Glæden er stor blandt mange unge mennesker som netop er kommet ind på deres drømmestudier. Men når glædesrusen har lagt sig er den næste tanke ofte, hvordan boligjagten skal gribes an.

Hvert år meldes der om ekstrem konkurrence på boligmarkedet i bl.a. Århus og København, hvor der for et mindre kollegieværelse kan være flere hundrede ansøgere. Udbuddet passer ikke til efterspørgslen, hvorfor private udlejere stort set kan fastsætte deres egne priser.

Fra 2010 til 2016 er den gennemsnitlige husleje i København steget med 51 procent, mens den i samme periode er steget med 34,8 procent i Århus, 28 procent i Aalborg og 23 procent i Odense. Den landsgennemsnitlige stigning var på 16 procent ifølge Danmarks Statistik, hvilket altså er væsentlig under stigningerne i landets største byer.

Lav lejestigning på almennyttige boliger

På almennyttige boliger har stigningen været på 16,6 procent, hvilket afspejler den store prisforskel mellem det private marked og den almene boligsektor.

De 10 største byer viser med stor tydelighed, hvor stor prisforskellen faktisk er. Nedenfor angives kvadratmeterprisen på privat udlejede samt almennyttige boliger, den samlede husleje for et lejemål på 39m² og hvad den anbefalede indtægt pr. måned minimum bør være. Indtægtskravet er fastsat ud fra, at huslejen maksimalt må udgøre 29% af den samlede bruttoindtægt.

Kigger man udelukkende på kvadratmeterprisen er det interessant at prisforskellen på det private boligmarked er på 8 kr. pr. m² mellem Århus og Roskilde (Århus 111 kr. – Roskilde 103 kr.). På det almennyttige boligmarked er det imidlertid Roskilde, som har den højeste pris pr. m². Her skal du betale 78,50 kr. pr m², mens du kan nøjes med at betale 61,50 kr. pr. m², hvis du lejer dig ind i Århus.

Markante prisforskelle

Som prisen pr. kvadratmeter tydeligt viser, så er der store prisforskelle mellem det almennyttige og private boligmarked. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i lejemålet på 39 m², hvilket giver følgende prisforskelle:

Så stort billede her

Den månedlige prisforskel er mest markant i København og Århus med henholdsvis 2.395,38 kr. og 1.930,50 kr., mens de mindste besparelser opnås som lejer i Kolding, Horsens, Vejle og Randers.

Det private marked presser de unge

Baseret på ovenstående tabeller er det klart mest økonomisk for studerende at bo til leje i almennyttige boliger, men udfordringen er dog, at der kun er et begrænset antal almennyttige boliger på markedet. Som det fremgår af nedenstående tabel, så er der langt fra boliger til alle studerende, hvilket særligt skaber en ubalance i udbud og efterspørgsel op til studiestart.

I forhold til udbud af uddannelsesretninger og studieinteresse fra studerende er København kvantitativt foran Århus, hvorfor også boligefterspørgslen er størst i hovedstaden. Ud fra tabellen over antallet af almennyttige boliger er det derfor yderst interessant, at der er over dobbelt så mange almene ungdomsboliger i Århus (6.827) sammenlignet med København (3.343). Det samme gør sig gældende i sammenligningen mellem Aalborg og København, hvor der i den nordjyske studieby er 6.067 ungdomsboliger. 

Som ung studerende kan man med fordel søge om en familiebolig i København, da der procentuelt er større chance for at få tilbudt et sådan lejemål. Ifølge Landsbyggefonden er prisen pr. kvadratmeter lavere på familieboliger, hvorfor der også kan være en økonomisk fordel ved at gå sammen med andre, når der skal findes en løsning på boligudfordringen.

