Sådan ser chancerne for en almennyttig ældrebolig ud i fremtiden

Sådan ser chancerne for en almennyttig ældrebolig ud i fremtiden

Det er i den brede befolkning almenkendt, at der kommer markant flere ældre i fremtiden. Den fremtidige alderssammensætning vil på sigt højst sandsynligt påvirke adskillige samfundsforhold, og Christiansborg arbejder kontinuerligt på at klargøre Danmark og omdefinere begrebet ”ældrebyrde” til ”ældrestyrke”.

I takt med at alderen stiger, ændrer boligbehovet og de økonomiske muligheder sig for mange, hvilket f.eks. kan betyde at parcelhuset fraflyttes til fordel for en mindre og ikke mindst billigere lejebolig.

Det almennyttige boligmarked er betydeligt billigere end det private i husleje (undersøgelse udført august 2017), hvorfor en almennyttig ældrebolig er at foretrække fremfor at skulle acceptere det private markeds højere lejeomkostninger.

Men hvor mange ældre borgere bliver der i fremtiden, og hvordan ser antallet af ældreboliger ud i forhold til dette antal? Det giver vores undersøgelse svaret på.

Markant flere ældre i fremtiden

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil den danske befolkning stige med 4,8 % over de næste 10 år, hvilket svarer til en vækst på 279.000 personer. Andelen af danskere over 80 år vil udgøre over halvdelen af denne vækst, da denne gruppe forventes at stige med 150.000 personer, svarende til en forøgelse på 58% i forhold til det nuværende antal borgere over 80 år.

Kilde: Danmarks Statistik - https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=26827

Baseret på estimatet fra Danmarks Statistik vil antallet af borgere over 80 år i år 2057 udgøre 667.000, hvad der svarer til 2,5 gange flere borgere inden for denne aldersgruppe sammenlignet med i dag.

Er der ældreboliger nok til rådighed?

Med et stigende antal ældre borgere kommer der en naturlig større efterspørgsel efter ældreboliger rundt omkring i landets regioner. Nedenfor har vi derfor angivet hvor mange almennyttige ældreboliger Landsbyggefonden har registreret i hver af Danmarks fem regioner samtidig med at vi har medtaget antallet af ældre borgere.

Det kommer formentlig næppe som nogen overraskelse, at der er flest ældre borgere i Region Hovedstaden, mens der også udbydes klart flest ældreboliger i denne region. Det interessante ved ovenstående tal er dog at sætte dem i forhold til hinanden, hvorved vi kan regne os frem til, hvordan den procentuelle sammenhæng er mellem antallet af ældreboliger og borgere over 80 år.

Sammenhængen er angivet i den sidste kolonne,hvilket viser hver regions evne til at tilbyde de ældre borgere en ældrebolig igennem en almennyttig boligforening.

Som ældre borger i Region Hovedstaden har du bedst procentuel chance for at kunne bo i en ældrebolig med 18,83% chance, mens der blot er 7.493 ældreboliger i Region Midtjylland, hvilket kun giver de 56.315 borgere 13,31% chance for at få en ældrebolig at bo til leje i inden for den billige almene boligsektor.

Sammenlignes chancen for få bopæl i en almennyttig ældrebolig har man altså 5,52% større chance i Region Hovedstaden i forhold til chancerne i Region Midtjylland.

Antal nye ældreboliger siden 2000

Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i fremtiden være flere ældre borgere over 80 år, hvilket også stiller krav til antallet af almennyttige ældreboliger. Nedenfor har vi angivet, hvor mange almennyttige ældreboliger der er blevet afleveret i hver region i perioden 2010-2018 samt det gennemsnitlige antal afleverede almennyttige ældreboliger pr. år.

Det varierer meget hvor mange nye ældreboliger, der er blevet afleveret i hver region. Forskellen mellem den region med flest nye ældreboliger (Region Hovedstaden) og færrest nye almennyttige ældreboliger (Region Nordjylland) er 3657 ældreboliger. Det er naturligt at Region Hovedstadenindtager førstepladsen med flest nye ældreboliger, eftersom befolkningstilvæksten bliver størst i denne region.

