Guide til legatsøgning - bliv klogere på legatansøgninger
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
48 punkter
- Læsetid
56 minutter
- Siden er opdateret
14/11-2024
Guide til legatsøgning
Udvekslingsophold er populært blandt studerende, og i perioden fra 2010 til 2015 steg antallet af studerende, der drager på udveksling, fra 6.000 til 11.600, hvilket svarer til en stigning på 93 % (Danmarks Statistik). Et udvekslingsophold har ikke blot værdi for de, der studerer sprog eller lignende, da det ikke udelukkende er en god mulighed for at udvikle sig fagligt eller sprogligt. Det giver også de studerende mulighed for at lære en helt ny kultur og et andet folkefærd at kende samt at danne internationale venskaber.
Samtidig kan det give de studerende en karrieremæssig styrke, fordi man kan vise over for en fremtidig arbejdsgiver, at man har ”drive” og har lyst til at springe ud i nye udfordringer. Mange oplever også, at de bliver mere selvstændige, og at de endda bliver bedre til at håndtere pressede og uvante situationer. Sidst, men ikke mindst, er et udvekslingsophold selvsagt et minde for livet.
Nedenstående graf viser med stor tydelighed stigningen iantallet af studerende som vælger at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Den opadgående kurve skal imidlertid også ses i lyset af, at regeringen i 2013 formulerede en målsætning om,at mindst 50 pct. af studerende på videregående uddannelser i løbet af deres studietid skulle have haft et udlandsophold.
Et udvekslingsophold kan dog også føre en del udgifter med sig, da det for eksempel kan være nødvendigt at tage højde for højere leveomkostninger. Det kan også betyde flere udgifter til transport, både hvad angår transport til og fra Danmark, men for den sags skyld også udgifter til transport mellem bolig og universitet. De økonomiske grubler kan dog mindskes ved at søge hjælp hos landets talrige legatfonde - det kræver dog, at man planlægger i god tid og strukturerer sin legatsøgning grundigt.
Start i god tid
Det varierer fra studerende til studerende, hvornår de træffer et valg om at tage på udveksling eller ej. Der er også forskel på, hvornår de får at vide, om de er blevet optaget på et universitet. I øvrigt kan den enkelte studerende have flere lande eller universiteter i tankerne og kan derfor ikke give et endeligt svar på, hvilket universitet man forventer at blive optaget på.
Derfor kan man også blive fristet af at vente til allersidst med legatsøgningen, når alle de andre planer er faldet på plads. Det gør det selvsagt lettere for den studerende at være mere konkret i en legatansøgning, men der kan dog være nogle fordele ved at starte i god tid. God forberedelse og succes går ofte hånd i hånd, og det gælder også legatsøgningen, særligt af to årsager.
Tidlige ansøgningsfrister
For det første ligger ansøgningsfristerne hos flere legater og fonde langt tidligere, end du måske lige regner med. Så jo før du kommer i gang, jo flere (relevante) fonde og legater har du mulighed for at søge, før fristen udløber.
God forberedelse sikrer kvalitet og overblik
For det andet kan du søge om legater løbende i stedet for at udskyde processen til sidst, for hvis du venter til sidste øjeblik, vil din ansøgning nok ikke blive særlig god og gennemtænkt. Faktisk bør du sende dine første ansøgninger ud allerede et år inden, du tager afsted. Når du har en standardansøgning på plads i god tid, kan du bruge den fremadrettet, så du blot skal tilpasse dele af din ansøgning og dine oplysninger løbende.
Det vil blandt andet også komme dig til gavn, hvis du støder på et legat eller en fond, som har snarlig ansøgningsfrist.
Hvis du stadig venter på at få bekræftet, om du er blevet optaget på et universitet i udlandet, kan du trods alt forbedre dine chancer hos legatfonden, for eksempel hvis du fortæller i din legatansøgning, at du har ansøgt hos flere universiteter. Hvis der er flere af de studerende fra dit studie, der har ansøgt om en plads på det samme universitet som dig, kan det for eksempel være en god idé at oplyse, hvor mange ledige pladser der er i alt. På den måde kan du også give fonden et indtryk af, hvor gode dine chancer er for at blive optaget.
Hvis fondene beder om anden dokumentation, for eksempel karakterbevis eller beståede fag, som du endnu ikke har modtaget, godtager fondene ofte, at man sender dokumentationen på et senere tidspunkt.
Sæt tid af til at researche på relevante fonde
Når du begynder jagten på fonde og legater, er det vigtigt, at du sætter en hel del tid af til at danne dig et overblik i legatjunglen. Det gør du ganske enkelt ved at finde frem til de fonde og legater, der er relevante for dig, og naturligvis hvor du har størst chance for at få en bid af ”legatlagkagen”. Du vil hurtigt opdage, at der er stor forskel på, hvilke krav fondene stiller til deres ansøgere, og du vil lige så hurtigt opdage, at nogle krav er væsentligt mere specifikke end andre.
