Data-roaming: Spar på dit dataforbrug, når du rejser

Lånetilbud er opdateret d. 02/12-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Ligger du og surfer på nettet ved poolen, eller får du tiden til at gå med apps, hvor din device (smartphone, iPad, etc.) bruger data? Selvom der per 15. juni 2017 ikke er nogen roaming-afgift inden for EU, skal du være opmærksom på, at du har en øvre data-grænse på dit forbrug. Det er den såkaldte fair use-grænse.

Her kan du læse, hvordan du sparer på dit dataforbrug, når du rejser.

Kontrollér dit dataforbrug

Du kan begrænse dit dataforbrug ved at slå data-roaming fra inde i ”Indstillinger” på din device. En anden måde, du kan kontrollere dit dataforbrug på, er at sætte din device på flytilstand. Når devicen er sat på flytilstand, sikrer du, at den ikke kan tilgå det udenlandske netværk.

Du kan stadig via Wi-Fi (trådløst internet) have forbindelse til omverdenen, men når flytilstand er slået til, kan omverdenen ikke komme i kontakt med dig. En anden fordel ved at sætte din device på flytilstand er, at batteriet holder længere.

Gratis Wi-Fi

De fleste hoteller og feriesteder tilbyder gratis Wi-Fi eller fri Wi-Fi mod et gebyr. Desuden tilbyder mange restauranter, indkøbscentrer og sågar busser og taxaer gratis Wi-Fi. Når du logger på Wi-Fi, betyder det, at du ikke bruger den mobildata, som du har gennem dit abonnement.

Derimod har du adgang til internettet via hotellet eller det sted, hvor du befinder dig. Ved at bruge Wi-Fi mindsker du dit eget dataforbrug, og du betaler ikke for at gå på nettet.

Download film og musik hjemmefra

Via de fleste streaming-tjenester - eksempelvis Netflix, HBO og Spotify - kan du downloade film, serier og musik til din device. Det er en god idé, at du downloader film og serier, inden du rejser. Hvis du downloader via Wi-Fi, før du tager af sted, sparer du på din data-roaming på ferien.

Når du allerede har downloadet indholdet hjemmefra, kan du få fly- eller køreturen til at gå ved at se en film og høre musik med god samvittighed.

Med Google Maps kan du hjemmefra downloade bykort over din feriedestination. Downloader du kortet, kan du finde vej uden at bruge data. En anden fordel ved at downloade et bykort er, at du er mere sikker på at kunne navigere rundt, hvis internetforbindelsen på din feriedestination svigter.

Desuden forbruger dine GPS-apps megen data, og med et downloadet kort skal du ikke tænke på dataforbrug.

Beskedtjenester

Har du en Apple-device sender du beskeder til andre Apple-brugere via iMessage. Beskeder sendt som iMessage bruger data, og derfor kan det blive dyrt at sende beskeder fra udlandet. Du kan slå iMessage fra, hvorved du sender almindelige SMS-beskeder til alle.

Du kan tjekke, om du sender iMessage eller SMS-beskeder ved at se, på beskedens farve, når du har sendt den af sted. Er den blå, har du sendt en iMessage. Er den grøn, har du sendt en SMS. Du kan slå iMessage fra i menupunktet ”Beskeder” i ”Indstillinger”.

Beskedtjenesten Messenger, som er tilknyttet din Facebook, bruger ligeledes data. Er du ikke sikker på, om du er logget på Wi-Fi, så overvej at sende en SMS i stedet.

Notifikationer og opdateringer

På de fleste devices er notifikationer (eksempelvis fra nyheds-apps) og automatiske opdateringer af apps og programmer typisk slået til. Både notifikationerne og opdateringerne bruger data, selvom du ikke bruger app’en. Du kan slå notifikationer og opdateringer fra i ”Indstillinger” på din device.

Hvis du ønsker flere økonomiske tips, kan du med fordel læse mere i artikel sektionen på MONEYBANKER.