Som studerende er pengene ofte knappe, og det kan være svært at få hele indtægten til at række måneden ud. Men med en god, økonomisk planlægning kan du sikre, at det ikke bliver surt at leve sidst på måneden. Herunder kan du læse tips til, hvordan du kan planlægge din økonomi, så den passer til dit liv som studerende.

Hvornår ser det værst ud?

Der er flere forskellige måder, som kan bevirke, at det kommer til at stå slemt til med dine penge i slutningen af måneden. Her bør du være særligt opmærksom på. Hvis du bliver bevidst om situationerne, bliver det nemmere for dig at planlægge din økonomi fremadrettet. Her er nogle typiske eksempler på ”huller” i økonomien:

  • Har du brugt hele din løn inden næste lønningsdag eller al din SU inden næste udbetaling?

Er det tilfældet, har du ikke en økonomisk ”buffer”. Det vil sige, penge, du kan bruge, hvis du får uventede udgifter. Det er især dårlig disponering af dine penge, der laver huller i din økonomi – eller forstørrer allerede eksisterende huller.

  • Har du overtrukket din konto, uden du har en aftale med banken herom?

Hvis det ja, kan du komme til at betale mange penge bare i renter, og det kan blive en dyr ekstraomkostning.

  • Har du fået rykkerbreve for regninger, du ikke har betalt rettidigt?

Du skal tage rykkere alvorligt, da regningen bare bliver dyre og dyre, jo længere du ignorerer den.

Har du oplevet en eller flere af disse situationer, og er det ligefrem tilbagevendende problemstillinger? Så er det første, du bør sætte dig ned og lave, et budget.

Skab overblik med et budget

Et budget et komplet billede af dine pengestrømme. Det vil sige dine indtægter og udgifter. Først noterer du alle dine indtægter. (eksempelvis løn og SU). Derefter indskriver du dine udgifter, som opdeles i faste og variable. Dine faste udgifter skal du indsætte i budgettet først, da de skal betales (eksempelvis husleje, forsikring samt el-, vand- og varmeregning). Ved at trække dine faste udgifter fra dine indtægter finder du dit rådighedsbeløb. Det er det beløb, du har tilbage til dine variable udgifter (blandt andet mad, tøj og fornøjelser). Budgettet giver dig overblik over, hvordan du bruger dine penge. Hvis du måned efter måned ikke føler, du har penge nok, kan du bruge budgettet til at finde ud af, hvor du kan spare. Du bør først kigge på dine variable udgifter – kan du spare tøj-posten eller spise mindre på café? Det er en god idé løbende at opdatere dit budget, så det passer til din situation. Det er forkert at tro, at når du først har lagt ét budget, så skal du aldrig gøre det igen. Fordi du brugte 2.000 kroner på mad om måneden for et halvt år siden, er det ikke sikkert, du stadigt gør det. Det kan være, dit mobilabonnement eller din husleje er steget, siden du lagde budgettet. Hvis du altid betaler med betalingskort, kan du i din netbank se, hvilke poster du bruger flest penge på. Det kan være en god hjælp til din budgettering.

Reflektér over dine forbrugsvaner

Nogle ting er relativt nemme at spare væk. Bliver din økonomi presset, er det nærliggende at overveje, om du skal have et billigere mobilabonnement, om du har behov for den store tv-pakke. Dine faste udgifter og dine variable udgifter til mad og husholdning er du selvfølgelig nødt til at postere i budgettet. Derimod bør du reflektere over dine ”luksusgoder”. Alligevel kan du overveje, om du bør finde et billigere sted at bo, og om du muligvis kan spise sammen med andre et par gange om ugen for at spare på mad-posten.

Lav en opsparing

En hyppigt overset budgetpost er opsparing. Det kan være svært at overskue opsparing, når pengene i forvejen er knappe. Ikke desto mindre er det en vigtig post at have i forhold til uforudsete udgifter. Du ved aldrig, om du knækker en tand, taber din smartphone eller dine cykel går i stykker. Du behøver ikke lægge flere hundrede kroner på din opsparingskonto hver måned. Start eventuelt med 100 kroner. Tjener du i nogle måneder mere end i andre, kan du med fordel overføre ekstra til opsparingen.

Tjekliste til økonomisk planlægning

Grafer og tekst udarbejder af MONEYBANKER.