Opskriften er simpel: Lån penge og skab dig et bedre liv. Det er i hvert fald ideen bag mikrolånene, der udbydes til nogle af verdens fattigste mennesker. I denne artikel kan du læse mere om mikrolån og deres betydning for mennesker i den tredje verden.

Hvad er mikrofinans?

Mikrolån, eller mikrofinans, er en fælles betegnelse for små finansielle ydelser såsom lån, forsikring, opsparing og pengeoverførsler. Disse finansielle ydelser udbydes til mennesker i tredjeverdenslande, der ikke har mulighed for at optage et traditionelt lån. Lånene har til formål at gøre kunderne i stand til at opbygge kreditværdig og blive økonomisk selvforsynende. Dermed anses mikrofinans som et redskab til at bekæmpe fattigdom, da de små lån kan være med til at underbygge et bedre eksistensgrundlag for hele familier. Af de finansielle ydelser er mikrolånet mest udbredt, men med tiden har opsparing også vundet mere indpas inden for mikrofinans. Dette skyldes blandt andet at der ved denne type opsparing ikke er nogen nedre grænse for, hvor få penge man kan sætte ind på opsparingen.

Låneintervallet på disse mikrolån spænder 1.000 kr og helt ned til 100 kr., hvilket for en dansker kan virke som et beskedent beløb, men for mennesker i ulande kan sådan et beløb have stor betydning, hvis pengene omsættes rigtigt. Lånene gives uden at der behøves at stille sikkerhed og med en meget lille rente.

Lånene bruges typisk til at købe materialer for, som kunderne kan omsætte til varer de kan videresælge, som kapital til at åbne en butik, til at lave forbedringer på lånernes bolig, til at købe jordlodder eller marker for, køb af redskaber til at give en mere effektiv høst eller lignende.

Lånene finansieres hovedsageligt via donationer fra ulandsorganisationer og banker, men man kan også donere til projekterne som privatperson.

Muhammad Yunus

Manden bag ideen om mikrolån er Muhammad Yunus, en økonom fra Bangladesh. I 1979 grundlagde Yunus udviklingsbanken Grameen Bank, for at fremme en økonomisk udvikling for især kvinder, uden at de behøvede at stille sikkerhed for lånene. For arbejdet med Grameen Bank, modtog Muhammad Yunus i 2006 Nobels Fredspris.

Kritik af mikrolån

Mikrolånene har dog, i takt med den store udbredelse, også fået en del negativ opmærksomhed og ikke alle er enige i at lånene er svaret på  verdens fattigdomsproblemer.

Princippet møder den kritik at mikrolånene skader mere end de gavner, da nogle mennesker forgælder sig og ikke kan betale lånene tilbage. Undersøgelser viser ligeledes at den positive effekt af lånene enten har været meget lille, eller at den i nogle tilfælde har været negativ. Denne kritik møder dog modstand, idet andre mener at udvikling ikke kan måles ud fra den årrække mikrobankerne har eksisteret.

Lånene møder ligeledes kritik fra nogle ulandsorganisationer, der påpeger at lånene ikke kan stå alene, men at de bør knyttes til en form for undervisning og know-how, før de kan fremme vækst.

Disse ulandsorganisationer påpeger endvidere at andre udviklingsproblemer bør være i orden, før mikrolånene kan have en positiv effekt. Der bør være adgang til rent drikkevand, brugbare veje og et basalt marked, før det giver mening at indføre mikrolån.

Dansk udgave af mikrolån

Der blev i 2008 blevet kørt et forsøg i Århus Kommune, hvor man har gav mikrolån til hjemløse med iværksætterideer, med henblik på at hjælpe de hjemløse ud af deres situation. Projektet gik ud på at de hjemløse skal kunne skabe sig en indtægt ved at låne penge til iværksætteri og gennem professionel erhvervs-coaching og finansiel rådgivning.