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen giver via Boligstat.dk mulighed for at se antal afleverede almennyttige ældreboliger pr. by, hvilket afslører overraskende fakta. I Danmarks tredjestørste by Odense er der siden 2010 blot afleveret 45 nye almennyttige ældreboliger, hvilket svarer til fem nye ældreboliger om året.

Til sammenligning er der i samme 9-årige periode afleveret 868 i Århus og 547 almennyttige ældreboliger i Aalborg.

Hvordan ser fremtidsudsigterne ud?

Det er oftest interessant at tage et kig ind i fremtiden og vurdere på, hvordan situationen potentielt kunne se ud. I nedenstående tabel har vi taget udgangspunkt i år 2057, hvor Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning anslår, at der er 2,5 gange flere ældre borgere over 80 år sammenlignet med i dag. Denne befolkningsvækst har vi tilført Danmarks fem regioner.

Samtidig har vi taget med, hvor mange ældreboliger der anslås at være i hver by i år 2057, hvor udgangspunktet for dette regnestykke har været den gennemsnitlige vækst i antal afleverede ældreboliger fra 2010-2018.

I den sidste kolonne er den procentuelle chance for at bo i en ældrebolig for en borger over 80 år.

Sammenligner vi den procentuelle mulighed for at bo i en almennyttig ældrebolig mellem år 2018 og 2057 får vi nedenstående resultat.

I tre ud af fem regioner bliver den procentuelle mulighed for at bo i en almennyttig ældrebolig dårligere end i dag, og kigger vi på Region Midtjylland er deres procentuelle fremgang på 2,27% med til at bringe regionen op som den næstbedste region, mens regionen liggernæstsidst på nuværende tidspunkt.

Fremtidsudsigterne er dårligst i Region Syddanmark, hvor der kun er 10,93% chance for en almennyttig ældrebolig. Til sammenligning er der næsten dobbelt så gode muligheder i Region Hovedstaden.

Hvad koster en almennyttig ældrebolig i regionerne?

Nedenfor angives kvadratmeterprisen pr. måned i Danmarks fem regioner for en almennyttig ældrebolig, den samlede husleje for et lejemål på 39m² og den anbefalede bruttoindtægt pr. måned.

Indkomstkravet er fastsat på baggrund af, at huslejen maksimalt må udgøre 29% af den samlede bruttoindtægt.

Baseret på ovenstående tal stiger huslejen markant, når man som ældre krydser broen og vælger at bosætte sig på Sjælland. Den anbefalede bruttoindkomst for at kunne bosætte sig i Region Hovedstadener f.eks. 2476,73 kr. højere, end hvis man vælger at bo til leje i Region Syddanmark.

Sammenlignes huslejen og det dertilhørende indkomstkrav med satserne for folkepensionen er det tydeligt, at de ældre borgere i høj grad skal leve af deres private pensionsopsparing. Med i denne antagelse skal det nævnes, at der også ydes boligstøtte på baggrund af den ældres økonomi samt lejemålets størrelse, hvilket kan resultere i en lavere husleje.

Prioriter medlemskab af boligforeninger

På det private boligmarked konkurrerer de ældre med alle andre om at få de ønskede boliger. Det presser dermed priserne op i en grad, hvor det kræver erhvervsaktivitet eller en tilstrækkelig pensionsopsparing for at kunne følge med de højere priser. Det er derimod langt billigere at bo til leje i en almennyttig boligforening (læs tidligere undersøgelse).

For at kunne komme i betragtning til en bolig i den almennyttige sektor skal man være medlem af en boligforening. Man har kun mulighed for at stå i kø til boliger i de foreninger, man er medlem af. Det koster et årligt gebyr at være medlem af en boligforening, og medlemmets placering i boligkøen fastsættes på baggrund af anciennitet.

