I Danmark skal du som boligejer betale to typer skat af fast ejendom: ejendomsværdiskat til staten og ejendomsskat, også kaldet grundskyld, til kommunen. Skatterne beregnes med udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som foretages af SKAT. Her kan du læse mere om de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med ejendomsværdiskat og ejendomsskat.

Ejendomsværdiskatten

Hvis du ejer en bolig, skal du betale ejendomsværdiskat. De fleste betaler automatisk skatten over trækprocenten, men er du selvstændig erhvervsdrivende, foregår betalingen på de indbetalingskort, du får sammen med din forskudsopgørelse hvert år i november.

Ejendomsværdiskatten beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien. Ejendomsværdiskatten beregnes desuden som en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten udgør 1 procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kroner og 3 procent af resten, hvis ejendomsværdien er højere.

Ejendomsværdibeskatningen er underlagt et nominelt skattestop, hvilket betyder, at grundlaget for ejendomsværdibeskatningen udgør det mindste af:

  • 2001-vurderingen tillagt 5 procent,
  • 2002-vurderingen samt
  • den aktuelle vurdering, som i praksis kun har betydning for ejendomsværdiskatten for relativt få boligejere.

Det skønnes, at knap 5 procent af boligejerne i øjeblikket betaler ejendomsværdiskat efter den aktuelle vurdering, imens de resterende 95 procent betaler ejendomsværdiskat af 2001 eller 2002-vurderingen, som er lavere end den aktuelle vurdering.

Ejendomsskatten

Ejendomsskatten, også kaldet grundskylden, er en skat på selve jorden. Ejendomsskatten beregnes med udgangspunkt i grundværdien, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Skatten tilfalder den kommune, hvor ejendommen ligger. Taksten eller grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser. Dog er det et krav, at satsen i samtlige kommuner skal ligge mellem 16 og 34 promille. Afgiftsgrundlaget for grundskylden er fastsat som det mindste af den aktuelle grundværdi samt forrige års grundværdi forhøjet med en reguleringsprocent, også kaldet grundskatteloftet. Reguleringsprocenten beregnes årligt og ligger på mellem tre og syv procent.

Ejendomsskatten kan godt stige, selvom det er skattestop. Der er imidlertid loft over, hvor meget beregningsgrundlaget kan stige. Stigningen fastsættes hvert år af Finansministeriet og må højest udgøre 7 procent i forhold til året før.

Stigning eller fald i grundværdien

Hvis grundværdien stiger, kan grundlaget for opkrævning af grundskyld også stige, men kun med reguleringsprocenten. Hvis grundværdien falder, kan grundlaget for opkrævning af grundskyld alligevel stige, så længe sidste års beskatningsgrundlag reguleret med reguleringsprocenten, også kaldet grundskatteloftet, ligger under den aktuelle vurdering.

Offentlig ejendomsvurdering suspenderet

Den nu tidligere ejendomsvurdering er blevet suspenderet. Hvis du skal se din gældende ejendomsvurdering, fremgår den derfor af din årsopgørelse. Det er også muligt at slå ejendomsvurderingen op på SKATs register.

Såfremt der ikke er sket større ændringer på din ejerbolig, vil der på grund af suspenderingen ikke blive foretaget en ny offentlig ejendomsvurdering af din bolig før tidligst 2018. Indtil da gælder din ejendomsvurdering fra 2011, med mindre du siden har modtaget en omvurdering.

Familiehandler

Ejendomsvurderingen kan have betydning for familiehandler, fordi der i udgangspunktet kan handles til 85 procent af ejendomsvurderingen i stedet for markedsprisen. Derudover skal der betales tinglysningsafgift ved familiehandler eller i forbindelse med andre handler mellem interesseforbundne parter af ejendomsvurderingen, såfremt den er højere end overdragelsesprisen.