Boliglån

Værd at vide om boliglån

Drømmen om den perfekte bolig findes nok mere eller mindre i os alle. Drømmen opstår ikke nødvendigvis først, når vi flytter hjemmefra, gør vores uddannelse færdig eller stifter familie - nogle begynder at tænke på det allerede i de helt unge år. 

Men uanset hvilken alder vi har, eller hvor i livet vi befinder os, har vi mere eller mindre alle sammen stillet os selv de samme spørgsmål: 

• Vil jeg bo i en travl og spændende storby? 
• Vil jeg bo på landet, hvor der er fred og idyl, eller vil jeg bo ved vandet?
• Vil jeg købe eller bygge?
• Hvordan skal huset se ud?
• Hvor skal børnene vokse op?
• Og hvor kan de gå i skole? 
• Og så videre, og så videre

Økonomi bestemmer drømmeboligen

Hen ad vejen finder vi svar på alle disse spørgsmål, hvilket betyder, at vi blandt andet bliver meget bevidste om, hvilke forventninger vi har til vores drømmebolig. Men selvom vi har en komplet forestilling om, hvordan vores drømmehus skal se, ved vi også, at vores økonomi kan sætte en stopper for, at vi kan udleve vores drømme fuldt ud. 

Og økonomien er især svær at ignorere, når det handler om at finansiere en ny bolig, for sådan en investering er sjældent helt billig. Derfor vælger mange boligkøbere at opsøge deres bank eller deres realkreditinstitut i jagten på et attraktivt boliglån, som kan hjælpe dem med at finansiere et køb af bolig. 

I den nedenstående guide vil vi gennemgå alt, hvad der er værd at vide om boliglån, så du i sidste ende er i stand til at vide, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vurdere den enkelte udbyders lånetilbud. På den måde bliver du ligeledes i stand vælge det boliglån, som passer bedst til dig og din private økonomi.

Hvad er et boliglån?

Som navnet lyder, er et boliglån et lån, som du tager, når du ønsker at købe bolig, men ikke selv har råd til at finansiere hele købet. Det er trods alt de færreste, der har råd til at lægge et par millioner kroner i kontant udbetaling foran sin bankrådgiver. 

Derfor er det et oplagt valg at opsøge et penge- eller realkreditinstitut, da de kan hjælpe dig med at finansiere din nye bolig. Først og fremmest vælger langt de fleste at optage et realkreditlån, fordi denne type boliglån kan dække op til 80 procent af husets samlede værdi - dette gælder dog kun, hvis der er tale om en helårsbolig.

Hvor mange procenter kan jeg låne?

Hvis du ønsker at optage et realkreditlån til finansieringen af et nyt sommerhus, kan du maksimum låne op til 60 procent af ejendommens samlede værdi. Uanset hvilken type bolig, du ønsker at købe, kan du altså ikke finansiere hele købet med dit realkreditlån. 

Resten af pengene kan nogle boligkøbere selv finansiere med penge fra egen lomme, mens andre må optage et banklån. 

De fleste boligkøbere vælger at fordele de sidste 20 procent af købet, således at banklånet dækker 15 procent af udgifterne, mens køberne finansierer de resterende 5 procent via egen udbetaling.

Har du råd til at låne penge?

Inden vi beskriver boliglån yderligere, vil vi først og fremmest have dig til at stille dig selv spørgsmålet: ”Har jeg plads i min økonomi til at låne penge?”. 

Det lyder muligvis helt banalt, for hvem ansøger om et lån, som de ikke har råd til? I virkeligheden er det måske slet ikke så tosset at stille sig selv det spørgsmål, for alt for mange mennesker har ikke et særligt godt overblik over deres økonomi, og det betyder, at de i bund og grund ikke ved, hvor mange penge de har til rådighed hver måned. 

Det betyder også, at de heller ikke klar over, hvor mange penge de har råd til at betale i månedlig ydelse på deres boliglån, og derfor er det også svært at have et overblik over, hvor mange penge man alt i alt kan låne, samt hvor lang en løbetid på lånet man har brug for.

Boliglån løber i langt de fleste tilfælde over en lang række år, og lige præcis derfor er det vigtigt, at man ved, at man ikke kun har råd til et boliglån nu og her, men at man også har råd til at betale en månedlig ydelse langt ude i fremtiden. 

Derfor lyder den generelle anbefaling, at du omhyggeligt bør fastlægge et budget - og sådan lyder rådet, uanset om du tager et realkreditlån, et banklån eller et forbrugslån.

