Universiteterne tilbyder ikke tilstrækkelig undervisning, og de studerende udvikler sig ikke nok rent fagligt. Sådan er holdningen i hvert fald, hvis man spørger de studerende selv. 

Hver fjerde studerende på universiteterne opsøger lektiehjælp, fordi undervisningstimer og dygtige undervisere er en mangelvare – og de studerende hiver penge op af egen lomme for at kunne være bedre forberedt til undervisningen og eksamenerne. Det bekendtgør DJØF, efter at de har foretaget en studielivsundersøgelse, hvor de studerende i organisationen er blevet spurgt, om de har gjort brug af lektiehjælp.

Tue Anders Johansson, som er formand for DJØF Studerende, er bekymret over, at de studerende er nødt til at købe sig til faglig styrke.  

- Vi lever i et land, hvor uddannelse bliver betalt over skatten, og hvor der er fri og lige adgang til uddannelse. Alligevel er studerende nødt til at betale ekstra for at klare studier og eksamener. Hvis det bliver sådan, at man bliver nødt til at tilkøbe ydelser for at forstå og bestå sine studier, risikerer vi at ende et sted, hvor det kun er dem med muligheder for købe disse ydelser, der kan komme gennem deres studier, lyder det fra formanden. 

Fremdriftsreformen stresser de studerende

Fremdriftsreformen udtrykker som bekendt et ønske om at få de studerende igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt, og derfor betaler de studerende for privatundervisning, fordi de sig nødsaget til at bestå deres eksamener i første forsøg. 

41 procent af de studerende, som svarede ja til DJØF-undersøgelsen, har betalt for ekstra hjælp til at kunne komme igennem studierne, fordi de mener, at undervisningen ikke lever op til eksamenskravene eller ikke har nok kvalitet. 29 procent af de adspurgte køber sig til privat undervisning, fordi de vil have højere karakterer. 

Universiteterne forventer selvdisciplin 

I modsætning til DJØF-formanden ser uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen ikke noget problem i, at de studerende betaler for lektiehjælp for at kunne præstere bedst muligt til blandt andet eksamener. 

- Der står klart i universitetsloven, hvad et studie skal indeholde for at være en fuldtidsuddannelse. Vil studerende gå ud over det af den ene eller anden årsag, må det være deres valg, siger han. 

Ifølge ham hænger det sammen med, at universiteterne opfatter de studerende som voksne mennesker, og derfor skal de tage ansvar for egen læring og selv vurderer, hvordan de bedst strukturerer deres studie.

Selvfinansieret lektiehjælp er et forholdsvist nyt aspekt i hele den her debat, og denne tiltrækker i forvejen stor opmærksomhed på grund af Fremdriftsreformen, stigende adgangskvotienter, snakken om elitestuderende og så videre. Noget tyder på, at diskussionen, som allerede er ret kompliceret, kun bliver endnu mere kompliceret.