Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse - Overvejer du at skifte til Middelfart Sparekasse? Læs med her og bliv klogere på banken inden du skifter - Vi har beskrevet fordele og ulemper her!

Lånetilbud er opdateret d. 19/03-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse har en lang historie med fælles værdier og social ansvarlighed i centrum. Det lille lokale pengeinstitut er blevet til en større virksomhed, men rødderne er ikke blevet glemt midt i den rivende udvikling. 

Middelfart Sparekasse er til dig, som gerne vil tages seriøst og føle dig speciel som kunde. Denne sparekasse med rødder i det vestfynske vil være bedst til sine kunder. Sådan lyder sloganet. 

Lyder det som nogle værdier for dig, bør du læse videre. Her hos MONEYBANKER.dk kan du læse mere om Middelfart Sparekasse, hvad de står for, samt hvad de kan tilbyde deres kunder. 

Hvis du er på udkig efter en ny bank og overvejer Middelfart Sparekasse som en mulighed, kan du her blive klogere på, om Middelfart Sparekasse er den rigtige bank for dig og dine økonomiske foretagender.

Historien bag

Behovet for en sparekasse i Middelfart opstod i midten af det 19. århundrede. I 1853 var der en gruppe håndværkere i den vestfynske by Middelfart, som ønskede sig alternative finansieringsmuligheder end de, der allerede var tilstede. 

Disse håndværkere var samlet i en forening, som gik ind for fællesskab og social ansvarlighed. De ønskede sig således en bank, som også kunne fungere som et socialt sikkerhedsnet for de svagere borgere. 

Der blev gjort noget ved snakken, og det resulterede i åbningen af Middelfart Sparekasse. 

Middelfart Sparekasse var et mindre pengeinstitut i lang tid, og i begyndelsen var det trænge kår for den lille virksomhed. Hovedkontoret var en privat bolig, og bankboksen kan bedst beskrives som værende en simpel jernkasse, som kommunen havde bevilget. 

Åbningstiderne var ikke faste, og som sådan var det svært at kalde det en egentlig forretning. 

Ikke desto mindre tiltrak sparekassen opmærksomhed, og byen oplevede vækst og udvikling i perioden, blandt andet på grund af oprettelsen af en sparekasse. 

Middelfart Sparekasse trivedes i hjembyen, men der var potentiale til mere, selv om det egentlige spring lod vente på sig. 

Faktisk skulle der gå 137 år, før banken i 1990 tog turen over Lillebælt og etablerede en afdeling uden for Middelfart og den nærmeste omegn. Denne afdeling blev åbnet i Fredericia. Dette var med henblik på at erobre Trekantsområdet. 

Satsningen på Trekantsområdet viste sig at give pote, og banken voksede sig stor og stærk i de følgende år. Middelfart Sparekasse har nu udvidet sig, så man også kan finde afdelinger i fjernere byer så som i Esbjerg, Aarhus og Svendborg.

Middelfart Sparekasses værdigrundlag

Nærvær og tilgængelighed er to dyder, som Middelfart Sparekasse går særligt meget op i i deres daglige arbejde. De lokale rødder spiller stadig en stor rolle i bankens værdigrundlag den dag i dag, som de gjorde for over 150 år siden, og dette er selv om banken nu rækker langt ud over Middelfarts grænser. 

Sparekassen støtter op om lokale initiativer og er med til at fremme udviklingen af byen og lokalsamfundet. Som kunde har du de bedste forudsætninger. Dialogen mellem kunde og rådgiver skal være ligeværdig, og du bliver taget seriøst, uanset hvad du kommer med af spørgsmål og opgaver til banken. 

Du skal med andre ord kunne mærke, at du bliver mødt af en ligemand, som sætter dine behov øverst på dagsordenen. 

Gennemsigtighed

Denne sparekasse har et mål om at være bedst til kunder, uanset om du er erhvervskunde eller privatkunde. De vil kende og forstå de valg, du står over for, og de vil guide dig igennem på en god måde. 

Nøgleord for Middelfart Sparekasse indbefatter tillid og tryghed, ordentlighed, personlig kontakt, et højt fagligt niveau og en åben og ærlig kommunikation mellem banken og kunden. 

Disse kerneværdier har fokus på kunderne, og Middelfart Sparekasse bestræber sig på at føre denne filosofi ud i livet gennem deres daglige kontakt med deres kunder.

Alle er velkomne

Middelfart Sparekasse går meget op i, at kunden ved, hvad de får. ”Sådan er vi,” siger de. Medarbejderne er ærlige, ansvarlige og troværdige mennesker med høj faglighed og med din økonomi i centrum. 

De er også omstillingsparate, så de både kan tilgodese pensionisten, som helst vil have det som i de gode gamle dage, og den unge studerende som helst vil have hurtige digitale løsninger, og som hellere vil bruge en app eller mobilbank end at møde op i banken. 

Derudover er alle derimellem også velkomne i Middelfart Sparekasse! Denne sparekasse har noget for enhver smag.

Trivsel for medarbejdere

Sidst, men ikke mindst, har Middelfart Sparekasse en filosofi om, at medarbejdernes trivsel smitter af på kunderne og den service, de bliver tilbudt. Middelfart Sparekasse blev således kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i 2005, 2008 og 2009. 