Få et overblik over din økonomi

Det er aldrig gratis at låne penge, uanset hvilken type låneudbyder du henvender dig til. Der er både renter, administrationsomkostninger og øvrige gebyrer, der skal betales, og derfor er der en hel del udgifter, som du skal være opmærksom på, når du optager et boliglån. 

Vi vil senere i guiden forklare dig, hvordan du får et overblik over de forskellige omkostninger, der knytter sig til et boliglån, men først og fremmest er du nødt til at gøre dig bevidst om, hvad du egentlig har råd til at købe.

Så inden du skyder jagten på din drømmebolig i gang, er det yderst vigtigt, at du fastlægger et budget, da dette giver dit et komplet overblik over din private økonomi. På den måde kan du også meget nemmere vurdere, om din økonomi kan overkomme prisen på de eventuelle tilbud på boliglån, som du får. 

Et budgetskema skal ligeledes hjælpe dig med at indskrænke din søgning på de mange forskellige lånetilbud, der findes på markedet, så du ikke bruger energi og kræfter på at ansøge om f.eks. et privatlån, som alligevel ikke er fordelagtige for dig. 

Sidst, men ikke mindst, skal et budgetskema være med til at sikre dig, at du ikke ender med at få en masse skuffende afslag på dine forespørgsler på et boliglån ved forskellige institutter.

Budgettet giver overblik og indsigt

Dit fastlagte budget er nemlig med til at give dig en realistisk indsigt i, hvor stort et boliglån du har råd til, og det kan således være med til at forberede dig på, hvad din bank eller dit realkreditinstitut er villig til at tilbyde dig. 

Når du anmoder om et boliglån, vil udbyderen af boliglånet foretage en kreditvurdering af dig, hvor de blandt andet kigger på din private økonomi. 

Jo bedre økonomisk stillet du er, desto højere er chancen for, at banken eller realkreditinstituttet vil give dig et fordelagtigt tilbud på et boliglån, og derfor kan dit budget klarlægge for dig, hvorvidt du har råd til et boliglån eller ej.

Dit budget skal altså fortælle dig, hvad og hvor meget du kan investere i med den økonomi, som du har nu og her. 

Hvis din nuværende private økonomi gør, at du ikke er i stand til at købe din drømmebolig, må du gøre op med dig selv, om du vil sætte boligjagten på standby og altså vente med at købe bolig, til økonomien ser lidt bedre ud, eller om du alligevel vil købe bolig her og nu og på den måde er villig til at gå på kompromis med boligdrømmen. 

Ligegyldigt hvad kan dit budget altid fortælle dig, om din private økonomi stemmer overens med din boligdrøm.

Hav styr på indtægter og udgifter

Det kan godt virke ret uoverskueligt at skulle skemalægge sin private økonomi, for hvor skal man lige starte? Og hvordan sikrer man sig, at man ikke har overset nogen indtægter og udgifter? Der er heldigvis en masse hjælp at hente, hvis du søger på nettet. Her kan du finde en masse forslag til, hvordan du bedst muligt får et overblik over din økonomi. 

For at kunne udfylde et typisk budgetskema skal du have styr på dine indtægter, dine faste udgifter samt dine variable udgifter. Dine indtægter dækker for eksempel over din lønindkomst, børnepenge, renteindtægter og så videre. Dine udgifter kan være lidt mere komplekse at holde styr på. 

Dine faste udgifter dækker for eksempel over ydelser til andre lån, benzin, forsikringer, el, vand, varme, fagforeninger, telefon- og internetabonnement, sport- og fritidsinteresser, daginstitution og meget andet. 

Variable udgifter gælder madindkøb, rejser og andre oplevelser, tøj, gaver og penge, der bliver lagt til side til opsparingen. Du kan blive klogere på, hvordan du skemalægger din økonomi blandt andet hos Nordea.dk.

Realkreditlån

Et realkreditlån er et boliglån, som realkreditinstitutterne udbyder. Med et realkreditlån på hånden kan du dække størstedelen af udgifterne til den nye bolig, da du som sagt har mulighed for at låne op til 80 procent af den samlede værdi på din ejerbolig. Hvis du ønsker at købe et sommerhus, kan du låne op til 60 procent af denne ejendoms værdi.

Realkreditlån er en af de låntyper, som udbydes til de laveste renter.

Når du er på udkig efter det helt rigtige realkreditlån, skal du både tage stilling til låntypen, rentesats samt løbetiden på dit lån, og vi vil løbende uddybe disse begreber for dig, så du ved, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med boliglån.

Banklån

Et banklån er et lån, som du, ikke overraskende, låner i banken. Du kan både optage et banklån i din egen bank, og du kan også vælge at henvende dig til en helt anden bank. Som vi tidligere forklarede, er et banklån en type lån, som kan supplere dit realkreditlån og din egen kontante udbetaling. 

