stor din nuværende gæld er - hvis du i så fald er gældsat, når du ansøger om realkreditlånet.

Boligkøbsbevis giver dig et forspring

Når banken eller realkreditinstituttet har foretaget en kreditvurdering af dig, som de betragter som værende god, og når de har tilbudt dig et realkreditlån, kan du endelig bevæge dig ud på boligmarkedet for at finde din drømmebolig - medmindre du naturligvis allerede har fundet den!

Hvis dit drømmehus ligger i en attraktiv by eller i et attraktivt boligkvarter, må du nok også forvente, at der er flere end dig, der er interesserede i ejendommen. Derfor gælder det om at gøre sig til en attraktiv køber over for sælger, så han eller hun ender med at indgå en bolighandel med dig. 

Du kan så at sige komme foran i køen, hvis du beder dit pengeinstitut om at udstede et boligkøbsbevis til dig. Dette bevis kan du så vise til sælger af huset, for så kan du nemlig dokumentere over for vedkommende, at du er godt økonomisk stillet, og at du på den måde er i stand til at tage et realkreditlån, så du kan give et fornuftigt bud på boligen. 

Når du har et boligkøbsbevis på hånden, vil sælger højst sandsynligt også opfatte dig som en seriøs og pålidelig køber, og det øger ligeledes din troværdighed, at banken eller realkreditinstituttet har godkendt dig som låntager.

Hvis du har brug for yderligere hjælp eller information, hvad angår realkreditlån, er du meget velkommen til at klikke dig ind på vores Wiki, hvor vi har forklaret diverse økonomiske begreber, som kunne være relevante for dig, imens du søger efter et realkreditlån. Du er også velkommen til at bruge vores chatfunktion, hvor vi står klar til at hjælpe dig.

Ellers ønsker vi dig al held og lykke med dit realkreditlån !