Medlemsfordele i supermarkeder

Fra købmand til supermarkedskæde

Siden mennesket begyndte at specialisere sig i forskellige arbejder i stedet for at forsyne sig selv fra egen mark, har der været et behov for at få det daglige brød andetsteds fra. Man har startet med at bytte varerne, men i takt med udviklingen af penge som et universelt betalingsmiddel og efterspørgslen på forskellige varer har deciderede købmænd, der køber ind fra producenter og sælger til forbrugere defineret, hvordan dagligvarerne havner derhjemme på køkkenbordet. Vi har ikke altid haft Kvickly, Netto og Dagli’Brugsen, men tanken bag er faktisk ældre end man lige går og tror.

Forbrugerne fandt hurtigt ud af, det var smart at organisere sig i foreninger med købmændene om, hvad der skulle indkøbes til lagrene og imod den hjælp fik medlemmerne særlige fordelagtige ordninger, når de skulle købe ind. Disse brugsforeninger blev organiseret i 1896 under navnet Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger, FDB, men skiftede i 2013 navn til COOP. COOP har udviklet sig meget og er efterhånden mere end bare en brugsforening - det er også et telefonselskab, en bank og ganske nyligt: en crowdfundingplatform for fødevarer. Læs mere om dette fænomen i vores artikel om crowdfunding.

Ind i varmen?

Selvom COOP er den eneste reelle brugsforening i Danmark, har tanken smittet af på resten af branchen. Som medlem af et supermarked kan man, udover at følge med i nyheder fra sit foretrukne supermarked, også høste forskellige tilbud og medlemsfordele. Tilbuddene spænder vidt og varierer fra supermarked til supermarked - COOP er stadigvæk den største medlemsforening med 1.6 millioner danske kunder - men det gennemgående træk er rabat på udvalgte dagligvarer.

For COOP er der nye ugentlige tilbud, der er forbeholdt medlemmer og Føtex har lanceret en særlig rabat for økologiske varer for medlemmer. Derudover har tyskejede Lidl for nylig kastet sig ud i et rabatprogram, Lidl+, meget lig COOP’s i en række københavnske butikker.

Selvom udgangspunktet er rabatter på dagligvarer, har COOP udvidet sin forening til også at tilbyde rabatter på andre varer og tjenester. Som medlem kan man få rabat på alt fra slowjuicere til havemøbler, få det månedlige forbrugsmagasin Samvirke eller oprette en bankkonto i COOP’s egen bank. Du optjener også point, der kan benyttes til indkøb i stedet for dine hårdt optjente penge.

Det koster 200 kroner at melde sig ind i foreningen, så det skal selvfølgelig afvejes, om man er opmærksom på at benytte sig af tilbuddene og de services, der følger med - kan man det, er de 200 kroner at betragte som en investering.

Op på mærkerne

I en travl hverdag kan det indimellem være irriterende at skulle forholde sig til mærker og kuponer, der bliver udløst af dit indkøb, men det kan indimellem betale sig at samle på de små papirlapper. Du kommer ikke til at indløse rabatter på mælk og havregryn, men typisk på en række specialvarer af producenter, supermarkedskæden har indgået samarbejde med. Det kunne være køkkengrej, parfumer eller sportscykler.

Et godt råd er at indrette enten et rum i din pung eller en kuvert, der er forbeholdt samlemærkerne. For det meste deler supermarkederne også et hæfte ud, samlemærkerne kan klistres i - hæng det op på køleskabet derhjemme, så glemmer hverken du eller nogen andre i husholdningen det, når der skal købes ind.

I Danmark er de fleste supermarkeder en del af enten Dansk Supermarked Group eller COOP, hvor det er koncernen, der typisk samarbejder med et firma om samlemærker, så du kan få mærkerne i alle forretninger i koncernen. Eksempelvis kan man lige nu få mærker til taskefirmaet Wenger i alle COOP’s forretninger.

En dyr fornøjelse

Visse supermarkeder har også eksperimenteret med andre goder, der bliver udløst af indkøb for en hvis mængde. I 2015 havde Dansk Supermarked en enorm succes med de såkaldte dyrekort. De kom i en pakke med fire samlekort med dyremotiver og fakta om dyret.

