Undgå disse fejl når du bruger penge
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
20 punkter
- Læsetid
15 minutter
- Siden er opdateret
04/12-2024
Penge får som bekendt hurtigt ben at gå på. Hurtige ben er i denne sammenhæng dog ikke ligeså hensigtsmæssige som stærke ben, der tænker over hvor de træder. Derfor bringer vi en række fejl, som er nemme at begå, såvel som at undgå, med sin privatøkonomi.
Kortsigtet økonomi
Som med så mange andre ting i livet, kan det være en fordel at tænke langsigtet. Hvis ikke man har en idé om, hvad man gerne vil udrette med sine penge og hvad der skal betales hvornår, får man hurtigt en ustabil økonomi. Budgettering og planlægning er derfor væsentligt i forhold til økonomien.
Mange bække små…
Små fornøjelser i hverdagen som for eksempel en sandwich, en vand eller en kop kaffe udgør i sig selv ingen trussel for det samlede rådighedsbeløb. Kigger man i stedet mere generelt på de månedlige kontoudtog, vil man dog typisk se, at de små beløb hober sig op, og rent faktisk er med til at udfordre økonomien. Bruger man 150 kroner på tidsbesparende on-the-go snacks, sparer man potentielt 7.800 årligt ved at fokusere på helhedsbilledet.
Kreditkortet er en pengesluger
Har du et kreditkort med månedlige overtræk tynger dette din økonomi på sigt. Kreditkortet tillader dig at betale med lånte penge. Dette medfører renter helt op til 20 procent.
Har du et overtræk på 2.000 kroner, kan du altså ende med at skulle tilbagebetale kortudbyder 2.400 kroner. Pålægningen er ikke uvæsentlig, hvis finanserne i forvejen er små. Brug derfor kun penge, du har tjent. Man kan danne sig et foreløbigt overblik ved at udarbejde et budget.
Sådan ved du, hvor mange penge du råder over, og hvor mange omkostninger disse skal dække - og endda helt uden renter. Skulle man have et stort overtræk - og altså en stor gæld til en bank - frarådes det, at betale dette med et nyt kreditkort. Det kan blot ende med at gøre ondt værre.
Opsparing nedprioriteres
Der kan hurtigt opstå en situation, hvor man for en periode tjener mindre eller har større udsving i indtjeningen. Derfor er det vigtigt i stabile perioder at spare op, så du er i stand til at stå imod, hvis tiderne skifter. Derfor bør denne post prioriteres i budgetudarbejdelsen.
Dertil kommer pensionsopsparingen, der skal sikre selvforsørgelse, når man ikke længere vil eller er i stand til at arbejde. Derfor bør du spare op til pension af hver tjente krone.
Du er dine fordeles ulempe
Både som arbejdende og studerende er der som oftest rabatter og indgåede aftaler at drage fordel af gennem sin institution eller ansættelse. Eksempler kan være rabat på fitnessabonnementer, forsikringsfordele og tilbud hos samarbejdende forhandlere. Derfor er det en fordel at gøre sig bevidst om de aftaler, der gør sig gældende for din position.
Du er arbejdsløs længe før du ansættes
Din økonomi lider hurtig overlast, hvis du siger op på dit arbejde, førend du er blevet ansat et nyt sted. Det er hensigtsmæssigt at få et overblik over sin ansættelseskontrakt for at finde ud af, hvor lang tids opsigelse du har. Med andre ord, hvor lang tid du maksimum har til at sikre en tilsvarende indtægt.
Huslejen tømmer lommebogen
Husleje eller -lån kan udgøre en stor andel af dine samlede månedlige omkostninger. Derfor bør du gøre dig overvejelser omkring dit behov for plads i og beliggenhed af din bolig. At nedjustere sine behov kan lette en stor byrde fra din økonomi.
Som tommelfingerregel lyder det, at man maksimum bør spendere en tredjedel af sin indtægt på boligudgifter. Desuden bibringer en for stor bolig høje omkostninger til eksempelvis varme og vedligeholdelse af områder, du ikke gør nytte af.
Du kender ikke lånets betingelser
Før man optager et lån af den ene eller anden slags, er det afgørende at forudse de langsigtede konsekvenser heraf. Hvor meget skal afdrages om måneden? Hvornår er jeg forpligtet til at afrage fra? Hvor høj er renten og hvornår gælder disse fra? Hvor meget af min fremtidige indkomst betaler jeg af med? Disse og andre spørgsmål bør man stille sig selv forud for stiftelse af et lån. Samtidig kan det give udfordringer at tage lån i sin bolig til at afdrage på gæld eller for at skabe større råderum i budgettet.
Dit pengeinstitut kan i sidste ende eje din bolig og opkræve en uhensigtsmæssig høj rente.
