Mode på budget - Kan det overhovedet lade sig gøre?

Lånetilbud er opdateret d. 16/04-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Mode på budget - Kan det overhovedet lade sig gøre?

Mode på budget er faktisk ikke så nemt. Vi beskriver her i denne artikel udviklingen i mode og hvordan du kan være med på moden uanset din økonomi.

Samfund og Mode

Hver dag er vi omgivet af mode, om end det er i magasiner, blogs, Facebook, Instagram, på gaden eller på jobbet. Uanset hvor du kigger hen, er vi konstant, måske ubevidst, opmærksom på andre menneskers tøjvalg og dermed modeorientering. Hvad har folk på, hvem har en velovervejet stil, hvem går op i mode, hvor har de købt deres støvler henne, hvad siger deres tøjvalg om dem.

Mode er gennemsyrende overalt i det moderne samfund. Et flertal af butikker, fra lavpris H&M til eksklusive Dior, skaber blikfang og længsel efter modetøj hver dag. Moden har altid været en stor del af samfundet og dikteret klasse, sociale konstruktioner, økonomiske dynamikker og adskilt eller samlet folk. Det tøj du tager påvirker, hvordan andre opfatter dig som et helstøbt menneske.

Mode har altid været med til at skabe diversitet. Samtidig eksisterer der gennem mode en følelse af, at skabe sin egen identitet. Alle ser og oplever mode forskelligt; forskellige designere, forskellige visioner, diversitet, social status - nogle følger modens tendenser til dørs og kaster sig ud i hver en ny trend. Individer ruinerer sig selv for at være en del af modefællesskabet, mens andre gør oprør mod de store mærker, mod samfundets normer og konstellationer, for bevidst at afvige fra moden.

Ofte resulterer dette netop i en subgenre inden for mode. Ved at klæde sig afvigende fra samfundets normer, opstår der i stedet en subkultur, submode, subgruppe, subøkonomi. De seneste ti år er, en særdeles udbredt trend blevet, det at være ’hipster’. I starten var det en modreaktion på den mere snævre, dyre mode.

I stedet begav unge sig ud i genbrugsbutikker og sparede penge på alt. I dag er hipstere blevet en trendy modegruppe i sig selv. Det er en bestemt stil, det er en livsstil, som nu ikke bare er billig genbrug. Denne form for modreaktion er ikke et nyt fænomen.

Vi så det i 1970’erne, hvor hippierne afvigende fra de faste moderegler og trends samt i 1980’erne med punkbevægelsen, hvor man klædte sig som den gruppe man ønskede at identificere sig med. Men er det ikke det vi bruger moden til? Vi udtrykker os selv, vi passer ind i grupper ved at købe bestemt tøj? Vores tøj valg forandres i takt med at vi udvikler os som mennesker, vi bliver ældre, vi får flere penge mellem hænderne og ofte afspejler det økonomiske sig også gennem vores modevalg. I dag har man, i langt højere grad, friheden til at skabe sin egen identitet, og dette kan bl.a. ske gennem moden.

Påklædning er blevet til en form for identitetsmarkør og kan i større eller mindre grad sige noget om, hvem man er. Men det kan være en dyr affære at skabe sin identitet og udtrykke sig selv gennem, hvad man tager på hver dag. Mode har altid været dyrt.

De klassiske, eksklusive brands har altid været i en gruppe for sig selv, helt uopnåelig for det almene menneske med et ordinært job. I dag eksisterer der en del flere alternativer til de klassiske mærker som Louis Vuitton, Chanel, Tommy Hilfiger. Priserne er til dels mere overskuelige, men stadig krydret. Vi skal prøve at kigge på hvordan mode og økonomi hænger unægtelig sammen og hvordan, du i dag, kan følge med på modefronten uden konstant at skulle leve på havregryn eller kæmpe med et overtræk på kassekreditten.

Modebranchen og de forskellige trends der gennemsyrer nutiden, er ikke bare påklædning, men er i højere grad et resultat af politiske, økonomiske, sociale samt kulturelle strømninger i vores moderne samfund. Alt dette er en stor katalysator for vores måde at klæde os på. Det er et aktivt socialt, kulturelt samt økonomisk valg, når vi hopper i Hilfiger bukserne og Ralph Lauren skjorten.

Vi er bevidst om, at vi signalerer noget, med det tøj vi tager på hver dag. Mode signalere ofte en bestemt livsstil, ens job, sociale status, økonomi og hvis ikke, så eftergiver den, det vi ønsker at signalere. Mode er materialisme, det en vare som bliver en del af vores identitet. Økonomi spiller altså en væsentlig rolle for vores følelse af identitet.