Internettet er din bedste ven
Når du skal danne dig et overblik over de fonde og legater, der findes derude, er internettet et rigtig godt sted at starte. Via nettets mange databaser kan du nemlig tilpasse din søgning ud fra uddannelse, ansøgningsfrister og så videre. Nedenfor finder du en liste over de bedste søgemaskiner for private fonde og legater:
- www.so.dk
- www.legatbogen.dk
- www.legatnet.dk
- www.gribverden.dk
- www.legatmidler.dk
- www.legatregistret.dk
- www.fonde.dk
Søg hos lokale fonde
Du bør ikke blot kigge efter de fonde, som er umiddelbart relevante for din uddannelse. Faktisk kan det i den grad også betale sig at kigge efter legatfonde i den kommune eller den by, hvor du er født eller vokset op. Her kan det for eksempel være en rigtig stor fordel, hvis du er født eller opvokset i en by, hvor indbyggertallet er lavt, for så er der nemlig en stor chance for, at der ikke er nogen andre, der søger om et legat på samme tid, som du gør.
På den måde er der jo netop større chance for, at du modtager et legat. Sommetider er der også andre studerende, der kan ansøge om legatet, men de får som regel kun udstedt en legatsum, hvis der ikke er nok kvalificerede ansøgere. Derfor er det vigtigt, at du ansøger om legater i din hjemby, da du med stor sandsynlighed vil have fortrinsret.
En god måde at finde frem til fonde og legater i din barndomsby er ved at søge dem frem via kommunens hjemmeside. Derinde kan du typisk finde en liste over aktive privatfonde i din forhenværende kommune, og her kan du typisk også få oplyst, hvilke krav fonden stiller til ansøgere, hvornår der er ansøgningsfrist og så videre. Igen kan der være forskel på, hvilke krav den enkelte fond stiller.
Det kan for eksempel være, at du eller dine forældre skal bo i byen, at de skal arbejde inden for et bestemt erhverv, eller at du skal være beslægtet med fondstifteren.
Søg hos banker
Flere bankfonde støtter op om studieophold og uddannelse i udlandet og uddeler glædeligt studielegater til studerende, som ønsker at rejse uden for Danmarks grænser et semester. Derfor er det en rigtig god idé at undersøge, om din egen eller en hvilken som helst anden bank uddeler legater til studerende, for så kan der altså være en økonomisk gevinst at hente hjem.
En af de mest populære fonde er Nordea Bank-fonden, som hvert år uddeler op til 10 millioner kroner i studielegater til både professionsbachelor og -kandidatstuderende. Fonden har to årlige frister, som ligger henholdsvis den 1. maj og 1. november.
Også Ringkjøbing Landbobank råder over flere legater og fonde, der er værd at undersøge nærmere. Nogle af fondene har dog mere specifikke krav til deres legatansøgere end andre, for eksempel at man har en relation til særlige landsdele, eller at ens forældre arbejder inden for landbrug.
Søg hos fagforeninger eller a-kasser
Det er også en god idé at undersøge, om din egen fagforening eller a-kasse uddeler legater, for disse legater uddeles typisk kun til medlemmer, hvilket jo allerede stiller dig foran i køen. For eksempel uddeler Djøf i alt 10 rejselegater to gange om året til sine medlemmer, både på bachelor- og kandidatniveau. Hvert legat lyder på 15.000 kroner, så det kan bogstaveligt talt betale sig at sende en ansøgning afsted.
Også HK Danmarks Uddannelsesfond tildeler legater til ansøgere, som er i gang med enten en handels- eller kontorfunktionæruddannelse. HK’s uddeler legater én gang årligt til ansøgere, som er mellem 18 og 35 år på tildelingstidspunktet. Derudover skal ansøgere have været medlem af HK i minimum tre år eller siden starten af sit uddannelsesforløb.
Erasmus+
Hvis du skal på studieophold eller praktikophold inden for Europa, har du gode muligheder for at sikre dig et Erasmus+-legat. Erasmus+ er et EU-stipendieprogram, som henvender sig til studerende inden for alle typer fagområder og uddannelser, der ønsker at gennemføre en del af deres studie ved en anden højere uddannelsesinstitution eller i et projektorienteret forløb i ét af de 33 lande, der deltager i programmet. Derudover skal du sikre dig, at dit studie- eller praktikophold finder sted på ét af dit universitets Erasmus-partneruniversiteter.
Legatstørrelserne hos Erasmus+ varierer fra studerende til studerende og ligeledes fra land til land. Overordnet skelner Erasmus+ mellem en høj og en lav legatsats, hvor den høje sats ligger på 250 euro per måned til studieophold og 350 euro per måned til praktikophold. Den høje sats gives til de studerende, som ønsker et studie- eller praktikophold i enten Frankrig, Italien, Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Irland, Østrig, Schweiz og Liechtenstein.
Den lave sats ligger på 200 euro per måned til studieophold og 300 euro per måned til praktikophold. Disse satser gælder for de studerende, der ønsker at tage på enten studie- eller praktikophold i Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Letland, Estland, Island, Bulgarien, Litauen, Polen, Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Makedonien, Slovenien, Tjekkiet, Malta, Portugal, Spanien, Kroatien, Cypern eller Grækenland.
Bemærk, at der er ansøgningsfrister for legater henholdsvis den 1. november for udenlandsophold i forårssemestret og den 1. marts for udenlandsophold i efterårssemestret.
Skab struktur, og planlæg din ansøgningsproces
Netop fordi der er et utal af fonde og legater i Danmark, er det vigtigt, at du skaber struktur og overblik i din ansøgningsproces, både løbende og inden du går i gang. Når du har fundet frem til de fonde og legater, som du gerne vil søge, er det rigtigt vigtigt, at du noterer dem i kronologisk rækkefølge ud fra deres ansøgningsfrister. Det er også den rækkefølge, du bør følge, når du sender dine ansøgninger afsted, så du er sikker på, at du ikke overser nogen frister.
