”Bliv længere på arbejdsmarkedet” og ”spar flere penge op” er nøgleordene i regeringens nye pensionsplan. I alt udgøres pensionsudspillet af 13 tiltag. Nogle af punkterne har til formål gøre det mere attraktivt at arbejde i flere af dine leveår og gøre det favorabelt at spare op. Andre af de 13 tiltag skal være med til at optimere pensionssystemet. Herunder kan du få et overblik over regeringens pensionsudspil, og hvilken betydning disse kan få for dig.

1. Opsparing uden modregning

For mange danskere, der i dag er tæt på pensionsalderen, kan det ikke betale sig at spare op til pensionen, da opsparingen modregnes i folkepensionen. Det ønsker regeringen at ændre på ved at lave en målrettet aldersopsparing. Det betyder, at du får mulighed for at indbetale op til 55.000 kroner efter skat på en aldersopsparing, som ikke kan modregnes i din folkepension de første fem år af din pensionsalder. I alt svarer beløbet til 90.000 kroner før skat, hvis du er ikke-topskatteyder. Dermed kan du indbetale cirka 20 procent af din løn til aldersopsparingen. Yderligere kan du overflytte alle dine pensionsindbetalinger til en aldersopsparing.

2. Håndtering af samspilsproblemet

Regeringen ønsker at afsætte en pulje 2,5 milliarder kroner til løsning af samspilsproblemet. Samspilsproblemet omhandler, at det ikke kan svare sig at indbetale til en pensionsordning, hvis du har en lav- eller mellemindkomst. Puljen skal sikre en skattemæssig fordel i alle overenskomstaftaler med pensionsindbetalinger.

3. Obligatorisk pensionsopsparing

Det skal være obligatorisk at spare op til din alderdom, hvis du ikke i forvejen indbetaler minimum 6 procent af din indtægt til pension. Regeringens udspil lægger op til, at du starter med at betale 0,25 procent i 2019, som gradvist skal stige til 6 procent i 2026. Det betyder, hvis regeringens udspil bliver vedtaget, kan du ikke længere selv bestemme, om du vil spare op til din pension, og hvor meget du vil opspare.

4. Udbetalingsalderen

Dette omhandler, at du først kan tage penge fra din pensionsopsparing tre år før din folkepensionsalder. Hidtil har det været fem år før. Det betyder, at pensionsudbetalingen kommer til at matche tidspunktet for, hvornår du har alderen til at kunne gå på efterløn.

5. Ændring af udbetalingsperioden

Udbetalingsperioden skal ændres, så du maksimum kan få udbetalt din ratepension over 30 år. Maksimumperioden er nu 25 år. Ændringen har til formål at tilpasse udbetalingsperioden til, at danskerne lever længere.

6. Efterlønsbidraget

Regeringen foreslår, at du kan få en frivillig og skattefri udbetaling af dit efterlønsbidrag i 2018. Hvis du vælger at få udbetalt dit efterlønsbidrag, mister du samtidigt retten til at gå på efterløn.

7. Hurtigere udbetaling af opsat pension

Vælger du at arbejde længere end din folkepensionsalder, vil regeringen tildele en ekstra pension udbetalt i dine første 10 pensions-år. De nuværende regler, hvis du arbejder længere end din pensionsalder, er, at du får folkepensionen, som du endnu ikke har modtaget grundet længere arbjedsliv, som et tillæg til din almindelige folkepension.

8. Optjeningskrav til folkepension

Som reglerne er nu, skal du have boet i Danmark i 40 år, fra du var 15 år, før du kan modtage fuld folkepension. Regeringen foreslår i stedet et princip, der hedder 910 af perioden. Har du eksempelvis en folkepensionsalder på 65 år, skal du have boet i Danmark i 45 af de seneste 50 år.

9. Optjeningskrav til ældrecheck

Regeringen foreslår at ændre reglerne på samme måde som forklaret i punkt 8. Har du boet i Danmark i kortere tid end 910, bliver både ældrechecken og folkepensionen udbetalt som en brøkpension. Brøkpensionen beregnes ud fra forholdet mellem de år, du har boet i Danmark, og antallet af år, det kræver at få fuld pensionsudbetaling.

10. Optjeningskrav for førtidspension

Ligesom i punkt 8 og 9 skal optjeningskravet ændres til 910. På nuværende tidspunkt skal du have boet i Danmark i 45 af perioden, siden du var 15 år, før du kan modtage fuld førtidspension.

11. Flere seniorer som medarbejdere

Dette punkt i udspillet omhandler at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet og udskyde pensionen. Som en del af forslaget, vil regeringen afsætte 250 millioner kroner frem til 2025 udelukkende til, at du kan få information om reglerne og de økonomiske fordele ved at arbejde flere år. Hertil vil regeringen nedsætte et ekspertudvalg, som skal undersøge forbedringer og tilpasninger af arbejdsmiljøet.

12. Lavere integrationsydelse

Integrationsydelsen er et alternativ til dem, som ikke er berettiget til kontanthjælp, fordi de har boet i Danmark i mindre end 7 af de seneste 8 år. Regeringen vil nedsætte integrationsydelsen med 2 procent med det formål at få flere i arbejde.

13. Danskbonus

Personer, der modtager integrationsydelse, kan i dag få et tillæg (dansktillæg), hvis de har bestået en danskprøve. I nogle tilfælde bliver integrationsydelsen plus tillægget således højere end almindelig kontanthjælp. Derfor vil regeringen omdanne dansktillægget til en éngangsbonus (danskbonus) på 6.000 kroner.