Vores identitet koster penge at afbilde korrekt til omverden. Eksklusive modevare, dyre mærkevare udstråler luksus, penge, ideen eller drømmen om en perfekt tilværelse. Ved at investere i modetøj udtrykker man en bevidsthed om sin status og livsstil. Medierne er blevet en stor del af promoveringen af mode og dermed påvirker medierne også modebranchens økonomiske tilstand.

Store modemærker som Chanel, Dior, Karl Lagerfeld, listen er lang, kan købes de fleste steder i verden og udgør en kæmpe økonomi for det globale samfund. Mode er altså en vigtig del af samfundets sociale og økonomiske dynamik. Mode indgår som andre kulturelle faktorer, i et komplekst samspil med økonomiske, socialkulturelle og globale mekanismer.

Modebranchens økonomiske status i Danmark

På et globalt plan er Danmark et lille land, men når det er sagt, er vi yderst innovative ift. design. Vi er en del af at skabe trends gennem vores klassiske skandinaviske rammer samt europæiske position.

Der sker fremgang hele tiden på mode fronten såvel som den økonomiske front. Mode og økonomi komplimenterer hinanden. 2015 markerede det fjerde år, med fremgang i modebranchen. Eksporten voksede, tallene steg og modebranchens samlede omsætning har aldrig været større.2015 blev altså til et rekord år både på eksportfronten samt brancheomsætningen.

Efter en opgørelse af 2015 havde ’Dansk Mode og Tekstil’ en oversigt over den danske tøjbranche og tallene konkluderede 2015 som værende et rekord år, når det kom til omsætningstallene. På baggrund af tal fra ’Danmarks Statistik’ kunne brancheorganisationen dermed berette om en, samlet omsætning på 41,8 mia. kr. i 2015.

Det er altså en stigning på hele 4 pct. fra 40,2 mia. kr. i 2014.

En årsag til denne fremgang i den danske omsætning skal findes udenfor Danmarks grænser. De danske virksomheder eksporterede tøj for en værdi af 26,5 mia. kr. i 2015 og det betyder, at den danske modeeksport blev ført til sit højeste niveau nogensinde.

Ifølge Dansk Mode & Tekstils opgørelse (www.dmogt.dk/nyheder/2016/01/modeeksport-naar-hidtil-usete-hoejder) taler vi om en stigning på knap 7 pct. fra 2014. Det er altså tydeligt, at vi har tale om eksport som værende en hovedfaktor i fortjenesten.

Eksporten sker hovedsageligt til vores nabolande, nemlig nærmarkeder såsom Tyskland, Sverige og Norge. Eksempelvis udgør eksporten til Tyskland mere end en fjerdedel af den samlede eksport på 7,5 mia. kr., mens Sverige udgør det næststørste marked med 3,4 mia. kr. og derefter Norge med 2,4 mia. kr.

I 2014 var den positive vækst fra de nordiske markeder markant anderledes. Her var vi i negativ vækst modsat tallene i 2015, hvor kun Norge halter bagefter med en nedgang på -5,6 pct., mens den største tilbagegang blev målt på det finske marked (-12,3 pct.). http://www.danishfashioninstitute.dk/da/node/338

Det marked der er vokset mest er dog ikke vores skandinaviske venner, men vores oversøiske britiske marked i 2015. Det britiske marked steg med 25 pct. sammenlignet med tallene fra 2014 og landede på 1,7 mia. kr.

Andre markeder hvor væksten også er positiv er markeder som Italien (+16,6 pct.), Frankrig (+15,7 pct.) og Tyskland (+15,1 pct.). På det danske marked klarede eksporten sig udemærket i 2015, ydermere så det også godt ud for de danske modevirksomheders hjemlige engrossalg. Danmarks Statistik har oplyst tal, som påviser at omsætningen steg 3 pct. og landede på 14,2 mia. kr. modsat 13,8 mia. kr. i 2014.

Den progressive udvikling der oplevedes i 2015 er gensidig afhængig af udviklingen i detailhandlen, der ligeledes var under en mindre fremgang I 2015. Det er en tendens, der har været kendetegnende for de seneste fem år og ifølge tal fra Dansk Mode & Tekstil, har detailsalget, af tøj, oplevet en beskeden vækst fra 2014 til 2015 på 1,7 pct., nærmere bestemt fra 20,6 mia. kr. i 2014 til 20,9 mia. kr. i 2015.En anden side af modebranchens fremgang og profit skal også findes hos progressionen af webhandel.

Der sker forsat en vækst inden for dansk webhandel og i 2015 skete der en rekordomsætning på 86,9 mia. kr. mod 73,7 mia. kr. i 2014, en stigning på 18 pct.

