Kurs 100 a hva’ for noget?
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
5 punkter
- Læsetid
7 minutter
- Siden er opdateret
23/11-2024
Kurs 100 a hva’ for noget?
At skulle låne penge til drømmeboligen, kan være en uoverskuelig og trættende affære. Mange føler sig på udebane, fordi de ikke ved, hvordan de bedst muligt sammensætter et lån, der både passer ind i privatøkonomien på længere sigt og sikrer dem de lavest mulige omkostninger. Og det er jo heller ikke nemt at vide, når renter, obligationer og lån ikke ligefrem står øverst på skoleskemaet.
Der er flere aspekter ved et lån, og af den grund er der også flere forskellige ting, du skal være opmærksom på. Blandt andet er kursen bestemmende for, hvor dyrt eller billigt dit lån bliver, så derfor får den berømte kurs 100 lov til at stjæle fokusset i denne artikel.
For at du kan betale sælger for den nye bolig, er du ofte nødt til låne penge af et realkreditinstitut. Instituttet låner dig penge ved at sælge nogle realkreditobligationer til investorer på fondsbørsen. Det er naturligvis ikke omkostningsfrit at låne disse penge, da der skal betales afdrag, renter og administrationsgebyrer på lånet.
En høj kurs står i høj kurs
Det kan siges meget kort og præcist: Jo mere kursen ligger under 100, desto flere penge taber du på et lån. Det kan forklares med et meget enkelt eksempel. Hvis kursen ligger på 96, skal du betale 100 kroner for at kunne låne 96 kroner.
Hvis kursen derimod ligger på 98, kan du låne 98 kroner for 100 kroner. Derfor er en høj kurs mest ønskværdigt.
Drømmescenariet vil naturligvis være en kurs, der bevæger sig op over de magiske 100, for hvis kursen ligger på 101, vil du få 101 kroner udbetalt, hver gang du låner 100 kroner. Ikke overraskende er investorerne til gengæld ikke specielt interesserede i at tabe penge, så hvis kursen passerer 100, skynder de sig at lukke for nye lån i denne obligationsserie.
I stedet for åbner de en ny serie med en endnu lavere rente, men hvor kursen også er forholdsvis lav. Det hænger sammen med, at hvis renten ikke er særlig høj, så ønsker investorerne heller ikke betale særligt meget for den. Renten har altså en lavere pris og dermed en lavere kurs.
Lav rente eller høj kurs?
Som nævnt vil det mest optimale være at bruge tid på at finde det billigste lån, der passer bedst ind i din økonomiske situation. Det kan derfor heller ikke siges, hvad der er det bedste lån, da dette varierer fra låntager til låntager. Men det er ofte klogest at tage et lån med den højeste kurs.
Et lån med en rente på 5 procent, hvor kursen er 99, er bedre end et lån med en rente på 3 procent, hvor kursen er 95. Ved første type lån får du udbetalt en stor del af de penge, du låner, og dermed skylder du ikke mere end højst nødvendigt til instituttet.