Banklånet dækker som regel 15 procent af husets samlede værdi, hvis der i så fald er tale om en ejerbolig. Du kan naturligvis også optage et banklån, hvis du ønsker at investere i et sommerhus eller en andelsbolig. Renten på et banklån er typisk væsentligt højere end renten på dit realkreditlån.

Boliglån: Vær kritisk!

Man fristes næsten til at sige, at der findes lige så mange lånetilbud på det danske marked, som der findes boligejere. Det er måske en mindre overdrivelse, men udbuddet af boliglån er i hvert fald mange. 

Derfor findes det helt rigtige boliglån med stor sandsynlighed også for dig derude et sted. Men hvis du vil være sikker på at finde det boliglån, som er allermest attraktivt for dig, kræver det, at du gør dig nogle gode forberedelser - og vigtigst af alt - at du tillader dig selv at være kræsen, når du sætter jagten ind på dit boliglån.

Forbered dig inden bankmødet

Først og fremmest kan du komme rigtig godt fra start, hvis du gør dig nogle gode forberedelser inden mødet med din rådgiver, og her skal dit fastlagte budget hjælpe dig langt hen ad vejen. Dit budget kan nemlig fortælle dig, hvor mange penge du har til rådighed hver måned, og det kan ligeledes hjælpe dig med at udregne din gældsfaktor. 

Derudover anbefaler vi, at du får et fuldt overblik over din formue, og du bør ligeledes medbringe vigtige dokumenter, som din bank eller dit realkreditinstitut sandsynligvis vil efterspørge. Det inkluderer blandt andet dine skattepapirer, dit fastlagte budget, dine lønsedler med videre. 

Hvis du forbereder ovenstående, har du ikke kun meget nemmere ved at vurdere, om din bankrådgiver giver dig nogle lånetilbud, som er fordelagtige for dig, men du kan ligeledes vise over for rådgiveren, at du er seriøs angående det boliglån, du anmoder om, samt at du har styr på din økonomi, hvilket kan være med til at øge din lånechancer.

Husk at forhandle med banken

Selvom det ikke umiddelbart lyder som en mulighed, kan det faktisk lade sig gøre for dig at forhandle med din bankrådgiver. Så når du sidder ansigt til ansigt med din rådgiver, kan det faktisk betale sig for dig at finde din indre hårde forhandler frem. 

Hvis du først og fremmest viser, at du har forberedt dig godt på mødet, og, som vi forklarede ovenfor, hvis du viser, at du har styr på din private økonomi, vil du på den måde fremstå langt mere attraktiv som kunde. 

Derfor kan du også sagtens tillade dig at prøve at forhandle renten eller andre omkostninger på dit boliglån ned, og det kan ligeledes betale sig at foretage noget grundigt research på boliglån hos andre udbydere inden mødet, så du viser over for rådgiveren, at du overvejer alternativer hos konkurrerende selskaber.

Vigtige valg i forbindelse med dit boliglån

Når du skal optage et boliglån, skal du tage stilling til en lang række ting. Fordelen ved det er, at du mere eller mindre kan skræddersy dit boliglån, så det passer ind i din økonomiske situation. På den måde er du sikker på, at din økonomi kan dække udgifterne på den månedlige ydelse, som du skal betale i forbindelse med dit boliglån. 

Men netop fordi du nærmest kan skræddersy dit boliglån, som du vil, betyder det også, at der en lang række muligheder og valg, som du skal tage stilling til, når du sammensætter dit lån. Derfor vil vi nedenfor forklare de forskellige lånemuligheder, som du har i forbindelse med et boliglån, så du i sidste ende står tilbage med et boliglån, som lever op til dine forventninger og dine behov. 

For at stille din privatøkonomi bedst muligt, kan du før du ansøger om et boliglån, ansøge om et samlelån. Med et samlelån samler du dine lån til ét lån, hvormed du typisk får en lavere rente og dermed får et billigere lån. Det vil derigennem gøre din økonomi bedre, hvilket vil stille dig bedre i din søgen efter et boliglån.

Boliglån med fast rente

Som navnet antyder, er et fastforrentet boliglån en låntype, hvor du betaler en fast månedlig ydelse. Typisk vælger de danske låntagere et boliglån med fastrente, fordi det er den mest sikre form for boliglån. Et fastforrentet lån har nemlig en fast rente lige fra start til slut, og du skal derfor ikke bekymre dig om, om renten på markedet stiger i løbet af dit lån. 

