Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er utallige gange blevet kåret som Danmarks bedste bank. Om det også er en bank for dig, kan du blive klog på her. Læs om banken her.

Lånetilbud er opdateret d. 28/04-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Arbejdernes Landsbank

Danmarks bedste bank. Denne titel kan Arbejdernes Landsbank endnu engang bryste sig af. For ottende år i træk.

Arbejdernes Landsbank kan altså et eller andet, som får kunderne til at fryde sig over sit valg af bank. 

Her er med andre ord en seriøs konkurrent til din nuværende bank, hvis du går med tanker om at skifte. Du får en bank, som kommer hele vejen rundt om din økonomi, og som rådgiver dig på en sådan måde, så du føler dig rustet til at træffe de rigtige økonomiske beslutninger. 

Her hjælper MONEYBANKER.dk dig med at blive lidt klogere på Danmarks bedste bank, hvad de står for, og hvad de kan tilbyde dig som ny kunde.

Historien bag

Arbejdernes Landsbank kom til verden i København i juni 1919. I kølvandet på 1. verdenskrig oprettede en række fagforbund og kooperative virksomheder Arbejdernes Landsbank baseret på socialdemokratiske idéer. 

En af virksomhederne bag hed Arbejderkul, og de tjente styrtende med penge på at importere kul fra Tyskland, da England havde blokeret for handel med Danmark. Med nok kapital blev en arbejderbank til, og den står stadig skarpt den dag i dag. 

I den økonomiske tumult, der var omkring 1920’erne, var det svært at etablere en bank, men Arbejdernes Landsbank klarede sig igennem. I 1960’erne tog Arbejdernes Landsbank for alvor form som en bank med fokus på privatkunder. 

Banken udvidede, og der dukkede afdelinger op andre steder end i København. Siden er det gået slag i slag, og i dag har banken omkring 200.000 privatkunder og hele 70 afdelinger rundt omkring i hele landet, men dog med mange af filialerne beliggende i hovedstadsområdet. 

Afdelingerne er godt fordelt i hele landet, så sandsynligheden for, at du kan finde Arbejdernes Landsbank nær dig, er ganske stor.

Arbejdernes Landsbanks værdigrundlag

Værdierne hos Arbejdernes Landsbank er klare. Selv kalder banken værdierne for sunde. 

Tre nøgleord for værdierne er: 

  • ansvarlighed
  • troværdighed
  • bæredygtig vækst

Gennem disse værdier formår Arbejdernes Landsbank at drive en solid bank med overskud og snilde. 

Dette tiltrækker naturligvis kunder, og disse kunder får en god behandling, da medarbejderne hos Arbejdernes Landsbank er uddannede i at tale i øjenhøjde og formidle rådgivningen på en måde, så kunden forstår, hvad der bliver sagt. 

Banken stræber efter at kunne yde noget af den bedste service, man kan få i danske banker overhovedet. Umiddelbart virker det, da Arbejdernes Landsbank år efter år bliver kåret til Danmarks bedste bank i Voxmeters årlige, uafhængige kundeundersøgelse. 

Arbejdernes Landsbank er danskernes foretrukne bank, og det er ikke mindst, fordi værdierne og den kvalificerede personlige rådgivning giver pote. Medarbejderne er ansat til at forstå kundernes behov og sætte sig i deres sted. 

På den måde kan de altid give en anbefaling til, hvad der kan gøres ved den problemstilling, du står med.

Social ansvarlighed

Arbejdernes Landsbank er født af socialdemokratiske principper, og derfor betyder social ansvarlighed en del for denne bank. Især fire hovedområder er vigtige:

  • Kunder og produkter
  • Medarbejdere
  • Samfund
  • Klima og miljø

Med disse fire indsatsområder kommer banken omkring både menneskerne involveret i bankens daglige drift og deres velbefindende, men de tager også ansvar for det samfund og de omgivelser, vi nu engang lever i, så vi kan blive ved med at have det godt så lang tid som overhovedet muligt!

Produkter hos Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank kan tilbyde alle essentielle bankprodukter og -ydelser og mere til. Med mange forskellige typer lån, konti, forsikringer og pensionsordninger er banken med helt fremme, hvad gælder udvalg.

Lån og bolig

Et par af de lån, som Arbejdernes Landsbank tilbyder sine kunder er kassekreditten og billånet. Kassekreditten er en fastlagt pulje af penge, som du kan låne af, men du betaler kun renter af det beløb, du rent faktisk låner. 

Billånet er, som navnet antyder, et lån, som bruges til finansiering af bil, men også finansiering af motorcykel og campingvogn kan lade sig gøre. Du kan også vælge at stifte et forbrugslån, hvor dog renten typisk er højere end øvrige lån.

Du kan slippe afsted med en rigtig fin rente på billån, hvis du er kunde hos Arbejdernes Landsbank.

Typer af boligfinansiering

Så er der også boliglånene. Der er mange forskellige, heriblandt realkreditlån med både fast og variabel rente, som er gode til, når man skal købe ny bolig. Der er også AL-Prioritet, hvis rente bliver lavere, jo mere du låner. 

