Disse apps hjælper dig med at administrere din privatøkonomi

Lånetilbud er opdateret d. 14/10-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Disse apps hjælper dig med at administrere din privatøkonomi

Vil du gerne have et bedre overblik over din økonomi? Har du en smartphone, en tablet eller en anden device, hvorfra du kan downloade apps, findes der mange apps, der kan hjælpe dig med at holde styr på din privatøkonomi. 

Hvis du i forvejen mangler overblik, fordi du f.eks. har flere mindre lån, du tilbagebetaler på, kan et samlelån muligvis hjælpe. At samle flere lån i et samlelån vil altid give mere overblik, da du kun skal tilbagebetale til ét låneselskab.

I denne artikel har vi hos MONEYBANKER.dk samlet fem apps og forklarer, hvordan de kan blive et nyttigt redskab for dig.

Mobilbank

Først og fremmest er det en god idé at downloade Mobilbank. Mobilbank er ikke én app, men en samlet betegnelse for forskellige apps, som pengeinstitutter og banker udbyder. Din bank eller dit pengeinstitut har nemlig sin egen Mobilbank-app, kunderne kan downloade som supplement til Netbanken.

Forskellen på Mobilbank og Netbank er, at du med Mobilbank-app’en nemt og hurtigt kan tilgå dine konti direkte fra din smartphone eller tablet. 

Med andre ord kan du få et overblik over din økonomi, uanset hvor du er. Ligesom i din Netbank er det muligt med Mobilbank at se, hvor meget du har brugt på forskellige udgiftsposter, og hvilke indtægter du har. De fleste Mobilbank-apps muliggør, at du kan overføre penge mellem dine egne konti eller til andre direkte fra din device.

Privatøkonomi

En anden app, du kan downloade, er Privatøkonomi.I app’en kan du lægge et budget ved at registrere dine indtægter og udgifter, hvilket giver et overblik over dine pengestrømme. 

Du kan både oprette faste udgifter (eksempelvis husleje og forsikring), så disse udgifter forbliver i budgettet måned efter måned. Du kan også registrere variable udgifter (mad, tøj, etc.), som forsvinder fra budgettet, når måneden er slut.

En fordelagtig funktion i app’en er, at der på forhånd er oprettet standardkategorier, men du kan samtidigt selv lave nye kategorier, som passer fuldkomment til dit budget og behov. 

Med kategorierne kan du nemt og hurtigt få et overblik over, hvordan du har brugt dine penge i løbet af måneden, og app’en kan vise dine indtægter og udgifter i et søjlediagram. Det smarte ved Privatøkonomi er, at du kan eksportere dine data til Excel. 

På den måde kan du også nemt få overblik over dine udgifter til f.eks. afbetaling af et forbrugslån, som du forinden ikke præcis har overblik over omkostningerne ved.

Spiir

Spiir-app’en holder automatisk styr på din privatøkonomi. Det eneste, du skal gøre, er at tilkoble app’en med din bank. Derefter bliver dine indtægter og udgifter konfigureret med Spiir.

Spiir har den funktion, at du kan få en form for ”økonomiassistent”, som melder ud, når der sker noget nyt i din økonomi. 

Eksempelvis hvis du får overført et beløb til din konto, eller hvis en regning bliver betalt via PBS. Spiirs reminder-funktion og andre servicer er ideelle, hvis du ofte glemmer at tjekke dine konti.

MobilePay

Med MobilePay kan du hurtigt og enkelt betale i butikker, men også hvis du skylder venner eller familie penge - omvendt kan du også nemt modtage penge, hvis du har lagt ud for andre. 

MobilePay muliggør også, at du kan anmode om at få tilsendt et beløb. Det eneste, du skal gøre, er at tilkoble app’en dit betalingskort og dit mobilnummer. En anden feature er, at du kan tilmelde dig en elektronisk kvittering-service.

I app’ens menu under ”indstillinger” kan du scrolle ned til ”funktioner” og vælge ”kvitteringer” og derefter ”tilmed kvitteringer”. 

Når du fremover betaler med MobilePay i butikker kan du se dine kvitteringer direkte i app’en. Så er du fri for at holde styr på alt for meget papir, og du kan nemt finde gamle kvitteringer. Dog er det ikke alle butikker, der tilbyder, at du kan få dine kvitteringer i app’en.

WeShare

WeShareer et smart supplement til MobilePay, hvis du skal dele udgifter med venner eller familie. I app’en opretter I en gruppe, hvis I eksempelvis skal lave mad sammen, og I hver især skal betale et bestemt beløb. WeShare beregner, hvor meget hver person skal betale, og app’en holder styr på planlægningen og alle gruppemedlemmers udlæg. 

Er I ude at rejse, kan I indtaste den brugte valuta - så omregner WeShare til danske kroner. Herefter kan I nemt og hurtigt afregne via MobilePay. I WeShare kan I også dele billeder og chatte.

Andre alternativer til apps, som kan være med til at administrere din privatøkonomi er de apps, som din bank udbyder i form af netbank. Denne app giver dig mulighed for at overvære dine lån, din konto og meget mere.