Et fastforrentet boliglån er altså til dig, som ønsker ro i sindet, fordi du er sikker på, at din månedlige ydelse ikke ændrer sig i løbet af lånets løbetid. Du skal dog være opmærksom på, at hvis renten falder tilpas meget, kan det i nogle tilfælde faktisk betale sig for dig at omlægge dit lån, så du får et andet fastforrentet boliglån til en lavere rente. Dette vil vi uddybe nærmere længere nede i guiden.

Boliglån med variabel rente

Et lån med variabel rente minder om et rentetilpasningslån. Når du siger ja til denne låntype, siger du også ja til en variabel rente på dit boliglån. Det vil sige, at renten på dit boliglån hele tiden følger renteniveauet på markedet, både når renten er lav, og når renten er høj. 

Det er altså banken eller realkreditinstituttet, der tilpasser renten på dit boliglån løbende, men det er dog forskelligt fra institut til institut, hvor ofte renten bliver tilpasset. Typisk kan du forvente, at renten på dit boliglån bliver fastsat hver 3., 6. eller 12. måned.

Ukendt månedlig ydelse

I modsætning til et boliglån med en fast rente kender du altså ikke renten på dit lån med variabel rente. Det betyder også, at du ikke kender den månedlige ydelse på dit boliglån, og derfor er det vigtigt, at du er sikker på, at du har råd til et variabelt forrentet lån. 

Man er naturligvis interesseret i at tage et lån med variabel rente, fordi man har en forhåbning - eller muligvis forventning - om, at man kan få en lav rente på sit lån, men denne låntype er også mere risikabel end et fastforrentet lån, fordi der naturligvis ikke er nogen, der kan se ud i fremtiden, og derfor er det aldrig til at vide, om renten på ens boliglån stiger eller falder i løbet af lånets løbetid. 

Derfor er det rigtigt vigtigt, at du gør dig nogle nøje overvejelser, inden du underskriver lånekontrakten. Du bør nemlig være sikker på, at din økonomi kan klare eventuelle udsving i renten, da dette naturligvis har indflydelse på den månedlige ydelse på dit boliglån.

Muligt at tilvælge renteloft

Hvis et variabelt forrentet lån lyder attraktivt for dig, men hvis du alligevel ikke er typen, der normalt vover pelsen, findes der stadig nogle lånemuligheder for dig. Selv hvis du vælger et variabelt forrentet lån, kan du stadig sikre dig imod høje rentestigninger, for du kan nemlig vælge at lægge et renteloft på dit lån. 

Det betyder, at hvis du har valgt et renteloft på 6 procent, kan renten på dit boliglån altså ikke overstige denne rentesats, selvom renten på markedet stiger til 8 procent.

Uanset om du vælger et variabelt forrentet boliglån med eller uden renteloft, skal du stadig tage højde for de eventuelle renteudsving, som du kan opleve i løbet af lånets løbetid. Derfor er det meget vigtigt, at du igen kigger på dit skemalagte budget, fordi dette kan fortælle dig, om du rent faktisk har et tilpas stort økonomisk råderum i din økonomi, som kan klare eventuelle udsving i renten på dit boliglån.

Afdragsfrihed

Når du skal vælge det boliglån, der er det helt rigtige for dig, skal du blandt andet også tage stilling til, om du ønsker afdragsfrihed på dit lån eller ej. Der er fordele og ulemper, ligegyldig om du vælger et boliglån med eller uden en afdragsfri periode.

Hvis du vælger et boliglån uden afdragsfrihed, betyder det, at du skal afbetale på din gæld på dit realkreditlån hver måned hele lånets løbetid, naturligvis inklusiv renter. 

Fordelen ved at vælge et boliglån med afdrag er, at du hurtigere får nedsat din gæld, fordi du løbende afbetaler på dit boliglån. Det betyder ligeledes, at du løbende sparer op i din bolig, og fordi du ligeledes får spredt din gæld ud over en længere række år, er du også sikret en lavere månedlig ydelse på dit boliglån.

Boliglån uden afdrag blev først introduceret for de danske låntagere i 2005, og det blev straks vanvittigt populært. Og ikke uden grund. Afdragsfrihed betyder nemlig, at debitorer kan optage et lån, hvor de kun skal betale renten på deres boliglån de første 10 år af lånets løbetid, hvilket betyder, at den månedlige ydelse er forholdsvis lav, da man ikke afdrager på lånet i denne 10-årige periode. 

Det er altså tydeligt, at der er en klar fordel ved at vælge et boliglån med en afdragsfri periode, og mange boligejere vælger da også afdragsfriheden til, fordi det giver dem et økonomisk pusterum i hverdagen de første 10 år af lånets løbetid. 

