Huskøb: Dette skal du være opmærksom på del I

Lånetilbud er opdateret d. 23/11-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Huskøb: Dette skal du være opmærksom på (del I)

Er du førstegangshuskøber? Eller er du på boligjagt, fordi din livssituation ændret sig? Uanset hvad tilfældet er, at det en god idé at være forberedt, når du skal købe bolig. I denne artikel kan du læse, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med huskøbets økonomiske aspekter.

Økonomisk overblik

Inden du skal i banken og have et møde om finansiering af dit huskøb, skal du være forberedt og have et overblik over din privatøkonomi. Først og fremmest skal du have styr på din løn og din jobsituation - både som den er nu, og hvordan den formentligt ser ud i fremtiden. Derudover kan din bankmand være interesseret i at vide, hvilken livsstil du gerne vil have som husejer.

Har du dyre hobbyer? Vil du gerne rejse meget? Hvordan er dine forbrugsvaner? Det er fordelagtigt at lave et estimat af, hvor mange penge du har brug for til at leve, som du gerne vil, når du samtidig skal betale for at købe og bo i et hus. Hvor meget, du kan låne, afhænger af dit økonomiske råderum, og at du ikke bliver overbelånt. Her ser din bankrådgiver på følgende to faktorer:

1. Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløbet er den pengesum, husstanden har tilbage hver måned, når alle faste udgifter er betalt. Rådighedsbeløbet skal dække udgifter til mad, rejser, gaver, tøj, personlig pleje etc. Som hovedregel kan du/I gå ud fra, at rådighedsbeløbet per måned som minimum bør være 5.000 kroner for én voksen og 8.500 kroner for et par.

Har du/I hjemmeboende børn, skal du/I beregne mindst 2.500 kroner per barn.

2. Gældsfaktor

Gældsfaktoren er nøgletallet, banken bruger til at vurdere kreditværdigheden. Gældfaktoren beregnes således:Samlede gælddivideret medBruttoindkomst. Jo lavere gældsfaktoren er, desto bedre, fordi det betyder, at husstandens samlede gæld udgør en mindre del af bruttoindkomsten.

Den samlede gæld omfatter eksempelvis billån, studielån og kassekredit. Ved køb af ejerbolig må gældsfaktoren højest være 3,5 x husstandens samlede indkomst før skat. Ved køb af andelsbolig må den maksimum være 1,75 x husstandens indkomst. Her skal du desuden være opmærksom på, om andelsboligforeningen har en sund økonomi.

Det er en fordel at udarbejde et budget med alle indtægter og udgifter. Det giver for det første jer selv et overblik, men det signalerer også overfor banken, at du/I har gjort jer nogle privatøkonomiske overvejelser.

Overvejelser i forbindelse med valg af lån

I forbindelse med valg af lån til boligkøb, er der flere faktorer, du skal være opmærksom på. Hertil skal du tage udgangspunkt i din egen privatøkonomi, så du finder lånet, der passer til din situation og dit behov. Nedenfor kan du læse, hvilke faktorer der skal være med i dine overvejelser.

Rentetype: variabel eller fast rente?

  • Et variabelt forrentet lån er typisk billigere over tid. Renten stiger og falder i overensstemmelse med rentetendenser, hvilket minimerer dine låneomkostninger. At optage et variabelt forrentet lån stiller krav til din økonomi. I nogle perioder vil renten stige, hvilket betyder, du skal betale en højere ydelse. Omvendt vil renten i andre periode falde. Det medfører en lavere ydelse.
  • Et fastforrentet lån er ideelt for dig, der ikke vil løbe nogen risiko ved at låne til boligen. Det kan eksempelvis være, hvis du ikke har råd til, at renten stiger. Omvendt mister du muligheden for, at dit lån bliver billigere, hvis renten falder, mens du har lånet.

Afdragsfrit eller afdrag?

  • Uanset rentetype kan du vælge, om lånet skal være afdragsfrit, eller om du vil afdrage. Vælger du et afdragsfrit lån, betaler du kun renterne i en aftalt periode. Når denne periode udløber, skal du påbegynde afdraget på lånet eller omlægge til et andet lån.
  • Det lyder umiddelbart attraktivt med et afdragsfrit lån, men hvis du har et dyrt lån kan de være en fordel at afdrage på selve gælden.

Løbeperiode

  • Løbeperioden angiver den tid, som lånet løber over. Hvis du optager et lån til boligkøb, er løbeperioden typisk mellem 10 og 30 år. Jo kortere løbeperiode, desto større ydelse vil du have om måneden. Jo længere løberperiode, desto lavere månedlig ydelse vil du have.
  • Når du skal fastsætte en løbeperiode, er det en god idé at have med i dine overvejelser, hvor længe du forventer at blive boende.