Tal fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) påviser ydermere, i deres årlige rapport, at modebranchen er den største online-varegruppe for 2015. Varekategorien ’Tøj, sko og smykker’ udgør samlet set for ca. 19 pct. af den samlede webhandel i Danmark, efterfulgt af varegrupperne: ’rejser og kulturoplevelser’ og ’film, musik, spil og legetøj’, som tegner sig for omtrent 14 pct.

Ifølge FDIH foregår næsten hver tredje køb i en udenlandsk netbutik, en andel svarende til 23 mia. kr. i 2014.http://www.danishfashioninstitute.dk/da/node/338

Mode i forskellige prisklasser

Der er altså stor omsætning i modebranchen. Så snart vi taler mode, taler vi dermed også penge. Mode er og bliver dyrt.

Som beskrevet tidligere er mode en kæmpe branche, hvor økonomi er en vigtig faktor at have for øje. Det har stor betydning for ethvert tøjfirma, hvordan deres produktion, udbud og efterspørgsel spiller sammen, hvordan deres designere leverer og skaber nye produkter samt skaber nye trends indenfor samfundets rammer. Mode bliver individets ansigt udadtil og det er ikke billigt at følge moden til punkt og prikke, uden at en majoritet af danskeres dankort kommer til at bløde. Det er ikke kun virksomhedernes økonomiske status, der spiller en rolle.

Individet er en vigtig del af modebranchens økonomiske hjul og det handler om, at få solgt og skabt et behov hos forbrugeren - dig. Det er ikke svært at skabe længsel efter det nyeste nye indenfor modeverden gennem de sociale medier, modeblogs og modemagasiner. Vi er omgivet af det hver dag, om det er de nye Yeezy eller Chanels nye læderstøvler vi må eje, er det dyrt at købe alt hvad dit modehjerte begære. I en verden hvor vi vil have alt, det rigtige tøj, den skønneste duft, det fedeste job, den smukkeste rejse, det perfekte hjem og perfektion i alt hvad vi rører ved, bliver mode kun mere og mere relevant og gennemsyrende, for hvert eneste valg vi træffer.

Alt skal passe sammen og tilsammen give et perfekt billede af, hvordan vi opfatter os selv. Men hvordan opnår alle almene danskere dette. Vi har ikke alle det fedeste job til den højeste løn. Vi harlån, vi har udgifter til tandlægen, forsikringer og bilen.

Der er et klassisk citat fra Carrie Bradshaw i SATC, modeguruen siden de sene 90’er, ”jeg købte Vogue i stedet for noget mad, jeg følte det mættede mig mere”. Men hvis nu du skal have mad og ikke sulte for at være en del af modesamfundet, er der ting, du kan gøre for at det hele bliver lidt mere overskueligt. Med et par kompromiser hist og pist, lidt overvejelser inden du spenderer hele din månedsløn og et par tips og tricks til at gøre et modekup, kan du spare penge.

Det handler om at shoppe de rigtige steder for at spare en del penge. Der er massere andre muligheder, for at få de fede vinterstøvler du drømmer om. Det handler alt sammen om behov, prioriteringer og lidt fornuft. I dagens Danmark er der kun kommet flere og flere alternativer til de dyre mærker og alt efter dit budget kan du stadig føle dig modeklar, uden at smide flere tusind kroner hos Karl Lagerfeld og Michael Kors.

Til tider er der en bestemt ting, vi ovebeviser os selv om, vi ikke kan leve uden og det er heller ikke det, som ødelægger hele budget eller overtrækker din kassekredit. Der er mange steder at shoppe uden du behøver at ruinere dig selv. Hvis vi holder os inden for det danske marked kunne et trin ned af pengestigen være at gå i & Other Stories, Samsø Samsø eller Urban Outfitters, når du stadig gerne vil have kvalitet og fede mærker. Prisklassen er en helt anden end de dyre brands, men føles stadig luksuriøse. Prisen er stadig i den pebrede ende, men hvor læderstøvlerne fra Chanel står til 6000kr, kan du hos & Other Stories komme ud derfra med et par lækre, ægte læderstøvler for 1000kr. Det er en markant pris forskel og vi snakker stadig kvalitetsvare.

Leder du efter endnu billigere tilbud, kan man tage endnu et skridt ned af stigen og kigge på brands hos Moss Copenhagen, Message eller Modström. Her ligger priserne gerne under de tusind kroner og du opnår stadig en god kvalitet samt et klassisk skandinavisk udtryk. Derefter kan Monki, H&M, Gina Tricot og Vera Moda konkurrere markant på prisen.

Her er priserne studievenlige, yderst overkommelige og sjældent meget over 500kr. Her finder du en masse gode basis ting og Monki smider ofte et godt twist ind i et ellers sort, hvidt og gråt skandinavisk tøjskab. H&M har også et solidt udvalg af træningstøj, hvis de klassiske mærker som Nike og Adidas er for dyre til ens rådighedsbeløb. Skal vi tage helt væk fra de dyre brands og de almene butikker på Strøget, kan genbrugsbutikker også være gode.