Husk at tænk over dette

Ulempen ved at vælge et boliglån med afdragsfrihed er, at du i princippet bare udskyder din gæld. Det vil sige, at der går lang tid, før du begynder at nedsætte gælden på dit boliglån, og når din afdragsfrie periode er slut, vil den månedlige ydelse være væsentligt højere, end hvis du havde valgt et boliglån uden afdragsfrihed. 

Hvis du for eksempel har et 30-årigt fastforrentet boliglån med en afdragsfri periode, har du i virkeligheden blot 20 år til at tilbagebetale boliglånet, hvorimod du har 30 år til at tilbagebetale et boliglån uden afdragsfrihed.

Løbetiden på dit lån

Det er også vigtigt, at du gør dig nogle grundige overvejelser, i forhold til hvor lang en afbetalingsperiode du ønsker på dit lån. Her anbefaler vi, at du igen tager udgangspunkt i dit fastlagte budget, fordi det kan give dig en indikation på, hvor lang tid du har brug for at afbetale på dit lån. 

Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, om du vælger en lang eller kort løbetid. Fordelen ved at vælge en kort løbetid på dit boliglån er, at du kan få afbetalt din gæld langt hurtigere, men det kræver også, at du har et økonomisk råderum, der kan klare en høj månedlig ydelse.

Med en kort løbetid har du af gode grunde også kortere tid til at betale din gæld tilbage, og derfor vil din månedlige ydelse blive tilpasset herefter. Det kommer derfor nok ikke som nogen overraskelse, at det modsatte gør sig gældende, hvis du vælger en lang løbetid på dit lån. 

En lang afbetalingsperiode betyder, at din månedlige ydelse er forholdsvis lav, men til gengæld går der mange år, før din gæld er ude af verden. Så hvis du har taget et forholdsvis stort boliglån, vil det typisk være mest fordelagtigt at vælge en lang løbetid.

Det er meget forskelligt, hvilken løbetid du kan vælge hos den enkelte udbyder af boliglån, men typisk tilbyder de en løbetid på 10, 15, 20, 25 eller 30 år.

Nedkonvertering eller opkonvertering?

Når du konverterer dit boliglån, betyder det kort sagt, at du vælger at omlægge dit lån. Langt de fleste boligejere vælger et boliglån med en lang løbetid, og derfor kan det være en fordel, at man løbende holder øje med markedet, så man kan vurdere, om det kan betale sig at lægge sit lån om. 

Derudover kan din egen økonomiske situation også ændre sig, og af samme grund bør du jævnligt tænke over, om det kan svare sig at nedkonvertere eller opkonvertere lånet. Men hvornår skal du vælge hvad? Det kan kan vi forhåbentlig gøre dig klogere på nedenfor.

Nedkonvertering af boliglån

Når du nedkonverterer dit boliglån, betyder du, at du lægger dit nuværende lån om til et andet med en lavere rente. Du kan altså overveje en nedkonvertering af dit boliglån i de perioder, hvor renteniveauet er forholdsvis lavt. 

Forestil dig følgende: Du betaler en fast rente på 9 procent på dit nuværende boliglån. Pludselig falder renten til 5 procent, hvilket betyder, at kursen på dit nuværende boliglån stiger til 100, mens 5 procents-lånet udbydes til kurs 97. 

Hvis du indfrier dit boliglån til kurs 100 og optager det andet boliglån med den lavere rente, vil din gæld altså i princippet blive større, men til gengæld får du en månedlige ydelse, der er væsentligt lavere end før.

Opkonvertering af boliglån

Hvis renten på markedet stiger, kan det muligvis være fordelagtigt for dig at opkonvertere dit lån. Det betyder, at du optager et nyt lån med en højere rente og derfor en højere månedlig ydelse. 

Det lyder umiddelbart ikke særlig attraktivt, men forestil dig følgende: Når renten stiger, vil kursen på dit lån samtidig falde. Det betyder derfor, at du kan indfri din gæld billigere, end du kunne før. 

Hvis du for eksempel indfrier dit lån, mens kursen ligger på 90, og du i stedet vælger et nyt lån, hvor kursen ligger på 100, har du på den måde skåret din samlede gæld ned med hele 10 procentpoint. 

Ulempen ved at opkonvertere dit boliglån er, at din månedlige ydelse bliver højere end før, men det betyder samtidig også, at du nedsætter din samlede gæld, som du har til udbyder.

Skrå konvertering

Du kan også vælge en helt tredje form for konvertering, nemlig skrå konvertering. Det betyder, at du vælger at optage et nyt lån, der hører under en helt anden låntype, end den du allerede har. 

Det kan for eksempel være, at du lige nu har et boliglån med variabel rente, men at du ønsker at omlægge det til et fastforrentet lån, fordi du gerne vil låse renten på dit lån fast og dermed sikre dig imod eventuelle stigninger i renten i fremtiden.