Notér også, hvor og hvornår du har ansøgt, og opdater også gerne listen med den feedback eller det resultat, som din ansøgning har givet.
Ansøgning med legatgaranti
Når du så småt har fået et overblik over de fonde og legater, som du vil kaste en ansøgning efter, skal du til at fokusere på, hvordan din ansøgning skal bygges op, og hvad den skal indeholde. Der er i bund og grund mange måder at bygge en ansøgning op på, men nogle gange kan det være meget godt at have en skabelon at arbejde ud fra, eller som du kan hente inspiration i. Derfor vil vi gennemgå vores tips og råd til både struktur og indhold i din legatansøgning.
Du behøver dog ikke følge dem til punkt og prikke. Tværtimod. Hvis du kun vil nøjes med at følge nogle af vores anbefalinger eller tilpasse dem til din egen ansøgning, så skal du ikke holde dig tilbage. Det vil formentlig også give din ansøgning et mere personligt præg og på samme tid sikre dig, at du kun inddrager det, som er relevant for netop din ansøgning.
Vær obs på fondens egne krav
Inden vi beskriver vores anbefalinger og tips til at skrive en god legatansøgning, skal du dog huske at holde øje med den enkelte fonds specifikke krav til din ansøgning. Du skal for eksempel være opmærksom på, at nogle fonde og legater har deres helt egne ansøgningsskemaer, som du skal udfylde. Det kan også være, at fonden beder om en video, hvor du fortæller, hvorfor det er netop dig, der skal have et legat.
Det kan også være, at fonden har nogle særlige krav til de bilag, som du skal vedhæfte i din ansøgning.
Få din ansøgning til at skille sig ud
Det lyder nærmest som en selvfølge, men alligevel kan vi ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at du gør dig ekstra umage med at få din legatansøgning til at se præsentabel og appetitlig ud. Du skal jo gerne gøre fonden nysgerrig og give dem lyst til at læse mere. Det gør du først og fremmest ved at lave en kreativ forside, da den jo skaber hele førstehåndsindtrykket af din ansøgning.
Derfor kan det godt betale sig at lægge ekstra kræfter i forsiden, så du fanger fonden eller den legatansvarliges opmærksomhed med det samme.
Tænk kreativt og visuelt
For eksempel kan du ved hjælp af billeder vise, at et legat gør det muligt for dig at gøre de ting, du drømmer om og håber på at få ud af dit studieophold eller den måde, du gerne vil selvrealisere dig selv på. Det kan faktisk gøres forholdsvist simpelt, da et studieophold jo i sig selv er selvrealiserende for mange studerende. Du bør altså i bund og grund have forsiden til at ”fortælle” en lille historie og sende et tydeligt budskab.
Lav en fængende overskrift
Du kan også fange læserens opmærksomhed ved at give den fuld smæk på farverne eller skrive en fængende titel eller overskrift såsom ”Flittig frankofil søger legat til Paris-eventyr” eller måske endda et rim såsom ”Ansøgning om legat fra fremtidens topadvokat”.
Kun fantasien sætter grænser, og brug gerne tid på at brainstorme kreative og sjove ideer, der giver fonden et indtryk af, at du er ambitiøs, målrettet og har store drømme. Derudover skal dine personlige oplysninger gerne fremstå af forsiden, herunder navn og efternavn, adresse og kontaktoplysninger.
Send din ansøgning med posten
Hvis fonden beder om at få tilsendt legatansøgninger over mail, så skal du naturligvis maile din ansøgning til dem, en hvis fonden ikke har nogle specifikke krav til modtagelsen af din ansøgning, kan du med fordel sende den via posten.
Et fysisk eksemplar kan få din ansøgning til at skille sig ud af flere årsager. Først og fremmest skiller den sig ud ganske enkelt ud, fordi du med stor sandsynlighed er én af de eneste ansøgere, der har fremsendt ansøgningen i papirform. Selvom PDF- og Word-filer er nemme at sende og modtage, er der faktisk stadig mange, som foretrækker at læse tekster i udprintet form, især hvis der er tale om mange sider.
Og så kan du jo lige så godt være på forkant. Det er også nemmere at ”glemme” en ansøgning, hvis den bare ligger gemt i en vilkårlig mappe på computeren. Den er til gengæld sværere at overse, hvis den ligger fremme på et kontorbord. Et sidste lille tip er, at du printer din ansøgning på noget tykt og solidt papir af god kvalitet.
Har du for eksempel tænkt over, hvor ofte du går hen og mærker på en trøje eller et par sko, der fanger dit blik, når du shopper? Vi bruger, typisk helt ubevidst, vores sanser, når vi skal vurdere kvaliteten på ting. Hvis noget gør indtryk på os gennem vores sanser, er vi ofte også bedre til at huske det - og det samme gælder din legatansøgning.
Skab struktur med en indholdsfortegnelse
En anden måde, du kan give fonden lyst til at læse videre i din ansøgning, er ved at gøre den læservenlig og overskuelig. Derfor bør du efter forsiden, ligesom i en akademisk opgave, placere en indholdsfortegnelse, som giver læseren et overblik over, hvad han eller hun kan forvente sig af din ansøgning.
