Restriktioner på lån for boligejere

De første indgreb, Erhvervsministeriet havde planlagt mod forskellige boliglån, viste sig at kunne få uheldige og fatale konsekvenser. Derfor er udarbejdelsen af et nyt forslag sat i gang. Det betyder, at der kommer nye restriktioner på lån til boligejere i vækstområder i Danmark – herunder hovedstadsområdet og Aarhus samt andre byer med vækst.

Rationering trukket tilbage

I første ombæring blev realkreditbranchen sat på arbejde, da en hård rationering af realkreditlån med afdragsfrihed og variabel rente skulle have været gennemført med en uges varsel (senest 1. oktober 2017). Rationeringen gik ud på, at realkreditinstitutterne fik en grænse, hvor 15 procent af de samlede lån måtte udstedes som afdragsfrie flekslån.

Formålet med denne rationering var at forhindre, at lån med lempelige vilkår skulle føre til en boligboble. En boligboble er et udtryk for, at boligpriserne stiger uafhængigt af den økonomiske udvikling i samfundet, og at boligpriserne drives af spekulation. Erhvervsministeriet valgte i sidste øjeblik at trække den fremlagte rationering tilbage, og hvad der så formentligt kommer til at ske, kan du læse nedenfor.

Et nyt indgreb på lånetyperne

Selvom det første udspil blev trukket tilbage, er formålet med et indgreb på lånetyperne til boligkøb dog stadig at forebygge en boligboble. 

Det nye udspil omhandler:

•    Antallet af låntyper, der tillægges begrænsninger, bliver reduceret væsentligt. Det første og tilbagetrukket udspil omfattede alle variabelt forrentede lån helt op til F10 og afdragsfrihed. Det nye udspil lægger op til, at det kun gælder flekslån med rentetilpasning op til fem år (F5-lån).

Fastforrentede lån og afdragsfrihed bliver fremover betragtet som et sikkert lån, og derfor kan det udstedes til alle.

•    Områderne, der omfattes af restriktionerne, skal defineres ud fra en prisgrænse fremfor kommuner, som var tilfældet i det første udspil (Københavns Kommune, Aarhus Kommune og andre kommuner med vækst). Det betyder, at afgrænsningen i stedet bliver fastlagt således, at kommuner med en kvadratmeterpris på over 20.000 kroner indbefattes i rationeringen. Hertil overvejes en dynamisk model, hvor grænsen defineres ud fra de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for hele landet.

Det første udspil, der blev trukket tilbage i sidste øjeblik, var udarbejdet som et ”styresignal” for Finanstilsynet. Det nye udspil peger derimod i retningen af god-skik-regler, som regulerer hele den finansielle sektors og bankernes adfærd. Desuden er det nye udspil baseret på lovgivning, der skal vedtages i Folketinget – og ikke udstedes administrativt, som var tilfældet ved første udspil.