Derfor kan impulskøb ramme hårdt på pengepungen

Har du også oplevet at komme hjem med en masse indkøbsvarer, som du egentlig ikke havde brug for? Det har du sandsynligvis, for hele 70 procent af vores købsbeslutninger sker først nede i butikken. Det vil sige, at butikkerne kan påvirke kunden enormt, når han eller hun handler ind. Og det har butikkerne tydeligvis regnet ud, for de ved præcist, hvordan de kan få kunderne til at købe mest muligt.

Butikkerne er snedige

I supermarkederne er der tænkt meget over placeringen af butiksvarerne - der er intet, der er overladt til tilfældighederne, for indretningen har nemlig stor betydning for din købsadfærd.

Mælk og rugbrød er nok de dagligvarer, som de fleste handler ind af. Derfor placeres de til sidst eller bagerst i butikken, så kunden er tvunget til at gå hele vejen gennem butikken. På den måde bliver kunden også fristet af mange andre varer på vejen.

Derudover er de dyre eller kendte mærker, som for eksempel Coca Cola og KiMs, placeret i øjenhøjde, hvor de billigere discountmærker er placeret nede ved gulvet. Derfor er det de dyre mærker, du først lægger mærke til.

Det er ligeledes fristende for mange svage sjæle, at slik og chokolade er anbragt ved kassen. Men hvis du eksempelvis køber en pakke tyggegummi to gange ugentligt, kommer det til at koste dig 1.040 kroner om året.

De små køb er de værste

Impulskøb er netop farlige, fordi det typisk handler om små beløb, men af den grund har man også tendens til at impulskøbe ofte. Hvis du for eksempel køber en busbillet to gange om ugen, løber det samlet op i 2.496 kroner om året. Også take away-mad er ofte også fristende, hvis man er på farten.

Men pas på, for hvis du for eksempel køber kaffe to-go tre gange om ugen, koster det dig 3.900 kroner om året.

Hvis du jævnligt tager en taxatur, kan det også hurtigt blive en dyr affære. To ture med en taxa to gange om måneden løber op i 3.600 kroner om året.

Sådan undgår du de mange fristelser

Det kan være en god idé at lave en indkøbsseddel, inden du tager ned i supermarkedet. Hvis du kan danne dig et nogenlunde overblik over, hvor meget det samlede beløb kommer til at løbe op i, bør du lade dankortet blive hjemme, og i stedet for kun tage kontanter med. Så har du nemlig ikke råd til fristelser.

Undgå i øvrigt at lade dig friste af forskellige tilbud på varer, som du netop kun køber på grund af besparelsen. Det kan også være en god idé at nuppe en rugbrødsmad, inden du handler, for hvis du handler, når du er sulten, har du også tendens til at impulskøbe mere - især af de usunde varer.

Hvis du har en tendens til at lade dig friste af køb på nettet, bør du overveje slette dine cookies sommetider. Virksomhederne overvåger nemlig dine aktiviteter på internettet, og derfor ved de også præcist, hvilke produkter der kunne friste dig.