Licens er en tilbagevendende diskussion. Tilbage i marts og nu igen i august har flere partier erklæret et ønske om afskaffelse af medielicensen. Senest har Dansk Folkeparti udtrykt ønske om at afskaffe licensen og i stedet finde pengene til public service i finansloven. Dette kan DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, både se fordele og ulemper i, mens hele 70% af befolkningen er enige i, at licensen bør finansieres igennem indkomstskatten.
Men hvad vil det betyde for danskerne, hvis licensen bliver en del af finansloven? I dag betaler alle det samme i licens, uanset indkomst eller husstandens størrelse, men hvis licensen skal finansieres igennem indkomstskatten, vil det ikke længere være sådan.

Dansk Folkepart vil afskaffe licensen

I august gjorde Dansk Folkeparti, med Kristian Thulesen Dahl i spidsen, det klart, at de ønsker, at afskaffe medielicens, som vi kender det. I dag bliver licensen opkrævet direkte af DR, men Dansk Folkeparti ser gerne, at pengene findes i finansloven, da de mener, at det er mere retfærdigt at opkræve pengene igennem skattesystemet. Samtidig ønsker de at DR skal beskæres med 25%.

I et interview med Berlingske, under Dansk Folkepartis sommertopmøde, gjorde Kristian Thulesen Dahl det klart, hvad de ser som problemet. Han sagde nemlig:
”Hovedproblemet i medielandskabet i dag er, at det i stigende grad bliver domineret af én spiller, nemlig DR, mens andre bliver trængt”
Han tilføjer her, at det er et politisk ansvar at sikre, at der i fremtiden er plads til andre end DR.

Flere af de andre politiske partier er ikke afvisende. Eksempelvis kalder kulturministeren, Mette Bock, forslaget for ”spændende” og ”inspirerende”. Dog afviser hun at drøftelserne allerede skal indledes ved efterårets skatteforhandlinger, som Dansk Folkeparti ellers ønsker. Også Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, er åben over for at diskutere et alternativ til licens og DRs økonomiske rammer.

DRs bestyrelsesformand kan se fordele og ulemper

I DRs bestyrelse er der ikke enighed om forslaget. Michael Christiansen, der er formand for DRs bestyrelse, kan både se fordele og ulemper ved en skattefinansieret medielicens. Til Berlingske forklarer han, at fordelen er den udligning, der er i skattesystemet, således at alle ikke betaler det samme, men at det er afhængigt af indkomst. Han peger dog på den ulempe, at DR vil blive diskuteret politisk, og på den måde vil skattefinansieret medielicens gøre afstanden mellem politik og public service mindre. Dog mener han, at risikoen er mindst, hvis der laves en model, der minder om kirkeskatten.

Kilde: Berlingske

Danskerne bakker op om Dansk Folkepartis forslag

Det tyder på, at danskerne er enige i Dansk Folkepartis forslag. I marts offentliggjorde Altinget.dk en undersøgelse, som Norstat foretog for dem, som viste, at 36% af danskerne er enige, og 34% er overvejende enige i at Danmarks Radio bør finansernes via indkomstskatten frem for at blive finansieret ved licensopkrævninger. En lignende model har man set i Finland, hvor der er en medieskat på 0,7% af indkomsten. Dog har man her valgt, at der er en øvre grænse på 1100 DKK. På denne måde er det indkomsten, der afgør, hvor meget man skal betale i medielicens.

Kilde: Altinget.dk og Jyllandsposten

Dem der tjener mindst betaler ”mest”

I dag opkræver DR licensen direkte hos danskerne. Uanset husstandens størrelse eller samlede indkomst betaler alle det samme, nemlig 2492 DKK om året. Det betyder, at en studerende, der bor alene, betaler 2492 DKK om året og en familie med 2 voksne, der betaler topskat, med eller uden børn betaler det samme. Jo mindre indkomst man har, jo større en procentdel af indkomsten betaler man altså i medielicens. Eksempelvis bruger en studerende, der bor alene og får omkring 5000 DKK udbetalt om måneden i SU, 3,9% af sin disponible indkomst på medielicens. Anderledes ser det ud i en husstand med to disponible indkomster på omkring 320.000 DKK hver. I sådan en hunstand bruges kun 0,4% af den samlede disponible indkomst på medielicens. Men dette kan blive anderledes, hvis Dansk Folkepartis forslag, om en skattefinansieret medielicens, bliver en realitet.

Kilde: DR.dk

Hvad vil dette betyde for dig?

I Danmark har vi et progressivt skattesystem, som sikrer, at dem der tjener mest, både forholdsmæssigt og absolut, betaler mest til den fælles kasse.
Hvis medielicensen bliver en del af finansloven, og derved bliver trukket som en del af indkomstskatten, bliver det også indkomsten, som bliver afgørende for, hvor meget hver person skal betale, når det kommer til medielicens. For nogle, vil det betyde, at udgiften til medielicens bliver markant lavere end i dag. Eksempelvis vil studerende, hvis medielicensen er på 0,7% som i Finland, kun skulle betale lige omkring 500 DKK om året, mens udgiften for en husstand med to indkomster før skat, på 500.000 DKK hver, vil blive næsten 3. gange så høj i forhold til i dag. Dette er dog kun tilfældet, hvis der ikke bliver indført en øvre grænse, ligesom de har i Finland.

Kilde. Den Store Danske

OBS! Der tages forbehold for ukorrektheder, da der intet konkret forslag er udformet.