Forskudsopgørelsen

Lånetilbud er opdateret d. 23/11-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Forskudsopgørelsen er din oversigt over, hvad SKAT forventer, at du skal betale i skat i løbet af et kalenderår. Du har pligt til selv at sørge for, at din forskudsopgørelse passer og ligeledes rette den til, såfremt der opstår ændringer i for eksempel din indkomst, din bopæl eller dine renteudgifter. Det er vigtigt, at din forskudsopgørelse er opdateret, for er den ikke det, risikerer du at få et skattesmæk.

Forskudsopgørelsen er et skøn

Hvert år i november måned sender SKAT dig en forskudsopgørelse, som er et skøn over, hvad SKAT forventer, at du har af indtægter og fradrag for det kommende år. Når skatteåret er omme (skatteåret i Danmark følger kalenderåret), får du en årsopgørelse, hvor SKAT tjekker, om du har betalt den korrekte skat. Hvis forskudsopgørelsen ikke passer, skal du enten betale restskab eller have overskydende skat tilbage.

Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år, vil kun blive forskudsregistreret, såfremt de forventer at få skattepligtig indkomst i indkomståret.

Dine oplysninger kan være forældede

SKAT udarbejder din forskudsopgørelse i løbet af efteråret, hvilket sker på baggrund af de oplysninger, de har fra din senest fuldendte årsopgørelse, også kaldet den ordinære forskudsregistrering. Forskudsopgørelsen for 2016 tager for eksempel udgangspunkt i indkomståret 2014, med mindre du har foretaget ændringer i din forskudsopgørelse for 2015. Dine oplysninger i forskudsopgørelsen kan derfor godt være forældede, hvorfor det er vigtigt, at du tjekker dine tal igennem, så de er opdaterede.

Du kan rette i din forskudsopgørelse løbende

Ifølge SKAT bør du ændre i din forskudsopgørelse, hvis der sker store ændringer i din økonomi. Det kan for eksempel være, hvis du får et job, bliver fyret, optager ny gæld, omlægger lån, flytter, køber eller sælger en bolig, bliver skilt eller separeret. I disse tilfælde kan dit fradrag og din skatteprocent ændre sig.

Det er vigtigt, at du opdaterer din forskudsopgørelse, så du hverken betaler for meget eller for lidt i skat. Du retter i din forskudsopgørelse ved at logge på SKATs TastSelv.

Du bør rette oplysninger før din løn i januar

Din arbejdsgiver får automatisk besked, når du retter i din forskudsopgørelse. Forskudsopgørelsen bør være på plads til, når du før din første løn i det nye år, som, som regel, er i slutningen af januar måned. Lønnen udregnes som regel i midten af måneden, hvilket betyder, at hvis du har rettet forskudsopgørelsen inden midt januar, bør den gælde allerede fra årets første løn.

I tilfælde af restskat

Hvis du skal betale restskat, er det vigtigt, at du betaler pengene tilbage rettidigt, ellers vil der blive lagt renter på beløbet for restskat. Renter og procenttillæg for restskat afhænger nemlig af, hvornår du betaler din restskat. Jo hurtigere du betaler, des mindre skal du betale i renter og procenttillæg.

I tilfælde af overskydende skat

Hvis du skal have penge tilbage i SKAT, udbetaler SKAT den overskydende i foråret. Den overskydende skat udbetales på din NemKonto. Såfremt du ikke har registreret en NemKonto, vil pengene blive sat ind på en ”ventekonto”, indtil en NemKonto er registreret.