En god hovedregel er, at din ansøgning, og derfor også din indholdsfortegnelse, bør indeholde en motiveret ansøgning og dit CV. Derudover bør den indeholde et budget, dokumentation for studieoptagelse i udlandet, eventuelle anbefalinger fra undervisere samt karakterudskrift.
Motiveret ansøgning
Hvis du har prøvet at søge et arbejde, har du nok også prøvet at skrive en motiveret ansøgning. Så langt så godt. For formålet med din motiverede legatansøgning er stort set det samme: Her skal du benytte muligheden for at overbevise læser (fonden) om, at du er en værdig og attraktiv modtager af deres legat.
Hvis du har fulgt vores tidligere anbefaling om en visuel historie eller en fængende titel på forsiden, skal du i bund og grund betragte disse som en appetitvækker til din motiverede ansøgning. Din forside og din motiverede ansøgning skal derfor gerne hænge sammen, og din motiverende ansøgning skal i bund og grund uddybe det, som din forside ”fortæller”. Og her handler det altså om at bruge velovervejede argumenter for, hvorfor du mener, at et studieophold vil være gavnligt for dig, og hvordan et legat vil bidrage til dit studieophold. Tidligere skrev vi, at din forside gerne skal sende et signal om, at du er en ambitiøs ansøger, men husk på, at man ikke kun behøver være ambitiøs i faglig sammenhæng, men at man for eksempel også kan være ambitiøs i forhold til sin personlige udvikling.
Alle vinkler er lige gode, uanset hvorfor du er motiveret til at ville på udveksling.
Fokus på faglighed
Uanset din vinkel i din ansøgning, bør du som udgangspunkt inddrage dine faglige ambitioner. Hvis du tager skridtet videre og udelukkende vil have fokus på faglighed i din motiverede ansøgning, bør du fremhæve, hvordan et udvekslingsophold vil styrke eller forbedre dine faglige kompetencer og bidrage til din faglige udvikling. Det kan for eksempel være, at du kan tage et særligt fag i udlandet, som dit eget universitet i Danmark ikke kan tilbyde.
Det kan ganske enkelt også være, at du er sprogstuderende og gerne vil udfordre og udvikle dine sproglige evner.
Fokus på fremtiden
Det kan også være, at din motiverede ansøgning har fokus på, hvordan et udvekslingsophold kan komme dig til gode i fremtiden, for eksempel hvis du har en drøm om at komme til at arbejde i udlandet. Derfor kan argumenterne være, at du via et ophold i udlandet får mulighed for at lære og tilegne dig en forforståelse om et lands eller folkefærds kultur, mentalitet, uskrevne regler og normer, høflighedsfraser, skikke og lignende, som vil gavne dig på en fremtidig arbejdsplads i pågældende land. Det kan især også være et relevant fokus i din ansøgning, hvis du ønsker at komme i praktik i udlandet.
Fokus på personlig udvikling
Din motiverede ansøgning kan også have fokus på din personlige udvikling, og hvordan et udvekslingsophold bidrage til at opnå personlige mål. Det kan for eksempel være, at du ser et udvekslingsophold som en mulighed for at komme ud af din komfortzone og få dig til at overskride eller rykke grænser, som gør dig mere selvstændig og robust, styrker din selvtillid eller din evne til at holde hovedet koldt i nye og uvante situationer.
Fokus på oplevelser
Det kan også sagtens være, at din motivation for at tage på udveksling er ganske enkelt for at komme ud og opleve verden og udvide din internationale forståelse. At have en drøm om at blive klog og nysgerrig på andre mennesker, og hvordan de lever deres liv, fortæller først og fremmest fonden meget om, hvem du er som person. Derudover giver det dig også muligheden for at tilegne dig værdifulde kompetencer, som både er nyttige i privatlivet, men bestemt også i arbejdslivet.
Show it, don’t tell it
Ligegyldigt hvilken af de førnævnte strategier, du bruger, skal du også, lige som når du skriver en jobansøgning, hele tiden minde dig selv om den kendte parole ”show it, don’t tell it”. Det virker umiddelbart nemmere i en jobansøgning, fordi man kan komme med konkrete eksempler på de mål, man allerede har opnået, hvorimod en motiveret ansøgning i legatansøgning primært handler om mål, som man ønsker at opnå. Det er dog ikke nok bare at skrive ”jeg vil gerne være bedre til at tale fransk” eller ”jeg vil gerne være mere selvstændig” - du skal også beskrive, hvorfor du gerne vil opnå det mål og kunne færdiggøre sætningen ”og det er relevant, fordi…”.
Så hvis du skriver ”jeg vil gerne blive klogere på en ny kultur samt nye mennesker og deres måde at leve deres liv på”, skal du samtidig også fortælle, at det er, ”fordi det vil give mig en udvidet forståelse på nationaliteter og mangfoldighed, som vil komme mig til gode i mit drømmejob som HR-manager i en stor eller international virksomhed.” Det er altså vigtigt, at du skriver så konkret som muligt. På din måde bliver din motiverede ansøgning også en mere personlig og gennemtænkt fortælling.
CV
Dit CV i din legatansøgning skal overordnet indeholde de samme punkter, som når du skriver en jobansøgning. Derfor skal du først og fremmest redegøre for din uddannelseshistorik og beskrive din erhvervserfaring. I forlængelse af disse punkter bør du beskrive dine særlige kompetencer, hvor du lægger vægt på, hvordan du har tilegnet dig disse kompetencer, for eksempel fra et job, hvor du havde nogle særlige arbejdsopgaver.
