Realkreditlån med eller uden afdrag
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
5 punkter
- Læsetid
7 minutter
- Siden er opdateret
21/11-2024
Når du har valgt at låne til din nye bolig via et realkreditlån, skal du desuden også beslutte om du vil optage lånet med eller uden afdragsfrihed. I denne artikel vil vi give en kort introduktion til forskellen mellem et lån med eller uden afdragsfrihed, og hvilke fordele og ulemper der kan være forbundet med de to lånetyper.
Ydelse og afdrag
Når du optager et realkreditlån, skal du hver måned betale det der kaldes ydelse. Ydelse dækker over renten, bidrag og afdrag. Rente og bidrag er de beløb du løbende betaler for at låne pengene.
Hvis du også betaler afdrag løbende, vil du dermed betale af på dit lån. Til sidst vil du, når låneperioden er slut, have betalt hele dit lån på dit hus af. Dette kaldes også at spare op i sin bolig.
Hvis du til gengæld vælger et afdragsfrit lån, også kaldet et lån med afdragsfrihed, skal du kun betale rente og bidrag, men til gengæld kan du udskyde at betale af på dit lån. En afdragsfri periode kan strække sig helt op til 10 år, så når denne periode udløber, vil du stadig skylde den samme mængde penge som du optog.
Fordele og ulemper ved afdragsfrie lån
Fordelen ved det afdragsfrie lån, er at den løbende ydelse vil blive mindre idet du ikke betaler afdrag, men kun rente og bidrag. Dette betyder at du har mere luft i økonomien i den afdragsfrie periode til andre ting. Du kan for eksempel betale af på anden gæld du måske har opbygget, der har en højere månedlig omkostning, og derfor er bedre at få ud af verden.
Det kan også være at du overvejer at stifte familie eller for en periode er arbejdsløs, og derfor kan have brug for større økonomisk frihed.
En af ulemperne ved et afdragsfrit lån, er dog at det samlet set altid vil blive dyrere at optage et afdragsfrit lån, end et med afdrag. Dette skyldes for eksempel at du skal betale et højere bidrag på et afdragsfrit lån gennem lånets løbeperiode. Da ydelsen altid opgøres ud fra en procentdel af dit lån, vil dette betyde at du samlet set vil komme til at betale mere i ydelse, da dit lån ikke bliver mindre gennem løbeperioden.
Et andet forhold du skal være opmærksom på, er at den ydelse du skal betale efter afdragsfrie periode er udløbet er højere, da du har en kortere løbeperiode til at betale dit lån tilbage. Derfor bør du altid se dit lån i forhold til resten af din økonomi.
Når den afdragsfrie periode udløber
Når den afdragsfrie periode på dit lån udløber, har du 3 muligheder.
- Du kan nu begynde at afdrage på dit lån. En afdragsperiode vil typisk vare 20 år. Fordelen ved dette er at bidraget vil falde, fordi du nu begynder at afdrage på dit lån, men den samlede ydelse vil selvfølgelig stige.
- Du kan også vælge at omlægge dit lån til et lån med afdrag og dermed lave en ny aftale med dit realkreditinstitut. Dette er dog kun muligt hvis din økonomiske situation tillader det. Fordelen ved dette er at du kan få en afdragsperiode på op til 30 år, hvilket vil betyde at du kan afdrage mindre, men over længere tid. Dette vil gøre din samlede månedlige ydelse mindre, ligesom hvis du lagde flere mindre lån sammen til et samlelån.
- Din sidste mulighed er at omlægge dit lån, så du får et nyt afdragsfrit lån, med endnu en afdragsfri periode. Dette kræver dog at du ikke har lånt til mere end 80% af din boligs samlede værdi og at din økonomiske situation tillader det.