Nye muligheder på det danske boligmarked: Køb aktier i en studiebolig

Lånetilbud er opdateret d. 26/12-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

  • Indholdsfortegnelse

    3 punkter

  • Læsetid

    6 minutter

  • Siden er opdateret

    26/12-2024

Boligmarkedet i storbyerne har været glohedt den seneste tid, og de sidste måneder har der især været kamp om boligerne blandt de studerende. Men et nyt selskab, der kalder sig ”Investering og Studiebolig”, giver de studerende, eller i hvert fald de studerendes forældre, mulighed for at få fat i en studiebolig ved at købe aktier. Det nye selskab har planer om at investere i 80 boliger i Aarhus og København, som er klar til at blive udlejet til næste års studiestart.

- De penge, der kommer ind via aktiesalget, bliver brugt til at købe ejerlejligheder, som bliver sat i stand og lejet ud til aktionærerne eller deres børn, fortæller Mark Jensen, som er administrerende direktør i Investering og Studiebolig.

En enkelt aktie koster 105.000 kroner, og når køber har placeret sin investering, kommer han eller hun på en venteliste.

Selskabet har allerede solgt de første aktier, og når de er nået op på fem millioner kroner, kan selskabet begynde at udvælge de bedst egnede boliger. Selskabet bruger et først til mølle-princip, men ens anciennitet afhænger også af, hvor meget man investerer.

- Lavpraktisk laver vi et pointsystem, hvor man får 100 point, hvis man køber en aktie, 200 point hvis man køber to aktier og så videre. Jo længere tid, man har haft aktier, jo mere bliver pointene værd, forklarer direktøren.

Det gælder dog om at tage en beslutning i så god tid som muligt, da ventetiden på en studiebolig ligger på tre til fire år.

Svært at forudsige selskabets succes

Curt Liliegreen, som er sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, tvivler på, om det nye koncept kan konkurrere med traditionelle forældrekøb.

- Hvis man som forælder i dag køber en billig studiebolig som en ejerlejlighed, der udlejes til barnet, for eksempel en etværelses i et ikke alt for dyrt kvarter, så er det rent likviditetsmæssigt en meget lille udgift, forklarer han.

- Det er derfor svært at se, hvad der skulle drive én til at købe en aktie, der ikke giver automatisk brugsret, når man i stedet kan gå ind og her-og-nu få brugsret over en bolig. Ofte er boligbehovet jo mere akut, når vi taler om studieboliger, tilføjer Curt Liliegreen.

Om han får ret, vil kun fremtiden vise. Om ikke andet bliver det interessant at følge med i, om og hvordan de danske boligkøbere ser fordele i det nye boligtilbud.

Læs mere:http://politiken.dk/oekonomi/bolig/ECE2815674/smutvej-koeb-en-aktie-og-kom-naermere-en-studiebolig/