Hvis du kan, er det også en rigtig god idé at fortælle kort, hvordan dine kompetencer kan komme dig til gode på et udvekslingsophold, eller hvordan opholdet giver dig mulighed for at udvikle eller styrke dem. Derudover bør du også skrive et kort afsnit om dig selv, så fonden får et helhedsindtryk af, hvem du er som person, dine interesser etc. Indsæt også gerne et billede af dig selv ved siden af ”Om mig”-teksten.
Budget
Et budget er mere eller mindre alfa og omega i din legatsøgning. Det giver først og fremmest fonden et indtryk af, at du er en seriøs ansøger, og at du har en sund økonomisk fornuft, hvilket naturligvis vil forbedre dine chancer. Derudover er dit planlagte budget en ”dokumentation” på, at du har brug for et økonomisk bidrag, hvis dit udlandsophold skal blive en realitet.
Sådan laver du et budget
Der er forskellige måder at gribe budgetplanlægningen an på. Du kan for eksempel lave et budget, der viser, hvordan din nuværende økonomiske situation ser ud og sammenligne den med din forventede private økonomi under dit udvekslingsophold. Den kontrast vil nemlig gøre det tydeligt for fonden, at din økonomiske situation vil ændre sig, og at du ikke kommer til at have det samme månedsbeløb til rådighed.
Det kan for eksempel være en god idé at vælge denne model, hvis du har nogle specifikke budgetposter, som kommer til at ændre sig markant negativt. Hvis du for eksempel lige nu har indtægter fra et studiejob, som du ikke vil få under selve opholdet. Det kan også være, hvis du lige nu ikke bruger penge på transport mellem dit hjem og universitetet, men til gengæld kommer til at bruge mange penge på eksempelvis et månedskort til bus, når du er på udveksling.
En anden model, som du kan se i eksemplet nedenfor, er, at du blot giver et overblik over dine samlede udgifter og indtægter under selve udlandsopholdet, så du kan dokumentere, hvor stort dit samlede underskud bliver under dit udlandsophold uden indtægter fra legater. Dog er det rigtigt vigtigt, at du løbende tilpasser oplysningerne i budgetskemaet, efterhånden som du sender dine ansøgninger ud. Det gælder især, hvis du har modtaget legatsummer fra andre fonde.
Det kan være fristende at undlade den slags informationer, fordi du sikkert tænker, at det vil medvirke, at andre fonde ikke finder det nødvendigt at hjælpe dig økonomisk. Det kan dog faktisk vise sig at have den modsatte effekt, for det kan sende et godt signal til andre fonde, at du allerede har fået udstedt et legat fra en anden fond. Det kan nemlig få dig til at fremstå som en attraktiv ansøger, at andre støtter økonomisk op om dit studieophold.
UDGIFTER | UDGIFTER PR. MÅNED (DKK) | UDGIFTER UNDER HELE OPHOLDET (DKK) |
BOLIGUDGIFTER (HUSLEJE INKLUSIVT DEPOSITUM) | 5.700 | 28.500 |
INDKØB OG HUSHOLDNING | 1.800 | 9.000 |
FORSIKRING | 400 | 2.000 |
SKOLEUDGIFTER (bøger, studiematerialer m.m.) | 200 | 1.000 |
TRANSPORT Flybillet t/r Månedskort til tog/metro | 320 800 | 1.600 4.000 |
SOCIALE ARRANGEMENTER OG KULTURELLE OPLEVELSER (museum, teater, udflugter m.m.) | 1.000 | 5.000 |
CAFE OG RESTAURANT | 1.100 | 5.500 |
ØVRIGT PERSONLIGT FORBRUG (abonnementer, herunder tv, streaming-tjenester, mobil og internet, tøj m.m.) | 350 | 1.750 |
SAMLEDE UDGIFTER | 11.670 | 58.350 |
INDTÆGT OG TILSKUD | INDTÆGTER TIL RÅDIGHED PR. MÅNED (DKK) | INDTÆGTER TIL RÅDIGHED UNDER HELE OPHOLDET (DKK) |
SU | 5.100 | 25.500 |
ERASMUS-LEGAT | 2.000 | 10.000 |
ØVRIGE LEGATER | x | x |
TILSKUD FRA EGNE MIDLER | 500 | 2.500 |
SAMLEDE INDTÆGTER | 7.600 | 38.000 |
SAMLET UNDERSKUD (DKK) | 20.350 |
Uanset om du tager dine nuværende udgifter og indtægter med i dit budget eller ej, minder et budgetskema til din legatansøgning om et traditionelt budgetskema og indeholder stort set de samme poster, altså både dine faste og variable udgifter samt dine indtægter.
Faste udgifter
Dine faste udgifter dækker over de udgifter, som du betaler til et fast beløb hver måned; det gælder blandt andet din husleje, forsikring, abonnementer og lignende. Det kan være svært at oplyse om din boligsituation og dine boligudgifter allerede et år inden, du skal af sted på udveksling. Mange universiteter er dog tilknyttet en campus med studieboliger, hvor de fleste udvekslingsstuderende kan bo forholdsvist billigt.
