Platformsøkonomi, deleøkonomi eller uberisering. Kært barn har mange navne, og begreberne for digitale arbejdsplatforme er blevet omfangsrige. Noget tyder nemlig på, at den hemmelige ingrediens til et nyt og nemt job er gennem uorganiseret arbejdskraft uden de vante rettigheder.

Hvad er platformøkonomiske tjenester?

  • Platformøkonomi er et tosidet marked, som betegner forskellige forretningsmodeller og økonomiske udviklinger, som er baserede på en platform mellem bruger og ejer.
  • Det vil typisk være tale om internetbaserede platformøkonomier.
  • Begrebet platformøkonomi anvendes ofte som synonym med deleøkonomi.
  • De mest kendte platformøkonomiske tjenester i Danmark er/var blandt andet Airbnb, Uber, Happy Helper, GoMore, Vigo og nemlig.com.

Kilde: LO.dk

Et nyopstået rengøringsfirma kaldet Happy Helper tilbyder rengøring til private borgere til lave priser. Ligesom Uber gjorde det på transportområdet inden de lukkede ned i Danmark tilbage i april måned, grundet øget pres fra de danske vognmænd samt politisk debat, der medførte en stramning af Taxaloven. Og ligesom Uber kan Happy Helper altså tilbyde sin service til en langt lavere pris end de etablerede firmaer.

Vækstfonden har da også fået øjnene op for rengøringsfirmaet og smidt intet mindre end 3,5 mio. kr. i det nystartede firma. Det er første gang, at Staten støtter platformøkonomiske tjenester med så højt et beløb.

Disse tjenester er da også i eksplosiv vækst, og det er dertil blevet et hit blandt danskerne. Et hav af danskere ønsker nemlig en fleksibel og billig hverdag, hvor uafhængighed, frihed og nemme penge lokker.

Én af de mange fordele for både forbrugerne og arbejdsgiverne hos de platformøkonomiske tjenester er den nemme tilgængelighed, hvor nemt tjente penge og billig service spiller en altafgørende rolle.

Du kan få overblik og forståelse af sådanne tjenester i nedenstående faktabokse:

Happy Helper:

  • Firmaet startede i 2015, men er for alvor først kommet i gang i 2017.

 

  • Der er 165 personer tilmeldt, hvoraf 108 er aktive lige nu, hvilket primært er studerende.

 

  • Selskabet er indtil videre kun aktivt i København, men håber på at kunne udvide til andre dele af landet.

 

  • Den enkelte Helper bestemmer selv den timeløn, vedkommende vil udbyde sin tid til.

 

  • Selskabet tjener penge ved, at kunder betaler et gebyr oveni prisen for rengøringen. Gebyret bliver altså ikke trukket af den enkeltes timeløn.

 

Kilde: TV 2

Uber:

  • Firmaet kom til København i efteråret 2014 og blev lukket igen i april måned 2017.

 

  • Der var omkring 1700 Uber-vogne tilmeldt i København samt 300.000 forbrugere.

 

  • Til sammenligning er der ca. 800 vogne på landsplan hos det største taxa-selskab 4x35.

 

  • Uber var kun udbredt i Storkøbenhavn.

 

  • Du betalte gennem en app på din Smartphone, og kunne hertil følge din Uber-vogn fra A til B samt bedømme din oplevelse fra gang til gang.

 

Kilde: TV 2

Er der reelle besparelser i sådanne tjenester?

Man må sande, at langt de fleste mennesker vil være tilbøjelige til, at vælge det som er billigst og nemmest i en travl hverdag. Og så er det også en realitet, at selvom Uber var et omdiskuteret koncept og Happy Helper måske går samme fremtid i møde, er det er marked, danskerne er blevet glade for.

I nedenstående tabeller kan du se eksempler på prisforskelle mellem etablerede virksomheder og platformøkonomiske tjenester:

Prisforskelle på rengøringsydelser: Happy Helper og Service Huset:

(Happy Helper beregner tallene efter den mindste timeløn, som ligger på 120kr. i timen.)