Dette lån kan bruges til mange forskellige ting. Ny bolig, istandsættelse, bil, båd eller indfrielse af andre lån i form af et samlelån. Du bestemmer. 

Du kan også tage et andelsboliglån, som lidt er et af Arbejdernes Landsbanks specialer med lidt over 100 års erfaring med denne branche. Der findes også et Kolonihavelån, hvis du vil købe eller renovere kolonihavehus. 

Endelig bør AL-Energilån også nævnes. Dette lån kan tages, hvis du vil gøre dit hjem mere bæredygtigt. Bæredygtighed koster jo penge, og med et AL-Energilån kan du låne penge til finansiering af for eksempel solceller, lavenergivinduer og fjernvarme. 

Du får en lav variabel rente på lånet, og lånet kan tages, hvis du har fast ejendom så som ejerlejlighed, parcelhus eller sommerhus. Der findes flere muligheder for boligfinansiering hos Arbejdernes Landsbank. 

Fordelen er, at der findes et lån, som er mere eller mindre skræddersyet til dit projekt. Hvis du synes, det virker lidt uoverskueligt med alle de mange muligheder, er det godt, at der er rådgivere, som er dygtige til at rådgive sine kunder inden for netop dette område!

Konto og opsparing

Der er konti både til løn, budget og til opsparing. Derudover kan der være særlige fordele ved at have konti i Arbejdernes Landsbank som ung. Er du mellem 0 og 17 år, kan du få en attraktiv børneopsparing og en almindelig konto til forbrug. 

Er du derimod ung voksen mellem 18 og 29 år kan du få en Tjekkonto. Med denne konto følger en god rente, gratis kort, gratis valutaveksling med mere.

Forsikring og pension

Et samarbejde med Letsikring gør det muligt at samle personforsikringerne sammen med dine andre pengesager i banken. Letsikring har en række personforsikringer, som dækker, hvis uheldet er ude. 

Dette gælder blandt andet død og kritisk sygdom, og du kan sikre dine nærmeste, hvis du skulle gå hen at miste livet. Hvis du efterlader dig gæld, som dine pårørende må tage sig af, kan en forsikring afhjælpe dette problem. 

Her kan en Letsikring af lån og kredit gøre en stor forskel for dem, som står tilbage. Du kan også sikre dit barn, hvis du skulle dø, før du fylder 60. I så fald vil barnet blive hjulpet økonomisk, indtil han eller hun fylder 21 år.

Pensionsordninger er der nok af. Det gælder bare om at vælge den rigtige. 

Skal du have en aldersopsparing, som du kan få udbetalt på én gang? Eller vil du hellere have ratepension i mindre bidder over en længere periode? Arbejdernes Landsbank er her for at hjælpe, og du kan spørge dem til råds, når det gælder pension.

Selvbetjening

Der findes flere digitale løsninger, som bringer banken hjem i stuen. Der er for eksempel Netbank og Mobilbank, så du kan tjekke konti, overføre penge og så videre så let som ingenting. 

Derudover samarbejder Arbejdernes Landsbank også med MobilePay, så du endnu lettere kan overføre og anmode om penge til og fra dine kontakter. Endelig er der også en service, som hedder AL-SMSBank. 

Her skriver du dig op til at modtage SMS’er om saldo og kontobevægelser, valutakurser og overførsel mellem dine konti.

Hvorfor vælge denne bank?

Kundernes tilfredshed siger nok det meste i dette tilfælde. Arbejdernes Landsbank er en god bank med kunderne i centrum. Med et stort udvalg af produkter og afdelinger over hele landet kan denne bank tilfredsstille selv de mest kræsne kunder. 

Der er et lån til alverdens formål, og der er altid tale om lån med konkurrencedygtige og lave renter. Solidaritet og ansvarlighed er kerneværdier, og det gør Arbejdernes Landsbank til det foretrukne valg af pengeinstitut for mange danskere over hele landet. 

Danmarks bedste bank for ottende år i træk baseret på kundetilfredshed er en titel, mange banker ville ønske, de havde på sig. Vil du være kunde i en bank, som kan prale af netop denne titel, står Arbejdernes Landsbank klar til at tage imod dig med åbne arme!

Kontakt Arbejdernes Landsbank

Vil du være kunde i danskernes foretrukne pengeinstitut? Eller bare høre mere? Så hop ind på Arbejdernes Landsbanks hjemmeside, hvor der står meget mere om banken og dens ydelser. 

Her kan du også bestille et møde, så du uforpligtende kan tale med en rådgiver om dine muligheder i denne bank. Du finder et kort, så du har overblik over alle filialer og medarbejdere, så du nemt kan finde den afdeling, der er tættest på dig. 

Åbningstiderne i filialerne er 10-16 mandag til onsdag og fredag, mens banken om torsdagen holder længe åbent til 17 eller 17.30. Dette varierer afdelingerne imellem. Ellers kan du ringe til hovedkontoret i København mandag til fredag mellem klokken 8 og klokken 20. 

Det kan du på nummeret 38 48 48 48. Der er også mulighed for at sende en mail til Arbejdernes Landsbank på [email protected]

Med alle de muligheder for at komme i kontakt med denne populære bank, er det vist bare at komme i gang, hvis din nysgerrighed er blevet vagt!