Banken ligger stadig konsekvent i toppen af listen. I 2010 blev Middelfart Sparekasse sågar kåret som den næstbedste arbejdsplads i hele Europa. Dette har selvfølgelig en indflydelse på det indtryk, du som kunde får af de medarbejdere, du møder. 

Du kan altså være ganske sikker på, at du møder glade og tilfredse medarbejdere, som står klar til at hjælpe kunder af enhver støbning.

Less is more

I Middelfart Sparekasse behøver alting ikke være kompliceret mere end højst nødvendigt. En simpel strategi medfører høj fleksibilitet og let tilgængelighed for kunderne, hvilket er værdier, der står højt på Middelfart Sparekasses liste. 

Lovgivningen om kontrol bliver stadig overholdt, men det bliver gjort på en sådan måde, at det er kundens behov, der er vigtigst. Dette stiller store krav til medarbejderne, men resultatet er godt, hvilket både kan måles på medarbejdernes tilfredshed og Middelfart Sparekasses popularitet. 

I april 2016 havde sparekassen således næsten 300 medarbejdere og cirka 63.000 kunder, så der er sket meget, siden banken for første gang slog dørene op i midten af 1800-tallet.

Ydelser hos Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse kan meget mere end bare at låne dig penge og holde styr på dine bankkonti. 

Selvfølgelig kan du snakke med banken om at låne penge til bolig, bil og endda båd, hvis du drømmer om et liv på havet, og Middelfart Sparekasse tilbyder også flere forskellige former for konti, som er designet efter alder eller formål. 

Her kan nævnes Marsvinkonto, som er til børn, MS Ung, som er til unge i teenagealderen, Cosmo, som er til unge voksne, lønkonto, budgetkonto og så videre. Med de mange forskellige valg er du sikker på at finde den rigtige løsning, så dine penge kommer til at stå det helt rigtige sted. Hvis du er interesseret i at samle dine lån, kan du også kontakte banken for dette.

Hos Middelfart Sparekasse står de også klar til at hjælpe dig med dine forsikringer. De samarbejder med NEM Forsikring, som kan tilbyde dig alverdens forsikringer som for eksempel bilforsikring, indboforsikring, rejseforsikring, økonomiforsikring og mange andre. 

Listen er lang, så hvis du er interesseret i forsikring gennem Middelfart Sparekasse, anbefaler vi, at du læser mere omkring mulighederne på Middelfart Sparekasses hjemmeside.

Middelfart Sparekasse står også klar til at rådgive dig om pension samt spørgsmål omkring opsparinger. Denne bank tilbyder flere former for opsparingskonti, så du kan spare penge op på den bedst mulige måde.

Fordele ved Middelfart Sparekasse

Fordelene ved at vælge Middelfart Sparekasse er mange. Du får et nært forhold til din bank, som har gjort det til sin mission at være bedst med kunder.

Ud over den gode service får du også alle de fordele, som en moderne bank skal kunne tilbyde. Du har adgang til din Netbank gennem diverse elektroniske apparater. Middelfart Sparekasse har udviklet apps med adgang til Netbank, så du kan have banken med på farten på din mobil eller tablet. 

Du kan finde appen, uanset om du sværger til iPhone, Android eller Windows.

Skal du ud at rejse til et euroland, kan du hæve euro i samtlige af Middelfart Sparekasses hæveautomater. Det kan du vel at mærke gøre gebyrfrit. Her er der altså penge at spare på den lange bane. 

Især hvis du ofte er ude at rejse. Hæver du penge i udlandet, kommer der et gebyr på, og mange banker tager også gebyr for at lade dig bestille og hente valuta i deres afdelinger. 

Det er altså en klar fordel, at du med Middelfart Sparekasse bare kan bevæge dig ned til den nærmeste hæveautomat og hæve euro uden at skulle betale ekstra!

Noget, der også er værd at tage med, er Middelfarts Sparekasses fokus på identitetstyveri. At få stjålet sin identitet er en meget ubehagelig situation at stå i, men når du er kunde hos Middelfart Sparekasse, får du en gratis forsikring oven i, som dækker identitetstyveri. 

Her er du sikret rådgivning, hvis du skulle være så uheldig at komme ud for identitetstyveri, og du får hjælp til alt det praktiske, som du ellers ville stå alene med, efter din identitet er blevet misbrugt.

Kontakt Middelfart Sparekasse

Lyder Middelfart Sparekasse som noget for dig? Så tøv ikke med at tage kontakt til banken. De vil glæde sig til at høre fra dig! Du kan tage kontakt til Middelfart Sparekasse ved at finde telefonnumrene til de enkelte afdelinger på deres hjemmeside, og ellers kan du ringe til hovedkontoret i Middelfart på 64 22 22 22. 

Åbningstiderne afhænger af afdelingen, så dette kan du også finde inde på Middelfart Sparekasses hjemmeside under den afdeling, du ønsker at få fat på. 

Du kan også udfylde en kontaktformular på hjemmesiden og bede Middelfart Sparekasse om at ringe dig op. Det er nemt, hurtigt og omkostningsfrit!