Vigtige forhold ved køb af andelsbolig

Lånetilbud er opdateret d. 21/11-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Det kan virke mere overskueligt at skulle låne penge til en andelsbolig frem for en ejerbolig. For eksempel på grund af færre udgifter ved et køb, fællesskabet i en andelsboligforening eller det faktum, at du ikke skal ud at låne så mange penge som ved en tilsvarende ejerbolig. Som køber kan nogle af de forhold, der er forbundet med at købe en andelsbolig, dog være svære at gennemskue.

Her skitseres nogle af forholdene, der er værd at vide i forbindelse med andelsbolig og lån til andelsbolig.

To beløb fastsættes på en andelsbolig

Til en start er det vigtigt at vide, at der er to beløb, der fastsættes på en andelsbolig. Det drejer sig om boligafgiften og værdien af andelsboligen. Andelshaverne fastsætter i fællesskab boligafgiften på en årlig generalforsamling.

Lavpraktisk handler det om, hvad pengene i foreningen skal bruges på. Som hovedregel er det den offentlige ejendomsvurdering, kaldet valuarvurderingen eller anskaffelsesprisen, der fastsætter, hvad der er den maksimale, lovlige pris for en andelsbolig. Men det er andelsboligforeningens generalforsamling, der endeligt fastsætter prisen på foreningens boliger i forhold til vurderingens maksimalpris og i overensstemmelse med andelsboliglovens bestemmelser. Den maksimale andelsværdi er udtryk for den maksimale, lovlige andelsværdi.

Det er derfor ikke en garantipris, som du kan forvente at sælge boligen til på et senere tidspunkt.

To forskellige afdrag

Ved køb af en andelsbolig, skal køber både betale af på et andelsboliglån samt en månedligboligafgift. Boligafgiften omfatter renteudgifter og afdrag på foreningens lån (sammenlign kviklån her) samt udgifter til driften af foreningen. Finansieringen af købet af en andelsbolig er individuel og har derfor intet med foreningens økonomi at gøre.

Andelsboligforeningens økonomi er afgørende

Selvom køber har en sund økonomi, er det ikke nok kun at kigge på den personlige økonomi. Det er vigtigt også at kigge på foreningens økonomi. Den røber nemlig, hvor sund foreningen er.

Dette er vigtigt, når man overvejer om, hvorvidt handlen er fornuftig eller ej. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, hvilken form for finansiering foreningen har valgt, da det langt fra er uden betydning, om foreningen har valgt et lån med fast - eller variabel rente. Ejendommens løbende drift så som administration og vedligeholdelse er også vigtig at have for øje. Det kan med andre ord ramme andelshaverne, hvis foreningen eksempelvis er nødsaget til at hæve huslejen for at kunne betale af på dyre lån eller pludseligt skal udskifte hele taget.

Andelshaveren skal selv bo i boligen

Hele grundidéen med en andelsboligforening er, at det er de mennesker, der bor i ejendommen, der sammen ejer og driver den. Det betyder, at i langt de fleste tilfælde er forældrekøb og fremleje ikke en mulighed i en andelsboligforening, da vedtægterne som oftest kræver, at andelshaveren selv bor i boligen. Ikke desto mindre kan forældrekøb komme på tale i den forstand, at barnet gennem forældrefinansiering køber andelsboligen og altså låner penge af forældrene til finansieringen.

Krav på andelsboligforeningens nøgleoplysninger

Køber har krav på at få udleveret andelsboligforeningens nøgleoplysninger, som omfatter vedtægter og foreningens seneste årsregnskab samt budget. Herigennem kan køber se, om der er forventninger til stigninger i boligafgiften i den nære fremtid.

Glem ikke andelsbevis

Ifølge andelsboligloven skal der udstedes et andelsboligbevis ved køb af en andelsbolig. Andelsbeviset fungerer som en kvittering for, at andelskapitalen er indbetalt til foreningen.