Udover at være en oplevelse i sig selv, at kigge i genbrugen, kan der være nogle fund til under 50kr såsom en vinterjakke, et par sko, skjorter og hvad man nu ellers kunne være på jagt efter. Det hele handler om at skabe sig et perspektiv, få et bedre overblik over hvad det er man går efter og prioritere hvad der skal bruges flere penge på end andet. Der er et ton af muligheder for, at finde mode til overkommelige priser. Sammensætter du dit klædeskab med ting fra lidt forskellige steder og input fra genbrugen, får du også lidt mere end bare det alle andre går i på gaden og samtidig sparer du penge.

Sådan sparer du penge når du shopper

Når det kommer til at holde sit klædeskabet opdateret med den nyeste mode og samtidig mestre at holde ens økonomiske rådighedsbeløb i skak, er der som sagt mange alternativer. De fleste vil gerne finde gode tilbud på modetøj, men er du på SU, er du især et sted i dit liv hvor tips, tricks og billige tilbud, er rart for din konto. Med omkring 5300kr mellem hænderne hver måned til husleje, mad og bøger, kan det være svært også at få råd til det tøj, du ellers ønsker skulle ende i dit klædeskab.

Men er du en fattig studerende, som elsker tøj og mode, er der måder, at opdatere ens garderobe uden det nødvendigvis kommer til at ruinere dig. Internettet bugner med tips og tricks til, hvordan man skal finde rundt i modeverdenen, men det kan være uoverskueligt. Der er dog hjælp at hente. Der kan være en del penge at spare, hvis du blot overvejer dine muligheder og har lidt kendskab til forskellige shopping muligheder.

Her kommer nogle bud på, hvor du kan bruge hyggelige shoppestunder med veninderne og lave lækre fund, uden at gå hjem med dårlig samvittighed og et blødende MasterCard.

Outlet og lagersalg står for en kæmpe modeomsætning og de fleste forbinder outlet butikker med vilde tilbud på mærkevare. USA er en forløber for disse outlet butikker, men i Danmark har du også muligheden for at lave et kup og shoppe i outlet butikker. Du sparer næsten altid en betydelig slat penge på diverse mærker disse steder.

Det kan være tøj, som er fra årets tidligere kollektion, tøj fra den kommende kollektion, men som er fejl produceret og dermed sat markant ned i pris, eller at kollektionen skal testes, for at se om folk køber dem og hvilke priser tøjet skal stå til i butikkerne. I Danmark bugner vi ikke ligefrem med outlet butikker, men f.eks. er ’Ringsted Outlet’ en af Danmarks “rigtige” Outlet-byer. Udover outlet butikker holdes der ofte store lagersalgsmesser i nogle af Danmarks største byer.

I Forum afholdes der blandt andet Designer Forum to gange årligt, hvor mærkerne er mange, fundende kvalitet og priserne tilfredsstillende. En anden måde at spare penge på, hvis man ikke har mulighed for at komme i disse outlet butikker, kan være at spørge efter kollektionsprøver i butikken. Flere og flere butikker sælger ud af deres kollektionsprøver, da det også er fordelagtigt for dem. Spørg dem ved kassen hvad mulighederne er (kollektionsprøver hænger ikke fremme i butikken) og måske er du heldig at gå derfra med et super tilbud.

I butikker, såvel som online butikker, kan en måde at spare penge på være, at tilmelde sig nyhedsbreve og få rabatter i helt op til 30 procent. Som medlemskunde får du nyhed om kommende udsalg, ekstra rabatter, kundeaftener og generelt små goder, som kan gøre din shopping billigere. Mange takker nej, da de ikke ønsker deres indbakke overfyldes med mails fra forskellige butikker, men ofte taler vi om et par mails om måneden og du kan altid afmelde igen.

Mærketøj og salgshjemmesider

En anden populær måde at shoppe og spare penge på er blevet gennem slagshjemmesider. Her kan du ofte finde billigt mærketøj, enten brugt eller helt nyt. Trendsales er en kæmpe forløber indenfor salgshjemmesider og flere 100.000 mennesker, benytter sig af dette koncept.

Her kan du købe både brugt og ubrugt mærkevaretøj, som ofte er langt billigere end i butikkerne. Du kan også selv oprette en bruger og sælge tøj du er træt af, køb du har fortrudt eller hvis du bare ønsker penge til nyt tøj. Det er Skandinaviens største tøjfællesskab med køb og salg af Second Hand modevarer. Her har du mulighed for at gå på jagt efter lækre Second Hand varer, alt fra tøj og sko til tasker, smykker og solbriller.

