Pensionsopsparing

Hvordan skal pensionsopsparingen udbetales? Tag snakken med din bank i god tid, så du har mulighed for at skræddersy din økonomiske fremtid bedst muligt.

Lånetilbud er opdateret d. 19/03-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Pensionsopsparing - Hvordan skal den udbetales?

At skulle vinke farvel til sin arbejdsplads og sit arbejdsliv og hilse den nye tilværelse som pensionist velkommen, kan på én og samme tid være en vemodig og spændende overgangsfase i livet for mange. 

Som pensionist vil man opleve, at det tager lidt tid at skulle vænne sig til, at man ikke længere møder op på arbejde hver morgen klokken 08.00, men at man i stedet har meget mere tid til at gøre de ting, som man ikke har haft tid til førhen. 

Det kan for eksempel være, at du endelig har mulighed for at udleve din drøm om at rejse verden rundt, lære at spille golf eller tennis eller prøve kræfter med gospelkor eller pardans.

For mange betyder det også, at de skal vænne sig til, at deres økonomiske situation ændrer sig – og hvordan den ændrer sig, afhænger meget af pensionsopsparingen. 

Derfor er det rigtigt vigtigt, at du skruer sin pension sammen på en fordelagtig måde, så du har størst mulig glæde af den i så mange år som muligt. Det kan stort set kun lade sig gøre, hvis udbetalingen af din pension passer til dig, dit forbrug og dine behov. 

Og hvis du for eksempel starter på en dyr hobby, er det vigtigt, at du er bevidst om din private økonomiske situation i din nye tilværelse som pensionist.

I den nedenstående guide vil MONEYBANKER.dk give dig en række gode råd til, hvad du skal være indstillet på, når du holder dit første møde med banken. 

Hvis du tager rådene til dig, er du også langt bedre forberedt, og på den måde vil du også få langt mere glæde og ikke mindst et større udbytte ud af samtalen med din bankrådgiver.

En pension er et livslangt projekt

I virkeligheden er denne guide ikke kun til gavn for dem, som er på vej på pension. Selvom man måske først lige er trådt ud på arbejdsmarkedet, og selvom der er lang tid til, at man går på pension, tager det trods alt lang tid at sikre sig en god pensionsopsparing. 

Derfor er rådet her enkelt: Jo tidligere du starte med at spare op, desto større bliver din samlede pensionsopsparing i sidste ende, og desto bedre er du økonomisk stillet, når du forlader arbejdsmarkedet. 

Af den grund kan du sandsynligvis også bruge en række af de råd, som vi løbende giver dig her i guiden, fordi der er nogle ting, du gør klogt i at tage stilling allerede forholdsvis tidligt i livet.

Få overblik over din samlede formue

Rigtig mange danskere har flere forskellige pensionsopsparinger stående – alle har først og fremmest en folkepension, og derudover kommer den pension, som man har sparet op hos en given arbejdsgiver, også kaldet arbejdsgiverpension. 

Nogle vælger desuden en privat pensionsordning, hvilket vil sige, at man selv opretter en pensionsopsparing i et pensionsselskab eller i banken. Langt de fleste lønmodtagere skifter mellem flere forskellige job gennem livet, og da det er arbejdsgiverens pensionsselskab, der afgør, hvor ens pension bliver indbetalt, er det ikke ualmindeligt, at man løbende bliver tilknyttet flere forskellige pensionsselskaber.

Desværre er der ikke særlig mange, der er opmærksomme på, at de har pensionsopsparinger i flere forskellige selskaber, og derfor kan det være rigtig svært at afgøre, hvor meget man har sparet op alt i alt. 

Det er generelt en god idé at samle dine pensionsopsparinger ét og samme sted. Det er der flere grunde til. For det første har du langt nemmere ved at få og bevare et overblik over din samlede formue, hvilket netop er vigtigt, når du skal planlægge udbetalingen af din pensionsopsparing. 

Derudover opkræver pensionsselskaberne gebyrer og andre omkostninger for at administrere din pensionsopsparing, og jo flere pensionsordninger du har, desto flere penge skal du betale. 

Det er først og fremmest spild af penge, når det netop er muligt at samle alle sine opsparinger ét sted, men det kommer af gode grunde også til at påvirke din samlede formue, fordi pengene ikke ryger ned i din lomme, men går i stedet til pensionsselskaberne. 

Derfor kan du med stor sandsynlighed nedsætte dine omkostninger og udgifter betragteligt, hvis du samler dine opsparinger ét sted.

