I juni 2014 blev der nedsat en dagpengekommission, der skulle undersøge det daværende dagpengesystem og på baggrund af dette komme med anbefalinger til, hvordan man kunne forbedre dette i et nyt dagpengesystem. Den 19. oktober 2015 afleverede dagpengekommissionen disse anbefalinger, der fungerede som en vejledning for den dagpengereform. Denne trådte så i kraft den 1. januar 2017 og er lavet i et forlig mellem Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Som det oftest er tilfældet, når en ny reform vedtages og træder i kraft, vil dette betyde ringere vilkår for nogle, mens det betyder bedre vilkår for andre. Formålet med at reformere dagpengesystemet er, at ordningen skal være mere fleksibel. De to mest centrale områder, som vi også først vil gennemgå er, at reformen forsøger at gøre det mere attraktivt at tage kortvarige ansættelser, samt at forøge incitamentet for dimittender i forhold til at få et arbejde. Er du i tvivl om, hvad dagpengereformen kommer til at betyde for dig og generelt, så er det altså en god ide at læse denne artikelserie, hvor vi forsøger at gøre det klart, hvad reformen præcist indebærer.

Nye vilkår for nyuddannede

Satsen for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats – nedsættes fra 82 procent til 71,5 procent af den maksimale dagpengesats. En nedsættelse på 10,5 procentpoint, som i kroner og øre betyder dette, at personer, som modtager dimittendsatsen nu modtager 12.805 kroner om måneden i stedet for 14.690 kroner, som før modtog. Nedsættelsen af satsen skal som sagt være med til at øge incitamentet for dimitterende til at tage et arbejde hurtigst muligt efter endt uddannelse.

Hvem kan opnå dagpenge på dimittendvilkår? Som udgangspunkt er det alle personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der har en varighed på mindst 18 måneder. Dette betyder, at personer, som har gennemført en sådan uddannelse før 1. januar, og måske ligeledes tidligere har modtaget dimittendsatsen, får nedsat sin månedlige dagpengesats. Dog forbliver dimittendsatsen på de 82 procent for personer med forsøgerstatus. Hvis du har forsøgerstatus bliver du altså ikke påvirket af nedsættelsen af denne sats.

Udregning af dagpengeforbruget i timer i stedet for uger

Når man tidligere har udregnet en persons dagpengeforbrug har dette være på ugebasis. Dette ændres nu, hvor dagpengeforbruget altså udregnes på timebasis i stedet for ugebasis. Tidligere var man således berettiget til 104 ugers dagpenge, hvilket svarer til to år, mens man nu er berettiget til 3.848 timers dagpenge, som svarer til 104 ugers fuldtidsarbejde af 37 timer. Dette medfører en større fleksibilitet i forhold til at tage kortvarige ansættelser, da man ikke vil forbruge en hel uges dagpenge, hvis man arbejder 17 timer på en uge. Fremover vil man således kun modtage dagpenge for det pågældende antal ledighedstimer, man måtte have en given uge, så hvis man er ledig i 20 timer en uge vil man dermed kun forbruge 20 timers dagpenge. Tidligere ville du forbruge en hel uges dagpenge, selvom du kun modtog dagpenge for 20 timers ledighed. Dette er en mere fair fordeling, da en person, som arbejder 4 dage fordelt på 4 uger er ens stillet med en person, som arbejder 4 dage i samme uge. Denne ændring træder desuden først i kraft den 1. juli 2017.

Artiklen fortsættes i ”Hvad betyder den nye dagpengereform? – del 2".