Inden du vælger at indgå i et ægteskab er det en god ide at undersøge, hvordan din partners økonomi er. Det er ikke det mest romantiske, men det kan gå hen at blive det mest fornuftige. Læs her hvorfor.

Danskerne skylder lige knap 100 milliarder kroner til SKAT. Mere præcist har det offentlige i Danmark 98,1 milliarder kroner til gode hos de danske borgere, hvilket er det højeste tal siden man for første gang begyndte at opgøre gælden inde hos skatteministeriet. Det er ikke i hele landet skattegælden er et lige stort problem. I kortet nedenfor er der samlet en top 10 over kommuner med den største skattegæld pr. indbygger fordelt på i alt 98 kommuner i landet, og størstedelen af skattegælden skal inddrives på Sjælland.

Helt tilbage fra 1925 og frem til nu har ægtefæller i et formueretligt henseende været betragtet som selvstændige individer. Men når det kommer til det skatteretlige system er situationen en lidt anden. I dag følger skatteretten ikke det civilretlige system i den forstand, at ægtefæller betragtes som selvstændige individer, selvom netop dette faktum bliver mere og mere anerkendt i det samfund vi lever i i dag. Dette betyder, at sambeskatningssystemet kan føre til civilretlige konsekvenser.

Infoboks
Sambeskatningssystemet:  En måde hvorpå en ægtefælle kan komme til at hæfte for den anden ægtefælles skattegæld.

 

 

De civilretlige konsekvenser

At hver ægtefælle er selvstændige formuesubjekter betyder i bund og grund, at hver ægtefælle alene hæfter for sin egen gæld og ikke sin ægtefælles. Hvis manden i forholdet for eksempel tager et lån på 20.000 kr. for at kunne tage på sommerferie med familien til Frankrig, er det ligeledes manden, der hæfter for dette lån da det er hans underskift der fremgår af papiret. Dette princip kaldes i ægtefælleformueretten særråden og særhæften og disse regler gælder uanset om ægtefællerne skulle have fælleseje eller særeje som deres formueordning.  Dette betyder altså, at hvis en kreditor vil sikre sig muligheden for inddrivelse af gæld hos den anden ægtefælle er den pågældende kreditor nødt til udtrykkeligt og fuldstændig klart at aftale dette med den anden ægtefælle. Dette er det klare udgangspunkt i dansk ret. Der er dog en meget væsentlig undtagelse til denne hovedregel i det øjeblik det er SKAT, der er kreditor. På baggrund heraf er det relevant at kigge på danskernes gæld. Nedenstående grafer illustrerer danskernes samlede gæld fordelt mellem kvinder og mænd i en række aldersgrupper fra 2014 til 2015.

Infoboks
Særråden:  Man råder selv over det man har indbragt i boet. Altså man råder selv over sine ejendele.
Særhæften:  Man hæfter selv overfor kreditorerne med den gæld man har stiftet.
Fælleseje:  Alt hvad ægtefællerne ejer og alt hvad de tilsammen køber og erhverver senere hen indgår i det man kalder et fælleseje.
Særeje:  Særeje kan bestemmes, hvilket kommer til at betyde, at aktiverne ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse. Hvis noget er gjort til særeje tilfalder det udelukkende den ægtefælle, hvis aktiv er gjort til særeje.

Se større billede her

Se større billede her

I ovenstående grafer kan man se at det er mændene, der stifter mest gæld generelt i alle aldersgrupper. Derudover ses en stigning i stiftelse af gæld blandt både mænd og kvinder fra 2014 til 2015. Dette giver altså et billede af at mænd generelt set er bedre til at stifte gæld, og at specielt kvinderne skal sætte sig ind i sambeskatningsprincippets civilretlige konsekvenser, hvis man befinder sig i et ægteskab, hvor en stor del af mandens samlede gæld er til det offentlige.

Derudover illustrerer grafen nedenunder gennemsnitsalderen ved indgåelse af ægteskab i Danmark fra 2006 til 2016 fordelt på køn. Her kan man se, at mændene generelt set er ældre end kvinderne, når de indgår i et ægteskab. Derudover ses det, at der bliver indgået flere ægteskaber mellem mænd og kvinder i 2016 end i de forrige år. Dette betyder altså, at man ser en stigning i ægteskaber i takt med en stigning i skattegæld.

