I fortroppen af de nye økonomiske tendenser efter finanskrakket i 2008 er crowdfundingbølgen bestemt i første geled, men hvad handler det i bund og grund om, og hvordan påvirker fænomenet markedet og dets mekanismer?

Hvad er Crowdfunding?

Crowdfunding er, som begrebet antyder, en investeringsmetode, der er bestemt af brugerne. Har man et produkt eller en service, man gerne vil lancere, kræver det en startkapital, der kan finansiere produktionen, løn, markedsføring osv. Typisk ville man som iværksætter gå til en bank og få et lån til dette, men i tilfældet med Crowdfunding spørger man den almindelige forbruger om bidrag til startkapitalen. Iværksætteren pitcher så sit produkt på en hjemmeside som Kickstarter.com eller Boomerang.dk, hvor en beløbsgrænse og frist sættes, for at produktet kan lanceres. Bidraget kan have meget forskellig karakter, men ofte bliver brugernes bidrag belønnet med en tidlig adgang til produktet, en speciel udgave af produktet eller en anden fordel. Nogle crowdfundere går også anderledes til værks og tager lån fra brugere, såkaldt crowdlending, eller sælger andele af sin startup som en slags unoterede aktier, men den belønningsbaserede model er klart den mest normale.

  • Med Crowdfunding rejser man som iværksætter penge fra interesserede forbrugere i stedet for etablerede investorer
  • På hjemmesider som kickstarter.com kan man præsentere sit produkt og invitere bruger til at bidrage. Hjemmesiden tager typisk en lille procentdel af det rejste beløb, når produktet er finansieret.
  • Det samlede beløb består af mange forskellige bidragsydere, der hver især har sat et mindre beløb på projektet. Fordi hver enkelt bruger oftest ikke har mange penge i projektet, lægger crowdfunding op til, at man tager nogle chancer som iværksætter, en enkelt stor investor typisk ikke ville tillade.

Hvorfor Crowdfunding?

Crowdfunding vælges ofte af iværksættere med nicheprodukter, der vil gå udenom banker, puljer, fonde og andre faglige investorer. Man står selvfølgelig selv for at promovere sit produkt, men man har så også en dertilhørende frihed, når ens investorer ikke står og ånder en i nakken. Bidragsyderne ved et crowdfundingprojekt kan donere, hvad de vil og hæfter som oftest ikke for et enormt beløb, som en enkeltstående investor ville. Hos store, traditionelle investorer kan det være svært at finde risikovenlig kapital, men flere små investorer kan være villige, fordi det er et mindre beløb, de bidrager med. Derudover er iværksætteren i tæt kontakt med sine kommende kunder fra dag 1 – det er en fordel, fordi man allerede før lanceringen af produktet ved, at man har en aktiv kundegruppe, man kan rådspørge og undersøge.

Crowdfunding og markedet

Er crowdfundede produkter så forbeholdt nichesegmenter og afgrænsede markeder? Nej, det ville være synd at sige. Selv om nicheprodukter som noveller, uldtrøjer og brætspil florerer på de forskellige crowdfundingsider, er bl.a nogle af tidens største techprodukter iværksat vha. crowdfunding. Et af de første globalt anerkendte smartwatches til at forbinde sig til en smartphone, Pebble, har vha. crowdfunding finansieret deres ur, Pebble Time, og holder også rekorden for det højst hævede beløb nogensinde: 235 millioner kroner. Derudover er virtual reality-brillen Oculus også fundet igennem crowdfundingsiden Kickstarter. Virksomheden blev i 2014 opkøbt af Facebook for 11 milliarder kroner. Fælles for begge produkter er, at de har ændret spillereglerne på markedet. Andre techvirksomheder skynder sig ind på samme marked for at konkurrere: Apple, Google og Samsung har alle kastet sig ud i både VR og Smartwatches, bare for at nævne nogle giganter.