Du bør dog undersøge, om dit kommende universitets campus ligger i et område, hvor du gerne vil bo. Det kan for eksempel være, at dit universitet ligger uden for byen, og det vil formentlig begrænse din mulighed for at deltage i fælles arrangementer med de øvrige udvekslingsstuderende på grund af få transportmuligheder. Valget er helt op til dig, men da der kan være stor forskel i pris på de lejeboliger, som universitetet tilbyder, og de boliger som du selv må finde frem til, er det en god idé at tage stilling til dine boligønsker og -krav på forhånd, så du kan oplyse fonden om, hvor meget du forventer at komme til at betale i husleje.
Variable udgifter
De variable udgifter dækker overordnet over fornøjelser, for eksempel café- og restaurantbesøg, tøj, personlig pleje, frisør og så videre. Hvad angår især de variable udgifter bør du først og fremmest forsøge at være realistisk som muligt, men du bør faktisk også angive beløbene lidt højere, end hvad dit forventede forbrug reelt kommer til at være. Når man rejser til et nyt og ukendt land eller by, vil man som regel også være mere nysgerrig efter at prøve og opleve nye ting, end hvad man for eksempel ville være hjemme i Danmark.
Derfor kan man også være mere tilbøjelig til at have flere impulsive eller spontane udgifter, end man er vant til, fordi man måske spiser oftere ude, deltager i flere sociale arrangementer eller går mere i byen.
Indtægter
Dine indtægter er din SU, indtægter fra legater og opsparing med videre.
Brug en skabelon til dit budget
Du kan finde et væld af budgetskabeloner på internettet, og du kan vælge at udfylde dem, som de er, eller blot bruge dem som inspiration til at lave din egen. Hvis det giver mest mening for dig og din økonomi at samle flere poster under én post eller ved at udelade en eller flere poster, så er det helt ok. Du skal bare sørge for at gøre det tydeligt og enkelt for fonden, hvilke udgifter og indtægter der ligger under samme post.
Så kan fonden også nemt gennemskue, hvordan du har regnet slutbeløbet ud.
Dokumentation på optagelse
Så snart du har modtaget din dokumentation på studieoptagelse fra dit universitet, skal du huske at vedlægge dokumentationen i din legatansøgning. Ikke overraskende forbedrer det dine chancer, hvis fonden er sikker på, at de giver økonomisk støtte til et ”projekt”, som bliver en realitet.
Anbefalinger
Det kan skabe stor troværdighed, hvis du kan vedlægge nogle anbefalinger i din legatansøgning, da du har mulighed for at få andre personer til at underbygge de styrker og kvalifikationer, som du selv fremhæver ved dig. På den måde risikerer du heller ikke, at din motiverede ansøgning fremstår som selvrosende eller tomme ord, men at den rent faktisk afspejler virkeligheden. Du skal desuden være opmærksom på, at det ikke kun er fondene, der kan efterspørge anbefalinger fra deres ansøgere.
Det universitet, som du ønsker at studere på, eller den virksomhed, som du ønsker at være i praktik hos, under dit udlandsophold, kan også sagtens bede om, at du sender et par udtalelser med i din ansøgning. Derfor skal du være forberedt på at have dine anbefalinger klar tidligt i processen.
Studieophold
Hvis du gerne vil studere på et semester i udlandet, kan det blandt andet være oplagt at opsøge to eller tre af dine undervisere, som kan give dig et par anbefalinger med på vejen. På mange de mellemlange videregående uddannelser oplever flere studerende, at de ikke kender deres undervisere særligt godt, blandt andet fordi de får nye undervisere stort set hvert semester, og fordi meget af undervisningen foregår i store forelæsningslokaler og auditorier. Derfor kan det også være lidt grænseoverskridende at spørge en underviser om en personlig udtalelse, når vedkommende i bund og grund ikke kender dig.
På langt de fleste uddannelser er holdundervisning dog også en del af skoleskemaet, og her opbygger de studerende typisk en god relation til deres underviser - så tøv ikke med at efterspørge en anbefaling fra din holdunderviser.
Det kan også betale sig at tænke ud af boksen og overveje, om der er andre personer i dit netværk, som kender dig og dine faglige styrker godt, og som kan give dig en troværdig udtalelse med på vejen. Du kan for eksempel sagtens tage kontakt til en tidligere lærer fra gymnasiet eller handelsskolen, hvis det er relevant for din nuværende uddannelse - for eksempel en engelsk- eller fransklærer, eller hvad med din gamle lærer i Erhvervsret? Det kan også være, at du er eller har været tilmeldt et kursus ved siden af din uddannelse for at forbedre dig eller udvikle dig fagligt. Derfor kan det også give pote, hvis du efterspørger en udtalelse hos din kursusunderviser.
Praktikophold
Hvis du gerne vil afsted på et praktikophold i udlandet, kan det være en god idé at bede om en udtalelse fra en tidligere eller nuværende arbejdsgiver, især hvis der er tale om et studierelevant arbejde. Det virker meget pålideligt, hvis du kan få en anbefaling fra en person, som kender dig som medarbejder og i en arbejdsmæssig sammenhæng.
Vær opmærksom på, at nogle undervisere - eller arbejdsgivere for den sags skyld - sagtens kan bede om, at du selv skriver en udtalelse om dig selv ud fra din undervisers eller arbejdsgivers perspektiv. Bagefter vil han eller hun så godkende og underskrive udtalelsen og på den måde stå som afsender. Så hvis du selv bliver bedt om at skrive en udtalelse, skal du naturligvis medregne den ekstra tid, som du skal bruge på at skrive udtalelsen.