De 140 forskellige samlekort kunne man forsøge at samle i dertil indrettede samlehæfter eller bytte sig til på store byttedage arrangeret for børn og deres forældre. Nogle forældre tændte dog forarget op for de sociale medier, da deres børns chancer for at få de særligt sjældne dyrekort var mikroskopiske. I en analyse fra DR kom det frem, at en 95% chance for at få alle dyrkortene krævede indkøb for 76.400 kroner - det resulterede i en klage til forbrugerombudsmanden med 1000 vrede forældres underskrift. Kampagnen er ikke blevet gentaget siden.

En app til indkøb

Supermarkederne er blevet bevidste om, at de fleste danskere efterhånden har en smartphone. Ens smartphone kan være en god allieret i supermarkedet de dage, man kan blive forvirret over den stress og jag, der indimellem præger indkøbsturen, hvis man har glemt indkøbssedlen, samlemærkehæftet eller en udgave af tilbudsavisen. De fleste supermarkeder har nemlig fået apps, hvor man kan læse tilbudsavisen, opdatere og dele indkøbslister eller gemme sine samlemærker digitalt.

Så sparer man besværet med at gemme på papirlapper, noter og krøllede tilbudsaviser.

Digitaliseringen af indkøbsoplevelsen er i en rivende udvikling og måske er den klassiske indkøbstur under forandring på grund af den teknologiske udvikling. Med fokus på bæredygtighed og klimavenlighed har Dansk Supermarked lanceret appen ’Mad Skal Spises’, hvor kunder og medarbejdere opfordres til at dele billeder og placering af nedsatte datovarer, så man undgår madspild. Det er smart for både kunde og butik.

Rema1000 har også i bedste deleøkonomiske stil lanceret et indkøbsprogram kaldet ’Vigo’, hvor kunder kan dele hinandens indkøbslister, så man, hvis man har plads i bæreposerne, kan købe ekstra ind for naboen og tjene en skilling. I en hektisk hverdag, hvor man måske ikke lige kan nå at købe ind, inden man skal hente børn eller nå et møde, er det en praktisk måde at sørge for ugens dagligvarer.

En ny måde at købe ind?

Apps som Vigo og Mad Skal Spises er måske bare et udtryk for en større tendens for indkøb: teknologien gør det nemmere og mere overskueligt at købe ind, og i bl.a Føtex ser man, at mange kasser er selvbetjente - måske fremtidens daglige indkøb bliver automatiseret? Webshopgiganten Amazon har allerede i Seattle, Washington lanceret prototypen på en dagligvareforretning, hvor man som kunde går ind og tager de varer, man behøver, for derefter automatisk at betale dem via smartphone, når en scanner bipper dem på vej ud af forretningen. Hvordan mon brugsforeningerne og kundefordelsprogrammerne tilpasser sig denne nye udvikling? Man kan forestille sig mange mere eller mindre realistiske scenarier med automatisk opfyldning af køleskabet eller droneudbringning af dagligvarer - supermarkederne konkurrerer jo trods alt med hinanden og prøver at skille sig ud af mængden. Hvem ved, hvilke fordelagtige tiltag, fremtidens kundeforeninger vil tilbyde?

Det kan betale sig at sætte sig ind i supermarkederne og deres kundefordelspolitik - også mere end bare at kigge i tilbudsaviserne - der er penge at spare på både stort og småt.

Det kan være svært at orientere sig i supermarkedernes medlemsfordele, derefterhånden er mange og forskellige. Selvom COOP på mange måder tilbyder det bredeste spektrum af kundefordele, tilbyder de øvrige supermarkeder også deres nicher. Vi har her prøvet at samle og sammenligne de danske supermarkeders medlemsfordele, særlige tjenester og tilbud - så kan du få et overblik over, hvilke medlemskaber eller tjenester du kunne overveje at bruge.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med MONEYBANKER, ønsker du at vide mere om lån ellerøkonomi kan du læse artiklen her.