Aktier for nybegyndere

Lånetilbud er opdateret d. 23/11-2024

Listen viser et bredt udsnit af lånemarkedet som vi lige nu anbefaler. Vi samarbejder med ovenstående låneudbydere og modtager provision herfra når du bliver bevilliget et lån. Der er ingen omkostninger for dig som forbruger og du betaler blot de udgifter du aftaler direkte med bankerne.

Aktier for nybegyndere

Aktiemarkedet har uden tvivl fået kolossal opmærksomhed i medierne verden over de seneste dage. Det hele startede med et kinesisk aktiemarked, som oplevede voldsomme kursfald mandag. 

Situationen i Kina påvirkede hele verden, og vi har aldrig set så stort et fald på en enkelt dag på det danske C20 Cap-indeks, siden det blev lanceret i 2011. 

Mange danske investorer kunne dog ånde lettet op tirsdag, da indekset tog en rekordstor endagsstigning siden lanceringen. Så man kan vist roligt sige, at aktierne har bevæget sig fra den ene yderlighed til den anden på bare et døgn.

Aktiemarkedet kan vist bedst sammenlignes med poker: Spillets regler er årsagen til, at det hele er så uforudsigeligt, og derfor vil du aldrig kunne føle dig 100 procent sikker på den strategi, du har lagt. 

Der findes dog alligevel nogle gode råd til, hvordan du kommer bedst fra start, hvis du ønsker at kaste dig ud i at købe aktier.

Hav en langsigtet plan

Lad være med at investere i aktier, hvis du håber på at tjene nemme penge på kort tid - det er alt for risikabelt, da aktiekurser kan være meget svingende. Du skal i stedet for se det som en opsparing, da din aktieinvestering skal være en del af en langsigtet og realistisk plan - så sæt helst et mål for dig selv.

Hvis du har planer om at beholde dine aktier i mange år, kan du også købe aktier med en højere risiko.

Ved at investere lidt hver måned, vil du med tiden have opbygget en stor aktieportfolio. Hvis du ikke har penge til det hver måned, kan du potentielt refinansiere dine lån og omlægge dine nuværende lån til et samlelån. De fleste vil spare penge hver måned med et samlelån, som du kan læse mere om i vores guide til samlelån.

Lav omhyggelig research

En god aktieinvestering kræver, at du har sat dig ordentligt ind i de selskaber, som du ønsker at købe aktier i. Du bør naturligvis kun gå efter selskaber, som har oplevet vækst gennem de sidste år, og som går ind for gennemsigtighed blandt andet i forhold til selskabsledelse, så du har mulighed for at afveje virksomhedens interessenter.

Hvis du er ny på aktiemarkedet, er det bedst at holde sig til danske selskaber, fordi du har nemmere ved at finde information omkring disse.

Spred dine aktiekøb

Hos MONEYBANKER.dk anbefaler vi, at du fordeler din investering ud på flere forskellige selskaber og gerne flere sektorer, så du er mindre følsom over for svingninger. Antallet af aktier og din samlede investering skal naturligvis harmonere. 

Hvis du har et lille beløb placeret i mange forskellige selskaber, kan det ikke svare sig økonomisk, fordi du ender med at betale for meget i kurtage, altså i handelsomkostninger.

Du skal i øvrigt undgå at investere hele din opsparing på én gang, da du ellers kan risikere at købe, mens aktierne er dyrest.

Vær opmærksom på omkostninger

Det hænger igen sammen med, at du skal have en langsigtet plan med dine aktier: Hav is i maven og undgå at hoppe ind og ud af aktiemarkedet, da diverse omkostninger ellers æder din fortjeneste. 

Du skal nemlig være opmærksom på, at du skal betale skat af din fortjeneste, og hvis du har lidt et kurstab ved at sælge, kan du trække tabet fra eventuelle fortjenester på andre aktiesalg, så du sparer penge i skat.