Se større billede her

Sammenholder man de tre ovenstående grafer giver det et overordnet billede af, at mænd generelt set stifter mere gæld end kvinder, og at der bliver indgået flere og flere ægteskaber i takt med årene, hvor mændene er gennemsnitligt ældre end kvinderne. Ovenstående graf viser tilmed, at 2016 var det år, hvor flest blev gift siden 2006. Dette giver et billede af, at specielt kvinderne skal være varsomme mht. ægtemandens økonomiske forhold inden de indgår i et ægteskab. Derfor er det specielt væsentligt for kvinderne at se på hvad der sker med gælden når det er SKAT, der er kreditor og man lever eller lige har indgået i et ægteskab, hvor manden uheldigvis skulle være én af de mange danskere, der skylder lige knap 100 milliarder kroner til SKAT.

Hvad sker der med gælden når SKAT er kreditor?

Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle som førnævnt for sin egen gæld. Men situationen er en lidt anden når der er tale om inddrivelse af gæld til det offentlige, da der kan ske en erstatning i hæftelsen for den anden ægtefælles skat. Dette betyder altså at når der i dansk lov er tale om inddrivelse af gæld til det offentlige, har SKAT muligheden for at indkræve den skyldige skat, der tilfalder skyldnerægtefællen hos den anden ægtefælle. Det er netop her man skal være opmærksom på de civilretlige konsekvenser og ikke læne sig for meget tilbage når man befinder sig i et ægteskab hvor en af ægtefællerne står med en gæld til det offentlige. Ifølge ovenstående graf er det som førnævnt specielt kvinderne, der skal være ekstra varsomme. Det man skal være specielt opmærksom på her er de to måder hvorpå SKAT kan gå ind og ”blande sig” i den anden ægtefælles aktiver eller formue.

  • Den første måde hvorpå SKAT kan gå ind og blande sig hos den anden ægtefælle er, hvis SKAT forgæves har foretaget udlæg hos den skattepligtige ægtefælle. Herefter kan den gæld skyldnerægtefællen har, ved udlæg inddrives hos den anden ægtefælle, som hæfter for skatten med hele sin formue. Hvis manden for eksempel fremstår som den skattepligtige ægtefælle og hans bo tages under konkursbehandling betragtes dette som forgæves udlæg, og SKAT kan dermed som en slags erstatning eller anden form for sikkerhed gå ind og foretage udlæg hos mandens kone. SKAT kan herefter forlange at den værdi de vælger at tage udlæg i hos konen skal sælges på auktion, så SKAT på den måde kan få sine penge. Konens dyre pels kan altså pludselig gå hen at blive ligeså interessant for SKAT som den er for hende.  
  • Har den anden ægtefælle derimod overskydende skat, kan SKAT vælge ikke at gøre udlæg, men til gengæld modregne skyldnerægtefællens skattegæld i den anden ægtefælles skattetilgodehavende. Hvis for eksempel konen i april måned finder ud af, at hun har fået penge tilbage i skat kan man i stedet for udlæg modregne det beløb konen skulle have tilbage i skat med den skattegæld manden har.

Hvilke betingelser skal opfyldes?

Det man som ægtetælle skal være opmærksom på er, at SKAT ikke bare kan gå ind og blande sig i den anden ægtefælles økonomi. Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt før SKAT har ret til at gribe ind hos den anden ægtefælle.

  • Hvis SKAT vælger at indhente sit udestående ved at foretage udlæg hos den anden ægtefælle, skal der forgæves have været foretaget udlæg hos skyldnerægtefællen. Dvs. at hæftelsen for den anden ægtefælle først indtræder når den manglende betalingsevne bliver konstateret hos den skattepligtige ægtefælle. Så længe der er en mulighed for at den skattepligtige ægtefælle kan betale sin gæld evt. ved en afdragsordning, kan SKAT ikke blande sig hos den anden ægtefælle. Den anden ægtefælle hæfter altså kun hvis der ingen anden udvej er.
  • Den anden betingelse vedrører ægtefællernes samliv. Dvs. parterne skal være både gift og bo sammen på tidspunktet hvor SKAT forgæves foretog udlæg hos skyldnerægtefællen.
  • Den sidste betingelse vedrører selve ægteskabet. Man skal som ægtefæller have været gift og levet sammen i det indkomstår, hvor skattegælden er opstået.

Hvis disse betingelser er opfyldt skal ægtefællerne være opmærksomme på, at SKAT har ret til at gribe ind hos den anden ægtefælle. Det er derfor en god ide, at være opmærksom på ovenstående betingelser samt hvordan det forholder sig når SKAT fungerer som kreditor, hvis man i et ægteskab har mulighed for at komme i betalingsvanskeligheder overfor SKAT.

Så når du skal lede efter din næste partner du ønsker at dele dit liv med, gør du klogt i at undersøge hvordan vedkommendes økonomiske forhold er inden du indgår i et ægteskab.