Boligskatten er lavere i København end i resten af landet
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
3 punkter
- Læsetid
6 minutter
- Siden er opdateret
04/12-2024
Nationalbanken har foretaget en analyse, som viser, at Københavnske boligejere slipper med en lavere boligskat end boligejere i Vest- og Sydsjælland og Sydjylland. Ifølge selvsamme bank er denne forskel ikke rimelig.
Københavnerne betaler mindre i ejendomsværdiskat, fordi huspriserne i hovedstadsområdet er eksploderet de seneste år. Og fordi ejendomsværdiskatten blev frosset fast i 2002, udgør den altså en mindre og mindre andel i takt med, at boligpriserne stiger i København.
- Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har derfor medført, at to huse, der er det samme værd, men har forskellig beliggenhed og prisudvikling, beskattes vidt forskelligt. Så jo mere priserne bevæger sig opad, desto mindre andel skal der betales i skat. Og omvendt: Skatten fylder mere de steder, hvor priserne er i ro eller måske endda viger, står der i Nationalbankens analyse.
Som et eksempel er der altså en forskel på 6.000 kroner i ejendomsværdiskat på et hus til en værdi på to millioner kroner i henholdsvis København og på Vest-og Sydsjælland. Den københavnske boligejer betaler nemlig kun 11.500 kroner i boligskat, hvor boligejeren på Vest- eller Sydsjælland betaler 17.500 kroner. Den sidstnævnte boligejer betaler altså 35 procent mere.
Siden 2002 er boligpriserne i København steget med 75 procent. I Vest- og Sydsjælland er de i gennemsnit kun steget med 14 procent.
Nationalbankdirektør: Der skal ændres på reglerne
Selvom analysen ikke tager højde for, at grundskylden til gengæld er steget i store dele af København, mener direktør i Nationalbanken, Lars Rohde, alligevel, at der skal ændres på reglerne for boligskatter.
- Vi synes ikke, det er en særlig hensigtsmæssig mekanisme. Det bør laves om hurtigst muligt, understreger han.
Reglerne skal laves om, sådan at boligskatterne automatisk følger udviklingen i boligpriserne. På den måde bliver ejendomsværdiskatten ens for alle, og som direktøren hentyder til, undgår man risikoen for at skabe en boligboble på markedet. Det kan nemlig få store konsekvenser for den finansielle sektor, påpeger han.
Endnu engang ser vi, hvordan udviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet mere eller mindre isolerer sig fra boligmarkedet i resten af landet. Det er også en påmindelse om, at frygten for, at der kan opstå en boligboble i København, sandsynligvis stadig ligger på lur.