Fordele og ulemper ved at lease din næste bil

Lånetilbud er opdateret d. 24/04-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

  • Indholdsfortegnelse

    2 punkter

  • Læsetid

    7 minutter

  • Siden er opdateret

    24/04-2024

At lease betyder i bund og grund, at du lejer en bil i en længere, men tidsbegrænset, periode. Leasing af privatbiler slog igennem omkring 2010, og er sidenhen blevet yderst populært. Der er dog både fordele og ulemper forbundet ved at lease en privatbil.

I denne artikel vil vi prøve at give dig et overblik over disse fordele og ulemper.

Fordele

En af de store fordele ved privatleasing af en bil, er at de udgifter der er forbundet med bilen er kendte og konstante. I leasingaftaler indgår der nemlig også serviceeftersyn og reparationer, hvis bilen på en eller anden måde skulle få en skade. På den måde undgår du uforudsete værkstedsregninger.

Hvis du godt kan lide at køre i en ny bil, har leasing også denne fordel. Leasingaftaler løber oftest over 3 år, og derefter kan du lave endnu en aftale og komme til at køre i en anden ny bil.

Når du køber en bil, bør du altid forvente at der er et økonomisk tab forbundet med at sælge dem igen. Dette gælder særligt hvis du køber en helt ny bil. Dette tab undgår du dog ved at lease en bil, da du blot afleverer den til selskabet igen.

En anden fordel ved at lease, er at du undgår visse finansieringsomkostninger. For eksempel betaler leasingselskaber lavere registreringsafgift og andre etableringsudgifter. Det er dette økonomiske spillerum, der gør det muligt for leasingselskaberne at lave en fordelagtig aftale for dig.

En anden stor fordel ved at lease din bil, er at du ikke behøver at optage lån, da ydelsen betales løbende. Ligeledes er startudgiften lavere for en leasingbil. Ved et almindeligt bilkøb betaler man ofte 20% af bilens pris, hvor man betaler 5-10% i startudgift for en leasingbil.

Ulemper

Når man indgår en leasingaftale, skal man oplyse hvor langt man forventer at køre i bilen, i den gældende leasingperiode. Dette kan dog være svært at gætte på - særligt hvis man ved at forhold i ens liv snart vil ændre sig. Hvis man for eksempel bliver færdiguddannet, regner med at skulle have børn eller skal flytte, kan det være svært at forudsige sit kørselsbehov.

Ligeledes bør man være opmærksom på at de forandringer der kan ske i ens liv, kan have betydning for om man har lyst til at opsige en leasingaftale. Dette er dog dyrt og noget der kan komme til at koste dig penge.

Som tidligere nævnt har leasingselskaberne visse fordele forbundet ved indkøb af bilerne, som gør at de kan lave disse aftaler. Derfor bør man også huske at selskaberne selvfølgelig også skal tjene penge. Derfor er disse aftaler heller ikke til forhandling, ligesom prisen på en ny bil kan være.

Tidsbegrænsningen på leasingaftalen er et andet vigtig forhold man bør være opmærksom på. Et vigtigt aspekt, når det kommer til at lease eller købe en bil, er at det altid vil være billigere at købe en bil og beholde den i længere tid end en leasingaftale vil løbe, end det er at lease en bil.