Bilen falder i værdi
En bil medfører høje vedvarende udgifter og omkostninger. Desuden falder den i værdi fra første til sidste dag bilen ejes. Det er ikke anbefalelsesværdigt at låne penge til at købe bil, da renterne af lånet vil overgå bilens værdi på et givent tidspunkt.
Ifølge journalist på BilBasen.dk, Jan Lang, lydertommelfingerreglen omkring værditab, at bilen det første år gennemsnitligt falder med cirka 20 procent. Anskaffer du dig en bil til en værdi af 200.000 kroner er den altså kun 160.000 kroner værd efter blot ét år.
Ukritiske tilmeldinger
Mange firmaer ønsker at sende dig gode tilbud og røverkøb. Dette gøres både legalt og illegalt. Uanset bør du altid orientere dig om det, der skrives med småt, da det oftest er her det ufordelagtige ved tilbuddet oplyses.
Det samme gælder i øvrigt for dit valg af finansrådgiver. Vær kritisk i forhold til vedkommendes uddannnelses- og erhvervsmæssige erfaring, pris og gebyrer samt vedkommendes øvrige rådgivning og konsekvenser af denne.
Aktiemarkedet svinger for alle
Ligesom den øvrige national- og verdensøkonomi, falder og stiger aktiemarkedet hele tiden. Disse betingelser er nødvendige at acceptere før man indgår handeller. Så bevar roen - selv når du taber.
Økonomi skåner ingen, hvis de forkerte valg træffes. Heller ikke dig. Selvom det kræver penge at tjene penge, bør man gøre sig klar over, at jo højere man flyver, des længere er der at falde - også for dig.
Ulige fordeling af omkostninger
Mange mennesker bor med en andre. Om det er som samboer eller kærester gælder det, at omkostningerne bør fordeles ligeligt så længe man ikke er ægtefæller. Derfor er det i øvrigt også her en god idé at lægge et budget.
Er man pludselig nødsaget til at flytte fra hinanden kan man opleve, at regler for eksempelvis kreditlån kan variere i forhold til visse omstændigheder og være til gene for den ene, men til fordel for den anden. Derfor er det også vigtigt at sætte sig ind i politiker omkring deling af lån, forsikringer m.m.
Ingen stillingtagen til pludselige dødsfald
I tilfælde af at en partner skulle afgå ved døden, kan denne konto dog blive spærret i en længere periode. For at sikre den efterladte, bør man derfor have to eller flere konti. Et instrument, der desuden kan sikre den efterladte, er et testamente.
Især for ugifte par fratages førsteretten af afdødes ejendom, hvis ikke et testamente er udfyldt. Dette gør sig også gældende for ugifte par med børn. Af samme årsag bør begge parter i et forhold overveje, hvem man ønsker som fuldmægtig. Den fuldmægtige råder over afdødes formue.
I den forbindelse bør man udpege en person, man stoler på, så formuen fordeles efter afdødes hensigt.
Du er ansvarlig for et lån, du ikke har optaget
Nogle mennesker vurderes af pengeinstitutter som uansvarlige låntagere. Dette vurderes ud fra deres evne til at betale tidligere lån eller deres svingene eller lave indkomst. Denne vurdering bør du som tæt relation af den ene eller anden slags tage alvorlig.
Du kan ende med at kautionere for lånets fulde størrelse uden at kunne stille den faktiske låntager til ansvar. Vær derfor yderst forsigtig før du siger ja til at kautionere for en person af tæt relation.
Alt eller intet
Hvis du investerer i noget, er det en fordel at have gevinsterne i forskellige banker, således at risici minimeres. Det kan eksempelvis påvirke hvor meget af den samlede gevinst du er garanteret tilbagebetalt, hvis en bank går konkurs.
Kvitteringer forsvinder
I tilfælde af defekte varer, ikke-påførte skader, brand eller indbrud bør du gemme dine kvitteringer. Det bør gøres af hensyn til henholdsvis din egen garanti, forhandleren og dine forsikringer. Kvitteringen er dit bevis på at en handel af en vis værdi har fundet sted på et givent tidspunkt.
Du sparer på forsikringerne
Jo mindre værdier du tegner forsikring for, des billigere bliver dine årlige betalinger til forsikringsselskaberne. Dog bør man tegne forsikring for en realistisk værdi i forhold til hvad man ejer af bolig, interiør, elektronik og lignende. Betaler du for en dækning, der er mindre end den reelle samlede værdi, kan man opleve, at forsikringen ikke vil tilbagebetale den værdi du har mistet ved eksempelvis tyveri eller brand.
Derfor er det også vigtigt at opdatere sin forsikring, hvis ens ejendele stiger eller falder i værdi.
Du tager ord for gode varer
Hvis du indgår en mundtlig aftale kan det være svært at bevise, at aftalen har fundet sted. Som tommelfingerregel bør man bede om en aftales vilkår på skrift eller anden arkiverbar dokumentation.