Mænd får mere ud af deres pensionsopsparing

Lånetilbud er opdateret d. 25/04-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

  • Indholdsfortegnelse

    3 punkter

  • Læsetid

    7 minutter

  • Siden er opdateret

    25/04-2024

Konklusionen er klar: mænd får mere ud af deres pensionsopsparing. Det er hvad den nye rapport, “Sådan sparer danskerne op i 2016”, viser. Rapporten er udarbejdet af Nordea, og har spurgt 1.006 danskere mellem 18 og 65 år om deres opsparing.

Du kan læse hele rapporten via linket her, eller du kan læse resten af artiklen for at få hovedlinjerne.

Hvor ligger forskellen mellem mænd og kvinder?

Den store forskel på mænd og kvinders pensionsopsparing, er at kvinderne som oftest vælger at sætte hele deres pensionsopsparing ind på en bankkonto. Mændene derimod, benytter sig af forskellige muligheder til deres pensionsopsparing, og sætter deres penge i obligationer, aktier og private pensionsopsparinger. Mændene benytter sig altså af forskellige opsparingsmetoder, hvor kvinder kun benytter sig af en metode.

Hele 42% af de adspurgte kvinder benytter sig udelukkende af bankopsparing, hvor kun 28% af mændene gør det samme.

Ifølge rapporten forklares denne forskel med, at kvinderne er afskrækket fra at bruge for eksempel aktier som opsparingsmetode, på grund af usikkerheden forbundet med det, samt at den økonomiske krise stadig spøger i folks bevidsthed. Det er dog netop denne forskrækkelse der gør at kvinderne får mindre ud af deres opsparing.

Hvilke konsekvenser har denne tendens?

Der er tre problemer forbundet med denne tendens. Den største konsekvens, er at man med en almindelig bankopsparing, får det laveste renteudbytte, og det er her at kvinderne taber deres penge. Der er større udbytte forbundet med at sætte pengene i aktier eller obligationer, og dermed får mændene mere ud af deres opsparinger.

Samtidig har den lave inflation den konsekvens, at kvindernes opsparing mere eller mindre udhules, og dermed har kvinderne svært ved at opretholde deres købekraft. Dette hænger endvidere sammen med det sidste problem: nemlig at kvinderne også lever længere end mænd, og derfor bør kvinder også spare mere op end mænd. I bund og grund er det altså ikke fordi kvinder er dårligere end mænd til at håndtere deres økonomi, men tendensen skyldes en sikkerheds- og tryghedsfornemmelse i forhold til ens fremtid.

Hvad kan du gøre for at få mere ud af din opsparing?

For at få mest ud af din opsparing, kan du gøre forskellige ting. Først og fremmest kan du vælge at sætte dine penge i de alternative opsparinger, som er nævnt tidligere i artiklen.

Hvis du ikke ønsker at benytte dig at de alternative opsparingsmetoder, kan du med fordel undersøge hvilke banker der giver dig den højeste rente på dine pensionsopsparinger. Du kan enten forhøre dig hos dine lokale banker, eller benytte dig af forskellige hjemmesider, hvor du kan sammenligne bankers rente ved at taste forskellige oplysninger ind. Hjemmesiden viser dig derefter hvilke banker der har de mest fordelagtige renter.

Du bør være opmærksom på at disse rentesatser ofte er faste og du kan derfor ikke forhandle dig til en bedre rente. En rente på 1% på din pensionsopsparing er meget almindeligt.

Derudover bør du være opmærksom på, at hvis du vælger at flytte din opsparing til en anden bank, vil du ofte vil blive bedt om at binde din opsparing til banken, i en periode på 2-3 år. Dette gøres for at forhindre at bankerne får kunder ind der flytter sine penge. Hvis du indgår sådan en aftale, er det dyrt at bryde aftalen igen, hvis du alligevel vælger at flytte dine penge, før perioden er udløbet.