Ringkjøbing Landbobank

Ringkjøbing Landbobank er en regional bank med afdelinger i Midt- og Vestjylland, hvilket skaber stærkt lokalkendskab og unikke produkter til disse borgere

Lånetilbud er opdateret d. 19/03-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Ringkjøbing Landbobank

Ringkjøbing Landbobank eller i daglig tale bare Landbobanken er en regionalbank med afdelinger i Midt- og Vestjylland og med hovedsæde i Ringkøbing. Det er langt fra Danmarks største bank. 

Til gengæld er det en solid bank med værdierne i orden. På MONEYBANKER.dk kan du læse mere om, hvad Ringkjøbing Landbobank står for, og hvad de har at tilbyde sine kunder. 

Ringkjøbing Landbobank har kompetencer på mange områder, så hvis du leder efter en ny bank, er denne bank måske et godt bud på netop dette.

Historik

Ringkjøbing Landbobank er langt fra helt ny. Banken blev stiftet i 1886, og i mange år var afdelingerne centreret i og omkring Ringkøbing. I 1990’erne ændrede dette sig, da banken åbnede afdelinger i Herning, Viborg og Holstebro. 

Siden da har banken kun vokset sig større og kan nu findes i flere større byer som Aarhus og Vejle, og der er endda en afdeling i Holte på Sjælland. Banken har også fusioneret flere gange med blandt andet Tarm Bank i 2002 og Ulfborg Sparekasse i 2015. I

 dag er der omkring 10 afdelinger rundt omkring i Danmark, hvoraf de fleste er at finde i Midt- og Vestjylland. Her er Ringkjøbing Landbobank et godt alternativ til andre større banker, hvis man er til nærvær, tillid og høj faglighed blandt personalet.

Ringkjøbing Landbobanks værdigrundlag

Ringkjøbing Landbobank brander sig på at være en solid bank. Det vil sige, at de er ansvarsfulde, dygtige og nærværende. 

Ønsket om at sætte sig i kundernes sted gør banken til en bank, som altid handler ud fra kundernes bedste, og selv om banken er en af de mest effektive på markedet, er der stadig plads til at have kunderne i centrum. 

Du får hurtigt svar på dine henvendelser, og du kan være sikker på, at Ringkjøbing Landbobank rådgiver dig så godt, de overhovedet kan, og med kompetente og veluddannede medarbejdere er det ikke helt skidt! 

Dygtige medarbejdere giver tilfredse kunder. Det kan give dig tryghed at vide, at dine penge er i gode hænder, og derfor har Ringkjøbing Landbobank så mange glade og tilfredse kunder!

En Gjæw Vestjyde

Ringkjøbing Landbobank er stolt af sine vestjyske rødder, og derfor har banken hvert år siden 2001 uddelt en pris ved navn En Gjæw Vestjyde. Prisen gives til seks vestjyder, som alle gør en ekstra indsats for lokalområdet. Dette understreger Ringkjøbing Landbobanks engagement i lokalsamfundet.

Produkter og ydelser

Lån

Man kan låne til mange ting, og banken er ofte et godt sted at starte, når man vil låne penge. Hos Ringkjøbing Landbobank finder du lån til flere formål. For eksempel kan du ansøge om et billån til bilfinansieringen med en god rente og fair gebyrer, samt at du kan nøjes med at lægge 20% i udbetaling.

Du kan også tale med Ringkjøbing Landbobank om finansiering af bolig og byggeprojekter. Her kan du både få hjælp til realkreditlån samt bankens egne lån. For eksempel er der RL Prioritetslån, som minder meget om et realkreditlån. 

Disse er gode, hvis du skal ud at købe ny bolig. Kigger du derimod på andelsbolig, findes der et andelsboliglån. Skal du bygge om og lave energibesparende forbedringer ved din bolig, kan Ringkjøbing Landbobank også hjælpe her. 

Banken samarbejder med Vestforsyning :Sinus El om at tilbyde et energisparelån. Dette kræver dog, at man er kunde hos Vestforsyning :Sinus El. 

Til gengæld kan man så låne op til 250.000 kroner til energibesparende renovering, og afdragene på lånet kan betales over elregningen. Samtidig kan du også samle dine lån til et samlelån, og dermed slipper du for kun at skulle afdrage på din gæld ét sted.

Konti og opsparing

Opbevaring af penge er ingen sag i Ringkjøbing Landbobank, og uanset om du bare skal have en budgetkonto eller en børneopsparing, er der skræddersyede konti til forskellige formål. 

Ud over børneopsparing er der blandt andet boligopsparing, fri opsparing og selvfølgelig pensionsopsparing.

Derudover er der fordele at hente, hvis du er under 27 år gammel og kunde hos Ringkjøbing Landbobank. Banken har nemlig sammensat pakker til forskellige aldersgrupper, hvor fordelene passer til der, hvor du befinder dig i livet. 

Med Ung 13+ får du et gratis MasterCard Young. Med et MasterCard Young kan du ikke hæve mere, end hvad der står på kontoen, og så kan du endda designe dit eget kort, så du får et kort med et motiv efter dit valg. Ung 13+ er til unge mellem 13 og 17 år, som ønsker adgang til egne penge.

