Privatøkonomi på skoleskemaet
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
4 punkter
- Læsetid
7 minutter
- Siden er opdateret
04/12-2024
Der er de senere år kommet mere fokus på privatøkonomi i undervisningen i folkeskolen, og med god grund. I en rapport lavet af Forbrugerrådet TÆNK og TrygFonden i 2015, viser at flere og flere unge mellem 18 og 30 år får gældsproblemer og flere unge bliver registreret som dårlige betalere end tidligere. Dette er en uheldig tendens, da de unge på den måde starter deres voksenliv med en gæld fra lån og afbetalingsordninger, hvilket kan betyde at de kan have svært ved at låne penge til nødvendige ting som hus og bil.
Desuden viser undersøgelser at gældsproblemer kan forbindes med dårligt helbred og og lavere livskvalitet.
Selvom rapporten er fra 2015 og viser de seneste tendenser, er det dog ikke nyt at eleverne bliver undervist i økonomi - fokuset er blot vokset. Undervisningen skal selvfølgelig forebygge at unge ender i gældsproblemer og klæde dem på til at håndtere deres privatøkonomi.
Undervisningens indhold
Undervisningen i privatøkonomi foregår i fagene matematik og samfundsfag, og er rettet mod folkeskolens ældste klasser (8.-9. klasse og 10. klasse).
I fagformålene for matematik og samfundsfag står der blandt andet at:
- Eleverne skal arbejde med problemstillinger vedrørende dagligdagen, bl.a. i forbindelse med privatøkonomi, bolig og transport.
- Eleven skal have viden om privatøkonomiske begreber og kunne beskrive privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder.
- Eleven skal have viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder og skal kunne diskutere rollen som forbruger.
- Eleverne skal kunne reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund.
- At eleverne skal kunne anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemer.
Dette er dog blot nogle af målene. Hvis du vil se flere mål, eller uddybende undermål, kan du læse mere under fagenes fagformål på EMU’s hjemmeside eller på undervisningsministeriets hjemmeside.
Eleverne bliver blandt andet undervist i hvordan man lægger et budget, indkøb, køb af bil og bolig, hvad et lån er, afdragsordninger og hvad det vil sige at låne på kredit, rentebegreber og ÅOP, SU, forsikringer, skat, hvordan man læser sin lønseddel, pensionsordninger, fagforeninger og a-kasser og meget andet.
Eleverne skal kunne relatere til emnet
Der kan undervises i emnet på mange forskellige måder. Undervisningen kan foregå i den almindelige undervisning, men kan også planlægges som en emneuge. Nogle steder har man valgt at oprette valghold for de elever der gerne vil vide endnu mere om privatøkonomi.
Det er dog vigtigt at undervisningen er relevant og nærværende for eleverne. På Sofiedalskolen i Haslev, har man for eksempel taget udgangspunkt i mobiltelefoner. Her har omdrejningspunkterne for undervisningen været hvilken telefon eleverne har, hvad telefoner koster, hvad man bør overveje når man køber en ny telefon, hvor tit man skifter telefon og forskellige telefonabonnementer.
Derudover vælger mange lærere også at lade eleverne lægge et budget for når de skal flytte hjemmefra, eller at få besøg af medarbejdere fra en bank eller fra SKAT. Nogle skoler har også brugt programmet Luksusfælden fra TV3, til skræk og advarsel om hvad der kan ske hvis man mister overblikket over sin økonomi og hvordan man bør håndtere gældsproblemer.
Skolen varetager undervisningen i privatøkonomi, men mange lærere nævner også forældrene som en vigtig faktorer for at de unge får et sundt forhold til økonomi, da de ofte optager deres forældres forbrugsvaner.