Trendsales består af mere end 900.000 fortryllende garderober og du kan selv oprette en profil og sælge dine gamle sager, tjene penge og byde 900.000 modeelskere indenfor. Trendsales er altså en mulighed for at købe modetøj til billige penge eller selv tjene penge. Med trendsales har du muligheden for at lade din indre ’personal shopper’ boltre sig og lade dig selv jagte de massevis af gode fund og skjulte skatte, som gemmer sig på Trendsales. Trendsales har efterhånden eksisteret i en del år, de går ind for sikker online shopping samt en god oplevelse for deres kunder.

De besidder en af Skandinaviens sikreste online markedspladser og du kan dermed føle dig tryg i din nethandel. Med Trendsales er der gode muligheder for at gode salg, samt indkøb kan ske. Ydermere skaber vi et bedre miljø for vores samfund, ved at købe hinandens tøj og ikke konstant smide tøj ud og købe nyt. Trendsales har også lanceret en app, som nu gør det endnu nemmere at shoppe rundt i de mange online klædeskabe.

Med salgshjemmesider, som f.eks. Trendsales, skal man altid have tøjets tilstand for øje. Det er nemt at blive forblændet af tøjet på billederne, men vær opmærksom. Sælgeren holdes dog ansvarlig for, at tøjet er, som fremstillet på hjemmesiden.

Du kan altid kontakte og klage til Trendsales og få dine penge retur, hvis sælgeren ikke har været oprigtig i sine salg. Brug altid din sunde fornuft, når du skal forhandle med andre privat personer gennem hjemmesiden.

Lav lækre fund i genbrugen

Indenfor modeverden er der specielt en bestemt slags butikker, der har oplevet en renæssance, nemlig genbrugen. Røde Kors, Kirkens Korshær og mange flere ligger inde med masser af fund lige fra møbler, spisestel, tasker til tøj og andre finurlige ting. Her kan man også være heldig at finde flot mærketøj til gode priser.

Det kan være et dagsprojekt at gå på jagt i genbrugsbutikkerne, det kan tage sin tid, men hvis man har besluttet sig for, at bruge en dag i genbrugens tegn, kan du komme hjem med flere stykker flot tøj. Ofte bliver det nogle mere personlige fund til en ellers mainstream garderobe. Kast dig ud i det, brug fantasien lidt og giv dig i kast med nogle sjove og hyggelige stunder i genbrugen. Skulle nogle at disse indkøb vise sig at være et flop, kan du også her glæde dig over, at du ikke lige har spenderet flere tusind kroner på det, men med god samvittighed give det videre eller smide det tilbage til genbrugen.

En makker til genbrugen er Second Hand butikker. De bliver ofte klarificeret som de lidt ”finere” genbrugsbutikker og dermed også lidt dyrere. Flere gange finder du tøj derinde, hvor mærket stadig er på. Tøjet er derfor tit helt nyt, men til gengæld rigtig billigt, i forhold til den originale butikspris.

Hvis genbrug ikke er noget for dig, er der en anden måde at spare penge på, men det kræver at man tør være lidt kæk. Er du ude på en rigtig shoppetur med veninden eller kæresten og har hænderne fyldt med lækre vare, er der en chance for at ekspedienten vil give jer en bedre pris på varerne. En anden mulighed kan være, hvis du i en butik falder over et stykke tøj, hvor der er en fejl eller tøjet ikke er i ordentlig stand. Det kan være tøjet er beskidt eller en syning er gået op, her kan du ofte få slået noget prisen.

Spørg ekspedienten om han eller hun ikke kan give dig et afslag i prisen, nu hvor varen ikke er i sin oprigtige stand. Du kan altid selv vaske tøjet, fikse syningen og dermed gå fra butikken med et nyt stykke tøj til billige penge.

Gå på jagt på tøjmarkeder

Det lyder umiddelbart, som endnu et marked eller outlet, men disse tøjmarkeder, er sæsonbestemte markeder, som findes på Godsbanen i Aarhus, ofte egnet til studerende. Ofte afholdes de på Godsbanen, men når det virkeligt er billigt og specifikt til studerende, bliver det holdt i universitets studenterhus. Her kommer ofte hundredevis af unge og stiller boder op med brugt tøj, de gerne vi skille sig af med til billige penge.

Her befinder vi os ofte i en bestemt aldersgruppe for 20-27 årige og det meste du kan finde, er ordenlige tilbud og spændende fund, du ikke finder andre steder. Alle er studerende, alle er på SU og alle kender værdien af penge og vil gerne lave en god handel. Det er en sjov dag for dig og veninderne, så tag hinanden under armen og shop med god samvittighed. Andre tiltag som ’Byt til Nyt’ er også blevet et udbredt hit blandt unge.