Crowdfunding i Danmark

I Danmark vækster crowdfunding bestemt, men fænomenet er ikke nær så udbredt som i udlandet. Der er flere grunde til det, og vi har talt med Søren Stenderup, der er CEO i den aktiebaserede crowdfundingplatform crowdinvest.dk og bestyrelsesmedlem i Dansk Crowdfunding forening om, hvad der karakteriserer lige netop det danske marked. »Investorsiden er intet problem. Jeg får ofte henvendelser fra investorer, der er ivrige efter et nyt projekt at investere i. Det handler om virksomhederne, der ikke er parate til at få investorer endnu,« forklarer Søren. Det er paradoksalt, fordi ifølge flere undersøgelser har ca. 1/3 af små og mellemstore virksomheder svært ved at få finansiering. »Bankerne er som sådan ikke investorer. De lever på renter og gebyrer og vækster ikke med en virksomhed, som en aktionær, der har del i virksomheden, gør. Derfor skal banker, som jo yder lån, ikke være nær så risikovillige til at investere i startups som private investorer, som køber aktier «. I Danmark har vi dog en tendens til at fravælge fremmede aktionærer: »Min opfattelse er«, uddyber Søren Stenderup, »at det er en del af den danske folkesjæl. Man vil helst ikke dele sine penge eller sin virksomhed med nogen, derfor udvikler crowdinvesting sig ikke så hurtigt som eksempelvis crowdlending- eller reward crowdfunding. I visse kredse kaldes det BMW-syndromet, hvor en virksomhed stopper med at udvikle sig, når den har noget et vist punkt. Så er villaen og den dyre BMW købt og pengene til rejsen sydover er der – så gider de ikke vækste yderligere«.

Ifølge en rapport lavet af Dansk Crowdfunding Forening og Vækstfonden kan man også se, at væksten i crowdfundede midler i Danmark er stort set lig den globale, og at kun egenkapital-crowdfunding sakker agterud. Det er ifølge Søren Stenderup på grund af en blanding af kultur og økonomiske dispositioner: »udover andre skattemæssige vilkår er man også nødt til at forstå, at de i mange andre lande har en anden aktiekultur. Det betyder, at de velhavende mennesker i disse lande typisk har en del af deres kapital reserveret til risikovillige investeringer«. Den risikovillighed brillerer danskerne endnu ikke med. Dog er Søren Stenderup optimistisk på vejene af Danmark: »det skal nok komme hertil. Det er et spørgsmål om uddannelse af de kommende iværksættere med eksempelvis iværksætteri på skoleskemaet, men også efteruddannelse af bl.a revisorer, til at opdage og anvende andre finansieringsmuligheder end bare banklån«.

I Løvens Hule?

Ikke bare blandt investorer, men også i den brede befolkning fanger disse nye investeringsmetoder interesse, eksemplificeret i DR-programmet ’Løvens Hule’, der allerede har afsluttet anden sæson. Her skal deltagerne pitche et projekt for fem dommere, der er såkaldte business angels, som investerer i projektet imod en ejerandel, hvis de kan se profit og udvikling i projektet. Som et hvert andet talentshow kan dommerne være strenge, men det er med god grund: det er deres egne penge, de skal investere, fuldstændig som i den ’virkelige verden’. Nogle produkter er gode - andre er knapt så gode. Denne slags investering danner netop et rum for det risikovillige, udfordrende og anderledes – både det gode, det dårlige og - måske - det geniale.

Fremtiden

Efter finanskrisen 2008 har befolkningen mistet meget af tilliden til de traditionelle banker og søger derfor andre veje til finansiering af startups. Anderledes fundingmetoder som Business Angels, Venture Capital og Crowdfunding er derfor i en enorm global udvikling disse år. Verden over går iværksætterne udenom de traditionelle institutioner og prøver kræfter med ny og risikovenlig kapital. Selvom de store virksomheder hele tiden prøver at udvikle sig og tilpasse sig markedet, har startups en anden fleksibilitet og med nye og stærke fundingmetoder i ryggen er det måske netop nu, at vi skal lære at skæve til Kickstarter i stedet for Apple? Så meget er sikkert: Brugerne er engagerede, platformene er der og den samlede globale crowdfundede kapital stiger år for år.