Du kan dog lette processen en smule ved at hente inspiration i din motiverede ansøgning og dine egne ord om dine kompetencer og styrker, men du skal stadig huske på at skrive udtalelsen ud fra, hvordan andre oplever dig som studerende eller medarbejder.
Husk at være taknemmelig
Ligegyldigt hvem du ender med at få en udtalelse af, er det god stil at købe en gave til din underviser eller arbejdsgiver som en tak for deres anbefaling, for eksempel en flaske vin, chokolade, en god bog eller lignende. Det virker måske lidt ligegyldigt, og der er da sikkert også mange andre ting i ansøgningsprocessen, som du hellere vil bruge din energi på, men du skal huske på, at din underviser eller arbejdsgiver har brugt en del af deres fritid til at skrive en udtalelse til dig. Derfor kan det altså godt betale sig at vise, at deres hjælp har været værdsat.
Det kan også komme dig til gavn senere hen, hvis du skulle få brug for deres hjælp igen, for eksempel når du skal ud at søge job. Hvis der er flere fra dit studie, som har bedt om en udtalelse fra den samme underviser, anbefaler vi, at I går sammen om én stor gave.
En vigtig tilføjelse hertil er, at du naturligvis også bør sende et takkebrev eller en takkemail til den eller de fonde, som har udstedt et legat til dig, især hvis der er tale om et stort legatbeløb. Send gerne takkebrevet til fonden under dit udlandsophold, så de kan se, at du har været værd at ”investere” i, og at dit ønske om at komme til udlandet et semester er blevet en realitet - takket være dem.
Karakterudskrift
Det er meget forskelligt fra studerende til studerende, om de vedlægger deres karakterudskrift i deres ansøgning. For eksempel er det ganske enkelt ikke alle, som vil dele deres karakterer med andre eller hellere vil lægge vægt på nogle andre kompetencer i ansøgningen. Det er helt op til dig, om du ønsker at vedlægge dine karakterer som bilag, men du skal dog være obs på, at det er et krav hos nogle fonde.
Det kan desuden være en god idé, hvis du har fokus på faglig udvikling i din motiverede ansøgning, og man eksempelvis via dit karakterbevis kan se, at du har forbedret dig fagligt og har højnet dit karaktergennemsnit fra år til år eller fra semester til semester. Derfor kan et argument være, at et studieophold i udlandet er en god måde at fastholde denne udvikling på, fordi du møder nye faglige udfordringer.
Kontooplysninger
Det sidste indhold, som du skal have med i dine bilag, er dine kontooplysninger. Disse oplysninger er med til at lette arbejdet for fonden, fordi de ikke behøver at efterspørge kontooplysninger hos dig, idet de har alle relevante informationer fra starten af. Hvis det ikke er nemt og ligetil for fonden at overføre pengene, kan det i værste fald betyde, at de uddeler legatet til en anden, især hvis de har modtaget mange ansøgninger.
Læs korrektur på din ansøgning
Når alt indholdet i din ansøgning er på plads, og du har vedlagt alle de bilag, som du gerne vil have med, mangler du kun at gøre én ting, nemlig at lære korrektur på din ansøgning og rette eventuelle stave- og grammatikfejl. Et godt sprog og korrekt stavning og grammatik kan løfte din ansøgnings troværdighed op til helt nye højder. Derfor kan det også have den direkte modsatte effekt, hvis ikke du bruger tid på at læse og rette din ansøgning grundigt igennem.
Og det er mildest talt bundærgerligt, når du nu har lagt så meget arbejde i den.
Undgå de klassiske fælder
Det danske sprog og dansk grammatik er en by i Rusland for mange, fordi der findes et hav af regler… og undtagelser! Du kan dog komme ret langt ved at tjekke din ansøgning efter i sømmene for nedenstående misforståelser og fejl, som mange begår:
- Vær særligt obs på nutids-r ved de verber, som slutter på ”re” i bydeform, for eksempelat læreàjeg lærer,at klareàjeg klarer,at mestreàjeg mestrer.
- Sæt altid navneord i ét ord, for eksempelstudieophold,kulturindsigt,karakterbevis,erhvervserfaringog så videre.
- Altid komma, hvis der står to grundled og to verber i samme sætning, for eksempel ”Jeg ønsker at tage på studieophold, da jeg søger nye udfordringer.” Der skal til gengæld ikke være komma, hvis to eller flere verber lægger sig til samme grundled, for eksempel ”Jeg søger nye udfordringer og ønsker derfor at studere i udlandet.”
- Aldrig komma foran at + infinitiv (bydeform), for eksempel ”Jeg ønsker at tage på studieophold".
- Husk at skelne mellem ”at” og ”og”, så du ikke skriver ”Jeg ønsker og tage på udveksling”, men derimod skriver ”Jeg ønsker at tage på udveksling”. Hvis du er i tvivl, kan du ofte spotte den korrekte sætning, hvis du oversætter til engelsk, altså ”I would like and go on a university exchange” er forkert, mens ”I would like togo on a university exchange” er korrekt.
- Gør din ansøgning så letlæselig som muligt, så undgå lange og snøvlede sætninger (læs: husk at sætte punktummer!). Skriv desuden tallene fra 10 og opefter i numre; tal under 10 skal skrives med bogstaver, altså ”to” og ”fire”. Sidst, men ikke mindst, kan forkortelser forstyrre læserytmen, så skriv gerne ”for eksempel” og ”og så videre” i stedet for ”fx” og ”osv.”
