Bliv klogere på SU-lån
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
9 punkter
- Læsetid
8 minutter
- Siden er opdateret
23/11-2024
Er du under uddannelse, er du berettiget til hver måned at modtage SU. Rækker SU’en imidlertid ikke til dine månedlige udgifter, eller opstår der tidspunkter med uforudsete udgifter, kan du supplere din økonomi med et SU-lån. Her er, hvad du overordnet set skal vide om SU-lån.
Hvem kan tage SU-lån?
Du kan kun tage et SU-lån, hvis du modtager SU. Hvis du holder orlov fra dit studie, eller hvis du har valgt din SU fra i en periode, kan du derfor ikke tage et SU-lån.
Hvordan er ansøgningsproceduren?
Du skal søge via ”minsu” på www.borger.dk, hvis du ønsker at tage et SU-lån. Du får svar på din ansøgning i din e-Boks på borger.dk. Når du har fået besked om, at du har fået lånet, skal du igen ind under ”minSU”.
Her skal du udfylde og godkende din låneplan. Det er først, når du har udfyldt og godkendt låneplanen samt accepteret betingelserne, at du kan få dit lån udbetalt.
Skal jeg søge igen, hvis jeg tidligere har taget SU-lån?
Du skal kun søge, hvis du i løbet af det foregående år ikke har fået SU-lån. Hvis du i løbet af det foregående år har fået SU-lån, bliver du nemlig automatisk tilbudt lån igen året efter. Ønsker du ikke at forlænge lånet, skal du derfor blot lade være med at godkende dine låneplan i ”minSU”.
Hvad kan jeg låne?
Efter du er blevet tildelt SU-lånet, skal du i minSU godkende din låneplan for at få lånet udbetalt. SU-lånet bliver tildelt for et år ad gangen. Du har dog friheden til at afgøre, hvilke måneder du vil have lånet, og hvor meget du vil have udbetalt hver måned.
Du kan derfor nøjes med at låne det, du reelt har brug for fra måned til måned, da beløbet ikke nødvendigvis skal være det samme hver måned. Læs mere om blandt andet maksimumsgrænsen for lånebeløb pr. måned her: http://www.su.dk/media/1212/taenk_foer_du_laaner.pdf
Kan jeg søge SU-lån med tilbagevirkende kraft?
Du kan søge SU-lån med tilbagevirkende kraft for de måneder i året, hvor du har modtaget SU, såfremt din nuværende uddannelse er uforandret. For eksempel kan du i maj inden for samme år søge om lån tilbage fra januar. Du kan imidlertid ikke få slutlån eller supplerende lån for forsørgere med tilbagevirkende kraft.
Hvordan er renteforholdene?
Renten på SU-lån er fire procent om året, imens du læser. Når du er færdig med din uddannelse, forrentes din gæld efter diskontoen plus et tillæg (på højest 1 procent) eller minus et fradrag. Tillægget/fradraget fastsættes hvert år på finansloven.
Der løber renter på lånet, imens du læser, og indtil lånet er tilbagebetalt. Det vil sige både imens, du læser, og når du er færdig med din uddannelse. Du betaler også rente af de renter, der er lagt oveni lånet i tidens løb.
Hvornår skal jeg betale lånet tilbage?
Du skal først betale SU-lånet tilbage til Statens Administration, når du er færdig med din uddannelse. Tilbagebetalingen begynder 1. januar et år efter udgangen af det år, hvor din uddannelse slutter.
Hvis din uddannelse for eksempel slutter den 30. juni 2017, skal du begynde at betale lånet tilbage den 1. januar 2019. Begynder du på en ny uddannelse inden, du er færdig med at betale dit lån tilbage, skal du først fortsætte tilbagebetalingen, når du er færdig med din nye uddannelse.