Hvis du har mere end 12 kilometer på arbejde, kan du trække kørselspenge fra i dit fradrag. Her kan du læse mere om regler og vilkår for kørselsfradrag, som mange også kender som befordringsfradrag.

Regler for kørselsfradrag

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 12 kilometer til arbejde. Transportmidler og udgifterne til selve transporten spiller ingen rolle, men transporten må ikke være betalt af din arbejdsgiver.

Du kan få kørselsfradrag ved alle typer lønnet arbejde – og således også for eksempelvis studiejob eller et job med løntilskud. SU tæller dog ikke som løn, hvorfor du ikke kan få fradrag i forbindelse med transport til og fra et studie. Du kan heller ikke få kørselsfradrag ved ulønnet praktikophold.

Tjek kørselsfradraget i din årsopgørelse

Kørselsfradraget er ikke altid automatisk med på din årsopgørelse. Du skal derfor tjekke på din årsopgørelse, om kørselsfradraget er registreret. Såfremt fradraget er med på årsopgørelsen, er den regnet ud fra, at du har haft 216 arbejdsdage, som svarer til et helt arbejdsår med seks ugers ferie og seks-otte hverdage ekstra uden kørsel. Du har derfor også pligt til at rette i din årsopgørelse, hvis du har arbejdet mere eller mindre – for eksempel i forbindelse med sygedage eller hjemmearbejdsdage.

Forholdene i forbindelse med afstanden

Du skal bruge din reelle kørselsafstand mellem din folkeregister-adresse og adressen for din arbejdsplads. Det behøver dog ikke at være den korteste rute, du skal registrere. Hvis du benytter dig af offentlige transportmidler så som bus eller tog, er det stadig normalafstanden i bil, der gælder. Hvis du ligeledes har afstikkere på din rute, skal du ikke regne disse ekstra kilometer med.

Såfremt afstanden mellem din bopæl og arbejdsplads er usædvanlig lang, er der skærpede krav om, at du skal dokumentere dette.

Det er også muligt for dig at få kørselsfradrag, hvis du er bosat i enten Tyskland eller Sverige.

Kørselsfradrag sammen med andre

Det spiller ingen rolle, hvordan udgifterne til kørslen fordeles mellem passagerne. Du kan således sagtens få fradrag, selvom du har arrangeret en ordning, hvor du ikke betaler til kørslen.

Hvis kørslen foregår over Øresundsbroen eller Storebæltsbroen, er det dog kun én i bilen, der kan få det ekstra såkaldte brofradrag.

Færge eller fly som transportmiddel

Du kan få fradrag for udgifter til færge og fly, hvis de indgår i din normale transportvej mellem din bopæl og dit arbejde. Du kan ligeledes få fradrag for ekstra færgeudgifter til et øvrigt transportmiddel så som en bil, en motorcykel eller en cykel.

Derudover kan du trække udgifter til antal kørte kilometer i tilknytning til færge- eller flyveturen fra. På beregneren i TastSelv-systemet kan du beregne kørselsfradrag for de fleste færgeruter, men det er ikke muligt at beregne for fly. Det er derfor værd at bemærke, at du kan få fradrag for de første 47,76 kroner om dagen i 2016. Beløbet svarer til de første 24 kilometer, som man ikke kan få fradrag for.

Er der tale om transport på landjorden før eller efter færgeturen eller flyrejsen, skal du først beregne bundgrænsen, som ligger på 24 kilometer, i landtransporten og eventuelt derefter i færge- eller flyudgifterne.

Hvis du tjener under 310.400 kroner

Du kan få et ekstra kørselsfradrag, hvis du tjener mindre end 310.400 kroner i 2016. Fradraget nedsættes gradvist for indkomster over 260.400 kroner til 310.400 kroner i 2016. SKAT indhenter selv oplysningerne og beregner således automatisk det ekstra fradrag, hvis du er berettiget til det. Din opgave er derfor bare at indtaste dit kørselsfradrag på normal vis.