Ligegyldigt hvilken form for konvertering du vælger på dit boliglån, er det yderst vigtigt, at du er opmærksom på, at det ikke er omkostningsfrit at omlægge lånet. 

Det betyder, at det heller ikke altid kan betale sig for dig at nedkonvertere dit lån, uanset hvor meget renten falder. Det afhænger i bund og grund af, hvad din nuværende rente ligger på, hvor stort et boliglån du har, om du har tænkt dig at blive boende i din bolig i mange år endnu, og ligeledes hvor meget resterende gæld du har på dit boliglån. 

Du kan læse mere om dine muligheder for at omlægge dit lån hos Forbrugerrådet Tænk.

Boliglån eller forbrugslån?

Der findes efterhånden en masse typer af lån på det danske marked, og derfor kan det nogle gange være svært at vide, hvilket lån man skal vælge, men i bund og grund afhænger det altid af, hvilket behov man har. Derfor er det ikke uden grund, at langt de fleste vælger at opsøge et realkreditinstitut eller en bank, når de ønsker at låne penge til en ny bolig. 

Boliglån egner sig nemlig bedst til de personer, som har behov for at låne et stort lånebeløb, som har et langsigtet behov for penge, og som ønsker at have muligheden for at vælge en lang afbetalingsperiode.

Boliglån er i øvrigt attraktive for ovenstående type låntagere, fordi boliglån typisk udbydes til forholdsvis lave renter, og dette er netop fordelagtigt, fordi et boliglån skal fungere som en langsigtet løsning. 

Flere krav ved boliglån

Ulempen ved at ansøge om et boliglån er, at låneprocessen kan være en smule langsommelig og krævende, blandt andet fordi udbyderne kan stille krav om sikkerhed, de ønsker typisk at se diverse dokumenter og papirer, så de kan få en dyb indsigt i din private økonomi, og du vil af gode grunde også nødt til at forklare, hvorfor du har brug for at låne penge. 

Grunden til, at udbyderne af boliglån stiller så mange krav til deres kunder, er, at når der er tale om boliglån, er der oftest også tale om forholdsvis store pengebeløb - ofte millionbeløb - og derfor er det vigtigt, at begge parter ender med at indgå en fordelagtig aftale. 

De mange krav er altså også med til at sikre dig, at du ikke siger ja til en boliglån, som du i virkeligheden ikke har råd til, for hvis du ikke har et økonomisk råderum, der kan dække dine månedlige udgifter på dit lån, ender dit boliglån med at blive en økonomisk byrde på dine skuldre.

Færre krav ved forbrugslån

Kravene til de, der er ansøger om et forbrugslån, er knap så mange, da det er forholdsvist nemt at blive godkendt til et lån. Udbyder stiller blandt andet ikke krav om sikkerhed, langt de fleste beder kun om at se forholdsvis lidt dokumentation, der giver dem indsigt i din private økonomi, og de sætter heller ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor du har brug for at låne penge. 

Til gengæld er det langt de færreste forbrugslån, der egner sig til langsigtede økonomiske løsninger, fordi du sjældent kan låne mere end et par hundrede tusinde kroner. Derudover er det sjældent muligt at vælge en lang løbetid på dit forbrugslån, og du bør ligeledes være opmærksom på, at renten på forbrugslån typisk er væsentlig højere end renten på boliglån.

Derfor er det altså tydeligt, at boliglån og forbrugslån imødekommer to vidt forskellige behov for penge, og derfor anbefaler vi, at du henvender dig hos din bank eller et realkreditinstitut, hvis du ønsker at låne penge til en ny bolig, da disse institutter typisk kan give dig nogle langt mere fordelagtige lånetilbud.

Få overblik over de mange økonomiske begreber

Det er de færreste boligejere, som ikke er i gang med at betale af på deres boliglån. En ny bolig er en stor investering for de fleste, og derfor kræver det som sagt også, at man opsøger sin bank eller et realkreditinstitut for at kunne betale sælger de penge, som han eller hun kræver for sin ejendom. 

Det gør et boliglån jo netop muligt for dig, men når man siger ja til et boliglån, indgår man også en juridisk bindende aftale med udbyder - og når du først har sat din underskrift på papiret, er der ingen vej tilbage.

Derfor er det yderst vigtigt, at du ved, hvad det er, du siger ja til, inden du skriver under på en aftale om et boliglån. Men sommetider er det faktisk svært for mange låneansøgere at vurdere, hvad de rent faktisk går med til, når de indgår en bindende aftale om et boliglån med en låneudbyder, fordi der er så mange forskellige begreber og informationer, som de skal holde styr. 