Tag tøj med du ikke selv vil have længere og byt med andre til nyt tøj uden at bruge en krone. Alle der går op i mode og elsker at slippe deres fantasi lidt løs, men er presset økonomisk, burde tage et smut forbi sådanne markeder på universitetet. Alle er velkomne, studerende såvel som ikke-studerende. I vores digitale tid er det også blevet muligt med online tøjmarkeder.

De fleste er aktive på Facebook og tiden på Facebook kan, til tider, bruges på noget så fornuftigt som at shoppe tøj til fornuftige priser. Facebook er blevet en kilde til mange ting og ’ting til salg grupper’ er blevet meget udbredt. Ofte kan du blive medlem af en gruppe nær din egen by og se hvad folk ligger inde med, som de gerne vil sælge. Ofte kan du foreslå en pris og sammen med sælgeren komme frem til en rimelig pris, som begge parter er tilfredse med.

Noget er brugt tøj og noget har aldrig været brugt, da størrelsen ikke passede eller man blot fortrød et køb, der ikke kunne byttes igen. Det kan være et kig værd, se om nogen har et godt tilbud lige til dig uden dit dankort skal brænde.

Modeblogs

Modeblogs er blevet en stor kilde til at holde sig opdateret på moden rundt omkring i verden. Blogging bliver kun større og større i takt med udbredelsen af de sociale medier og ofte er disse bloggere frontløbere når det kommer til mode trends. Mode blogs skriver ofte om de dyrere modemærker og giver deres bud på de fede nye trends og anderledes sammensætninger.

Her gives der ofte også tips og tricks til alternativer til moden og forslag til, hvor de gode tilbud kan findes, i stedet for de dyre modebutikker. Modeblogs såsom ’Man Repeller’, ’Nemesis babe’ og ’you better be fierce’ er blot nogle af de hippe blogs, som kommer med deres friske pust til modeverdenen. Ofte kan du også på modeblogs, eller generelt gennem sociale medier, opsnappe online rabatkoder til at shoppe for på nogle af dine yndlings hjemmesider. Det hele handler om at være opmærksom og holde øje med de gode tilbud.

På modeblogs kan du også være sikker på, at være på forkant med, hvor de gode loppemarkeder er og dermed gøre et kup. Flere modebloggere er desuden begyndt at holde store loppemarkeder i landets største byer, hvor du kan købe både brugt og ubrugt mærketøj til store besparelser.

Online shopping: sådan sparer du penge

En anden mulighed for at spare penge er online shopping. Online shopping er en rigtig god mulighed, når det kommer til at shoppe tøj fra andre markeder, end blot det danske og samtidig få mode til en god pris. Mange kendte webshops holder flere gange årligt kæmpe store udsalg, hvor de sælger det meste af deres tøj til store rabatter.

Det at holde sig opdateret på de forskelige online butikkers rabatter og udsalgsdage kan dog være en jungle. Alle mulige forskellige mails roder inde på din indbakke, men hvor længe gælder dine rabatkoder? Skal man shoppe for et bestemt beløb for at få rabatten? Hvor finder du de bedste online tilbud samt rabatter? Det hjælper at få skabt et overblik, så online shopping bliver nem og overskuelig. Et nyt koncept som gør det nemmere for dig, når du shopper på nettet, kaldes ’Honey’. Honey samler de relevante rabatter fra diverse shopping sider, som du befinder dig på.

Du skal bruge Google Chrome som browser og derefter installere den app der hedder ’Honey’. Når du har hentet ’Honey’ ned fra Google, kan du se et lille ’h’ i højre hjørne, som samler alle de promokoder der er tilgængelige. Du slipper for at lede alle e-mails igennem, for at finde de forskellige rabatter og holde styr på deres udløbsdato. Du undgår på denne måde også, at tro du har en rabatkode, som viser sig at være tre år for gammel.

Honey viser alle tilgængelige rabatter, og viser hvornår de sidst har virket. Det er nemt, det er smart og en kæmpe hjælp. En anden måde at spare penge på, som henvender sig specifikt til studerende, er ’MyUnidays’. Her kan du anvende dit studiekort og score lækre rabatter, hvilket også gælder i mange butikker, ikke kun online.

ASOS, Topshop og Urban Outfitters er kendt for at have studierabatter. Du logger ind med dit studie-ID via en portal og herefter er der rabatter i massevis på flere forskellige mærker. En dag som henvender sig til alle, ikke kun de studerende, er Black Friday, et amerikansk koncept som de fleste ikke helt forstår. Det er en gang om året og lidt specielt, at vi anvender denne dag hjemme i lille Danmark, men uanset hvad, er der penge at spare på denne dag.