SU-satsen er i 2017 på 6.015 kr. pr. måned før skat for udeboende studerende (kilde: SU.dk).  Samtidig er der også restriktioner på, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Derfor kan huslejen ikke ’blot’ reddes ved at arbejde fuld tid ved siden af studiet. Selvom dette ofte heller ikke ville kunne lade sig gøre, da studierne som regel er relativt tidskrævende både ift. klasseundervisning og selvstudie.

Skriv dig op flere steder i god tid

På baggrund af den store økonomiske besparelse ved at bo til leje i et almennyttigt lejemål, kan der være tilsvarende stor efterspørgsel. Er du interesseret i at undersøge, om der er ledige lejemål i et givent område, kan du med fordel bruge den digitale platform DanmarkBolig.dk. Her kan du bl.a. benytte dig af fleksibel udlejning til at komme foran i køen, hvis du f.eks. er ung i arbejde eller ung under uddannelse.

Hos almennyttige boligselskaber kan du betale et gebyr for at komme på venteliste til deres boliger. Jo længere tid du har betalt dette gebyr jo mere anciennitet opbygger du, hvorved du har større muligheder for at få den ønskede bolig tilbudt.

Det kan synes som ærgerlige penge at betale, mens du opbygger ancienniteten og måske ikke har behov for en bolig på det givne tidspunkt. Måske ved du ikke engang, hvor i Danmark du skal studere og dermed får brug for en bolig. Regnestykket synes dog forholdsvist simpel, da den månedlige besparelse ved særligt lejemålene i København og Århus er så store, at selvom man har betalt f.eks. 500 kr. årligt i fire år for at stå på venteliste, er det potentielt tjent ind allerede efter den første måned.

Yderligere information

De almennyttige boliger udbydes af selvejende boligorganisationer med selvstændige budgetter. Kommunerne er med til at sikre at huslejen ikke overstiger et fastsat beløb, hvormed det sikres at det er muligt for den brede del af Danmarks befolkning at betale den månedlige husleje. Pr. 1. Januar 2015 boede en sjettedel af Danmarks befolkning til leje i den almennyttige boligsektor svarende til 963.949 personer.

Sådan er undersøgelsen udarbejdet

Til undersøgelsen er anvendt forskellige kilder til at belyse forskellige aspekter. Vi har nedenfor angivet, hvilke kilder vi har anvendt til hvilke formål, hvormed andre har mulighed for at forfine vores undersøgelse samt udarbejde en opdateret udgave i fremtiden.

Priserne fra det private boligmarked dateres tilbage til 2015 uden mulighed for at få adgang til nyere prisdata. Derfor er kvadratmeterpriserne fra det almennyttige boligmarked ligeledes indhentet fra 2015, selvom Landbyggefonden hvert år udarbejder en rapport med de nyeste prisniveauer. Dette er sket for at kunne foretage den mest retvisende sammenligning.

Indtægtskrav

Til at fastsætte indtægtskravet er rapporten "Households below a minimum income standard: 2008/09 to 2013/14" fra Loughborough University Institutional Repository anvendt. Denne rapport advokerer for at maksimalt 29 procent af en persons bruttoløn bør allokeres til månedlig husleje. Læs hele rapporten her: https://dspace.lboro.ac.uk/dspace-jspui/bitstream/2134/20683/1/households_below_a_minimum_income_standard_2008_9_to_2013_14.pdf

Priser fra den private boligsektor

Kvadratmeterpriserne på de 10 største byer i Danmark er hentet fra BoligPortal, som i august 2015 undersøgte priserne. Få indsigt i undersøgelsen her: http://boligportal.dk/blog/2015/08/21/kvadratmeterpriser/

Priser fra den almennyttige boligsektor

Kvadratmeterpriserne på de almennyttige boliger er indhentet fra Landbyggefondens rapport "Husleje- og udgiftsstatistik 2015", hvor priserne opgøres som en årlig kvadratmeterpris. For at gøre det sammenligneligt med det private boligmarkeds månedlige priser, har vi omregnet den årlige udgift om til den månedlige.

Undersøgelsen er udarbejdet af MONEYBANKER.