Hvis du læser med videre, kan vi forhåbentligt gøre dig klogere på nogle af de økonomiske begreber, som du kan støde på i løbet af låneprocessen.

Kurs 100

Når du optager et realkreditlån, optager du i virkeligheden det, der hedder et obligationslån. Grunden til, at det hedder et obligationslån, er, at når du låner penge i banken, udsteder realkreditinstituttet nogle obligationer på fondsbørsen. Disse obligationer bliver således solgt her, og det er altså udbud og efterspørgsel på obligationerne, der afgør, hvad kursen kommer til at lyde på. 

De penge, som du får for de udstedte obligationer, kan du altså bruge til at betale sælger for din nye bolig, men til gengæld skal du betale afdrag og renter på boliglånet.

Lån tættest på kurs 100

Jo tættere kursen ligger på 100, desto billigere er det for dig at låne. Det vil altså sige, at så snart kursen ligger under 100, så taber du penge, men til gengæld vil renten på dit boliglån være tilsvarende lavere. 

Hvis du for eksempel vil låne 1.000.000 kroner til kurs 98, betyder det, at du kan få udbetalt 98 kroner for hver gang, du låner 100 kroner. Det vil altså sige, at du får en samlet gæld på 1.020.000 kroner for at kunne låne 1.000.000 kroner af dit realkreditinstitut.

I nogle tilfælde kan kursen endda komme op over 100. Det betyder, at du som låntager faktisk får udbetalt flere penge, end du reelt låner. Men når kursen overstiger 100, stopper investorerne med at udbyde flere lån inden for denne obligationsserie. 

I stedet opretter de en ny serie, hvor kursen ligger under 100, for eksempel 96, men hvor renten til gengæld også er lavere på et boliglån inden for denne serie.

Sælgerpantebrev

Adskillige låneudbydere ønsker et vis form for sikkerhed ved at låne penge ud til deres kunder, og der kan banken eller realkreditinstituttet kræve patent på et eller flere af låntagers aktiver, som i dette tilfælde vil være den ejendom, som låntager har taget et boliglån for at kunne finansiere. 

Låneudbyder har altså pant i ejendommen, hvis låntager ikke er i stand til at betale de lånte penge tilbage.

Hovedstol

Hovedstol er et begreb, der dækker over det præcise beløb, som du har lånt af pengeinstituttet. Det vil sige, at der ikke tages højde for renter og øvrige omkostninger, men angiver kun det oprindelige lånebeløb, og derfor vil hovedstolen forblive uforandret, medmindre du konverterer dit lån.

Kurtage

Kurtage er et ord, som du støder på i starten af låneprocessen. Kurtage angiver nemlig, hvor meget der skal betales, når der handles med obligationer, hvilket altså er tilfældet, når du optager et realkreditlån. Typisk skal du betale 0,15 procent af størrelsen på hovedstolen, og hvis du på et tidspunkt vælger at konvertere dit boliglån, skal du betale kurtage igen.

Boligkøbsbevis

Når du er på udkig efter en bolig, er det sjældent det første hus, som du er til fremvisning i, der lever op til dine samtlige forventninger og behov. Boligjagten kan være en proces, der tager lang tid, for nu hvor man endelig har råd til at købe hus, og nu hvor der er tale om en stor investering, vil man være sikker på, at man ender med at sige ja til den perfekte bolig. 

Men når man finder en bolig, som man kan se en masse potentiale i, er man sjældent den eneste, der kan det. Der er som regel rift om boligerne på boligmarkedet, og derfor kan et boligkøbsbevis give dig et forspring i forhold til andre, der byder på ejendommen.

Dit kvalitetsstempel

Et boligkøbsbevis kan nemlig betragtes som et kvalitetsstempel af dig som køber, fordi det først og fremmest viser over for sælger, hvor mange penge du er i stand til at låne, samt at en bank eller et realkreditinstitut har godkendt dig som låntager. 

På den måde er sælger sikker på, at du rent faktisk kan betale for den pågældende bolig, og der er derfor større chance for, at du vil komme i betragtning som køber af huset. Med et boligkøbsbevis på hånden har du ligeledes mulighed for at byde på boligen med det samme, da du på forhånd ved, at banken eller realkreditinstituttet har sagt ja til at låne dig penge.

Gældsfaktor

Gældsfaktor er et vigtigt ord for banken, når de skal vurdere din private økonomi. Din gældsfaktor er nemlig en forholdsvis præcis indikation på, hvorvidt du er i stand til at betale din gæld tilbage. 