Få andre til at læse din ansøgning
Selvom du selv har læst din ansøgning igennem for eventuelle fejl og mangler, kan det også være en god idé at bede en person i dit netværk om at læse den igennem, inden du sender den afsted. Det kan først og fremmest være en fordel, hvis du ikke er særlig stærk i dansk grammatik. Desuden har mange en tendens til at stirre sig blindt på tekster, som de selv har skrevet.
Så find en person eller to personer i dit netværk, som er god til dansk grammatik, og som kan give dig konstruktiv feedback på selve indholdet i din ansøgning.
Undgå ”dumme” udgifter
Det er naturligvis ikke kun dine legater, der kan sikre dig en fornuftig økonomisk situation, imens du er på udveksling eller opholder dig i udlandet. Du bør også være velforberedt på nogle andre områder, så du ikke lige pludselig risikerer nogle ”dumme” udgifter. Dumme udgifter er i bund og grund uforudsete udgifter, som kunne være undgået - og de dumme udgifter undgår du bedst muligt, hvis du er velforberedt og bruger din sunde fornuft.
Udleje af bolig
Et ophold i udlandet, betyder jo først og fremmest, at du flytter fra din nuværende bolig, uanset om det er for en tidsbegrænset periode, eller om du vælger at opsige din bolig. Hvis du vælger at blive boende i din nuværende bolig og derfor ønsker at fremleje den, anbefaler vi, at du finder en lejer i god tid. På den måde har du tid til at finde en pålidelig og ansvarsbevidst lejer, som du stoler på.
Det betyder også, at I hurtigt kan få lejekontrakten på plads, og du kan samtidig få fremsendt en kontraktkopi til din lejer i god tid. Det er sjældent et problem at finde en kvalificeret lejer til en bolig i storbyerne, så hvis du laver et opslag på Facebook eller blot forhører dig i dit netværk, så skulle din lejebolig være fremlejet i løbet af no time. Du kan også undersøge mulighederne hos din egen uddannelsesinstitution, da de for eksempel gerne videreformidler lejeboliger til udenlandske studerende, som ønsker at studere et semester i Danmark. Hvis du for eksempel er studerende på Aarhus Universitet, kan du kontakte Internationalt Center, som sørger for at finde en lejer til din bolig. Hvis du er studerende på CBS, kan du for eksempel udleje din bolig via portalen Housing Anywhere.
Leje af bolig
Du skal også tænke over (og sikre dig) din fremtidige boligsituation under dit udlandsophold, og her er det også en god idé at undersøge dine boligmuligheder i god tid. Hvis du venter til allersidst, risikerer du, at din boligsituation under dit ophold i udlandet bliver en stressfaktor, og du ender med at sige ja til et dyrt og uhumsk værelse (i worst-case scenario i hvert fald).
Hvis du gerne vil bo så billigt som muligt, bør du først og fremmest undersøge, om dit udenlandske universitet tilbyder studieboliger til udvekslingsstuderende. Disse boliger ligger ofte tæt på campus, så på den måde sparer du penge på både husleje og transport.
Der kan også være stor hjælp at hente via de sociale medier, typisk Facebook hvor der ofte er oprettet grupper til danskere, der opholder sig i en bestemt by i udlandet, for eksempel Paris eller Barcelona. Tilmeld dig gruppen, hold øje med boligopslag, og lav også gerne selv et opslag på siden. Du kan sagtens være heldig at få positivt svar fra andre i gruppen, som for eksempel selv bor i den by, hvor du skal hen, eller som har nogle kontakter i byen.
Her kan der også være gode muligheder for at indgå en ”boligbyttehandel”, hvis du for eksempel kan komme i kontakt med en person fra den by, du rejser til, og som gerne vil opholde sig en kortere periode i Danmark.
Du kan også prøve lykken via enten Airbnb, Wimdu eller Accommodation Engine. Hvis du er studerende på CBS, kan du i øvrigt også bruge linket ovenfor, Housing Anywhere, til at finde en studiebolig i udlandet.
Husk at indberette Udbetaling Danmark
Når forhold i din boligsituation ændrer sig, skal du indberette det til Udbetaling Danmark, da det kan have betydning for din boligstøtte. Derfor skal du naturligvis også indberette Udbetaling Danmark, når du flytter ud af din bolig, eller hvis der flytter en ny lejer ind i din bolig, imens du er væk. Du giver Udbetaling Danmark besked om din flytning eller din boligudlejning via www.borger.dk.
Hvis du ikke giver Udbetaling Danmark besked, risikerer du at skulle betale en del af din boligstøtte tilbage.
Studielegat og skatteregler
Som udgangspunkt skal du ikke bekymre dig om at indberette dit legat til SKAT, da studielegater er skattefrie, så længe de udelukkende bruges på udgifter, der knytter sig til et studieophold. Det gælder for eksempel transport til og fra Danmark samt typiske meromkostninger. Derudover må dit legat ikke overstige følgende satser:
- Kost og småfornødenheder: 487 kroner per døgn
- Logi: 209 kroner per døgn
Begge satser gælder dog for 2017, så husk at tjekke SKATs hjemmeside, i tilfælde af at satserne har ændret sig, når du skal afsted på studieophold.