0-70 kvadratmeter

Happy Helper: 300 kr.

Service Huset: 395 kr.

71-99 kvadratmeter

Happy Helper: 360 kr.

Service Huset: 465 kr.

100-139 kvadratmeter

Happy Helper: 420 kr.

Service Huset: 515 kr.

Kilde Happyhelper.dk og Servicehuset.dk

 

Prisforskelle på tre ens strækninger: Taxa og Uber:

Tur 1: Teglholm Allé 16 til DGI Byen

Med Uber: 81, 8 kr.

Med Taxa: 111,2 kr.

Tur 2: DGI Byen til Forum

Med Uber: 58,9 kr.

Med Taxa: 123,4 kr.

Tur 3: Forum til Teglholm Allé 16

Med Uber: 98,1 kr.

Med Taxa: 149,6 kr.

Samlet antal kroner:

Uber: 239 kr.

Taxa: 384 kr.

Kilde: TV 2

Skal du have gjort hovedrent i din 100 kvadratmeters lejlighed, kan du altså enten booke rengøring fra et etablerede rengøringsfirma for 515 kr. eller vælge en Helper hos Happy Helper til 420 kr. Prisforskellen på rengerøringen er således på 95 kr. de to firmaer imellem.

Udover prisforskellen er Happy Helper, ifølge en mindre undersøgelse foretaget af selvsamme firma, med til at mindske sort arbejde. Undersøgelsen viste, at fire ud af ti kunder havde gjort brug af sort arbejde inden Happy Helpers opståen.

Prisforskellen var også til at få øje på, da Uber stadigvæk eksisterede i København. Her kunne du spare 145 kr. på tre ens strækninger de to firmaer imellem. I en rundspørge, som brancheorganisationen Horesta har foretaget, blandt hoteller og restauranter i København oplever 84 pct. længere ventetid på taxaer nu end for et år siden, hvor Uber stadig kørte rundt i Storkøbenhavn.

Problematikken ved platformøkonomiske tjenester

Men er det så i orden at vælge de billigere alternativer på trods af den manglende regulering af platformøkonomiske tjenester?

I et land som Danmark kan og skal alt registreres, og alle indtægter skal opgøres hos SKAT. Hvis en virksomhed snyder, så skal de også stå til ansvar for domstolene. Det er altså den enkelte Helper eller Uber-chauffør, som skal indberette deres indtægter til SKAT, og det er dermed ikke den enkelte virksomheds ansvar.

Danmark kan ses som værende et digitalt forgangsland, hvor det er ideelt at teste nye produkter. Men nye forretningsmodeller der udfordrer etablerede systemer skræmmer både konkurrencepartnere og politikere – altså den unormale adfærd i deleøkonomien.

Hverken Happy Helper eller Uber er platforme for organiseret kriminalitet, men virksomheder der har en digital platform, der giver private mulighed for at tjene penge på deres aktiver. Det kan altså fortsat skabe debat blandt befolkningen, da appyder er uenige om, om det organiseret marked er mere velset at benytte end det uorganiseret marked.

Men hvad er løsningen så?

Selvom disse tjenester ikke er organiseret kriminalitet, så opstår der stadig kriminelle handlinger blandt virksomhedernes ansatte. SKAT skrev i en rapport tidligere på året, at 641 sager blev undersøgt, omhandlende Uber-chauffører og deres mangel på at indberette indkomst til SKAT.

Så hvordan kan disse platformøkonomiske tjenester blive anset som etablerede virksomheder? Det er altså op til den enkelte medarbejder at indberette indkomsten og betale skat af den – og det er her, der opstår et problem.

Det handler derfor om, at disse tjenester skal indlede en dialog med skattevæsnet om, hvordan man kan sikre sig mod skattesnyd. Derudover er det også op til domstolene at afgøre om disse tjenester lever op til eksempelvis Taxaloven, retmæssige uddannelser samt kurser i forhold til rengøring m.m

Artiklen er bragt i samarbejde med MONEYBANKER, ønsker du at vide mere om lån, økonomi og sparetips, kan du læse mere her.