Når du sælger dine obligationer, eller dine obligationer udløber, får du et afkast. Når du investerer med målet om at opnå et positivt afkast, skal du samtidigt være opmærksom på, at der med investeringer medfølger risici. Her kan du læse, hvad et afkast er, og hvilke risici der forbundet med obligationsinvesteringer.

Obligationers afkast

Afkastet omhandler, hvor meget du har tjent eller tabt på din investering og angives i kroner eller procent. Afkastet består af en kombination af to faktorer: rentebetalinger og kursgevinsten/-tabet. Hvis du har handlet med udenlandske obligationer, skal du være opmærksom på, at afkastet afhænger af valutaens udvikling sammenlignet med den danske krone. Herunder kan du læse, hvad hver af de to faktorer vedrører.

Rente

  • De fleste udstedere af obligationer giver en fast, løbende rentebetaling til investorerne. Rentebetalingen er baseret på obligationernes såkaldte kuponrente.
  • Kuponrenten kaldes også obligationsrente og angiver den rente, du får på din investering i obligationerne. Renten er uafhængig af obligationens kursværdi. Har du eksempelvis købt en obligation med en kuponrente på fire procent, får du fire procent i rentebetaling per obligation – også selvom markedskursen på obligationen har ændret sig, siden du investerede.

Kursgevinst/-tab

  • Obligationskurserne stiger, hvis renterne falder. Årsagen til det er, at den faldende rente bevirker, at investorer er villige til at betale en højere pris for obligationernes løbende rentebetaling. Omvendt falder obligationskurserne, hvis renterne stiger.

De forskellige obligationstyper (stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer) og deres afkast varierer meget og afhænger af risici ved de enkelte obligationer. Eksempelvis er statsobligationer fra Danmark og andre nordiske lande nogle af de mest sikre, men giver til gengæld et lille afkast. Virksomhedsobligationers afkast er forbundet med risici, fordi virksomheder er overfølsomme overfor markedskonjunkturer, hvorfor virksomheders rentebetalinger er højere end stats- og realkreditobligationers. Derfor er afkast og risici to tætbundende parametre inden for obligationshandel. Investorer med høj risikovillighed har mulighed for at opnå store afkast, mens investorer med en lav risikovillighed investerer i obligationer, der giver et væsentligt mindre afkast.

Risici ved køb af obligationer

Overordnet er der tre typer risici, du skal være opmærksom på ved obligationer.

Kreditrisiko

  • Kreditrisiko omhandler risikoen for, at obligationsudstederen misligholder betalingsforpligtelser og indfrielse af obligationen, når den udløber. Det kan forekomme, hvis en stat går bankerot, eller hvis en virksomhed går konkurs.
  • Virksomhedsobligationer og statsobligationer fra vækstlande er mere risikofyldte end obligationer fra stabile, veludviklede økonomier (eksempelvis Nord- og Vesteuropa samt USA).

Renterisiko

  • Renterisikoen betegner, at rentestigninger medfører et kursfald på obligationen.
  • Jo længere løbetid, der er på en obligation, jo mere kursfølsom er obligationen over for renteændringer. Kursfølsomhed hænger sammen med varigheden. Varigheden vedrører, hvor meget obligationen teoretisk vil stige eller falde i kurs, når renten ændrer sig med ét procentpoint. Hvis varigheden eksempelvis er fire, falder obligationskursen med fire procent, når renten stiger med ét procentpoint. Kursfølsomheden er ikke præcis, men kan bruges som en indikator: Jo længere varighed desto højere kursrisiko – og omvendt.
  • Investorer får ofte højere effektiv rente som belønning, hvis obligationen har en lang løbetid og en høj varighed. Den højere rente betyder dog, at du til gengæld får et større kurstab, hvis renten stiger. Den effektive rente er obligationens gennemsnitlige, årlige rente.

Valutarisiko

  • Valutarisiko er forbundet med investering i obligationer fra et land med en anden valuta end din egen.
  • Hvis kursen på valutaen, du har købt obligationer i, falder, bliver din investering mindre værd, når den omregnes til din egen valuta.
  • Valutarisikoen er størst ved obligationer fra vækstlande. Derimod er den meget lille, hvis du som dansker køber obligationer i et euro-land, da den danske krone følger euro-kursen (fastkurspolitik).

Obligationskurs

Obligationskurserne fastsættes af det generelle renteniveau. Faldende renter får obligationskurserne til at stige – og omvendt. Kurserne falder eller stiger, hvis risikoen ved at investere ligeledes ændrer sig. Et eksempel er statsobligationer: Hvis et lands økonomi påvirkes i en negativ retning, kan det øge risikoen ved at investere i landets statsobligationer, fordi landet muligvis misligholder betalingen af renter og afdrag på statsobligationerne. Konsekvensen er, at obligationens kurs falder. Et andet eksempel er i forbindelse med virksomhedsobligationer. Hvis virksomhedens økonomi i flere år har været svækket, og virksomheden har misligholdt tilbagebetalingen af deres lån, kan det medføre et kursfald.