Pension: hvilke opsparingsmuligheder er der?
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
6 punkter
- Læsetid
8 minutter
- Siden er opdateret
21/11-2024
Alle mennesker vil gerne have mest muligt ud af deres pensionsopsparing, når den tid kommer. Derfor skal man også bestræbe sig på at vælge den mest fordelagtige pensionsopsparing for netop én selv. Der findes i øjeblikket tre forskellige muligheder, hvorpå man kan spare op til sin pension.
Disse muligheder omfatter aldersopsparing, ratepension og livrente. Her følger en kort uddybning af de tre pensionsopsparingstyper.
Aldersopsparing
Ved denne type pensionsopsparing er der ikke mulighed for fradrag ved indbetalinger. Til gengæld kræver det så heller ikke en afgift, når pengene udbetales, så der er altså både fordele og ulemper derved. Du har selv mulighed for at bestemme, om du vil have hele beløbet udbetalt på én gang, eller om du ønsker det over flere omgange. På denne type pensionsopsparing må der maksimalt indbetales 28900 kr. i 2016.
Her er det muligt at få udbetalt pensionsbeløbet 5 år før folkepensionsalderen og så i 15 år fremefter. Det anbefales at vælge denne variant, hvis man har en indkomst, der er mindre end en halv million om året.
Ratepension
Ved denne type pensionsordning er der mulighed for fradrag. Den fungerer således, at den udbetales løbende med en varighed på minimum 10 år og maksimum 25 år. Udbetalingen af denne type pensionsopsparing kan sættes i gang fra 5 år før folkepensionsalderen og så 20 år fremefter.
Når udbetalingen af pensionen igangsættes, bliver den beskattet svarende til, at det er din personlige indkomst. Det er her muligt at indbetale maksimum 52400 kr. i 2016. Det anbefales derfor at vælge denne type, hvis man har en indtægt, der overstiger en halv million om året.
Hvis man ønsker at indbetale endnu mere til sin pension, kan man derudover oprette en livrente, hvor man også kan sætte penge ind ved siden af. Derved er der mulighed for at sætte alle de penge af til pension, som man ønsker.
Livrente
Denne type pensionsopsparing er den eneste, som ikke har en aldersbegrænsning. Det er derfor muligt at oprette den uanset din alder. Denne type kan udbetales fra 5 år før folkepensionsalderen og derefter helt frem til din død.
Der er altså her ikke fastsat en begrænsning på, hvor lang tid udbetalingen har lov til at løbe. Den bliver ligesom ratepensionen udbetalt i rater hver måned, men forskellen er blot, at det ved livrenten ikke er i et begrænset tidsrum. Her er det også muligt at trække indbetalingerne fra i skat. Hvis indbetalingen til pensionen sker gennem arbejdet er indbetalingsbeløbet ubegrænset, men hvis det er en indbetaling på en privat opsparing, er der en begrænsning på beløbet.
Ligesom med ratepension bliver man også her beskattet af pensionen, som var det personlig indkomst.
Hvilken type man skal vælge, afhænger af ens indkomst, fremtidige behov, og hvordan man ønsker at få beløbet udbetalt. Det skal man derfor gøre op med sig selv, før man sætter sig fast på en bestemt slags pensionsopsparing.
Optimering af pensionsbeløbet
Afhængig af hvor lang tid der er tilbage, til man skal gå på pension, kan man muligvis forsøge at få opsparingen til at vokse yderligere. Her er investeringer i værdipapirer en klassisk løsning, og i mange tilfælde viser det sig at være økonomisk fordelagtigt at investere dele af sin pensionsopsparing. Der er om ikke andet større mulighed for et fordelagtigt afkast, end der er ved at have dem stående i banken.
Der er selvfølgelig altid risici forbundet med investeringer, og man kan jo risikere at miste en masse penge. Ikke desto mindre er der mange, som stadig har en del år tilbage, før de skal pensioneres, som vælger at investere nogle af pengene for at optimere beløbet.