Læg et budget for dit bryllup og undgå at bruge for mange penge

Lånetilbud er opdateret d. 02/12-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

  • Indholdsfortegnelse

    6 punkter

  • Læsetid

    8 minutter

  • Siden er opdateret

    02/12-2024

67.878 kroner. Så mange penge bliver der i gennemsnit brugt på et bryllup i Danmark. Står du og skal giftes, men har svært ved at se hvordan du skal finansiere dit bryllup, kan du i denne artikel hente inspiration til hvordan du kan finansiere dit bryllup, eller i budgettet du kan spare penge.

Læg et budget

Dette er det simpleste råd der kan gives, men også det vigtigste. Hvis du gerne ville holde udgifterne til dit bryllup nede, så er det en god ide at lægge et budget.

Her er det vigtigt at I forventningsafstemmer, og snakker om hvilke ønsker I har i forbindelse med jeres bryllup. Snak om hvor mange penge I ønsker at bruge på jeres fest, og derefter kan I snakke om hvilke rammer dette beløb giver jer. Husk, jo flere gæster og jo større et omfang brylluppet har, des dyrere vil det blive.

Så vær realistiske og sæt ikke beløbet højere end I har råd til, men vid at det kan komme til at have betydning for jeres ønsker. Efterfølgende er det vigtigt at I står sammen og holder fast på at overholde jeres budget.

Finansiering

Efter I har fastlagt hvor mange penge I ønsker at bruge på jeres bryllup, bør I overveje hvordan I gerne vil finansiere det. Her har I to valg: Lån penge til festen, eller spar op. Lige meget om I vælger den ene eller den anden løsning, bør I sikre jer at jeres økonomi kan holde til det.

Hvis I vælger at spare op, bør I starte i god tid for at være sikre på at I kan nå at spare hele beløbet op. Hvis I vælger at låne til brylluppet, bør I være opmærksomme på at det kan påvirke jeres mulighed for at låne til andre ting, såsom en bolig, før lånet er betalt tilbage. Endvidere bør I overveje hvilket slags lån I optager. Kviklån er som regel en ting man bør undgå.

Husk alle poster

Når I lægger budgettet, er det vigtigt I husker alle posterne. Her kan man nemt blive fanget i detaljefælden, hvor man glemmer forskellige aspekter at en post i budgettet. For eksempel brudens tøj.

Selvfølgelig skal bruden have en kjole, men har I også husket sko, slør, taske, undertøj, strømpebukser og strømpeholder, for ikke at glemme hår, make-up og negle. Via en hurtig internetsøgning kan man hurtigt finde frem til lister og skabeloner, der kan hjælpe jer med disse detaljeudgifter.

Vær ude i god tid

Et andet godt råd er at være ude i god tid. Ikke alene kan du nå at spare flere penge op, men der er også andre fordele. På den måde har du også tid til at blive helt afklaret med hvilke ønsker du har, og du har mere tid til at indhente forskellige tilbud.

Ligeledes bør I også være ude i god tid, hvis I ønsker at holde jeres fest et bestemt sted, da lokalerne ofte kan være lejet ud flere år i forvejen, og særligt hen over sommerperioden.

Desuden kan der også være penge at spare, ved at klare så meget til festen selv, som du overhovedet kan. Det kan være et nemt valg at lade andre stå for det hårde arbejde, men hvis du selv sørger for blomster til kirken, laver invitationer, bordkort og takkekort selv, selv binder din brudebuket, osv., så kan der være penge at hente. Og hvis du ikke selv kan gøre de ting, er der sikkert altid hjælp at hente hos familie og venner.