Det kan dermed være tilrådeligt at undersøge hvilke almennyttige boligforeninger, der udlejer boliger i de områder, man påtænker senere i livet at være interesseret i at bosætte sig i. Hellere være medlem af flere boligforeninger end nødvendigt, da de årlige udgifter til medlemskaber hurtigt kan være tjent ind igen, når man sammenligner lejeomkostninger på det private marked med priserne på ældreboliger i den almennyttige boligsektor.

Baggrundsinformation

Årsagen til de lavere lejeomkostninger i den almennyttige boligsektor er, at kommunerne er med til at sikre huslejen ikke overstiger et forudbestemt beløb. Formålet med dette er at give den brede danske befolkning konkurrencedygtige boligmuligheder i forhold til kvalitet og lokation sammenlignet med det private boligmarked. En sjettedel af Danmarks befolkning, svarende til 963.949 personer, boede per d. 1. januar 2015 til leje i almennyttige boligforeninger.

Sådan er undersøgelsen udarbejdet

Gennem undersøgelsen er der anvendt en række forskellige kilder, som alle har tjent et særskilt formål i forhold til belysningen af undersøgelsens emne. Der er løbende henvist til kilderne, så læseren har let ved at tilgå disse. Der er foretaget en række valg i forbindelse med undersøgelsen, hvilket vi redegøre for i de nedenstående afsnit.

Vores undersøgelse har haft til hensigt at belyse boligsituationen for ældre borgere, som billedet ser ud i maj 2018 og på længere sigt i år 2057. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik kan afvige i forhold til fremtidens faktiske tal, hvilket kan påvirke efterspørgslen efter almennyttige ældreboliger.

Ved anvendelse af vores kilder vil det være muligt på et senere tidspunkt at udarbejde en ny undersøgelse for dermed at lave en opdateret version.

Antal almennyttige ældreboliger

Antallet af almennyttige ældreboliger afhænger af, hvilken kilde angivelsen baseres på. I Landsbyggefondens årlige huslejestatistik angives det samlede antal ældreboliger på landsplan til at være 41.771 (kilde: side 13 i rapporten ”Huslejestatistik 2017” https://www.lbf.dk/media/1465542/huslejestatistik-2017-endelig.pdf). Dette tal er baseret alene på boligorganisationer.

I vores undersøgelse er der anvendt en anden mere retvisende kilde, hvor ældreboliger udbudt af blandt andre selvejende almene ældreboliginstitutioner, kommunalt- og regionsejede ældreboliger og boligorganisationer er medregnet. Til sammenligning er der på landsplan 86.468 ældreboliger, hvilket altså giver en forskel på 44.697 ældreboliger mellem de to kilder.

Undersøgelsens formål har været blandt andet at skabe et samlet billede af, hvor mange ældreboliger der er til rådighed på boligmarkedet. Det skaber derfor det mest retvisende billede at medtage alle ældreboliger, som Landsbyggefonden har registreret.

Procentuel chancevurdering

Der skal tages forbehold for, at der i denne procentuelle chancevurdering kun er taget udgangspunkt i at borgerne over 80 år konkurrerer med andre borgere over 80 år om en almennyttig ældrebolig og dermed ikke ældre borgere i f.eks. alderen 75-79 år.

Den procentuelle chance ville naturligvis være mindre, hvis vi medtog borgere ned til f.eks. 70 år. Det er dog blevet vurderet, at denne yngre aldersgruppe stadig bor udenfor den almennyttige ældreboligsektor.

Indkomstkrav

Til at fastsætte indtægtskravet er rapporten "Households below a minimum income standard: 2008/09 to 2013/14" fra Loughborough University Institutional Repository anvendt.

Denne rapport advokerer for at maksimalt 29 procent af en persons bruttoløn bør allokeres til månedlig husleje. Læs hele rapporten her: https://dspace.lboro.ac.uk/dspace-jspui/bitstream/2134/20683/1/households_below_a_minimum_income_standard_2008_9_to_2013_14.pdf

Definition af ældrebolig

Ved almene ældreboliger forstås boliger, der er udformet og udstyret med tanke på at skabe den optimale indretning for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere (kilde: https://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Bolig/Bolig/Almene-boliger/Almene-aeldreboliger.aspx)