For unge mellem 18 og 27 år er der et kundeprogram, som hedder 2for1. Rådgiverne i Ringkjøbing Landbobank er især dygtige til at rådgive unge voksne i at stå på egne ben. 

Det gælder blandt andet, hvis du skal købe bil eller bolig for første gang, eller hvis du har brug for hjælp til at lægge budget og få SU’en til at række. Med 2for1 bliver du desuden også inviteret med til diverse events, og du kan få rabat på forskellige bankprodukter. 

Ringkjøbing Landbobank har også en aftale med DSB og Arriva. Er du kunde hos Ringkjøbing Landbobank, kan du for 45 kroner få et DSB Ung Kort eller Arriva Ung. 

Det er en væsentlig rabat, men hvis ikke du ønsker den, kan du i stedet få to biografbilletter til en billets pris en gang om året. Du kan også få rabat på en flyttetrailer, som står i Ringkøbing. Dette er for at hjælpe unge med flytning - måske den første af slagsen.

Pension og forsikring

Der findes flere forskellige pensionsordninger, og Rinkjøbing Landbobank kan tilbyde dem alle. For eksempel kan du få en livrente, hvor udbetalingen fortsætter til din ægtefælle eller samlever, hvis du skulle dø i udbetalingsperioden. 

Med ratepension får du udbetalt din pension i rater, mens du med en aldersopsparing kan få hele beløbet udbetalt på én gang. Der er altså nok at tage stilling til, når det gælder pensionen, og det kan føles mærkeligt og distanceret at skulle forholde sig til noget, som befinder sig langt væk i fremtiden, men her kan Ringkjøbing Landbobanks rådgivere hjælpe dig med at finde frem til den rigtige ordning.

For yderligere at sikre sig mod fremtidens lumske planer er det også vigtigt at have forsikringerne i orden, og Ringkjøbing Landbobank tilbyder, at du kan samle dine forsikringer hos banken grundet et samarbejde med Letsikring. 

Her kan du sikre dig selv og dine nærmeste mod død, sygdom og arbejdsløshed, alt efter hvilke forsikringer du vælger at tegne. Vælger du at få et MasterCard Guld eller Platin får du også en rejseforsikring med i købet. Det gælder blandt andet afbestilling, hjemtransport og rejseulykke.

Selvbetjening

Ringkjøbing Landbobank har naturligvis også Netbank og Mobilbank, som kunderne kan benytte til at ordne simple bankmanøvrer hjemme fra stuen af. På den måde kan du holde øje med dine konti, betale regninger og meget mere på PC, mobil og tablet. Du skal bare have Nem-ID, og så har du adgang!

Uforpligtende hjælp

Er du i tvivl om, hvorvidt et skift til Ringkjøbing Landbobank er det rigtige at gøre? Ringkjøbing Landbobank har en service, hvor du kan ”teste” banken, inden du skifter permanent. 

Du kan på hjemmesiden sende et spørgsmål angående penge, økonomi eller andre banksager, og du vil få et fyldestgørende svar tilbage. På den måde kan du helt konkret opleve, hvilken type rådgivning der er i vente, hvis du skifter til Ringkjøbing Landbobank. 

Du kan også booke et uforpligtende møde gennem hjemmesiden, hvor du kan snakke face to face med en rådgiver. Herefter kan du træffe din beslutning på et solidt grundlag.

Hvorfor vælge Ringkjøbing Landbobank?

Ringkjøbing Landbobank er ikke nogen synderlig stor bank, men der kan også være fordele ved at vælge en mindre bank, så længe banken har kompetencer til at tage sig af dine penge. Det har Ringkjøbing Landbobank. 

Du får altså en mindre bank med værdier, som er affødt af det lokale tilhørsforhold og ønsket om at være en solid bank med tilfredse kunder. Du får ydermere en bank, som kan tilbyde dig hele spektret af ydelser, så der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten af produkterne eller rådgivningen. 

Banken har trods alt en del år på bagen, og den står stærkt på markedet på trods af sin klejne størrelse. Denne bank forstår dig og din situation, og de kan hjælpe med alle problemstillinger, og er du ung mellem 18 og 27 år får du særligt mange fordele i form af en masse rabatter og fordele!

Kontakt Ringkjøbing Landbobank

Har du lyst til at lære mere om Ringkjøbing Landbobank? 

Så kan du besøge bankens hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om, hvad banken kan tilbyde af service og produkter. Ringkjøbing Landbobanks generelle åbningstider strækker sig fra 9.30 til 16 på hverdage, bortset fra torsdage, hvor der er udvidet åbningstid til klokken 18. 

Du kan også ringe og skrive til banken. Hvis du skal have fat på hovedkontoret i Ringkøbing, kan du ringe på tlf. 97 32 11 66 eller skrive en mail til [email protected]

Som nævnt tidligere kan du også booke et uforpligtende møde eller sende et spørgsmål via formularer på hjemmesiden. 

Du kan også søge efter en specifik medarbejder på hjemmesiden, så Ringkjøbing Bank er en bank, der er ganske let at komme i kontakt med, og de vil blive glade for at høre fra dig!