Få styr på dine skattefradrag - del 1
Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.
- Indholdsfortegnelse
6 punkter
- Læsetid
7 minutter
- Siden er opdateret
04/12-2024
Få styr på dine skattefradrag - del 1
Skattefradrag er nogle beløb af din indkomst som du ikke behøver betale skat af. Det er vigtigt at du får indberettet disse skattefradrag på din årsopgørelse, så du ikke betaler enten for lidt eller for meget i skat.
Det kan ligeledes have betydning for din økonomi, hvis du for eksempel har mulighed for at trække et stort kørselsfradrag fra, kan der være en stor sum penge at hente hjem.
Nogle fradrag bliver automatisk noteret i din skatteopgørelse, men det er ikke alle. I denne artikel vil vi hos MONEYBANKER.dk komme ind på hvordan du indberetter dine fradrag og hvilke fradrag du selv skal sørge for at indberette.
Sådan noterer du dine fradrag
Du skal selv indberette dine fradrag via nettet. Dette gør du ved at logge ind på Borger.dk med dit Nem-ID. Herefter klikker du ind på indberet fradrag og vælger hvilket fradrag du vil indberette.
Alt efter hvilket fradrag du vil indberette, skal du angive forskellige oplysninger, men fælles for dem alle er at tommelfingerreglen siger, at du kan få fradrag for godt og vel en tredjedel af beløbet.
Hvis du for eksempel har et håndværkerfradrag på 15.000 kroner, vil du få godt og vel 5.000 kroner tilbage i fradrag.
Befordringsfradrag
Befordringsfradrag, eller kørselsfradrag som det også bliver kaldt, er det fradrag som de fleste danskere har ret til. Har du mere end 12 km til dit job, altså mere end 24 km frem og tilbage, har du ret til fradrag.
Kører du mere end 24 km, kan du trække 2,10 kroner fra pr. kørte kilometer over de 24 km. Dette kan du gøre op til 120 km, men bevæger du dig over de 120 km, kan du kun trække 1,05 kroner fra, med mindre du bor i en yderkommune.
Hvis dette er tilfældet har du stadig ret til at trække 2,10 kroner fra.
Dette betyder for eksempel at hvis du har 80 km til arbejde, vil dit fradrag lyde på 25.872, og din besparelse svare til 7.900
Du er ikke forpligtet til at oplys den korteste vej. Du bør til gengæld oplyse den vej der er hurtigst, mest økonomisk og mest trafiksikker, hvilket som oftest også er den vej man vælger at køre. Det er desuden ligegyldigt om du kører i din egen bil, tager bussen eller tager cyklen på arbejde - du har ret til fradrag lige meget hvad.
Det er vigtigt at du holder øje med hvor mange dage du har ret til fradrag på. I din skatteopgørelse er der automatisk noteret 216 dages fradrag når du indberetter dit kørselsfradrag. Hvis du kører flere eller færre dage end 216 skal du oplyse dette.
Pendlerfradrag
Med det såkaldte pendlerfradrag kan du trække et fradrag fra, hvis du krydser en af landets store broer hver dag i forbindelse med arbejde. Hvis du krydser Storebæltsbroen i bil eller på motorcykel, kan du for hver gang du passerer broen, trække 90 kroner fra i fradrag. Hvis du krydser broen i tog, kan du trække 15 kroner fra.
Krydser du til gengæld Øresundsbroen i bil eller på motorcykel, kan du trække 50 kroner og 8 kroner for tog fra hver gang du passerer broen.
Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på at hvis din arbejdsgiver betaler din transport, så kan du ikke få pendlerfradrag.