Hvad er Bitcoins?
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
5 punkter
- Læsetid
8 minutter
- Siden er opdateret
02/12-2024
Bitcoins er digital valuta, som derfor både kan bruges som betalingsmiddel samt til at opbevare værdi. Det er en type af valuta, som er skabt gennem internettet, og som ikke er ejet af nogen bestemt organisation. Derudover er Bitcoins også at finde på børser, hvor prisen på Bitcoins fastsættes baseret på udbud og efterspørgsel, ligesom det gøres med aktier generelt.
Hvor stammer de fra?
Idéen bag Bitcoins bygger på et P2P netværk, hvilket vil sige, at dem som benytter sig af Bitcoins henter og deler indhold samtidig for på den måde at opretholde en økonomisk valuta. Alle der benytter sig af Bitcoins har derfor et program installeret på enten deres mobiltelefon, computer eller lignende, som muliggør udvekslingen af Bitcoins. Denne udveksling bliver derefter lagret i systemet, og man kan på den måde se, hvor mange Bitcoins de forskellige brugere har.
Derudover findes der et maksimalt antal af Bitcoins, så man undgår, at de bliver værdiløse. Det er derfor blevet fastsat på forhånd, at der maksimalt kan eksistere 21.000.000 Bitcoins. Disse Bitcoins bliver dog skabt løbende af en indbygget mekanisme i systemet frem til år 2150. På det tidspunkt vil alle Bitcoins eksistere.
Anskaffelse af Bitcoins
Måden hvorpå man anskaffer sig denne valuta er dog lidt specielt. Den mest simple måde er, som sagt, at købe dem på en børs. En anden måde er at ’finde’ dem.
På grund af betalingskæderne i systemet er der en gruppe mennesker, som kaldes ’minere’, som har til opgave at godkende eller afvise betalinger i kæden. Hver gang en betaling verificeres, afgiver det en lille mængde Bitcoins. Bitcoins kan også findes via softwareprogrammer, som via repetative matematiske forsøg kan resultere i, at man finder og derfor tjener Bitcoins. Disse softwareprogrammer er dog meget krævende, og det vil derfor ikke kunne svare sig, i forhold til den mængde elektricitet det kræver, at søge efter Bitcoins på denne måde.
Når man så har tjent eller købt Bitcoins, kan man opbevare dem i en Bitcoin wallet. En Bitcoin wallet er en konto, hvorpå man kan opbevare sine Bitcoins. Denne konto kan man både have på sin egen computer eller hos et firma, som beskæftiger sig med opbevaring af Bitcoins.
Når en Bitcoin wallet er oprettet, er det muligt for brugeren at bruge og modtage Bitcoins. En overførsel af Bitcoins er meget simpel, og den foregår helt konventionelt. Alle Bitcoin wallets har en unik adresse, så her bruger afsenderen modtagerens adresse. Den adresse indsættes så i ens egen wallet, og efter man har valgt antallet af Bitcoins, som skal afsendes og godkendt antal og adressen, vil en overførsel ske.
Opdeling af Bitcoins
Eftersom der er et begrænset antal Bitcoins på verdensplan, fungerer de på den måde, at de kan deles op. I andet fald ville kun en lille del af befolkningen kunne være med, hvis de på et tidspunkt stiger meget i værdi. Man kan derfor dele Bitcoins op, så deres størrelse kan komme helt ned på 0,000000001 Bitcoin.
Ligesom ved flere andre betalingsformer er der dog et gebyr på transaktionen. Da Bitcoins ikke er tilknyttet nogen særlig organisation, går gebyret ikke til en bagmand som sådan, men derimod til de minere, som verificerer og falsificerer transaktionerne.
Eftersom Bitcoins ikke som sådan er en etableret valuta i forretninger, kan man ikke bruge dem til betaling alle steder. Man kan dog efterhånden købe og sælge dem for velkendt valuta (Euro, Dollars osv.) på adskillige hjemmesider. De bliver som sagt også købt/solgt på børser som investeringer.