Investering af pensionsopsparing

Hvis du tænker langsigtet i forhold til din pensionsopsparing, kan det også vise sig være en fordel at investere en del af din opsparing. Hvis du har sat dine penge det rigtige sted, kan du se frem til et godt afkast på din investering, og det betyder af gode grunde også, at din samlede formue bliver større, når du en dag træder ind i seniorlivet. 

Du kan vælge at få banken til at investere dine pension for dig, men du kan også sagtens selv styre investeringen af din opsparing. Uanset hvad du vælger, kan det være en god idé at opsøge hjælp, enten hos din egen bankrådgiver eller hos en uvildig rådgiver. 

Der findes mange forskellige investeringsformer, og derfor kan en rådgiver hjælpe dig med at lave en investeringsprofil, så du er sikker på, at du foretager en investering, der passer til dig og din pensionsopsparing.

Arvetagere

Inden du for alvor går i gang med planlægge udbetalingen af din pensionsopsparing, bør du fremmest overveje, om du skal tage højde for nogle udgifter, indtægter eller lignende faktorer, der kan ændre beløbets størrelse på din samlede pension og formue. 

Det kan for eksempel tænkes, at du gerne vil sikre dine børns eller børnebørns fremtid bedst muligt og derfor har et ønske om, at de skal gøres til arvetagere til en del af din pension. 

Det er derfor vigtigt, at du lægger beløbet til side, da det naturligvis vil mindske din månedlige udbetaling, hvis en del af din pension bliver til arvepenge.

Levetid

De fleste kommer nok til at skulle tage stilling til døden på et eller andet tidspunkt i livet. Selvom det på ingen måder er et særligt sjovt emne, må vi også bare erkende, at vi ikke kan ignorere det – eller undgå det for den sags skyld. 

Det er for eksempel et emne, vi møder, når vi skal tegne ulykkes- og livsforsikringer, skrive testamente eller, som i det her tilfælde, planlægge udbetalingen af vores pensionsopsparing. 

Det er umuligt at forudsige, hvor længe vi lever, hvilket i bund og grund blot gør emnet endnu mere kompliceret at tage stilling til. Men vi ved dog, at den gennemsnitlige levealder i Danmark stiger og stiger, og den almindelige dansker kan sagtens forvente at leve 20 eller 30 år som pensionist. 

Det kræver naturligvis også, at man er økonomisk sikret i alle disse år, og derfor bør pensionen af gode grunde fordeles jævnt ud.

Alder og behov

Vores forbrug og vores behov ændrer sig i takt med vores alder, og selvom vi alle får titlen som pensionist, når vi forlader arbejdsmarkedet, er det trods alt et vidt begreb, fordi der er stor forskel på, om man er 65 år eller 80 år. 

Som pensionist og ældre er det i øvrigt svært at finde finansiering f.eks. i form af et online kviklån eller et billgere samlelån, da ens indtægt oftest er lavere, end da man var på arbejdsmarkedet.

Selvom man føler sig frisk og stærk og har valgt at give sig i kast med en ny hobby, for eksempel tennis, er det ikke sikkert, at man er i stand til fortsætte med den sportsgren, indtil man fylder for eksempel 80 år. 

Derfor er det ikke utænkeligt, at den slags fornøjelser og oplevelser bliver færre, jo ældre man bliver – enten fordi man ikke har lysten til det længere, eller fordi helbredet ikke gør det muligt. 

Der er naturligvis rigtig stor forskel på, hvordan vi lever vores liv, og hvor længe vi for eksempel kan blive ved med at være fysisk aktive eller på farten, men hvis man har en forventning om, at man ikke kan fortsætte med at gå til sport, efter man er rundet de 75 år, så vil det også betyde, at man ikke har den type udgifter at tænke på til den tid. 

Til gengæld kan det være, at vores behov for huslig hjælp, for eksempel i haven eller i huset, stiger i takt med, at vi bliver ældre, og derfor skal man også have udgifter til rengøringshjælp, vinduespudser og lignende med i sine overvejelser.

Det kan være rigtig svært at vurdere, hvor meget ens behov og forbrug kommer til at ændre sig – og hos langt de fleste ændrer de sig i bund og grund ikke særlig meget – selvom man træder ind i seniorlivet. 

En god tommelfingerregel er dog, at du bør regne med at skulle have cirka 80 % af din seneste løn til rådighed, når du går på pension. De sidste 20 % gik som bekendt førhen til pensionsopsparingen, fagforeninger og andre lignende udgifter, som af gode grunde ikke indgår i dit budget længere. Læs mere omkring lån penge på forsiden.