Dansk økonomi efter Brexit
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
3 punkter
- Læsetid
8 minutter
- Siden er opdateret
02/12-2024
Før folkeafstemningen der skulle afgøre, hvorvidt Storbritannien skulle forblive medlem af EU eller ej, var der stor bekymring hos danskerne. Den bekymring gik på, hvordan det ville påvirke dansk økonomi, hvis Storbritannien rent faktisk endte med at melde sig ud. I månederne op til afstemningen var der stor usikkerhed i erhvervslivet, da man ikke kunne forudsige konsekvenserne af en potentiel udmelding.
Sådan en usikkerhed resulterer som regel i, at investorer og virksomheder holder på pengene, og den økonomiske vækst går derfor i stå. Fordi Storbritannien er et stort eksportmarked for Danmark og ikke mindst EU’s næststørste økonomi, var man på forhånd bange for, at en udmeldelse skulle ende med at gå hårdt ud over dansk økonomi og arbejdspladser. Det blev altså på forhånd spået i en Økonomisk Redegørelse af Finansministeriet, at et Brexit kunne gå hen og blive en dyr omgang for Danmark. I denne redegørelse forudsagde man, at væksten i det danske bruttonationalprodukt ville falde.
Ikke desto mindre stemte briterne ’ja’ til at melde sig ud af EU, hvilket, som ventet, skabte stor usikkerhed. Det er også stadig en usikker faktor, fordi det endnu ikke vides, hvordan Storbritannien så vil samarbejde med det resterende Europa fremover. Samtidig vil det tage flere år at forhandle de fremtidige regler for et samarbejde på plads.
Kurserne på aktiemarkederne blev også ramt hårdt både før og i særdeleshed lige efter Brexit. Grunden til at aktiemarkederne blev ramt hårdt byggede jo som altid på forventninger. Hvis disse forventninger ikke viser sig at holde stik, kommer aktiemarkedet også ovenpå igen.
Brexits påvirkning af Danmark
På forhånd var det ikke til at vide, om Brexit måske ville skabe en kædereaktion, hvorefter adskillige andre EU lande ville melde sig på banen med en folkeafstemning om medlemskab. Dette har dog ikke vist sig at være tilfældet, hverken i Danmark eller i nogen af de resterende EU-medlemslande. Efter den store usikkerhed det første stykke tid efter Brexit, har bekymringen lagt sig igen hos danskerne.
Danskerne lader dog ikke længere til at være bekymrede over økonomien efter Brexit. Renterne er fortsat meget lave, og de er endda faldet yderligere efter Brexit. Der er altså ikke den store bekymring at spore hos danskerne længere, nu når Brexit er kommet lidt på afstand.
Forbrugertilliden i juli er steget, og det ser ud til, at der er et beskedent forbrugsopsving i den danske økonomi. Danskerne er altså ikke blevet afskrækket fra at bruge penge. Danskerne bevarer optimismen omkring økonomien på baggrund af de lave renter og den høje grad af beskæftigelse. Dette er positivt, da det betyder, at Brexit indtil videre ikke har haft en negativ effekt på det danske forbrug, og den danske økonomi trives derfor fint i øjeblikket.
Det er dog endnu relativt kort tid siden, at Brexit fandt sted. Derfor bør man ifølge nogle økonomer stadig forholde sig lidt forsigtigt. De mener ikke, at Danmark endnu har set alle konsekvenserne af Brexit.
De mener altså, at der stadig er mulighed for, at det kan påvirke den danske økonomi negativt. Derfor bør danskerne handle forsigtigt, indtil de kender alle konsekvenserne af udmeldingen. Samtidig vides det ikke, hvilke vilkår Storbritannien fremadrettet vil få i forhold til handel med Danmark, og der går muligvis et godt stykke tid, før det bliver klarlagt.