Banken eller realkreditinstituttet kigger altså på din gældsfaktor, når de foretager en kreditvurdering af dig. Hvis din gældsfaktor ligger på cirka 3, vurderer banken eller realkreditinstituttet, at din gældsfaktor er sund og acceptabel, da gældsfaktoren fortæller dem, at du er i stand til at have en gæld, der er tre gange større end din indkomst.

Hvis du har en gældsfaktor, der ligger over 3, kan det være en fordelagtigt for dig at have de gode argumenter klar, når du ansøger om et boliglån. Hvis du har flere mindre lån, kan du undersøge, om du kan refinansiere lånene til et billigere samlelån. Med et samlelån vil du typisk få tilbudt en lavere rente, hvormed du sparer penge hver måned.

Selvom din gældsfaktor er forholdsvis høj, kan det sagtens være, at banken eller realkreditinstituttet stadig vil gå med til at tilbyde dig et boliglån, hvis du for eksempel kan dokumentere, at dine fremtidige indtægter vil blive højere. 

Det kunne blandt andet være i form af en lønbonus eller lønforhøjelse, arvepenge eller lignende, der vil stille dig i en bedre økonomisk position.

Kreditvurdering

Ordet ”kreditvurdering” er et ord, du ofte støder på, når du låner penge. Ikke kun når du ansøger om et boliglån, for eksempel et realkreditlån eller et banklån, men du vil højst sandsynligt også støde på det, når du ansøger om et forbrugslån, hurtig lån, kviklån og så videre. 

Det skyldes, at det aldrig er risikofrit at låne penge ud til andre, uanset hvor mange penge det drejer sig om. Derfor vil udbyderne af boliglån, forbrugslån og andre typer af lån gerne sikre sig bedst muligt ved udelukkende at indgå aftaler med betalingsdygtige kunder og på den måde mindske risikoen for at lide økonomisk tab mest muligt.

Derfor vil du opleve, at udbydere af boliglån foretager en individuel og grundig kreditvurdering af dig. Når de foretager en kreditvurdering af en kunde, betyder det nemlig, at de vurderer din evne til at betale tilbage på et lån. 

Jo bedre din betalingsevne er, desto bedre bliver din kreditvurdering, og desto større er chancen for, at du kommer i betragtning til et boliglån. Din gældsfaktor indgår som en del af den samlede kreditvurdering.

ÅOP

ÅOP er et vigtigt nøgletal, som du skal holde øje med, når du ansøger om et boliglån. Et boliglån strækker sig typisk over mange år, fordi langt de fleste kunder blot har råd til at betale en mindre andel af deres boliglån ad gangen. 

Derfor er det også vigtigt, at man har et langsigtet overblik over sit lån, så man hele tiden er bevidst om, hvor meget boliglånet fylder i økonomien - dette kan ÅOP’en på dit boliglån hjælpe dig med at vurdere. ÅOP er nemlig en forkortelse for årlige omkostninger i procent. 

Det vil sige, at nøgletallet angiver, hvor meget dit boliglån samlet set kommer til at koste dig, da den både medregner løbende omkostninger samt engangsomkostninger. Løbende omkostninger dækker blandt andet over renten på boliglån, administrationsomkostninger og kontogebyrer. Engangsomkostninger inkluderer blandt andet stiftelsesprovision, tinglysningsafgifter og så videre.

Som du kan se - eller som du måske allerede har fundet ud midt i din søgning efter et attraktivt boliglån - så er der mange forskellige omkostninger, som du løbende skal holde styr på i forbindelse med dit boliglån. 

Dette kan ÅOP’en på dit boliglån altså hjælpe dig med at få et overblik over. Du kan være helt sikker på, at du ikke overser nogen gebyrer, når du skal vurdere de samlede omkostninger ved dit boliglån, da det er et lovkrav, at alle lånudbydere oplyser op om ÅOP på deres lånetilbud.

Boliglån: Står du tilbage med ubesvarede spørgsmål?

Vi håber, at vi har uddybet alt, hvad der er værd at vide om boliglån, og at du ligeledes er blevet mere afklaret, i forhold til om et boliglån passer ind i din økonomi, og hvordan du i så fald skal sammensætte boliglånet. 

Vi ved, at det kan være svært at finde hoved og hale i boliglån, blandt andet fordi der er så mange økonomiske begreber. Så hvis du stadig står tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål, eller hvis du mangler en mere dybdegående forklaring af nogle af de termer, som vi har brugt - eller muligvis endda udeladt - vil vi anbefale dig, at du anvender vores Wiki på MONEYBANKER.dk. 

Her kan du nemlig finde ordforklaringer på en lang række økonomiske begreber, som løbende kan dukke op i jagten på et boliglån.