Hvad betyder den nye dagpengereform? Del 2

Denne artikel er en fortsættelse af artiklen ”Hvad betyder den nye dagpengereform? - del 1”, som også kan finder her i vores artikelsektion. Har du derfor ikke læst den første artikel i artikelserien, og gerne vil have en generel beskrivelse af det nye dagpengesystem, anbefaler vi dette, da den første artikel giver en introduktion til dagpengereformen. I denne artikel fortsætter vi med at kortlægge, hvad dagpengereformen betyder for dig.

Karensdage

Den 1. juli 2017 indføres der en karensdag hvert kvartal. Dette svarer til, at en person skal arbejde minimum 37 timer - eller 1 fuldtidsuge - om måneden for at undgå at blive ramt af en karensdag.

En karensdag er en dag, hvor dagpengemodtageren ikke modtager penge. Det betyder dermed, at der årligt vil være 3 dage, hvor dagpengemodtageren mister sine dagpenge, såfremt personen ikke har arbejdet nok timer til at opfylde disse minimumskrav.

Fleksibel genoptjening af dagpengerettighed

En anden opdatering er muligheden for at genoptjene retten til dagpenge. Den ordinære dagpengeperiode er på to år, og det er nu muligt at forlænge denne med maksimalt et år, så det dermed er muligt at modtage dagpenge i tre år. Man forlænger sin dagpengeperiode ved at være i beskæftigelse med forholdet 1:2.

Det vil sige, at for hver dag man er i arbejde forlænger optjener man retten til to ekstra dages dagpenge. Reglen er indført for i højere grad at motivere de ledige til at tage kortvarige jobs, da man således kan forlænge sin dagpengeperiode.

Ny måde at optjene dagpenge på

Fra 1. juli 2017 ændres optjeningen af dagpengeretten fra at være timebaseret til i stedet at være indkomstbaseret. Som reglerne er nu optjener man retten til dagpenge ud fra hvor mange timer, man har arbejdet.

Det vil sige, at man lige nu skal have arbejde 1.924 timer for at være berettiget til at modtage dagpenge. Dette ændres fra juli, hvor det i stedet er ens indkomst, der danner grundlag for, om man har ret til dagpenge. Fremover skal man i stedet have tjent 218.616 kroner i 2016-tal inden for de seneste 3 år. Det højeste beløb man kan medtage i optjeningen af dagpengeretten pr. måned er 18.216 kroner.

Det vil sige, at den kortest mulige optjening af retten til dagpenge er 12 måneder.

Disse regler gælder, når man første gang skal modtage dagpenge, eller når ens dagpengeperiode udløber. Så længe din dagpengeret endnu ikke er udløbet optjener du dagpengeret til en ny dagpengeperiode på samme måde som nu, altså på baggrund af løntimer (1.924 løntimer).

Satsberegning på månedsbasis

Tidligere havde man en dagpengesats pr. dag, men denne ændres pr. 1. juli 2017 til at fungere på månedsbasis med en månedssats på 18.113 kroner i 2016-tal.

Dermed bliver dagpengene fremover også udbetalt på månedsbasis. Når ens dagpengesats udregnes tages der som regel udgangspunkt i de 12 måneder, hvor man har haft højst indkomst, fordelt over de sidste 24 måneder. I forlængelse af dette kommer dagpengekortperioderne også til at følge kalendermånederne. Det er tidligst muligt at indsende sit dagpengekort én uge før månedsskifte, hvor man så bliver nødt til at gætte på sine timer for de resterende dage i den pågældende måned.

Hvis du brug for yderligere information omkring dagpengereformen kan du finde du finde hele aftalen her.