Introduktion til investeringsforeninger
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
7 punkter
- Læsetid
7 minutter
- Siden er opdateret
04/12-2024
Introduktion til investeringsforeninger
Som forbruger kan det være svært at vælge imellem de mange forskellige investeringsmuligheder der er på markedet. Det bør du dog ikke lade dig skræmme af, da det kan være en rigtig god ide at investere dine penge. I denne artikel vil vi give dig en introduktion til investeringsforeninger, som en mulig investeringsmetode.
Hvad er en investeringsforening?
En investeringsforening er en sammenslutning af investorer, der er gået sammen for at investere i aktier, obligationer, fast ejendom eller noget helt andet. Altså specialiserer foreningerne sig i at investere i en bestemt type investeringsmuligheder.
Investeringsforeningerne kan enten være selvstændige, eller være tilknyttet et finansinstitut såsom en bank. Bankernes kunder rådes ofte til at benytte sig af den investeringsforening der er tilknyttet deres bank. Hvis du for eksempel er kunde i Nordea, vil banken anbefale Nordea Invest, og hvis du er kunde i Danske Bank, vil de anbefale Danske Invest.
Her er det vigtigt at huske, at investeringsforeningerne ikke kun er interesserede i at skaffe dig penge, men også de finansinstitutter som de er tilknyttet, så derfor bør du nøje overveje hvilken investeringsforening du vælger at benytte. Som med alt andet, når det gælder økonomi, kan der være penge at spare ved at undersøge dine forskellige muligheder. I Danmark har vi valgfrihed når det kommer til valg af investeringsforeninger, og du er derfor ikke forpligtet til at benytte den, der er tilknyttet din bank.
Sådan fungerer en investeringsforening
Vælger du at investere hos en investeringsforening, overdrager du dine penge til foreningens investorer, som herefter investerer dine penge for dig. Disse investorer vil forsøge at få det størst mulige afkast for din investering.
En investeringsforening et typisk inddelt i mindre afdelinger der har hvert sit fokusområde på investeringsmarkedet. Afdelingerne kan have fokus på aktier eller obligationer, eller udelukkende fokus på aktier fra et bestemt område i verden. Dette kan for eksempel være aktier udelukkende fra Norden, Europa, Nordamerika, Japan, Indien, Kina osv.
En afdeling kan også have fokus på en bestemt branche eller et bestemt aktieindeks.
To typer afdelinger
Der findes to former for afdelinger, hvilket adskilles på den måde de udbetaler afkast: de akkumulerende og de udbyttebetalende. Akkumulerende afdelinger udbetaler ikke udbyttet til investorerne, men investerer udbyttet fra den tidligere investering. Dermed består afkastet af kursstigningerne.
De udbyttebetalende afdelinger derimod, udbetaler investeringens afkast.
Fordele og ulemper ved at benytte sig af en investeringsforening
Fordelen ved at benytte en investeringsforening er at disse investorer har tilegnet sig stor viden indenfor deres område, og følger udviklingen på markedet tæt. Derfor kan disse investorer også handle hurtigt, hvis der sker ændringer i markedet der kan have betydning for din investering.
Derudover råder disse foreninger over store formuer og kan derfor gøre store investeringer i aktier og obligationer, som foreningen har god tiltro til. Alt dette er en stor fordel, hvis du ikke selv har tid, viden eller økonomi til at investere selv.
Ulempen ved at benytte sig af en investeringsforening er selvfølgelig at foreningerne tager sig betalt for deres arbejde med at investere dine penge. Denne betaling tages som oftest ud af det endelige afkast af din investering.