På Black Friday, som i år falder d. 25. November, er der kæmpe udsalg i butikkerne såvel som online. Find ud af hvad du ikke kan leve uden og slå til når Black Friday melder sig.

Der er dog et vigtigt element at have for øje, når man shopper online. Det er nemt, det er hurtigt at bladre igennem tøjet, smide det i kurven og købe det som sidder flot på modellerne. Det er ofte gode, billigere alternativer, men pas på du ikke falder i fælden; det er så nemt bare at trykke, på det du vil have og få det sendt til din dør, men det er stadig penge.

Pasform, tøjets kvalitet samt udseende, er ikke altid, som det ser ud på hjemmesiden. Ydermere er det vigtigt at tjekke hvordan deres policy er, når det kommer til at refundere, bytte og få pengene retur, hvis du fortryder dit køb. Undersøg forsendelses prisen og læg den pris sammen med dit køb. Nogle onlineshops er blevet store på at have gratis forsendelse, som for eksempel ASOS.

De tager nu også deres vare retur og betaler for fragten. Onlineshopping er et godt alternativ, men undersøg hjemmesiderne og overvej dit køb inden du kaster det i kurven. En anden essentiel faktor, der kan hjælpe dig med at spare penge, når du mangler nyt til tøjskabet er, at overveje tidspunktet du shopper på. Alle kender til de store udsalgs dage som januar- og sommerudsalg.

Hver butik skal gøre klar til sæsons nye kollektion og kan dermed have høje rabatter og lækre tilbud til billige penge, også i de dyrere butikker. Her skal man have en ide om, hvad man går efter. Det kan virke malplaceret at købe en bikini i efteråret eller en vinterjakke i april, men ved at gå på jagt efter specifikke køb, kan du virkelig gøre dig nogle fede fund og spare mange penge.

Lav et budget til dig selv

Udover de massevis af tips og tricks der er til rådighed for, at spare penge når du shopper, kan det også være en fordel at lave sig et overblik over ens økonomi. Skab dig en ide om, hvor mange penge du i realiteten kan bruge på tøj, uden at det betyder overtræk og havregrød tre gange om dagen. En start på en velfungerende økonomi, kan være at kortlægge udgifter og indtægter, især hvis du er studerende på SU og ved, at der skal holdes styr på de penge, der er at gøre med hver måned.

Det kan ofte virke uoverskuelig at få det hele til at hænge sammen på SU og stadig have plads til fornøjelser, når huslejen, regningerne og madplanen er betalt. Et budgetskema kan være en stor hjælp til ikke, at ende i økonomisk pressede situationer hver måned. Det er ikke en direkte vej til en bedre økonomi, men det kan give dig et overblik over dine indtægter og udgifter. Dermed har du selv en klar ide om, hvad du bruger på forskellige ting i din hverdag.

Med andre ord får du med et budgetskema sat præcise tal på, hvor meget du bruger på dine forskellige udgifter. Selvom det kan tage lidt tid, at få lagt sig et budget og skabt sig et overblik, er der kun fordele ved at brygge det sammen. Du finder ud af, hvad du bruger dine penge på. Du får overblik og kan have flere fornøjelser med god samvittighed.

Du undgår dermed en masse unødvendig stress, små regnskaber og en dårlig daglig økonomi. Du kan få lagt alle faste regninger ind, så du ved, hvad du har at gøre med hver måned og lade betalingsservice tage sig af det. Påviser du økonomisk bevidsthed, bliver din bank også kun gladere for at samarbejde med dig og det er en fordel i det lange løb, hvis man en dag skal låne et større beløb i sin bank. En anden mulighed kunne være at sige, hver tredje måned er shoppe måned.

Plej dit shoppegen og få flere poser med hjem. Ofte når vi shopper sporadisk hele tiden, mister vi overblikket over de penge vi bruger hist og her. Det føles som et par få hundrede kroner og det er jo ’okay’ og ’nærmest ingenting’. Men når vi så faktisk har brug for noget, eller har fundet et par dyre støvler fra ”& Other Stories”, er der ikke penge til det uden at trække på kassekreditten.

Ved at have et budget og shoppe knap så ofte, har du et bedre overblik over, hvad du har og ikke har. Hvilket tøj du køber, hvad du vil have, hvad der passer sammen og hvor mange penge du har at bruge for.

En anden side af moden

Mode er og bliver altså meget mere end et stykke stof, der forhindrer nøgenhed. Mode skaber en stammekultur baseret på genkendelse og anerkendelse på tværs af nationalitet og socialgrupper. Det er en identifikation med den livsstil et mærke repræsenterer.

