Planlæg dine madindkøb og spar penge

Lånetilbud er opdateret d. 02/12-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Uanset om der er tale om familier på fire, kærestepar, pensionister, singler eller studerende, kan de fleste nok nikke genkendende til, at en stor del af indkomsten går til madvarer. Netop derfor er det også en god idé at have et fuldt overblik over din økonomi, så du ved, hvor meget du præcist har til rådighed til mad hver måned - og at du ikke overskrider beløbet.

Der er naturligvis forskel på, hvor meget eller hvor lidt man lægger vægt på eksempelvis økologi, høj kvalitet, specialvarer og lignende. Ligegyldigt hvad er der altid penge at spare, hvis du sætter lidt tid af til at planlægge din tur i supermarkedet.

Læg en madplan hver uge

Det er nok ikke første gang, du læser det - og netop derfor er det et af de bedste råd - men det kan i høj grad betale sig at lægge en madplan. Du kan eksempelvis sætte dig ned søndag aften og sammensætte en madplan til den efterfølgende uge, som du handler ind til om mandagen.

Man kan ikke altid bruge en råvare på én gang, så planlæg dine måltider herefter, og brug gerne rester til at lave nye retter. Derved undgår du også madspild. Der er ligeledes penge at spare, hvis du laver store portioner og fryser dele af disse ned i mindre portioner, som du kan gemme til andre uger.

Du bør også huske på, at ”mindst holdbar til”-mærkningen kun er vejledende, og mange madvarer kan faktisk holde sig meget længere, end du regner med.

Vær hele tiden bevidst om dit rådighedsbeløb

Hvis du har svært ved at have et overblik over, hvor mange penge du løbende bruger på madvarer, kan du med fordel hæve hele dit rådighedsbeløb kontant i starten af hver måned. Således ved du hele tiden, hvor meget du har brugt.

Desuden er impulskøb ofte dyre, så undgå at handle ind, når du er sulten.

Fagre ”nye” internetverden

Internettet er uden tvivl din bedste ven, hvis du vil spare penge på mad. Blandt andet tilbudsugen.dk og eTilbusdsavis er guld værd, fordi du via deres søgefunktion kan få et overblik over en specifik madvare og kan på den måde se, hvor du kan købe den billigst. Generelt rådes der til at handle stort ind én gang om ugen, men du kan sandsynligvis spare endnu mere, hvis du har mod på at opsøge flere forskellige butikker for at finde de bedste tilbud.

Via søgefunktionerne kan du ligeledes finde tilbudsvarer, der udelukkende er økologiske, nøglehulsmærket og glutenfri.

Det er muligt at hente tilbudsugen.dk og eTilbudsavis som mobilapps. Hvis du opretter din egen bruger, kan du lave indkøbslister, som du altid har adgang til via din smartphone.

Det kan i hele taget betale sig at foretage noget grundigt research på de enkelte supermarkeder. Hvis man helst køber økologisk, er det sikkert værd at vide, at Føtex giver 25 procent rabat på al økologi hver lørdag i første måned, eller at MENY jævnligt giver samme mængde rabat på økologisk frugt og grønt.