Økonomi er altså en gentagne og dermed vigtig faktor, når vi diskuterer mode. Modebranchen er en aktiv del af en dynamisk global økonomi. Men der er en anden side af den glamourøse modeverden. Fra et økonomisk perspektiv var modebranchen en af forløberne, til det vi i dag kender som ‘outsourcing’.

Tøjfabrikationen blev distribueret eller eksporteret til lande med betydeligt lavere produktionsomkostninger, som vi også kender i dag. Siden 1990’erne har der eksisteret en heftig debat om modebranchens arbejdsforhold og deres praksis af outsourcing af produktionen til lavere lønninger, ofte under kummerlige forhold i ulande.

Udover over den omfattende forurening, som produktionen ofte skaber i ulandene, profiterer virksomheder stort på lav timeløn samt børnearbejde. Ifølge Naomi Kleins "No Logo" fik Nike i 1997 produceret sit tøj i Wellco Factory i Kina. Lønnen her var 0,16 US dollars i timen, arbejdsugen 74-84 timer med 11-12 timers skift og der var ingen fridage.

Her ses en negativ side af den ellers så glamourøse mode vi alle længes efter at få i vores hænder. At disse forhold stadig eksisterer kan for nogle forekomme forkasteligt og uforståeligt. Vi er flere hundrede år tilbage, når vi tænker på sådanne omstændigheder i Danmark.

Virksomheder som dette bliver ofte betegnet som ‘sweatshops’ og tog form under industrialiseringen i 1800-tallet, hvor en fabrik eller værksted producerede tøj under elendige og kummerlige forhold. Arbejderne stod overfor ekstremt lave lønninger, umenneskelige arbejdstider og afstraffelse var hverdags kost, for dem ikke nåede deres arbejdsopgaver. De ilande der outsourcer står altså med en kæmpe profit og pengene strømmer til, mens forskellen til de ulande, der producerer for dem, vokser. Det er ikke kun i ulandene at disse forkastelige forhold for lov til at florere og eksistere.

I en by som New York, modemekka og samlingspunkt for modeugen, har 63% af tøjindustriens fabrikker ulovlige arbejdsvilkår. Her arbejder illegale indvandrer under forkastelige forhold, da jobmulighederne er få. Dior, Louis Vuitton, Chanel, Karl Lagerfeld - mode er glamourøst, det er stilling og status, det er smukt, det er næsten et kunstværk, når det udstilles på en smuk model ned af catwalken eller vises i modemagasinerne. Men før du bruger alle dine penge på de rigtige mærker, før du lægger al identitet, i det stykke tøj du tager på næste morgen, er det værd at huske, at mode også har en anden side.

I takt med at bevidstheden om disse kummerlige arbejdsforhold, har bredt sig i det globale samfund, er bæredygtig tøj blevet en ny trend inden for modeverden. Sammen med fokusset på global opvarmning og forurening, vil bæredygtig, økologisk tøj gøre sit for at gøre kloden til et sundere og bedre sted. Folk er vilde med ideen, H&M har blandt andet taget bæredygtig branding til sig og lancer snart, for første gang, en bæredygtig tøjlinje. Pengepungen skal dog brænde en smule, da prisen på bæredygtig tøj kan være krydret.

Det er et klogt træk at kaste sig ud i dette, i en verden hvor folk bliver mere og mere opsatte på at leve økologisk, mindske forurening og dermed føle, at de gør en forskel ved også at shoppe bæredygtigt. Det er et økonomisk velovervejet træk fra modebranchens side og mange tror på at dette kan være vejen frem.

Uanset om folk elsker eller frastøder modetrends og modens udvikling, bliver vi alle på den ene eller anden måde påvirket af det og dermed en del af modesamfundet. Mode er tilstede overalt. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det en del af samfundet og modeindustrien er en kæmpe økonomisk kilde, som danner grundlag for massevis af job, innovation, fremgang og succes.

Mode er dyrt, men vi svømmer i alternativer, der gør det muligt at føle sig trendy til overkommelige priser. Vi er storforbrugere, vi køber nyt hele tiden og kassere det gamle, selvom det ikke har nået sin udløbsdato. Vi er spontanshopper, vi lever i nuet og vil have nyt hele tiden. Dermed er det også blevet nemmere at holde store tøjmarkeder, gå i genbrugsbutikker og sælge sit tøj på trendsales.

Hvad der er dit fejlkøb, kan blive til et fund for en anden. Samfundet er i konstant udvikling og moden følger trop. Vi skal hele tiden omstille os, holde os opdateret og købe nyt for at være en del af det moderne omskiftlige samfund. Så længe du kender dine muligheder bliver det nemmere, billigere og ofte sjovere at gå på jagt efter de ting, du mangler i det klædeskab.